Reportage
Læsetid: 6 min.

Evakuerede fra Donbass føler sig som brikker i et spil: »Måske skyder de, men så bliver der stille igen«

Den russiske Rostov-region, der støder op til Ukraines østgrænse, forekommer uforberedt på de hundredvis af evakuerede, som strømmer ind fra de prorussiske separatistkontrollerede områder i Donetsk og Lugansk
Kvinder og børn evakueres fra Donetsk i Ukraine til Rusland.

Kvinder og børn evakueres fra Donetsk i Ukraine til Rusland.

Denis Grigoryuk/Ritzau Scanpix

Udland
22. februar 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

MOSKVA/AVILO-USPENKA – Første stop for Ella Fedorova efter det pludselige opbrud fra hendes hjem i det østlige Ukraine er en vindblæst teltlejr på russisk territorium, umiddelbart på den anden side af grænsen – det foreløbige mål for den masseevakuering, iagttagere tolker som en mulig optakt til en egentlig russisk militærintervention i Ukraine.

»Jeg ville helst være blevet, men min mand kom hjem og sagde: ’Pak tingene, vi skal afsted’,« siger hun, mens hun kæmper med at få sin toårige søn i blå flyverdragt til selv at gå ind på et offentligt toilet i nærheden.

Den seneste eskalering af kampene havde ikke berørt hendes hjemby, Starobesjevo, fortæller hun. Ikke desto mindre har advarsler fra den russiskstøttede separatistregering om et forestående ukrainsk storangreb fået adskillige lokale familier til at samle deres børn og tage flugten. Hendes mand, der satte hende af ved grænsen, blev dog nødt til at vende om, for »folkerepublikkerne« Donetsk og Lugansk har givet ordre til mobilisering af alle våbenføre mænd.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Birgitte Nielsen

Fra forsiden af dagens avis under det billede der fylder halvdelen af siden:
"Mandag aften anerkendte Rusland de østukrainske udbryderrepublikker i Donbass regionen. De seneste dage er børn og kvinder blevet evakueret herfra, og flere mistænker evakueringen for at være iscenesat"

Krigpropagandaen fortsætter. Ja, evakueringen må da helt sikkert være iscenesat. Et eller andet nyt grumt scenarie fra russernes side skal der jo nu koges op, da Bidens udtalelser for et par dage siden om, at Rusland helt sikkert ville starte krigen i Ukraine indenfor et par dage, ikke viste sig at holde.
Holder medierne da aldrig op med at sætte sensations scenarier op i krigens hellige navn, baseret paa "fleres udtalelser"?
Hvem er "de flere", og hvor er den kildekritiske journalistiske hæderlighed blevet af?

Mikael Velschow-Rasmussen og Anders Graae anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Meget interessant å se hvor store sanktioner USA/EU vil indføre mod Rusland i nærmeste fremtid. Og hvor langt de i det hele taget tør at gå med sanktionerne...

Risikoen for stærkt stigende olie- og naturgaspriser i en tid med sterkt stigende inflation udgør et kæmpe stort dilemma for USA/EU. Stigende priser på vigtige varegrupper som energi og fødevarer og udsigt til en stigende rente er tikkende bomber under land og samfund som i forvejen er seriøse kandidater for politisk og social ustabilitet.

Og ja, også dele af EU og USA kan være kandidater her.

Forhåbentligt kan der findes en holdbar diplomatisk løsning på dette ukrainsk/russiske/vestlige drama. Men det haster. Nye flygtningestrømme i vore nærområder kan ellers blive blandt de alvorlige konsekvenserne hvis diplomatiet og samtalen ikke lykkes her.

jens christian jacobsen

Endnu engang: Historisk tilhører Krim hverken Ukraine eller Rusland, men tartarene, som Stalin i 1944 med hjælp af ukrainske kommissærer fik deporteret til Ruslands asiatiske provinser. Forinden begik de folkedrab på små 200,000 tartarer- dem, der blev betegnet som 'fjender af folket.'Ukrainere var de mest ihærdige i myrderierne.
Men det interesserer ikke hverken medierne eller vores historieinteresserede udenrigsminister.
Tartarerne er jo også bare muslimer.

Mikael Velschow-Rasmussen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Gert Romme
Ja?
Jeg er ikke klar over hvorfor du nævner, at der bor nogle få tartarere omkring Kiev. Det berettiger ikke Ukraines ejerskab over Krim, men illustrerer den historiske uretfærdighed.