Dokumentation
Læsetid: 7 min.

Her er centrale uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine

I en tv-tale, som blev udsendt kort før klokken seks på tv-kanalen Rossija 24, meddeler den russiske præsident sin beslutning om at indlede en ’militær specialoperation mod Ukraine’ og truer enhver, der fristes til at gribe ind
Vladimir Putin under sin tale på den russiske tv-kanal Rossija 24 i Moskva, Rusland, den 24. februar 2022.

Vladimir Putin under sin tale på den russiske tv-kanal Rossija 24 i Moskva, Rusland, den 24. februar 2022.

Reuters

Udland
25. februar 2022

Kære russiske medborgere! Kære venner!

I dag har jeg igen fundet nødvendigt at vende tilbage til de tragiske begivenheder, som finder sted i Donbass, og til de centrale spørgsmål om, hvorledes selve Ruslands sikkerhed betrygges.

Lad mig begynde med, hvad jeg sagde i min tale fra den 21. februar i år. Det drejer sig om det, som giver os grunde til særlig bekymring og angst. Om de grundlæggende trusler, der – år for år, skridt for skridt, groft og uden videre – bliver skabt i forhold til vores land af uansvarlige politikere i Vesten. Jeg sigter her til NATO-blokkens udvidelse mod øst, som har bragt dens militære infrastruktur tættere på de russiske grænser.

Det er velkendt, at vi i 30 år vedholdende og tålmodigt har søgt at nå til enighed med de førende NATO-lande om principperne for lige og udelelig sikkerhed i Europa. Som svar på vores forslag har vi konstant stået over for enten kyniske bedrag og løgne eller forsøg på pression og afpresning. Og i mellemtiden er Den Nordatlantiske Alliance, trods alle vores protester og bekymringer, fortsat med at udvide sig. Militærmaskinen er i bevægelse, og jeg gentager: Den nærmer sig vores grænser.

(...)

Sovjetunionen blev i slutningen af 1980’erne i forrige århundrede først svækket og brød derefter fuldstændig sammen. Hele det forløb, der dengang fandt sted, er også en god lærestreg for os i dag. Det viste overbevisende, at når magt og viljestyrke bliver lammet, betrædes det første skridt imod fuldstændig nedbrydning og glemsel. Så snart vi mistede troen på os selv, om så kun for kort tid, blev magtbalancen i verden forrykket – mere skulle der ikke til.

Det har ført til, at tidligere traktater og aftaler ikke længere gælder. Forsøg på at overtale eller bede pænt hjælper ikke. Alt, hvad der ikke passer hegemonen, magthaverne, erklæres for arkaisk, forældet, unødvendigt. Og omvendt: Alt, hvad der forekommer at være gavnlig for dem, bliver fremstillet som den ultimative sandhed og skal presses igennem for enhver pris, plumpt og med alle midler. Anderledes tænkende bliver brækket over ved knæet.

Det, jeg taler om nu, vedrører ikke kun Rusland, ikke kun os. Dette gælder for hele systemet af internationale forbindelser, og nogle gange endda for de amerikanske allierede selv. Efter Sovjetunionens sammenbrud begyndte der i realiteten at ske en omfordeling af verden. Og de normer for international ret, der havde udviklet sig på det tidspunkt – de vigtigste og grundlæggende blev vedtaget i slutningen af Anden Verdenskrig og konsoliderede i vid udstrækning dens resultater – begyndte at stå i vejen for dem, der udnævnte sig selv til vindere af Den Kolde Krig.

(...)

Så kom turen til Irak, Libyen og Syrien. Den illegitime brug af militær magt mod Libyen, perversionen af alle beslutninger i FN’s Sikkerhedsråd om det libyske spørgsmål førte til en fuldstændig ødelæggelse af staten.

(...)

En særlig plads i dette forløb indtager naturligvis invasionen af ​​Irak, også den uden juridisk begrundelse. Som påskud valgte de ’pålidelige informationer’, der angiveligt stod til rådighed for USA om tilstedeværelsen af ​​masseødelæggelsesvåben i Irak. Som bevis rystede den amerikanske udenrigsminister offentligt foran hele verdens øjne en slags reagensglas med hvidt pulver og forsikrede alle om, at dette er det kemiske våben, der udvikles i Irak. Og så viste det sig, at alt dette var fup, et blufnummer.

