Spekulationerne om, at Rusland inden for få dage vil invadere Ukraine, tager fortsat til i styrke.
Fredag udtalte USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, at et stort russisk angreb på Ukraine kunne være nært forestående,
»Måden, de har opbygget deres styrker på, og måden, de har manøvreret tingene på plads på, gør det til en klar mulighed, at der vil være en større militær aktion meget snart,« uddybede Jake Sullivan til CNN søndag. Troppebevægelserne betyder ifølge Sullivan, at Rusland kan starte en militær aktion »meget, meget hurtigt«.
Fredag meldte USA ud, at man opfordrer alle amerikanske borgere til at forlade landet hurtigst muligt. Danmark, en række EU-lande, Storbritannien og Australien opfordrer også deres borgere til at forlade Ukraine, og hele weekenden har historier om mulig lukning af luftrum og vestlige borgere på vej ud præget mediebilledet.
Men selv om de amerikanske udtalelser kunne indikere, at de har konkrete efterretninger om et russisk angreb, er Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker på DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) med speciale i Rusland og de postsovjetiske lande, stadig ikke overbevist om, at det kommer til at ske.
»Alt indikerer, at krigen er lige rundt om hjørnet. Russerne ønsker så meget at signalere det, så det fremstår endnu stærkere end for tre uger siden, men samtidig er der også flere følere ude for forhandlinger,« siger han.
Forhandlingsmæssigt er der både et spor med USA om blandt andet missilaftaler og inspektioner, et med NATO, Ruslands egen liste af krav, mens Frankrig i et fjerde spor har forsøgt at genoplive den såkaldte Minsk-aftale, som blev forhandlet på plads i 2015 for at bremse de militære kampe i det østlige Ukraine.
»Der er nogle diplomatiske rum, der er åbnet. Og samtidig ser jeg på russiske sociale medier masser af pansrede mandskabsvogne, missilsystemer og andet, der bliver hældt over mod grænsen. Så situationen er – ligesom den har været i nogle uger – meget svær at læse,« siger Flemming Splidsboel Hansen.
Lammende sanktioner
Rusland har i de seneste måneder sendt flere og flere militære tropper mod Ukraine, så de nu vurderes at have over 100.000 langs grænsen. Samtidig har Rusland også en stor militærøvelse i gang i Belarus og flådefartøjer ved Krim, hvilket betyder, at Ukraine nærmest er omringet. Øvelsen i Belarus står til at slutte den 20. februar.
Lørdag talte den amerikanske præsident, Joe Biden, og Vladimir Putin i telefon i over en time umiddelbart uden de store fremskridt. Her gjorde Biden det angiveligt klart, at en russisk invasion ville få »hurtige og alvorlige omkostninger«.
En udtalelse, som en talsmand fra Udenrigsministeriet søndag fortalte, ville indeholde »lammende« sanktioner samt øget opbygning af militære kapaciteter ved NATO’s østlige grænser. Sanktionerne, som koordineres med EU, skulle blandt andet indeholde sanktioner af russiske banker, eksportkontrol og sanktioner mod specifikke russiske oligarker, skriver Reuters.
Trusler, som Ruslands ambassadør i Sverige, Viktor Tatarintsev, havde et klart svar på søndag:
»Undskyld sproget, men vi vil skide på alle deres sanktioner. Vi har allerede fået så mange sanktioner, og i den forstand har de haft en positiv effekt på vores økonomi og landbrug,« sagde han til Aftonbladet.
Ifølge Flemming Splidsboel Hansen er truslen om sanktioner dog noget, som russerne ikke bare kan ignorere.
»Det vil være omfattende, og jeg er overbevist om, at truslerne om sanktioner gør indtryk. De er opmærksomme på, at det kan få meget store konsekvenser for den russiske økonomi. Økonomien er presset, der er lav vækstrate, og levestandarden er faldende. Putin har problemer med at levere på det her punkt,« siger han og peger på, at også en række russiske kommentatorer fortsat vurderer, at invasionen ikke kommer.
»Det gør de alene af den grund, at Rusland risikerer at tabe krigen. Hvis det militært i Ukraine ikke går, som de har planlagt, og der kommer meget omfattende sanktioner, så er spørgsmålet, om Putin overhovedet kan overleve som præsident i forhold til det, han har planlagt.«
– Er det også en af grundene til, at du er skeptisk over for et stort russisk angreb?
»Ja. Selv hvis vi skræller alt det med sanktionerne væk, er jeg skeptisk over for, at de vil rykke ind. For hvis vi ser det bare som en militær konflikt, så er det klart, at russerne kan rykke ind og tage territorium meget hurtigt. Men så skal de til at fastholde det. Det er en stor befolkning med millioner af mennesker, som vil være meget hårdt indstillet i forhold til en besættelse.«
Samtidig vil et angreb også skade Ruslands relationer til Kasakhstan, Armenien og Aserbajdsjan.
