Krig i Ukraine
Læsetid: 6 min.

Ekspert: Ikke alle russere køber Putins argument for krigen mod Ukraine

Knap 2.000 demonstranter blev torsdag anholdt i Rusland for at protestere mod krigen i Ukraine. Men selv om det ikke var massedemonstrationer, er protesterne alligevel signifikante, siger forsker. Det er nemlig de første større protester i ét år, og modstanden mod krigen favner bredere end tidligere. Mange unge frygter et endnu mere lukket land
Russere har været på gaden og demonstrere mod invasionen af Ukraine. Selvom det ikke har været massedemonstrationer, er protesterne signifikante mener Katrine Stevnhøj, der blandt andet forsker i russiske protestbevægelser på Københavns Universitet. 

Russere har været på gaden og demonstrere mod invasionen af Ukraine. Selvom det ikke har været massedemonstrationer, er protesterne signifikante mener Katrine Stevnhøj, der blandt andet forsker i russiske protestbevægelser på Københavns Universitet. 

Abaca Press/Ritzau Scanpix

Udland
26. februar 2022

På centrale pladser i mindst 53 russiske byer var russiske borgere mødt op med protestskilte og kampråb som »Nej til krig« og »Dræb ikke vores brødre«. Demonstranterne blev mange steder mødt af kampklædt politi, der slog hårdt ned på protesterne, hvor mindst 1.800 demonstranter blev anholdt, flest i Moskva og Skt. Petersborg, lyder det fra den uafhængige russiske menneskerettighedsorganisation OVD Info.

Indtil i går har de fleste protester mod Ruslands aggressioner mod Ukraine bestået af enkeltmandsprotester, hvor én person har stillet sig op på en plads med et skilt. Men det ændrede sig i løbet af torsdagen, forklarer Katrine Stevnhøj, der er ph.d. på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i protestbevægelser i Rusland. Hun følger i disse dage protesterne i Rusland tæt, ligesom hun er i løbende kontakt med flere aktivister.

»Demonstrationerne torsdag aften var i virkeligheden relativt uorganiserede. Det startede med, at flere i løbet af eftermiddagen delte opslag på de sociale medier om at mødes klokken 19 på centrale pladser i de russiske byer.«

Samtidig advarede Ruslands antikorruptionsenhed ifølge nyhedsbureauet AP befolkningen om, at uautoriserede protester er ulovlige.

Og allerede omkring klokken 19 var der ifølge Katrine Stevnhøj meldinger om flere anholdelser. Mange blev ifølge Katrine Stevnhøj anholdt allerede i metroen på vej mod demonstrationerne, fordi de havde skilte med.

Da klokken slog 19, var urobetjente klar til at møde demonstranterne, og der blev slået hårdt ned.

»Der er mange pålidelige videoer af fredelige demonstranter, der bliver slæbt hen ad jorden og slået med knipler. Både unge, men også mange ældre mennesker,« siger Katrine Stevnhøj.

Der er ikke nogen officielle tal for, hvor mange mennesker der har deltaget i protesterne. Men ifølge Katrine Stevnhøj er der flere kilder, der anslår, at deltagerantallet har været 10 til 20 gange større end antallet af anholdte – altså mellem 17.000 og 34.000.

Modstand ræsonnerer bredt

Selv om antallet af demonstranter ikke var voldsomt stort, er der alligevel relativt stor modstand mod krigen, forklarer Katrine Stevnhøj. Det viser blandt andet en meningsmåling foretaget af det uafhængige meningsmålingsinstitut Levada Center. Her svarer bare 45 procent, at de er enige i anerkendelsen af Lugansk og Donetsk, skriver The Guardian.

Og det er væsentligt lavere end opbakningen til Ruslands annektering af Krim i 2014. I 2021 var omkring 86 procent af befolkningen fortsat positive over for annekteringen.

Den – i et russisk perspektiv – relativt store modstand mod krigen, har også ført til, at modstanderne udgør et bredere udsnit af den russiske befolkning, end vi tidligere har set, forklarer Katrine Stevnhøj.

På den ene side er mange unge mennesker i Rusland bange for, at krigen vil isolere dem selv og Rusland, at de ikke vil kunne handle med andre, drive international virksomhed eller rejse.

»De frygter, at Rusland bliver et endnu mere lukket land end det er i forvejen, og mange føler, at Putin er ved at stjæle deres fremtid,« forklarer hun.

Sådan lyder det blandt andet fra 21-årige Dmitry, der er bosiddende i Moskva. I The Guardian fortæller han, hvordan han oplever en generationskløft i opbakningen til krigen.

