Krig i Ukraine
Læsetid: 4 min.

»Vi er efterladt alene«: Ukrainske styrker gør stor modstand mod russisk fremrykning

Præsident Volodymyr Zelenskij erklærede i en tv-tale sent torsdag, at han og regeringen ikke har i sinde at flygte, hvis Kijev bliver indtaget af russiske styrker. Han kritiserede desuden vestlige ledere for at efterlade Ukraine i kampen mod Rusland
En militærkonvoj på Krim på vej mod den ukrainske grænse.

En militærkonvoj på Krim på vej mod den ukrainske grænse.

Sergei Malgavko/Ritzau Foto

Udland
25. februar 2022

Mens ukrainske styrker desperat søgte at holde stand mod russiske invasionsstyrker torsdag i forskellige dele af landet, kontaktede præsident Volodymyr Zelenskij en lang række vestlige ledere med en appel om at støtte Ukraine militært.

I en tv-tale til nationen midnat i Kijev fortalte en ubarberet præsident, der havde udskiftet sit mørke habit med en sweater, at han havde spurgt udenlandske regeringschefer, hvorfor de ikke ville lade hans land blive optaget i NATO.

»Vi er efterladt alene. Ingen vil komme og kæmpe side om side med os. De andre ledere er bange. De ville ikke svare på mit spørgsmål. Men vi er ikke bange for noget. Vi er ikke bange for at forsvare vort land. Vi er ikke bange for Rusland,« sagde Zelenskij i en besk kritik af den passivitet, ukrainere føler, at Europa og USA udviser.

Trods det skriver den uafhængige ukrainske avis Kyiv Independent fredag morgen, at Frankrig har lovet bistand til Ukraine for 300 millioner euro til Ukraine, herunder en sending våben.

I Washington, D.C., opfordrede den republikanske mindretalsleder i Senatet, Mitch McConnell, præsident Joe Biden til at forsyne en mulig ukrainsk undergrundshær med penge og våben.

»Vi bør gøre alt, vi kan for at påføre de russiske invasionsstyrker så stor en smerte som muligt,« sagde McConnell efter en samtale med Biden.

I sin tv-tale torsdag fortalte præsident Zelenskij desuden, at Ukraines efterretningsvæsen har oplysninger om, at russiske styrkers primære opgave er at gå efter ham og hans familie.

»Deres hensigt er at knuse Ukraine ved at vælte landets statsoverhoved. Men jeg bliver her i regeringens hovedkvarter sammen med andre,« lød det fra Zelenskij.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, vurderede i en erklæring torsdag, at præsident Vladimir Putin har til hensigt at vælte regeringen i Kijev og etablere sin egen regering i Ukraine.

»Det er vores vurdering, at russiske styrker har intentioner om vælte regeringen og indføre sig egen. Det vil forklare disse meget tidlige træk mod Kijev,« sagde en højtstående embedsmand i Pentagon ifølge nyhedsbureauet dpa.

Tab på begge sider

Zelenskij beskyldte Rusland for at have dræbt 137 og såret 316 ukrainere under den første dags kampe.

»De myrder folk og forvandler fredelige byer til militære mål. Det er forbryderisk og vil aldrig blive tilgivet.«

Ukraines forsvarsministerium oplyste fredag, at de russiske styrker skal have mistet 800 soldater, syv bombefly, seks kamphelikoptere, 130 pansrede køretøjer og 30 tanks – tal, der muligvis er pustet op for at holde kampgejsten i den ukrainske hær og befolkningen oppe.

Natten til fredag genoptog Rusland missilangreb mod den ukrainske hovedstad. Denne gang deltog bombefly og muligvis kampdroner, hvoraf nogle skal være blevet skudt ned af antiluftskyts, oplyser Ukraines forsvarsministerium.

Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, kaldte angrebet for »rædselsvækkende«.

»Sidst, vores hovedstad oplevede noget lignende, var i 1941, da den blev angrebet af Nazityskland,« sagde han.

Forsvarsministeriet rapporterede samtidig, at ukrainske forsvarsstyrker har genvundet kontrol med en militær lufthavn uden for Kijev, som 200 russiske faldskærmssoldater havde indtaget tidligere torsdag.

Russiske styrker med pansrede mandskabsvogne, der overskred Ukraines sydøstlige grænse torsdag morgen, var sent på dagen nået frem til flere provinsbyer kun 30 kilometer øst for Kijev. Men de kunne endnu ikke regne med opbakning fra de russiske bataljoner, der var rykket ind i Ukraine over den nordlige grænse fra Belarus. De bliver ifølge det britiske forsvarsministerium holdt stangen af ukrainske styrker uden for provinsbyen Tjernihiv.

En invasionsstyrke nær den nordøstlige ukrainske storby Kharkiv mødte også kraftig modstand. I en rapport fra det britiske private efterretningsfirma Janes hedder det, at »russiske styrker nær Kharkiv sidder fast på grund af intense kampe … Billeder fra sociale medier antyder, at kolonner af russiske pansrede køretøjer er faldet i baghold«.

I den østlige del af Ukraine er de ellers kampdygtige ukrainske styrker, der siden 2014 har forskanset sig i skyttegrave ved kontaktlinjen til de to udbryderrepublikker Donetsk og Lugansk, genstand for en knibtangsmanøvre. Russiske styrker fra Krimhalvøen rykker ind fra en vestlig flanke, mens andre styrker støder op mod dem fra de to østlige republikker.