»Det vil få enormt store konsekvenser, og oven i det kan vi så lægge truslen om sanktioner og alt det militære udstyr, der er blevet fløjet ind siden december. Derfor ser jeg det fortsat mest som Putins opportunisme, som vi kender den. En masse tropper hen til grænsen, så ryster vi træet og ser, hvad der falder ned,« siger Flemming Splidsboel Hansen.
Hvis jeg skulle gamble, ville jeg vælge det sted, hvor Putin griner sin røv i laser over at have stukket en pind i myretuen.
Og så, efter Vesten har brugt oceaner af tid på at forebygge en invasion, simpelthen vender om og tager hjem igen.
Så har han fået alle til at forudsige noget forkert, specielt amerikanerne, og det er i sig selv tilfredsstillende at udstille Vestens uformåen og forvirring, specielt når man har uroligheder indenlands.
Det kunne selvfølgelig tænkes, at presset på NATO bliver så højt at det hele eskalerer.
Flygtningestrategien er frygtelig.
Når man ved hvor utrolig viktig petrodollaren er for USA, så forstår man også bedre en central årsag til dette Ukraine-/Rusland-dramaet med USA som hovedaktør, og det store amerikanske fokus på Northstream 2 gassrørledningen, hvor disse enormt store gasmængder fra Rusland til Europa vil blive afregnet i Euro og ikke i US$.
Hvis/når Rusland bliver verdens ledende olie-/gaseksportør og uden at afregningen sker i US dollars, men i bl.a. EURO, YUAN og Yen, så vil petrodollaren komme under et voldsomt pres. Det samme vil US-økonomien, som i dag mest er en gældsdrevet økonomi subsidieret via petrodollar-systemet med olie-/gas-araberne i Midtøsten som vigtige medspillere.
https://www.financialsense.com/contributors/jerry-robinson/the-rise-of-t...
PS.: Putin & Co. kan ultimativt lukke ned for olie-, gas- og el-eksport til Ukraine, noget der vil skabe en voldsom energikrise i landet, og derefter højst sandsynligt medføre en ukrainsk regeringskrise og en ny og mere russiskvenlig regering. En russisk militær besættelse af Ukraine ligner derfor noget som kun krigshøgene i Washington DC ser som et ønskescenario.
Den danske offentlighed kunne i søndagens udgave af Deadline høre Lykke Friis forklare, hvorfor det indtil skrivende øjeblik har været umuligt for en tysk socialdemokrat at sige sætningen: Marcherer russerne ind i Ukraine er North Stream II skrottet.
Jeg anbefaler udtrykkeligt Lykke Friis indsigtsrige forklaringer på tyskernes forhold til russere (der bor en del af sidstnævnte i mine omgivelser), men må konstatere at mainstream-medierne og deres aftagere næppe herefter er i stand til at forstå SPDs position bedre.
Man kan også henvise til den betydende tale, den ny- og genvalgte forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier holdt i går, men det vil nok heller ikke hjælpe. Begrebet »strategisk utydelighed« er og bliver uspiseligt for de fleste, og dertil kommer, at der er anti-SPD kræfter, som gerne vil fremstille utydeligheden som vægelsind eller tysk interessevaretagelse. Svaret er: Vestbindingen er statsræson i Forbundsrepublikken, og hvis ikke andet kunne Deadline og Orientering måske lægge sig det på sinde.
Uden at skele til danske eksperter rejser kansler Scholz i dag til Kiev og i morgen til Moskva. Hvis jeg kunne, ville jeg anbefale ham at medtage forbundspræsidentens beslutsomhed & ordvalg og forklare Putin, at han kan regne med at få alvorlige problemer, hvis han i umiddelbar fremtid fjerner »løkken fra halsen om Ukraine«.
hvis han ikke i umiddelbar fremtid fjerner »løkken fra halsen om Ukraine«.
Til Jørgen Tryggestads observation vil jeg tilføje (nok engang), at Putin og Rusland har overskredet et point of no return. Putin er en partner, man ikke kan have tillid til, og dermed har samtlige Tysklands kritikere fået ret i, at gasforsyningerne udgør en strategisk risiko for Forbundsrepublikken.
De siger til gengæld ikke, hvad man skal erstatte gassen med, men det er ikke nogen overraskelse, at Tyskland allerede nu søger efter alternative leverandører. Det siger vel også sig selv, at det kun har sat yderligere pres på den grønne omstilling. Hvis Tyskland ikke billiger den danske sikkerhedspolitik i alle enkeltheder, så er begge lande i hvert fald enige om, at de danske havvindmøller har en strategisk betydning.