»Jeg vil sige, at næsten alle mine venner er imod Putins handlinger. Vi er i den unge generation bange for, hvad der skal ske med vores fremtid,« fortalte han.

På den anden side fylder solidariteten med ukrainerne virkelig meget, mener hun. For der er en selvmodsigelse i Putins argumentation for krigen, når han siger, at russere og ukrainere er ét folk, og samtidig igangsætter skyderi på netop ukrainerne.

»Det giver en mislyd i mange russeres ører – også hos dem, der ikke er aktive i oppositionsbevægelsen. Der er pludselig nogle andre, der ikke længere kan forstå meningen med det her. Set med mine øjne ræsonnerer modstanden bredere i befolkningen end ved eksempelvis annekteringen af Krim,« siger Katrine Stevnhøj.

Russere frygter repressalier

Trods det relativt lille antal demonstranter, når man tager landets omkring 144 millioner indbyggere i betragtning, har det alligevel været nogle signifikante protester, lyder det fra Katrine Stevnhøj.

»Det er et stort antal i forhold til, hvad vi har set af protester det seneste år. For vi har faktisk ikke set særlig mange protester siden januar sidste år.«

Når der ikke dukker flere mennesker op til demonstrationerne, skyldes det ifølge Katrine Stevnhøj, at det i løbet af de seneste år er blevet meget mere risikabelt at deltage i protester. Der er blevet indført en række nye love, der har skærpet strafferammen for at deltage, så man nu risikerer enten store bøder eller fængselsstraf.

Sådan lød det også fra en af demonstranterne i den russiske by Buryatia ifølge The Guardian. Her var Zhargal Rintjinov mødt op med en jakke, hvorpå han havde skrevet »Nej til krig«. Hvis han havde mødt op med et skilt i stedet, var han blevet arresteret, mente han.

»Alle er bange. De ved, at hvis de siger noget dårligt, så vil de blive sat i fængsel. Så folk lader, som om de ikke har set, at vi har startet en krig, så de ikke behøver at tale om det,« sagde Zhargal Rintjinov til The Guardian.

Samtidig er der i den russiske befolkning en oplevelse af, at det er tilfældigt, hvem politiet går efter, og det har været med til at styrke betænkeligheden ved at protestere offentligt.

»Folk laver en kalkulering derhjemme, hvor de spørger sig selv, om det kan betale sig at gå ud, og om de har for meget at miste,« siger Katrine Stevnhøj.

Kulturlivet melder sig i protestkoret

Ifølge den russiske oppositionspolitiker Vladimir Kara-Murza vokser modstanden mod krigen og Putin da også. I et indlæg i Washington Post mandag skrev han, hvordan mængden af kritiske røster allerede da var voksende. Særligt blandt kulturlivet, påpegede han.

Netop kulturlivet og flere af Ruslands kendisser meldte sig også i koret af kritikere i løbet af torsdagen. Eksempelvis offentliggjorde Valery Meladze, en af Ruslands mest kendte sangere, en video, hvor han ifølge The Guardian bad Rusland stoppe krigen.

»I dag skete noget, som aldrig skulle være sket. Historien vil dømme disse begivenheder. Men i dag, jeg beder jer, stop krigen,« sagde han.

Også den russiske fodboldspiller Fjodor Smolov, der spiller på landsholdet, viste sin modstand og skrev »Nej til krig« på sin Instagram, mens en af landets mest kendte rappere, Oxxxymiron, opfordrede til en antikrigsbevægelse ifølge The Guardian.

Direktøren for det statsfinansierede Vsevolod Meyerhold State Theater and Cultural Center, Yelena Kovalskaya, sagde sit job op i protest, annoncerede hun på Facebook:

»Det er umuligt at arbejde for en morder og blive betalt af ham,« skrev hun.

Modstanden fik også luft under vingerne andre steder. Eksempelvis startede den russiske menneskerettighedsadvokat Lev Ponomavyov en underskriftsindsamling mod krigen, der i løbet af torsdagen fik mere end 330.000 russiske underskrifter ifølge nyhedsbureauet AP. Fredag eftermiddag havde mere end 500.000 skrevet under.

Også mere end 250 russiske journalister skrev et åbent brev, der kritiserede krigen. Det gjorde også mere end 250 forskere og mere end 190 lokalpolitikere i Moskva og andre byer ifølge AP.

Blandt de mere prominente journalister, der udtalte sig kritisk, var Dmitrij Muratov, redaktør for det uafhængige russiske medie Novaja Gazeta. Han modtog i 2021 Nobels Fredspris for at stå vagt om ytringsfriheden. I en video, hvor han forklarede, at fredagens udgave af Novaja Gazeta ville blive udgivet på både russisk og ukrainsk, sagde han, at »kun en antikrigsbevægelse blandt russere kan redde denne planet«.