Der er således en høj risiko for, at de ukrainske styrker i Donbass-regionen bliver omringet og ikke når at falde tilbage i tide og etablere en ny frontlinje i et landskab, der er overvejende er fladt og derfor svært at forsvare mod en overmægtig hær.

Heftig modstand

I det sydlige Ukraine ved Sortehavet oplyste de væbnede styrkers stabschef, at kampene mod den russiske invasionsstyrke fortsætter. Strategisk vigtige havnebyer som Marioupol og Odessa samt militærbaser i regionen skulle endnu ikke være rendt over ende.

»Ukraines væbnede styrker har hele vejen rundt gjort heftig modstand mod den russiske fremrykning,« lyder vurderingen fra britiske Janes.

I et eksempel på den hensynsløse brutalitet, der bliver udvist i alle krige, kom det torsdag frem, at 11 ukrainske soldater, der var udstationeret på den lille Slangens Ø i Sortehavet, blev stillet over for et ultimatum fra et russisk krigsskib.

»Enten nedlægger I jeres våben og overgiver jer for at undgå blodsudgydelser. Eller også åbner vi ild mod jer,« lød budskabet til dem over en radioforbindelse.

Soldaternes øverstbefalende på øen svarede. »Russisk krigsskib. I kan gå ad helvede til!«

Alle 11 soldater blev dræbt af kanonild fra skibet. Præsident Zelenskij oplyste i sin tale, at soldaterne posthumt ville blive tildelt den højeste krigsmedalje i Ukraine.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Siden erfaringerne fra 2. verdenskrig har Centraleuropa forsøgt at klare sig med så lidt våben som muligt i huset - og helst slet ingen. Derfor bør en fraværende europæisk militær opbakning ikke være nogen overraskelse for nogen. Hvis Ukraine mener de ikke kan stille noget op mod de russiske tanks (hvad de jo nok ikke kan), kan de lige så godt pakke sammen, før alt for mange helte går en meningsløs død i møde. Der er andre måder at imødegå en besættelsesmagt på, end den militære - og hvis der ikke er, så var det måske på tide at opfinde dem.

Der er vel ikke mange der er i tvivl om at Ukraine taber en krig mod Rusland, så er det her en god idé
"at Frankrig har lovet bistand til Ukraine for 300 millioner euro til Ukraine, herunder en sending våben" og det er kun Fran"krig" eller er det "Frank-rig" :-(
Vi så i Afghanistan hvor alt det militære udstyr kom i Talibans hænder eller ødelagt og noget af det samme vil måske ske i Ukraine og Nato "tør" åbenbart ikke gå ind i Ukraine, så på et eller andet plan er det lidt dumt.

Så måske er Putin alligevel ikke så "dum", for han kan nærmest tage Ukraine uden at Nato gør noget andet end sanktioner som russerne "tilsyneladende" er lige glade med og som kan ramme os selv hårdere.

Bliver spændende at se hvad det ender med, stopper Putin med Ukraine eller fortsætter han med Balkan landene.
Hvad vil "Vesten" gøre hvis Rusland indtager Ukraine, se på med sanktioner eller gå i krig mod Rusland og sætte verden i brand?

Nej, hjælpen er sparsom, og når det kommer til stykket så er der er nok heller ingen af EU-landene der føler trang til at kæmpe og dø for Ukraine. Hvor store interesser har vi egetlig i Ukraine. Selvfølgelig ønsker vi at de opnår demokrati, hvem kan overhovedet være uenige i det, altså bortset fra eliterne i Rusland og Kina, - Putin og ledelsen i Beijing m.fl.. De synes ikke om det. Og de vil tage deres forholdsregler.

Så det bliver nok noget mere besværligt at få vestliggjort Ukraine og indlemmet det i NATO end det har været med de andre østeuropæiske lande,. For Ukraine er åbenlyst en meget vigtig brik i Putins interessesfære, som han vil sende soldater i kamp for. En dertil og ikke længere besked.

Ukraine kan så komme til at lide samme skæbne som befolkningen i Georgien som misforstod de liflige toner om NATO medlemskab fremført ved NATO topmødet i Bukarest i april 2008, hvor NATO-landene blev enige om at Georgien og Ukraine skal være medlem af NATO.
Og selvom det har overrasket flere at Putin har reageret med at gå ind i hele Ukraine er der næppe grund til at frygte for Balkan.
Signalet er tydeligt - hertil og ikke længere.

Befolkningen i Ukraine

Der var ellers så stille, men nu kommer betonkommunisterne ud af musehullerne. At et frihedselskende Ukraine ikke vil tyranniseres igen af et ny-sovjetisk Rusland ledet af en flok ultrarige inkl. en gal despot har. Ingenting med NATO at gøre. Mennesker der ikke på nogen måde har truet rusland bliver slagtet af en aggressiv despot. Vi burde ikke være kujoner og hurtigst muligt give Ukraine våben til at gøre den russiske besættelse så smertehaft som muligt. Hvis Putin havde været amerikaner havde der allerede været mere end 100 indlæg om hvor usselt mennesker han er, kun det indre grisehoved skinner igennem hadet til USA og den vestlige frihed.