Jeg tror der er et element af 'lost in translation' her. Det Hvide Hus taler konsekvent om 'capeability' - altså muligheden for at russerne rent faktisk er i stand til at gennemføre en militær invasion, hvilket alene er baseret på efterretninger og åbenbare observationer. Ligesom alle andre, ved amerikanerne ikke en disse om hvad russerne (Putin) rent faktisk har tænkt sig at gøre. Dermed bliver det hele meget spekulativt - og efterlader fx rum for absurde påstande om at det er krigsliderlige høge i Washington, der har fremprovokeret den aktuelle krise.
En nogenlunde ædruelig analyse tilsiger, at russerne IKKE invaderer Ukraine. Det er endog meget svært at få øje på, hvad Putin ville vinde ved at invadere og besætte et naboland. Ja, ja han kan fjerne fokus fra allehånde indenrigspolitiske problemer, ligesom han kan slå sig for brystet og være den stærke mand, der giver russerne et nationalistisk fix. Men det svarer nærmest til at tisse i bukserne. for at holde varmen.
Måske bliver der slået en lille russisk prut i den nærmeste tid i forbindelse med Ukraine, - og så sker der vel ikke meget mere i en evt. krig Rusland / Ukraine.
Ingen i vesten ønsker krig, og slet ikke en unødvendig krig, - primært drevet af amerikanske drømme om indlemmelse af Ukraine i NATO, - hvilket ligger helt i forlængelse af den amerikanske doktrin om inddæmning af kommunismen, med senere udryddelse af den kommunistiske ideologi, med overtagelse og indførelse af den liberalistiske ideologi, - som den sande politiske ideologi!
Når kommunismen i såvel Rusland og i Kina er udryddet, - hvem står så ellers i vejen for "den sande politiske ideologis "ensrettende tankesæt""!
Det ligner lidt til forveksling historien i Europa om Ungarn tilbage fra 1956, - den amerikansk drevne radiostation "Radio Free Europe" sendte friheds-budskaber til Øststaterne, og Ungarn om oprør mod kommunismen, og hvis russerne kom ville
Amerika komme militært og befri Ungarerne for den kommunistiske invasion.
- Så kom russerne og kvalte den Ungarske opstand mod kommunismen, - men amerikanerne kom ikke og befriede, som de havde lovet i "Radio Free Europe"!
Den historie er nu igen ved at udspille sig i og omkring Ukraine, med næsten alle Europæiske lande i NATO som krigs-agerende "proxy krigere" for den amerikanske liberalistiske ideologi, - det bliver Ukrainerne der må betale prisen for vestens; Amerikas ubehandlede kommunistpsykose om udryddelsen af en anden (enhver anden) politisk ideologi end den absolutte liberalisme - hvor den stærkes ret gælder og enhver er sin egen lykkes smed.
Rusland med Putin eksercerer - ligesom Kinas Xi(Taiwan), blot den samme exceptionalisme som Amerika i mere en næsten 100 år har udøver over verdens lande og befolkninger.
Det er i forståelses-rammen, når Amerika gør det sker i det til landenes og folkenes bedste, men når andre gør det så er det diktatorisk, ensrettende og undertrykkende, hvilket frihedens vogter(Amerika) aldrig selv ville finde på at gøre, fordi de hylder friheden og demokratiet over forskelligheden og diktaturet.
Europa med NATO skal ikke agere politiske "proxy krigere" for Amerikanske syge politiske ambitioner ude omkring i verden,og heller ikke agere talerør overfor andre, - vi er ikke hjemmekoloni-herrer i fremmede lande, hvor vi fastholder de gamle slavehandleres forståelsesrammer om andre menneskers rettigheder til selvbestemmelse for deres eget liv - uanset om de har sort hud eller er socialt eller udviklingsmæssigt langt bagud i forhold til os.
- Måske er de langt bagud grundet vores udplyndring af dem(råstoffer eller arbejdskraft-mæssigt) i århundreder!
Freden vej er ikke at praktisere uryddelse af andres politiske overbevisning, sådan som Amerikas yderste højre vil det- og det kan ikke gå hurtigt nok, - for som vi har set det i Europa efter 2.VK så er det gået støt og roligt tilbage for kommunismen i alle de europæiske lande, der til gengæld har udviklet sig i en socialt engageret retning for landenes borgere og fælles velstand som et hele - ikke kun for nogle ganske få!
Det værste er, at vi danskere (den nuværende regering m.fl.) er lammedikkende haler efter USA. Vi burde da have lært noget af f.eks. vores fuldstændige tillid til USA's efterretninger i forbindelse med krigen i Irak. Ja vi er venner og allierede, men USA er altså ikke det USA der hjalp os alle sammen i 2. verdenskrig.
USA er ikke førende længere og vi ved ikke om The Donald kommer retur. Men USA vil gerne være førende - men desværre går det stærkt ned ad bakke for dem og hvis vi ikke i EU kan erkende det går det os ilde på den lange bane. Vi er et lille land og vi burde ikke spille så groft med vore muskler. For sandheden er jo faktuelt, at vi end ikke kan redde os selv. Så vidt jeg har læst og hørt har vi hverken krudt, kugler, våben. End ikke håndvåben rutter vi med. I følge forsvaret selv.
