Ukrainekrisen
Læsetid: 4 min.

Flemming Splidsboel kalder Putins tale uskarp og rodet: »Nu rabler det for ham, tænkte jeg«

Putin har præsenteret sin idé om et samlet Storrusland, bundet sammen af fælles kultur og historie mange gange. Men mandag gentog han den med en helt ny, rablende ildhu, mener Ruslandsekspert Flemming Splidsboel
Putins tale mandag aften var skelsættende, blandt andet fordi den blev fulgt op af, at russiske kampvogne rullede over grænsen til Ukraine. På billedet ses russiske kampvogne i Rostov-regionen lige syd for Donetsk og Lugansk.

Putins tale mandag aften var skelsættende, blandt andet fordi den blev fulgt op af, at russiske kampvogne rullede over grænsen til Ukraine. På billedet ses russiske kampvogne i Rostov-regionen lige syd for Donetsk og Lugansk.

YURI KOCHETKOV

Udland
23. februar 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Sandsynligvis vil vi for eftertiden se tilbage på Vladimir Putins tale mandag aften, som en skelsættende historisk begivenhed. Naturligvis fordi den faldt i forbindelse med, at Rusland formelt anerkendte de separatistiske udbryderrepublikker i Donetsk og Lugansk, og fordi det russiske militær kort efter talen trillede over grænsen til Ukraine og således »leverede et stød til selve fundamentet for den europæiske sikkerhedsorden«, som Flemming Splidsboel, der forsker i det »postsovjetiske rum« ved DIIS, formulerer det.

Men også fordi Vladimir Putin i en sammenbidt, nærmest lidenskabelig, tone fremlagde den fortælling om det moderne Rusland, der lægger sig som en ramme for hele konflikten.

Allerede i 2014 erklærede Putin, at han betragter Sovjetunionens sammenbrud til en række mindre republikker som »det 20. århundredes største geopolitiske katastrofe«, i sommer udsendte han et langt essay med titlen On the Historical Unity of Russians and Ukrainians, og i sin tale mandag slog han fast, at Ukraine ikke er en »egentlig« stat, men en »umistelig del« af Ruslands »kultur, historie og åndelige rum«.

»Det grundlæggende budskab er, at Storrusland – foreningen af Rusland og de tidligere sovjetiske republikker – er en naturlig nation, vokset organisk frem af fælles kultur og historie, hvorimod Ukraine er en kunstig, politisk konstruktion,« siger Splidsboel.

Den udlægning forbigår den åbenlyse kendsgerning, at Ukraine er en suveræn stat, fordi Ukraine bliver anerkendt som en suveræn stat, mener han.

»Det er sådan, det fungerer. Og russerne har selv været med til at anerkende Ukraine.«

USA’s marionet

Et andet velkendt tema, som både var centralt i Putins tale og helt uomgængeligt for at forstå det moderne Rusland, er modsætningsforholdet til Vesten, og ikke mindst til USA.

NATO’s ekspansion mod øst er en trussel mod russisk sikkerhed, erklærede Putin. Alliancen har »kun ét mål – at begrænse udviklingen i Rusland.«

Ideen om, at Vesten spiller ’del og hersk’, at man ønsker at svække Rusland ved at splintre det i flere dele, fylder ekstremt meget i russisk politik, forklarer Splidsboel.

»Over 15 år har man effektivt rullet den ud i alle dele af det russiske samfund. Og den fungerer også som en stærk forklaringsramme for stort set alting, også situationen i Ukraine,« siger Splidsboel.

I talen spurgte Putin: »Ved det ukrainske folk, at deres land bliver regeret på denne måde? Ved de, at deres land ikke bare har udviklet sig til et politisk og økonomisk protektorat, men er reduceret til en koloni med et marionetregime?«

I virkeligheden er Ukraine, denne falske statsdannelse, disse tilfældige streger på landkortet, altså bare et redskab, Vesten bruger mod Rusland.

»Et sted, hvor USA kan opstille missiler og etablere fronten mod Rusland,« forklarer Splidsboel. Et andet interessant aspekt ved talen er, at Putin havde en klar distinktion mellem USA og det øvrige Vesten:

Om NATO’s ekspansion mod øst sagde han, at »mange af USA’s europæiske allierede forstod til fulde alle risici i et sådant perspektiv, men blev nødsaget til at forlige sig med deres seniorpartners vilje«.

