Portræt
Læsetid: 10 min.

Alt handler om magt for Putin – selv hans enorme formue

Putin har gjort sig selv til centrum for spekulationer over hele verden: Hvad gør han nu? Information tegner over de næste tre et dage et portræt af kleptokraten, strategen og ideologen Vladimir Putin. Dette er første del af serien
Vladimir Putin hævdes at være en af verdens rigeste mænd, om ikke den rigeste. Men når man forsøger at dykke ned i den russiske præsidents formueforhold, bliver det hurtigt klart, at de er lige så uigennemsigtige, som de er genstand for spekulation.

Vladimir Putin hævdes at være en af verdens rigeste mænd, om ikke den rigeste. Men når man forsøger at dykke ned i den russiske præsidents formueforhold, bliver det hurtigt klart, at de er lige så uigennemsigtige, som de er genstand for spekulation.

ALEXEI NIKOLSKY

Udland
15. februar 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Sidste søndag stævnede den 82 meter lange luksusyacht Graceful ud fra Hamburgs havn mod Østersøen og satte kursen stik østover, ifølge Kieler Nachrichten efter en større ombygning på værftet Blohm+Voss, hvor skroget også blev renset, og motorerne set efter. Når den tyske avis bragte denne maritime nyhed, var det for at lufte en formodning: Var yachtens ejermand måske ivrig efter at afværge en konfiskation i tilfælde af en russisk invasion af Ukraine?

Hvem der ejer Graceful, vil Blohm+Voss ikke oplyse. Men spekulationerne har stået på i årevis, og for nylig mente professionelle ’yacht-spottere’ at have identificeret ejermanden som selveste Vladimir Putin. Det 100 millioner dollar dyre fartøj er højst usædvanligt bygget på den russiske marines orlogsværft for atomubåde. Skibets logdata viser desuden, at det i lange perioder ligger opankret ved sortehavsbyen Sotji, ganske tæt på præsident Putins hemmelighedsfulde sommerpalads.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anders Thornvig Sørensen

Jørgen Mathiasen, 15. februar, 2022 - 16:47

Mediedækningen har sine stærke og svage sider. Noget af det er ikke mediernes skyld, men stammer fra regeringsinstitutioners manglende sans for subtilitet. Selv hæfter jeg mig ved, hvordan den ukrainske præsidents sarkasmer bliver misforstået som positive udsagn, eksempelvis hans udtalelse: "Jeg har hørt, at Ukraine bliver angrebet på onsdag".

Det mest bemærkelsesværdige i skrivende stund er fraværet af flygtningestrømme i Ukraine. Mange folk i landet er forberedte på at skulle rejse, men de tager ikke ulykken på forskud.

Nå så Putin sagde at der var sket folkedrab i det østlige Ukraine, så må det jo nok være korrekt.
Det må være nedskydningen af passagerflyet MH317 som blev skudt ned, som iøvrigt en hollandsk undersøgelse konkluderede skete af russiske seperatister. Så dem kan Putin starte med at retsforfølge, hvis de ikke er så uheldige at være faldet ud af et vindue.

Jørgen Mathiasen

Til Johan Kirks bidrag:
Utofts søforklaringer om kronologien i Jugoslavien-krigene taler for sig selv. Den egentlige pointe gik desværre også tabt, og den kan muligvis kun forstås, hvis man ser pressemødet på et sprog, man behersker: Putin opgav enhver videre diskussion om Kosovo og søgte et nyt emne.

Det er tvivlsomt, om han nogensinde vil bringe sine påstande om krigsforbrydelser til Haag. Som bekendt har han et alternativt retssystem til sin rådighed, og her kommer vi til en anden interessant pointe: Scholz sagde til ham, den tilstedeværende presse og resten af verdensoffentligheden, at sagen mellem RT (Russia Today) og de tyske myndigheder bliver afgjort efter retsstatslige principper. En sådant fornemt princip har de ikke i Rusland, og derfor skal Deutsche Welle ikke regne med, at der gælder det samme for dem i Rusland.
Putin tilkendegav efter belæringen, at han tjente sagen bedst ved at holde sin mund. Det har han nok ret i.

Jørgen Mathiasens udeladelse af FN-domstolens frikendelse af Milosevic og underkendelse af påstanden om folkedrab i Kosovo i 2001, taler sit helt eget sprog - og når Scholz henviser til tesen om et sådant folkedrab, er det vel ret illustrativt (og galgenhumoristisk) at Putin svarer med en tilsvarende, kontroversiel påstand. Kronologien er i øvrigt ret simpel; massakrerne i Srbrenica fandt sted i 1995, kampene og de gensidigt voldsomme overgreb mellem serbiske styrker/paramilitser og KLA- og UCK-militser fandt sted 1996-1999.

Budskabet fra Mathiasen er imidlertid klart; NATO standsede et folkedrab, som FN vurderer hverken var planlagt eller fandt sted - og Putin blev belært. Også derfor skal vi forstå at Vesten taler sandt mens Rusland lyver. Det gør alle, som ikke er enige i den vestlige elitepolitikerstands doceringer, i øvrigt.

Jørgen Mathiasen

@Anders Thornvig Sørensen
Der kan rejses indvendinger mod fremstillingen i TVA af Tysklands afhængighed af Nord Stream 2 nemlige på den simple baggrund, at der ikke er flydt så meget som en eneste dråbe gas i gennem røret indtil nu, men værre er egentlig fremstillingen af Ukraine / NATO-temaet (Kretz igen, han skulle tage og løfte blikket fra USA).