Nogen gange kniber jeg mig i armen når jeg følger med i nyhederne. Det lyder jo nærmest som om Putin er i gang med at invaderer lille Danmark.
Krigen med dens utallige traumer skal undgåes.
Både Rusland og Vesten må søge afspænding. Ikke kun Rusland, som i vestlige medier gøres noget nær eneansvarlig for konflikten.
Kan avisen Information bidrage til at forklare, hvorfor Vesten ikke vil acceptere at Krim-halvøen forbliver russisk.
Befolkningen er hovedsagelig russisk og den har ved folkeafstemning fravalgt sig tilknytning til Ukraine.
Halvøens historie viser i det hele taget større tilknytning til Rusland end til Ukraine.
NATO er også nødt til at give sig på vigtige områder, for at afspænding kan opnåes.
Noget tyder på, at vi i Vesten mangler viden og forståelse, når vi forestillet os, at Rusland betingelsesløst skal trække sig.
Avisen Information må leve op til sine idealet om kritisk journalistik, også når vinden blæser i en anden retning.
”Alt tyder på…osv,osv” Men er det nu rigtigt? I stedet vil jeg sige, at MEGET tyder på, at denne ”invasion”, som USA har råbt og skreget om i måneder – og som medierne hysterisk viderebringer – er en del af et større strategisk spil, der skal give USA direkte adgang til europæiske lande ofte uden om NATO. Regeringens tilsagn om USA.s militær på dansk grund er led i dette. Regeringen henviste til Norge – og her et kort rids: Norge, Tromsø, fik den 14. januar besøg af den amerikanske atomubåd USS New Mexico. Det samme i august 2021, hvor der desuden landede 4 stk. B1 strategiske bombefly på Orland flyveplads. I Sverige var der i august besøg af amerikansk militær på Gotland. Nu kører der svenske kampvogne rundt i gaderne samme sted, og for en måned siden påstod en artikel i Atlantic Council (et NATO-talerør), at det var direkte farligt, at Sverige ikke var med i NATO. Finland har for nyligt købt 64 stk. F-35 fly for 9,4 milliarder dollars. For en uge siden indgik USA en aftale med Slovakiet om brug af to luftbaser i de næste 10 år for en pris på 100 millioner dollars. Og sådan er der indgået bilaterale aftaler med de baltiske såvel som andre lande om amerikansk tilstedeværelse. Samtidig har der især gennem det sidste år været en massiv informationskampagne om den (såkaldte) russiske trussel, bygget op omkring Ukraine (af Rusland betegnet som en ”propagandakampagne”). Selv Ukraine har manet til ro. Der tales meget om, hvad Putin mon vil (som om det kun drejer sig om en enkelt person). Men vi burde tale om, HVAD USA VIL!! Det ved vi egentlig ikke. Man må gætte sig frem - men det er helt klart et uhyre farligt, større spil, som vores socialdemokratiske regering indgår i nu. Det er selvklart farligt at være opmarchområde ved en krig, og vi mister helt vores mulighed for selvstændig politik i al fremtid. Jeg håber, at Enhedslisten lader eventuelle fordele ved samarbejdet med Socialdemokratiet træde i baggrunden og vælter regeringen. For dette spørgsmål handler ikke om småjusteringer men om liv og død. Alle bør i øvrigt som modvægt til overfladiskhed og almindelig dumhed læse Øbergs artikel:
https://janoberg.me/2022/02/12/nej-til-amerikansk-militaer-pa-dansk-jord/
Vesten bruger da ingen tid på at forebygge invasionen. Vesten advarer imod at det kan ske og at kapaciteten er opbygget. En kapacitet der er svær at forklare for russerne.
Jeg fatter ikke at saa mange mennesker er saa skraasikre paa at Rusland med Putin oensker at vaere verdens herre, og oensker at blive dette ved at foere disse store, voldsomme krige mod vesten.
Det er som talt som ud af den forrige kolde krigs agendabog.
Rusland spiller med musklerne, fordi de ikke accepterer at NATO fortsaetter sin udvidelse af militaerbaser taettere og taettere ved Ruslands graenser.
Tak til Steen Langkjaer for at paapege den historiske logik omkring russernes store interesse i at Krimhalvoen forbliver russisk. Jeg er helt enig. Tilfoejelse hertil: alle, og ikke mindst USA og NATO var helt klar over, at efter det var lykkedes at kuppe sig til regimeaendring i Ukraine, led Ruslands forsvarsevne et alvorligt knaek. Det var ikke tilfaeldigt. Ruslands eneste flaadestation med havadgang aaret rundt ligger jo paa Krim.
Hele konflikten omkring Ukraine handler som jeg ser det om at det store imperium derovre vestpaa er ved at miste det greb de har haft de sidste 70-80 aar om verdens oekonomi og den politik der beskytter den oekonomiske udbytning af verdens oevrige lande.