Foruroligende følelsesladet Putin

Fortællingen om det tragisk splintrede Storrusland har Putin som nævnt leveret en del gange. Alligevel var der noget anderledes ved talen mandag, mener Splidsboel. For det første var der spørgsmålet om Putins fremtoning. Hvor præsidenten ofte har et køligt, kancelliagtigt udtryk, tonede han denne gang frem med en aggressiv mimik.

Og fortællingen om det tabte fædreland blev leveret med et besynderligt sammensurium af historisk reference og abstrakte henvisninger. Præsidenten tordnede om Lenins ansvar, Stalins fejl, og »vi er klar til at vise jer, hvad ægte afkommunisering betyder for Ukraine«.

»Budskabet var velkendt, men selve talen var underligt udflydende, uskarp og rodet. Nu rabler det for ham, tænkte jeg,« siger Splidsboel.

Og det er faktisk ikke en helt ligegyldig pointe, mener forskeren.

I weekenden sagde chefredaktør for Frihedsbrevet og tidligere ruslandskorrespondent Flemming Rose til Berlingske, at man burde droppe de »lommepsykologiske Putin-diagnoser«

»Jeg synes, det er en intellektuel falliterklæring at reducere, hvad der er op og ned i denne sag, til et spørgsmål om, hvad der foregår i Putins hoved,« erklærede han.

Det er Flemming Splidsboel helt uenig i. Inden talen var der møde i Ruslands Sikkerhedsråd, et opstillet arrangement, hvor Putin sad i centrum og nærmest hånligt irettesatte sine rådgivere. Sammen med talen tegner det et billede af, at Putin personligt står midt i det her.

»For mig er det et foruroligende tegn på, hvor hårdt Putin styrer begivenhedernes gang, og hvor svage flere af folkene omkring ham er,« siger Splidsboel.

»Det er foruroligende, at der tilsyneladende ikke er nogle bremseklodser i det russiske system, og det er foruroligende, hvor personligt engageret han tilsyneladende er,« siger han.

Fortællingen i talen er ikke ny, men der er »lagt ti procent til« i udtryk. Og så er der altså pludselig kommet handling bag ordene.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Jeg kan jo ikke forstå hvorfor man ikke bare afholder folkeafstemninger (uden fikumdik) i de regioner der har et betvivlet tilhørsforhold - altså lader folket selv bestemme. Men jeg har også altid været lidt (for) blåøjet, når det kommer til storpolitik. Hvis det så viser sig de østligste regioner i Ukraine vitterlig helst vi gå med russerne, so be it. Og det samme naturligvis, hvis de hellere fortsat vil være en del af Ukraine. Men det skal være ærlige folkeafstemninger. Jeg tror folk er trætte af alt det teater der foregår i politik.

Naja Abelsen, Birgitte Fisker, Birgitte Nielsen, Viggo Okholm, Eva Kjeldsen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

De fire ryttere....
En er over dem alle, det er den femte, og den er blå.

Lige efter den gule kommer den røde, med den sorte og den hvide i hælene.
Den femte tager dem alle:
Denne Hest er blå, og fandtes ikke i Johannes´ bevidsthed.
(Den har muligvis godt nok været en tand for meget, selv for den apokalyptiske ;-))

Navnet på den blå hest er "De Menneskeskabte Klimaændringer", og den har næret sig godt og grundigt imens de andre er ude og regere.

Det er så nemt at udrydde, men hvem sætter bladet tilbage på nælden?

Hele verden skal samarbejde om at få styr på den vilde, blå hest. Den tarmper alle for fode.

Martin Sørensen

Putin er igang med at få hvad man kan kalde århunderes største purhus sejer.

Putin vil vinde krigen mod Ukraine,, men tabe freden og magten.