Demonstranterne samler kræfter

Ovenpå protesterne torsdag er demonstranterne ifølge Katrine Stevnhøj i gang med at slikke sårene og få overblik over, hvad der rent faktisk er sket. Der er indsamlinger i gang for at støtte de mange, der har fået bøder. Samtidig forsøger flere at samle beviser for, hvad der er sket, ligesom de prøver at finde ud af, hvem der er anholdt, og hvor deres venner er.

Men selv om der tidligt fredag eftermiddag endnu ikke var store demonstrationer planlagt, er der ikke noget, der tyder på, at demonstranterne har givet op, lyder det fra Katrine Stevnhøj.

»Jeg har lige talt med en aktivist i Kazan, som forestiller sig, at der vil blive arrangeret kontinuerlige demonstrationer herfra. Men det afhænger meget af, om Rusland eksempelvis kommer til at stramme grebet endnu mere om civilsamfundet.«

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Det er soleklart, at man er imod en krig, når der er en så stor sammenblanding. Ukrainere og russere lever, er gift, rejser, har en kultur og en historie sammen. I den sammenhæng have vesten “kun” en handelsunion og en forsvarsalliance at tilbyde.

Når man nu skælder russere eller vesten ud for at have bidraget til eskaleringen af konflikten, glemmer man så ikke at give en ordentlig skideballe til de ukrainske magthavere og oligarker, som for en stor del kun har skelnet til egen lomme eller indflydelse?

Daniel Joelsen

Det er soleklart, at man er imod en krig, når der er en så stor sammenblanding. Ukrainere og russere lever, er gift, rejser, har en kultur og en historie sammen. I den sammenhæng have vesten “kun” en handelsunion og en forsvarsalliance at tilbyde.

Når man nu skælder russere eller vesten ud for at have bidraget til eskaleringen af konflikten, glemmer man så ikke at give en ordentlig skideballe til de ukrainske magthavere og oligarker, som for en stor del kun har skelnet til egen lomme eller indflydelse?

Søren Kristensen

Russians love their freedom too.

René Arestrup

Det er ekstremt vigtigt, at russerne går på gaden - ikke bare i tusindevis - men i hundredetusindevis for at lægge maksimalt pres på regimet. Men det kommer måske, når det går op for den brede befolkning, hvad det er for et vanvittigt forehavende, deres præsident har gang i.

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Bent Nørgaard, Arne Albatros Olsen, Hanne Utoft, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det kræver at russerne tør - og at styret bøjer sig. Vi har ikke ligefrem den store anledning til at tro at disse to ting vil ske ... ligesom vi ingen grund har til at forvente at en voldelig omvæltning af det russiske magtapparat giver et mere fredeligt perspektiv. Man skal se Rusland i borgerkrig for sig, for at forstå risikoen ved en strategi om at skabe et kup i Rusland, ligesom man skal se for sig at endnu mere desperate fraktioner end Putin et al får kontrol over atomvåben. Man skal huske på disse enorme risici, før man spænder hjelmen og tror at John Wayne-attituder og opfordringer til at andre udsætter egne samfund for revolte løser problemerne. Det gør de ikke. Husk verdenshistorien og de tilsvarende opfordringer til libyere, syrere og ukrainerne (som længe har været opfordret af især USA til at konfrontere Rusland).

Tilføjelse, hvis René Arestrup henviste til en absolut fredelig, civil modstand i Rusland, så bakker jeg naturligvis op.

René Arestrup

@Hanne Utoft
Ja, det vil jo altid være at foretrække, men ærlig talt, hvis nogle skulle komme på tanken at likvidere Putin og hans nærmeste, så fint med mig!

Jeg kan sagtens forstå impulsen, René Arestrup - den ramte også mig da jeg hørte nyheden, fuldstændigt som da jeg hørte om indledningerne på krigene i Irak, Afghanistan og Libyen m.v. Men det løser ingen problemer på længere sigt at myrde løs, det skaber bare nye (og sommetider værre) ditto.

René Arestrup

@Hanne Utoft
Jeg taler ikke om at myrde løs, men om at myrde Putin og hans nærmeste. Og jo, jeg tror faktisk at det vil løsne op for den ekstremt farlige situation, vi befinder os i lige nu.

René Arestrup, noget sådant kan også hurtigt eskalere til at myrde løs. Men jeg har forstået at du tror på metoden.