Som meget rigtigt paapeget af Joergen Tryggestad ovenfor er der stor sandsynlighed for at USA's voldsomme raslen med gevaererne handler om, at de ved deres dage som den nation der faar alle andre til at spille efter deres pipe, er talte. Uden den profitable oliehandels afregning i petrodollar, kommer USAs oekonomien under kraftigt pres. Og det er i det hele taget sikkert kun et spoergsmaal om tid, foer dette sker.
Jeg ser foerst og fremmest disse krigsliderlige sabelraslinger som udtryk for imperiets voldsomme faegten til alle sider i forsoeget paa at undgaa at miste verdensherredoemmet. Hvad jeg blot ikke fatter, er hvorfor saa mange mennesker lader sig bluffe til at raabe op om den store stygge russiske ulv, som om det var den der er agressoren.
Det er naivt og uklogt, og ultimativt meget farligt, for disse stormagter har saa mange masseoedelaeggelses vaaben at de kan udslette planeten med alt der er paa den mange, mange gange. Lad os da for pokker stoppe dette vanvid, og laegge pres paa politikerne og medierne og dem der staar bag dem for at tale sammen og loese uoverenstemmelserne som voksne, taenkende vaesener.
@Steen Langkjær 14. februar, 2022 - 11:25
Der er bare skam, at alle de "gode" grunde til russisk anneksion
af Krim ikke blev fremsat tidligere - inden Rusland ved
Budapest Memorandummet i 1994 garanterede Ukraines
uafhængighed og suverænitet samt de i 1994 eksisterende grænser,
imod at få udleveret Ukraines 1.800 atomare sprænghoveder.
Den garanti har vist sig at være værdiløs -
Putin sætter sig helt ud over Budapest Memorandummet -
og hvorfor ikke ??
Rusland er så mange gange større, stærkere og rigere end Ukraine,
at Putin ikke løber nogen risiko ved hverken at annektere eller invadere.
.... og Nato har på forhånd kundgjort, at Ukraine ikke vil blive undsat
af tropper fra Nato landene - så nul risiko.
Birgitte hvem taler om verdens herre? Putin vil bare være herrei Ukraine. Det ligger helt klart.
Det er helt utrolig , som USA synes at vide mere om hvad Rusland har tænkt sig at gøre , end hvad de selv ved tilsyneladende.
De har snart prøvet alle tricks i bogen, og det sidste er vel at få Ukraine til selv at lave en eller anden form for uprovokeret hændelse.
Imens behøver Putin ikke at gøre andet end at flytte lidt rundt på tropperne indenfor Ruslands grænser , og lade det amerikanske krigshysteri manøvrere sig op i hjørne, hvor hysteriret udstiller sig selv i en større og større pinlig grad overfor resten af verden.
Og så har han vundet !
Simpelt og genialt.
Og for at komme ned fra træet er USA i sidste ende nødt til at indlede reelle forhandlinger.
Under Cuba krisen i 1962 , endte Sovjet faktisk med at give sig, og trak skibet med atomvåben tilbage.
Denne gang er det USA's tur.
Arne hvorfor stiller man udstyr, logistik og tropper nok til en fuld invasion tæt ved grænsen? For sjov?
Er det ikke naivt at tro at det som minimum ikke er en trussel?
Se Oliver Stones film "Ukraine on Fire", der beskriver hvordan regime skiftet i Ukraine blev til - en vigtig del af baggrunden for det der sker nu.
https://vimeo.com/252426896?fbclid=IwAR0oEx5vx-AyZuK-RnFMiENWzgIKhVLtcTF...
@Kirsten Hansen, hvorfra VED du at Putin oensker at vaere Ukraines herre? Ja, jeg spoerger bare. Men ioevrigt taler mange om trusler mod meget mere end Ukraine, det maa du da have set.
@ Birgitte Nielsen
14. februar, 2022 - 13:22
Meget interessant Ukraine-film af Oliver Stone. Tak for link!
PS.: Mange gode grunde ( også økonomiske) til at den tyske kanzler Scholz i disse dage har travlt som freds-/afspændingsmægler mellem Berlin, Kiev og Moskva - med høflighedsvisitter i Washington DC.
Et stop for russisk olie- og gas-eksport til Europa, vil f. eks. betyde at ca. 40% af Europas energiforbrug vil blive ramt, mest alvorligt i Østeuropa, Tyskland og Italien.
Benzin- og gas-/el-priserne vil sætte nye prisrekorder med stor margin hvis det sker. Og Europa vil meget snart befinde sig i en alvorlig og dyb økonomisk recession. Med store folkelige uroligheder som sideeffekt.
Heller ikke Putin & Co. kan være interesseret i at dette sker. Olie-og gas-eksporten til Europa udgør jo en stor del af Ruslands indtægter og BNP.