Allerede ved pressemødet i Kiev mandag gjorde Tysklands kansler det klart, at Ukraines medlemskab har lange udsigter. Man kan være ganske sikker på, at Emmanuel Macron har samme syn på sagen, og som Putin sagde, er det koordineret mellem de to. Ingen blev derfor overrasket, da Olaf Scholz i Moskva erklærede medlemskabet for at være et uaktuelt nærmest irrealt tema - vi kan jo prøve at gætte på, hvad de to vestlige ledere siger til Putin under samtalerne.
Af fremstillingen i Horisont måtte man derimod få det indtryk, at spørgsmålet fortsat er ubesvaret, og at Steffen Kretz ikke var opdateret, hvad pressemøderne angår.

I tysk presse har nogle skrappe politologer peget på, hvad sagen betyder. Jo mere pres Putin lægger på Ukraine, desto mere ubøjelig bliver NATO. Altså må han vælge, og tegnet er, at NATO er prioriteten. Det er man ikke overrasket over.

@Jørgen Mathiasen
"Som bekendt har han et alternativt retssystem til sin rådighed"

Hvad er det for et alternativ?
Hvor adskiller det russiske retssystem sig fra det danske?

Jørgen Mathiasen

@Nils Valla
ad 1) Putin lader sin efterretningstjeneste eksekvere dødsdomme i eget land og i udlandet.
ad 2) Det kan kun blive et svar i overskriftsform: Gennem retsstatsligheden, fraværet af drakoniske straffe og straffelejre mv.

Retsstatsligheden i tilfældet Russia Today betyder, som Olaf Scholz sagde med eftertryk på pressemødet, at en regeringsuafhængig myndighed i Tyskland behandler stationens sendetilladelse efter regler, der er fastlagt et stykke tid tilbage. En sådan retsopfattelse accepterer den russiske ledelse ikke, og så kan vi argumentere herfra og til Skt. Nimmerleinstag (Dommedag). Da det imidlertid ikke ser kønt ud, og da der består et særligt forhold mellem Rusland og Tyskland, vil man prøve at rede trådene ud.

Opfylder RT sendetilladelseskravene i Tyskland, bliver senderen tilladt, og herefter kan man forvente, at Deutsche Welle også får sin tilladelse tilbage, da forbudet oprindeligt blev begrundet med »mit den "unfreundlichen Aktionen" der Bundesrepublik zum Verbot von RT DE«, dvs. Tysklands uvenlige forbud af RT. Desuden vil russiske myndigheder undersøge om Deutsche Welle i virkeligheden er en agent.
Det er langt væk fra ethvert retsstatsprincip og beskrives som autokratiske principper.

Anders Thornvig Sørensen

@Jørgen Mathiasen, 16. februar, 2022 - 10:09

De enkelte TV-rapportørers, journalisters og sagkyndiges vurderinger er jeg ofte helt eller delvis uenig med. Generelt foretrækker jeg skrevne, evt. illustrerede efterretninger i aviser, på Twitter og andre steder.

NATO's relation til Ukraine er som beskrevet af den tyske kansler. Den ukrainske præsident medgiver, hvad alle i forvejen vidste om det spørgsmål, uden i øvrigt at give køb på principper.

Mere kompliceret er det ved Minsk-aftalen. Det er svært at komme til bunds i, hvad der konkret er sket under drøftelserne. Ved møder med både Rusland og Ukraine er det naturligt at lave sonderinger, for ellers har man jo ikke noget at snakke om. Men hvordan får man de ting formuleret rigtigt, og er det alle detaljer, som kommer frem, eller er det kun dele af helheden, så det kan virke mere ensidigt end det faktisk var.

William Zieler

Hanne Utoft: jeg ved ikke hvilke kilder du har, men det er ikke de samme som mine. Her er en: https://folkedrab.dk/artikler/nato-i-bosnien

Nils Valla, du kan gentage manøvren som Jørn Mathiasen beskriver i forhold til USA - og lægge dronedrab til. Så får du en hel del flere hits end du kan iht. Rusland, og måske knap så mange Bjørnebande-historier.

William Zieler, jeg er udmærket bekendt med de kilder, du henviser til.

@Jørgen Mathiasen skriver:
Da de altså har fundet sted, kan man spørge om deres lovmedholdelighed. Hvis handlingerne er lovlige betyder det, at de er billiget af russisk ret / retssystemet. Hvis de derimod er ulovlige, skal der føres retssager mod de sigtede, men det bliver der ikke.
God fornøjelse med søgningen.

Drab er altså ikke lovligt i Rusland.
Du skriver om et drab og ligger i luften der er navn på morderen, hvem?
Hvis ikke der er navn på morderen, hvem er det så lige det russiske retssystem skal føre sag imod?

Du kan ikke klandre det russiske retsvæsen for likvideringer begået.
En potentiel gerningsmand skal bringes ind før retsinstansen kan føre sag, eller har jeg misset noget?

Kirsten Hansen

“Du kan ikke klandre det russiske retsvæsen for likvideringer begået.
En potentiel gerningsmand skal bringes ind før retsinstansen kan føre sag, eller har jeg misset noget?“

Nej for det ville jo tage udgangspunkt i et velfungerende uafhængigt retssystem. Det er der vel ingen tænkende mennesker der beskylder diktator Putin for at have?

Sider