(...)

I hele forløbet indgår også løfter til os om ikke at udvide NATO så meget som en tomme mod øst. Jeg gentager: De narrede mig, men populært sagt skrottede de bare det hele. Jovist, man hører ofte, at politik er en beskidt affære. Og det er muligt, men ikke i samme omfang, ikke i samme omfang. En så bedragerisk adfærd er trods alt ikke kun i strid med principperne for de internationale relationer, men strider frem for alt imod de almindeligt anerkendte normer for moral og anstændighed. Hvor findes retfærdigheden og sandheden i dette? Alt er bare mængder af løgne og hykleri.

(...)

Faktisk fortsatte indtil for nylig bestræbelserne på at udnytte os i deres egne interesser, ødelægge vores traditionelle værdier og påtvinge os deres pseudoværdier, der ville undergrave os, tære på vores folk indefra. Det er holdninger, der allerede er aggressivt plantet i deres lande, og som direkte fører til nedbrydning og degeneration, fordi de modsiger menneskets natur.

(...)

Trods alt gjorde vi i december 2021 et yderligere forsøg på at blive enige med USA og dets allierede om principperne for at betrygge sikkerheden i Europa og om et stop for flere NATO-udvidelser. Alt det viste sig forgæves. USA’s holdning ændrer sig ikke. Amerikanerne anser det ikke for nødvendigt at forhandle med Rusland om nøglespørgsmål for os. Hellere vil de forfølge deres egne mål og negligere vores interesser.

(...)

Enhver yderligere udvidelse af infrastrukturen i Den Nordatlantiske Alliance og den militære udvikling af Ukraines territorier, der nu er begyndt, er uacceptabel for os. Pointen er naturligvis ikke selve NATO-organisationen – den er kun et instrument i amerikansk udenrigspolitik. Problemet er, at i de områder, der støder op til os – og, vil jeg bemærke, i vores egne historiske områder – skabes der et ’anti-Rusland’, som er os fjendtligt stemt, som er sat under fuldstændig ekstern kontrol, og intensivt organiseres af NATO-landenes væbnede styrker og pumpes op med de mest moderne våben.

For USA og dets allierede er denne såkaldte inddæmningspolitik over for Rusland en indlysende geopolitisk gevinst. Men for vores land er det i sidste ende et spørgsmål om liv og død, et spørgsmål om vores historiske fremtid som folk. Og det er ikke en overdrivelse: Det er sandt. Det er en reel trussel, ikke kun mod vores interesser, men mod selve eksistensen af vores stat, dens suverænitet.

(...)

De røde linjer er overskredet i denne sammenhæng, som de også er det i forhold til situationen i Donbass. Vi ser, hvordan de kræfter, der gennemførte et statskup i Ukraine i 2014, tog magten og fastholder den ved hjælp af skinvalgprocedurer, har opgivet en fredelig løsning på konflikten. I otte år, uendeligt lange otte år, har vi gjort alt for at løse situationen med fredelige, politiske midler. Alt sammen forgæves.

Som jeg gav udtryk for i min tidligere tale, kan man ikke se på, hvad der sker i Donbass uden medfølelse. Det var simpelthen umuligt at udholde alt dette. Det var nødvendigt øjeblikkeligt at stoppe dette mareridt: folkedrabet på de millioner af mennesker, der bor der, som kun stoler på Rusland, kun håber på os. Det var disse forhåbninger, følelser, smerte hos mennesker, der for os var hovedmotiv for at træffe en beslutning om at anerkende folkerepublikken Donbass.

Yderligere er det vigtigt at understrege følgende: De ledende NATO-lande støtter – for at nå deres egne mål – ekstreme nationalister og nynazister i Ukraine i alt, og at de til gengæld aldrig vil tilgive Krims og Sevastopols indbyggere deres frie valg: genforening med Rusland.

(...)

Men Rusland kan ikke føle sig sikkert og udvikle sig, eksistere uden den stadige trussel, der udgår fra det moderne Ukraines territorium. Lad mig minde jer om, at vi med vores militær fra 2000 til 2005 tilbageviste terrorister i Kaukasus. Vi forsvarede vores stats integritet, bevarede Rusland, og i 2014 støttede vi befolkningen på Krim og i Sevastopol. I 2015 blev de væbnede styrker indsat for at opstille en troværdig barriere, der kunne forhindre terrorister fra Syrien i at trænge ind i Rusland. Der var ikke andre måder, vi kunne beskytte os selv på.