Torben Lindegaard gør ovenfor opmærksom på Budapest Memorandummet fra 1994, og forsøger i øvrigt at berolige os ved at afslutte med ordene “… så ingen risiko” !
Gid det var så vel. Og i så fald tak.
Men lad os få aftalerne på bordet. Deres indhold og parternes fortolkninger.
Hvorfor kan både Rusland og Vesten påstå, at det er modparten, der ikke overholder, eller har til hensigt at overholde aftaler og løfter?
I øvrigt:
• Er Budapest Memorandummet ikke primært en aftale om kontrol med Atomvåben?
• Er betegnelsen annektering egentlig korrekt.?
Eva Schwanenflügel, 14. februar, 2022 - 07:21
Det må man håbe, er tilfældet. I den sidste ende ville det være ukrainerne, der fik mest ud af affæren.
Uden direkte at lave forudsigelser, kan nogle ting noteres.
1. Opmarchen er i hovedtræk ved at være tilendebragt for sin mest essentielle dels vedkommende. Bl.a. har man nået det vigtige tal på 100 taktiske kampbataljoner. Der kan dog stadig føres mere materiel og flere styrker frem, forbindelseslinjer bagud kan udbygges, m.m.
2. Jeg ville ikke udelukke et angreb i dagtimerne, men angreb om natten synes at være den mest almindelige metode. I så fald kan månebelysning få betydning for angriberen. Betydningen varierer for de enkelte våbenarter.
3. Fuldmåne er den 16. februar, men skyer kan reducere belysningen. Vejret varierer lokalt i et stort land som Ukraine, og opmarchen går hele vejen rundt. Men generelt er der i Ukraine - ifølge vejrudsigterne - mest skyfrit omkring tirsdag 15. februar, hvorefter der bliver helt eller delvist overskyet, evt. med regn, indtil på lørdag.
4. Den frosne jordbund holder indtil slutningen af marts, hvorefter regn og optøning bliver mere udbredt. Men Ukraine har i dag et godt asfalteret vejnet, og den russiske hær er logistisk veludrustet til at forcere mudrede landskaber.
Efter mødet i Kiev står det som ventet fast, at Tyskland ikke fraviger sine regler for våbeneksport (i Ukraines tilfælde), men også at Tyskland vil øge sin pengeoverførsler til Ukraine, som i forvejen er større end andre landes. Det står også klart, at ukrainsk medlemskab af NATO har lange udsigter.
I morgen er Scholz i Moskva. Den lavmælte mand vil sikkert ikke love Putin en alvorlig omgang høvl, hvis han igen eskalerer situationen, men det vil være klogt at fortælle den russiske zar, at der er sanktioner mod personer, økonomi og teknologi på vej. Og at de bliver mærkbare.
Desuden vil de i forvejen indskrænkede udsigter til russiske råstofleverancer få en perspektivisk begrænsning. Det vil sikkert også være klogt at tale om Ruslands forhold til resten af verden, uden af den grund at gennemgå hele listen af bilaterale problemer mellem Rusland og Tyskland en gang til.
Det bliver et interessant pressemøde. Om man kan finde en engelsksproget transmission (DK har jo en fantastisk sprogpolitik) ved jeg ikke, men tyskkyndige kan følge med på Phoenix.
Gert Romme, 14. februar, 2022 - 16:45
Jeg slog din oplysning efter, og ganske rigtigt har Janes i dag bragt en artikel (forfatter: Tim Ripley) om, at de russiske flådeøvelser i Sortehavet i realiteten blokerer Ukraines kystlinje frem til 19. februar.
Problemet ved konkrete forudsigelser er blandt andet, at angriberen med overlæg kan vælge ufordelagtige tidspunkter for overraskelsens skyld.
Tidsfaktoren begynder nu at gavne forsvarssiden mere end angrebssiden, selv hvis sidstnævnte opbygger endnu mere ved grænsen.
Imidlertid er den civile luftfart en komplicerende faktor. Den står i vejen for et massivt luftangreb, men at lukke for den ville fjerne overraskelsesmomentet. Ud over hensynet til menneskeliv kigger flyselskaberne efter forsikringsdækningen. Et gradvist nedlukningsforløb vil tage nogle dage.
Dernæst er der evakueringen af vestlige statsborgere fra Ukraine, som også vil tage flere dage.
Undervejs er der diverse militære og diplomatiske hensigtserklæringer, forespørgsler, en løbende strøm af statsbesøg og så videre.
Mit spørgsmål til det omtalte memorandum var af retorisk karakter.
Mere interessant er det, hvis traktater og aftaler bliver behandlet i massemedierne til befolkningens forståelse af modparten og, forhindring af krig.
Vi i Vesten kan tydeligt se modpartens krigeriske fejl. Det er som regel heller ikke vanskeligt.
Vanskeligere har vi det med, at grave dybere i egen tvivlsom udlægning af virkeligheden.
Samtalen er nu engang uovertruffen!