Der lure et "russisk forår" ude i horizonten, som den unge russiske befolkning indser at det gamle imperlistiske rusland på ingen måde harmonisere med deres verden hvor, man hellere vil ha en bigmac og en cola og høre på vestlig musik end ha magten over Ukraine, for dem er historierne om det gamle imperium nogenlunde med den samme interesse som de unge englændere har for historier om imperiet.

putin vil tabe som gamle ukraniske babuska kæmper med AK 47, og dør i kampen mod unge russiske soldater det er en PC katastofe af de helt store. som putin går ind imod med åbne øjne uden og fatte at det han gør vil ramme ham selv mange gange hårde end det rammer vesten og ukraine. mens de unge russere jo fint forstår hvad den gamle babuska hun siger og vil tænke på deres egen gamle babuska og den gamle babuska hjemme i rusland vil føle en solidaritet med sin ukrainsk medsøster og vække en væmmelse mod putin. its the war of the babuskas .....

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/bevaebnede-bedstemoedre-vil-bes...

Gassen det tveægget sværd.

Putin fatter ikke at vi i vesten relativt hurtigt kan udskifte russisk gas med både vedvarende energi og amerikansk gas han er judo kæmper, og ikke skak spiller som en anden artikel fortalte. så optisonismen og hans dårlige evner for strategi, er hans største svaghed og det der vil bringe ham til sit fald samen med det russiske forår som allerede fortalt. putin forstår ikke vores evne til at tilpasse os. situationen. og det vil gøre at rusland vil stå med en enorm mægte gas som man før solgte til europa og nu er nødtil at dumpe på marked og få meget mindre for hos kineserne,

Putin og hans oligaker har overspillet deres kort. så ja de kan lige nu og her sætte os skak men nej vi er ikke skak mat. så langt fra mat som man kan komme, på sigt svare det vi gør til at ofre en dronning på skakbrættet for at få en ny dronning ved et dronninge bytte, der sætter kong putin direkte skak mat.

Birgitte Nielsen

Søren Kristensen, jeg er helt enig.
Det var det der skete på Krim, og det burde også gøres i de to Donetsk og Luhansk. Og sikkert mange andre steder.
Tillykke med din "blåøjede" tilgang til det verdenspolitiske, jeg ville ønske der var flere som dig der udtalte sig i offentligheden, så kunne vi få en bedre og mere jordbunden balance i debatterne. Du skal endelig bare blive ved!

René Arestrup

@Birgitte Nielsen
'Det var det der skete på Krim, og det burde også gøres i de to Donetsk og Luhansk. Og sikkert mange andre steder.'

Ja, ja hvorfor ikke? Der er jo ikke nogen grund til at spise det hele på een gang og risikere forstoppelse. Det er da meget smartere, at nappe Ukraine bid for bid, indtil der ikke findes et Ukraine mere.

Og hvis det er nødvendigt med folkeafstemninger undervejs, eksisterer der en rig russisk tradition for 'konstruktive' afstemninger, altså af den slags, hvor resultatet er givet på forhånd.

Torben Siersbæk

Danskeres forestillinger om at "folkeafstemninger" altid er det reelle udtryk for hele "folkets" frie vilje er rablende naive.

Efter Ruslands anneksion af Krim blev der afholdt en "folkeafstemning" - ganske få dage efter anneksionen, uden forudgående debat blandt "vælgerne" og helt uden uafhængige observatører til afstemning OG stemmeoptælling....

Sjovt nok var der 95,5% der "stemte" for tilslutning til Rusland.

Der er vist ingen, der for alvor troede på det resultat (selv om vi nok snart får nogle af Putinapologeterne på banen her med trosbekendelser)!

Søren Kristensen

Der blev også sagt folkeafstemninger uden fikumdik, dvs. med forudgående debat og med internationale valgobservatører. - Ah ha ha, det vil Putin aldrig gå med til! Sikkert ikke, men så er det jo dér problemet er og dér man - altså russerne selv - bør tage fat.

Når det er sagt så forstår jeg godt Putin og hans militær. Corona er ved at være overstået og alle trænger til luft og det gæder tydellgtvis også den russiske hær. Efter to år med en agenda der nærmest latterlig gjorde militæret - i alle lande - fordi dræberkraften var så evident og langt billigere, er der ikke noget til at soldaterne vil ud og lufte kanonerne og sådan noget isenkram lufter jo ikke sig selv, det ruster simpelthen hvis det ikke bliver brugt og så var de penge spildt.