(...)

I det perspektiv har vi – i overensstemmelse FN-pagtens afsnit 7, artikel 51, med godkendelse fra Ruslands Føderationsråd og i henhold til Forbundsforsamlingens beslutning af 22. februar i år – ratificeret traktater om venskab og gensidig bistand med Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk.

Dens mål er at beskytte mennesker, der er blevet ofre for Kijev-styrets folkedrab igennem otte år. Og til dette formål vil vi stræbe efter demilitarisering og denazificering af Ukraine samt retsforfølge dem, der har begået adskillige blodige forbrydelser mod civile, herunder borgere i Den Russiske Føderation.

(...)

Jeg bør også her appellere til Ukraines væbnede styrker.

Kære kammerater! Jeres fædre, bedstefædre, oldefædre bekæmpede ikke nazisterne og forsvarede vores fælles fædreland, for at nutidens nynazister skulle gribe magten i Ukraine. I aflagde ed om troskab over for det ukrainske folk og ikke over for den antifolkejunta, der plyndrer Ukraine og håner de samme mennesker.

(...)

Følg ikke deres kriminelle ordrer. Jeg opfordrer jer til at nedlægge jeres våben med det samme og gå hjem. Lad mig forklare: Alle soldater fra den ukrainske hær, der opfylder dette krav, vil frit kunne forlade kampzonen og vende tilbage til deres familier. Endnu en gang understreger jeg insisterende: Alt ansvar for mulige blodsudgydelser vil udelukkende ligge på samvittigheden hos det regime, der hersker over Ukraines territorium.

Nu et par vigtige, meget vigtige ord til dem, der kan blive fristet til at gribe ind i igangværende begivenheder. De, der forsøger at hindre os og skabe trusler mod vores land, for vores folk, bør vide, at Ruslands reaktion vil være øjeblikkelig og vil føre jer ud i sådanne konsekvenser, som I aldrig før har oplevet i jeres historie. Vi er klar til enhver udvikling. Alle nødvendige beslutninger i denne forbindelse er truffet. Jeg håber, jeg bliver hørt.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Målløs.

Klaus Ankerstjerne Eriksen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Magen til opulent snik snak, løgn og propaganda. Denne tager vist prisen:

'Som jeg gav udtryk for i min tidligere tale, kan man ikke se på, hvad der sker i Donbass uden medfølelse. Det var simpelthen umuligt at udholde alt dette. Det var nødvendigt øjeblikkeligt at stoppe dette mareridt: folkedrabet på de millioner af mennesker, der bor der, som kun stoler på Rusland, kun håber på os.'

Det er godt nok imponerende, at de ukrainske myndigheder har formået at holde et folkedrab i den skala helt og aldeles hemmeligt for omverdenen.

Eva Schwanenflügel, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Kim Folke Knudsen, Bjørn Pedersen, Jørgen Larsen og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar

Den utilslørede ondskab!

Svend Erik Sokkelund

Storhedsvanvid og magt for enhver pris. Har han også forsøgt sig som kunstmaler?

"Det er godt nok imponerende, at de ukrainske myndigheder har formået at holde et folkedrab i den skala helt og aldeles hemmeligt for omverdenen"

Det er nu nok slet ikke usædvanligt at folkedrab ikke rapporteres af medierne. Det sker vist hele tiden og kommer an på hvem ofrene er og hvem der udfører disse drab. Således hører man ikke meget om drabene i Yemen som Saudiaraberne står bag. og USA også er delagtige i. Disse ofre interesserer ikke pressen.

Jeg er til gengæld målløs over hvor tavs dækningen er af disse gruppers voksende betydning for udviklingen i Ukraine.

Det er disse grupper af nynazister der udfører de misgerninger der refereres til i Putins tale.

Dette er rapportager fra troværdige vestlige medier

The Time
Inside A White Supremacist Militia in Ukraine
https://www.youtube.com/watch?v=fy910FG46C4

og the Guardian
Ukraine's far-right children's camp: 'I want to bring up a warrior':
https://www.youtube.com/watch?v=jiBXmbkwiSw

Her rekruteres unge drenge til militsen i hitlerjugendstil