@Steen Langkjær 14. februar, 2022 - 18:31
Her er de første 2 punkter af de ialt 6 punkter i Budapest Memorandummet -
plus et link til videre studier:
"Welcoming the accession of Ukraine to the Treaty on the Non-Proliferation
of Nuclear Weapons as a non-nuclear-weapon State,
Taking into account the commitment of Ukraine to eliminate all
nuclear weapons from its territory within a specified period of time,
Noting the changes in the world-wide security situation,
including the end of the cold war, which have brought
about conditions for deep reductions in nuclear forces,
Confirm the following:
1. The Russian Federation, the United Kingdom of Great Britain
and Northern Ireland and the United States of America reaffirm
their commitment to Ukraine, in accordance with the principles
of the Final Act of the Conference on Security and Cooperation
in Europe, to respect the independence and sovereignty and
the existing borders of Ukraine;
2. The Russian Federation, the United Kingdom of Great Britain
and Northern Ireland and the United States of America reaffirm
their obligation to refrain from the threat or use of force against
the territorial integrity or political independence of Ukraine, and
that none of their weapons will ever be used against Ukraine
except in self-defence or otherwise in accordance with the
Charter of the United Nations."
https://web.archive.org/web/20140317182201/http://www.cfr.org/arms-contr...
Det er ikke noget som helst at misforstå -
Rusland, USA og Storbritannien garanterer i punkt 1 Ukraines
suverænitet, uafhængighed og landets grænser pr. 5. december 1994.
Rusland blæser på Budapest Memorandummet - og USA og Storbritannien
lader det ske.
René Arestrup, 14. februar, 2022 - 10:40
Jeg er enig i det hele, undtagen når det gælder sandsynligheden af et angreb. Men i praksis gør det ingen forskel, for uanset hvad man tror eller forventer, er man nødt til at forberede sig på muligheden; og i alle tilfælde skal man ikke give efter.
Hvad vesten tilsyneladende heller ikke har gjort - nervekrigen fungerer ikke som afpresningsmiddel. Den kommer heller aldrig til at fungere, end ikke hvis Rusland opgav sit asiatiske forsvar og lagde hele militæret inden for 10 kilometer fra den ukrainske grænse.
Ingen bekymrer sig om at redde staklen ud af sit selvskabte problem. Han kan kaste sig i afgrunden eller gå forslået hjem, ingen regering uden for Rusland føler noget som helst i den anledning.
“@Kirsten Hansen, hvorfra VED du at Putin oensker at vaere Ukraines herre? Ja, jeg spoerger bare. Men ioevrigt taler mange om trusler mod meget mere end Ukraine, det maa du da have set.“
Det er så åbenlyst som noget kan være at Putin igennem hans “oprørere” i Østukraine og hans gasledninger ønsker politisk herredømme over Ukraine. At tro andet er at være naiv i en ekstrem grad. I øvrigt angreb han og annekterede en del af Ukraine. Har du glemt det?
Ja jeg har set at nogle taler om mange trusler. Har du lagt mærke til sådan som russerne taler om mange og farlige trusler overalt? Moskva er ramt af paranoia og beskylder alt og alle for alt muligt.
At advarer mod hvad en diktator som Putin kan finde på er sund fornuft.
@Anders Thornvig Sørensen
Det bliver under alle omstændigheder gætteri. Jeg håber virkelig, at min analyse er rigtig - at Putin spiller poker og forsøger at bluffe sig til sikkerhedspolitiske indrømmelser fra NATO/USA. Og hvis jeg skal fortsætte med gætterierne, tror jeg det hele kommer til at lande med en aftale, hvor NATO/USA ikke går på kompromis, men hvor Putin får en symbolsk politisk luns, som sikrer at han ikke taber ansigt. Det kunne fx være en aftale om gensidig begrænsning af offensive våben i veldefinerede geografiske områder.
"Den garanti har vist sig at være værdiløs -
Putin sætter sig helt ud over Budapest Memorandummet -
og hvorfor ikke ??"
Ja, hvorfor ikke? Obama-administrationen ignorerede jo russernes protester og opfordring til kritisk dialog, da amerikanerne indblandede sig i den ukrainske krise i 2013-14, herunder stillede sig på de revolterendes side. En indblanding i Ukraines indre politiske forhold og nationale suverænitet, hvilket fremgår klart at parterne i Budapest-memorandaet forpligter sig på ikke at gøre.
"Og netop i de sidste 4 døgn har Rusland også blokeret Ukrainas søveje. Og på denne måde overtræder Rusland de indgåede endnu en gang - også uden åben krig."
En russisk flådeøvelse i februar 2022, bestående af omkring 30 fartøjer, beskrives som en blokade og en optrapning - mens en amerikansk/ukrainsk flådeøvelse i juni 2021 i Sortehavet, som bestemt også generede russiske søveje, slet ikke omtales.
