Tusindvis af demonstranter er strømmet ud i gaderne de seneste dage i nogle af Brasiliens største byer for at protestere mod racistisk vold efter drabet på en ung flygtning fra Den Demokratiske Republik Congo på en af Rios mest berømte strande.
En hændelse, der ligesom drabet på Georg Floyd – en sort 46-årig mand, der i 2020 døde i forbindelse med en anholdelse i Minneapolis i USA – blev fanget på en hårrejsende videooptagelse, og som har forårsaget en eksplosion af vrede over hadforbrydelser og oplevelser af en dybt rodfæstet strukturel racisme i Brasilien.
Forrige weekend var der blandt andet demonstrationer ved den strandbar, hvor den 24-årige Moïse Mugenyi Kabagambe blev slået ihjel i slutningen af januar med knytnæver og træstave. Mordet blev efterfulgt af et andet drab få dage efter, hvor en ubevæbnet sort mand blev skudt af en hvid nabo, som hævdede at have forvekslet ham med en tyv.
»Det er, som om sort blod intet er værd,« siger Bruna da Silva, en af flere tusinde mennesker, der deltager i demonstrationen på Barra da Tijuca-stranden i Rio.
»Vi er her for at sige, at det betyder noget, og at vi ikke vil stoppe, før vi opnår retfærdighed,« fortsætter 40-årige Bruna da Silva, som selv har mistet et barn.
Hendes søn, Marcos Vinícius da Silva, var 14, da han blev skudt ned under en politiaktion i Rios Complexo da Maré-kvarter.
»Det var den skjorte, han havde på,« forklarer Bruna da Silva og peger på en blodplettet skoleuniform på græsset ved siden af hende.
Adriana Rodrigues, hvis 23-årige søn blev dræbt sidste år under den mest dødbringende politirazzia i Rios historie, siger:
»Jeg er her for retfærdighed … det, de gjorde med denne unge mand, var forkert. Vi er ofre for den samme fejhed – og det her skal stoppe. Nok. Stop med at dræbe os.«
Et farligt land for sorte
Moïse Mugenyi Kabagambe flygtede fra sit hjem i den konfliktramte by Bunia i Den Demokratiske Republik Congo for 11 år siden, efter at hans bedstemor var blevet dræbt.
Han flygtede til Brasilien for så at miste sit liv i en alder af 24, efter at han blev angrebet af en gruppe af mænd på en af Rios mest kendte strande, Barra da Tijuca.
Pårørende til Kabagambe fortæller, at han var taget derhen for at kræve 200 reais (250 kroner) i udbetalt løn fra den strandbar, hvor han havde arbejdet sort som tjener.
Kabagambe pådrog sig dødelige skader i brystregionen efter at være blevet væltet omkuld og slået gentagne gange med træstykker og knytnæver. Hans hænder og fødder var angiveligt bundet, efter at han blev slået bevidstløs.
En lokal avis bragte på forsiden billeder af det voldsomme overfald – som fandt sted få meter fra nogle af Rios mest eksklusive strandhoteller og -lejligheder – under overskriften: »Fejhed. Vildskab. Barbari.«
»Min fætter har aldrig gjort nogen fortræd. Han smilede altid. Det er afskyeligt. Det er et mareridt,« siger hans fætter, Chadrac Kembilu Nkusu, en medflygtning, som nu overvejer at flygte til Canada på grund af angrebet.
»Brasilien er en mor, et land, der favner alle. Jeg kan ikke forstå, hvordan denne mor kunne finde på at dræbe så god en søn som Moïse,« tilføjer Nkusu.
Indtil videre er tre mænd blevet anholdt for en forbrydelse, som har sat gang i en bølge af vrede blandt meningsdannere, politikere og berømtheder.
»Brasilien er et farligt land for os sorte mennesker. Tag jer i agt!« tweeter Preto Zezé, en prominent sort aktivist og impresario.
Drabet på en afrikansk flygtning har fået mange brasilianere på gaden for at kræve, at Brasilien gør op med sin fortid som slavenation.
En højesteretsdommer ved navn Gilmar Mendes mener, at de »forkastelige scener af had og barbari udstiller farerne ved intolerance, racisme og xenofobi«. Og Douglas Belchior, leder fra Coalizão Negra Por Direitos-netværket, som hjælper med at organisere protesterne, siger:
»De barbariske drab på sorte mennesker er skammeligt almindelige i Brasilien … Her har vi et ’George Floyd’ hvert 23. minut. Vi har en ’Moïse’ hvert 23. minut. Vi bliver konstant slået ihjel.«
Douglas Belchior afviser påstanden om, at hans land skulle være et sikkert helle for sorte flygtninge. »Det billede, vi sælger af Brasilien, er en løgn. Det er ikke sandt, at vi er en mor, der tilbyder beskyttelse. Brasilien er et land i racekrig. Det, vi oplever her, er krig. Sorte mennesker dør hver eneste dag. Det er en tilstand af terror – og vi bliver nødt til at afsløre det.«
Præsidentkandidat: Et kujonagtigt mord
Brasiliens højrepopulistiske præsident Jair Bolsonaro, som ejer en bolig et par minutters gang fra mordstedet, har forholdt sig tavs om mordet på Kabagambe – men han har dog fundet tid til at kaste sig ind i slagsmålet om Spotify og COVID-19-misinformation. »Stå fast! Knus fra Brasilien,« tweetede Bolsonaro torsdag til den kontroversielle podcastvært Joe Rogan.
Den venstreorienterede tidligere præsident (og Bolsonaros tætteste rival ved det kommende valg i efteråret, red.) Luiz Inácio Lula da Silva, har til gengæld fordømt det »kujonagtige mord«.
»Dette er ikke normalt. Det er ikke menneskeligt. Det er resultatet af en land, der bliver ledet af en fascist,« lyder det fra Lula, som skyder skylden for det voldelige klima på Bolsonaros radikale regering.
Aktivister mener, at roden til Kabagambes mord stikker meget dybere, og de beskriver drabet som en del af slaveriets grusomme arv i et land, der modtog omkring fem millioner slaver fra Afrika.
»Brasilien er et land bygget på slaveri. Det er det land, som har udholdt slaveriet i længst tid, som var det sidste på de amerikanske kontinenter til at afskaffe det – og måden, det brasilianske samfund blev organiseret på efter slaveriet, var designet til at fastholde den sociale dynamik, hvorved sorte mennesker blev udsat for slaveejernes måde at tænke på,« siger Douglas Belchior.
Wesley Teixeira, en aktivist bosat i Rio og lærer, siger, at mordet har afsløret »slaveriets åbne sår«. Teixeira er forundret over, at ingen greb ind for at stoppe angrebet:
»Det brasilianske samfund ser en sort krop udsplattet på jorden, død, og fortsætter med at drikke … som om alt er helt normalt.«
Douglas Belchior mener, at hele det brasilianske samfund – og ikke bare sorte mennesker og bevægelser – bliver nødt til at mobilisere sig, hvis den type drab skal stoppes.
»Der ville ikke være plads til noget andet emne i nyhederne, hvis dette havde været en hvid person fra Europa eller USA. Men det var en afrikansk person fra Congo – så no sweat,« siger han.
»Dette er kvalmende, og det er utåleligt. Jeg føler en stor vrede, men også tristhed – for der er intet, der tyder på, at det samme ikke snart vil ske igen.«
The Guardian og Information
Oversat af Pauline Bendsen