@Hanne X Utoft 15. februar, 2022 - 18:25
Det er en pudsig form for logik, du anvender i dit læserbrev.
Amerikanerne overholdt ikke aftalen i Budapest-memorandaet; ....
ergo er Rusland berettiget til at annekter Krim og støtte oprør i
Lugansk og Donetsk.
Jamen altså !!
Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der måtte ske på Bornholm,
hvis vi lukker amerikanerne ind på øen. Den russiske ambassadør
i Danmark, Vladimir V. Barbin, advarer allerede imod "alvorlige implikationer".
Torben Lindegaard, jeg skriver såmænd blot at russerne ikke kan forventes at anse Budapest-memorandaet som gældende i 2022, når amerikanerne krænkede det allerede i 2014 - hvilket russerne og andre tydeligt gjorde opmærksom på i bl.a. FN. Og helt usammenhængende bliver det når skribenter og kommentatorer på Information.dk støtter den vestlige kritik af russisk fremfærd med netop henvisning til Budapest-memorandaet, og bombastisk udpeger russerne som upålidelige aftalepartnere - mens den amerikanske aftalekrænkelse udelades. Måske sker udeladelsen bevidst; måske skyldes den simpel historieløshed.
@Hanne X Utoft 16. februar, 2022 - 10:06
Rusland har aldrig trukket ratifikationen af Budapest Memorandaet tilbage,
derfor kan det i høj grad forventes, at russerne overholder de aftaler,
som de selv har skrevet under på.
.... eller måske netop ikke, da Putin er fuld af løgn !!
USA trak heller ikke sin ratifikation tilbage, før man involverede sig i kuppet i Ukraine. Det er uhyre vanskeligt at argumentere for en negativ særbehandling af Rusland her, men meget let at se at det er din ambition.
@Hanne X Utoft 16. februar, 2022 - 10:22
Du aner ikke, hvad min ambition er, så lad være med at kloge dig på det.
Men det er stødende, at du undskylder den russiske intimation af Ukraine -
60 % af de russiske landstyrker er opmarcheret langs Ukraines grænser -
med et eller andet som en anden aftalepartner har - eller har ikke - gjort.
Torben Lindegaard, jeg undskylder ikke den russiske involvering i Ukrainekrisen - jeg forklarer blot at de ikke var først om at involvere sig, og at det er helt forståeligt at Rusland ikke anså Budapest-memorandaet som gældende længere, al den stund at amerikanerne længe inden havde demonstreret foragt overfor deres aftaleforpligtelser.
Martin Burcharth omtaler i Information i dag den 16.2. Minsk 2 protokollen.
Artiklen og kommentarsporet dertil kan anbefales.
Noget andet:
Mathias Sonne benævner i sin bagsideleder “… Putins besættelse af Krim i 2014.”
Sonne ! Besættelse ! Det kræver næsten et dementi.
Hvilken betegnelse anvendes af befolkningen på Krim?
Bagsideleder fra den 15.2.
Rusland har af flere omgange blandet sig i Ukraines valg, bl.a i 2004, hvor de gav finansiel støtte til Viktor Yanukovych.
Dette er helt korrekt, Johan Kirk - ligeså korrekt som det var (og er) at USA indblandede sig til fordel for Janukovitjs modkandidat. Alt dette var offentligt kendt tilbage i 2004, hvor tilmed Berlingeren rapporterede om de amerikanske initiativer til påvirkning af valg i stater i Ruslands nære interesse- og samarbejdsområder:
"Første gang strategien blev brugt med succes, var da Serbiens ungdomsorganisation Otpor med hjælp fra amerikanske strateger, meningsmålingsfolk og diplomater fik vippet Slobodan Milosevic af pinden i december 2000. Og flere af de serbiske aktivister fra dengang har i de seneste uger givet en hånd med i Ukraine, men da en af Otpors ledere, Aleksandar Maric, forsøgte at hjælpe til, fik han at vide, han var uønsket i Ukraine.
En af hovedarkitekterne bag den serbiske kampagne var den daværende amerikanske ambassadør i Beograd, Richard Miles. Sidste år gentog han ved hjælp af ungdomsorganisationen Kmara operationen i Georgiens hovedstad, Tbilisi, hvor han var blevet fløjet ind som ny ambassadør. Og den daværende georgiske oppositionsleder, Mikhail Sakashvili, var på kursus hos Otpor-folkene i Beograd, før det gik løs. Nu er han Georgiens præsident.
I efteråret 2001 forsøgte amerikanerne med samme kampagnemønster at vælte Hvideruslands præsident og enehersker, Aleksandr Lukasjenko, dog uden held. Oppositionen var for svag, for splittet og befolkningens reaktion på Lukasjenko-regimets omfattende valgsnyd udeblev. Ungdomsorganisationen Zubr fik aldrig den støtte, dens søsterorganisationer har nydt."
https://www.berlingske.dk/internationalt/den-orange-revolution-i-ukraine