Nu kan EU straffe Polen og Ungarn økonomisk. Spørgsmålet er, om Bruxelles tør

»Retsstats-jihad.«

Den ungarske premierminister Viktor Orbán har aldrig været en mand af små ord. Det var han heller ikke i sine kommentarer om den afgørende dom, som EU-Domstolen onsdag fældede over den såkaldte retsstatsmekanisme i EU-budgetterne, som Polen og Ungarn har indleveret klage imod.

Domstolen i Luxembourg afgjorde krystalklart, at »den forsvarlige økonomiske forvaltning af unionens budget og unionens finansielle interesser kan bringes alvorligt i fare af tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en medlemsstat«.

Kort sagt: retsstatsmekanismen kan bruges af EU mod Ungarn og Polen. Og Orbán anså det altså – allerede inden domsafsigelsen – som passende at kalde det for »en hellig krig« mod Ungarn, at Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og en lang række europæiske lande insisterer på, at Polen og Ungarn lever op til retsstatsprincipperne i unionen.

Med EU-Domstolens blåstempling af retsstatsmekanismen har EU nemlig fået et nyt værktøj i kassen, som i sin essens går ud på, at EU kan indefryse milliarder i EU-støtte til de to lande, hvis de fortsat nægter at leve op til de demokratiske spilleregler i Europa. Dommen er derfor en milepæl.

Spørgsmålet er nu, hvor hurtigt EU-Kommissionen vil samle bolden op, og hvor hårdt de tør kyle den videre. Indtil videre har Ursula von der Leyen kun kommenteret dommen med bløde formuleringer om, at den nu skal analyseres, og at EU-Kommissionen først derefter vil »fastlægge retningslinjerne for anvendelsen af mekanismen«.

»Bolden er på EU-Kommissionens banehalvdel. Spørgsmålet er nu, hvor snævert Kommissionen vil definere værktøjet, og hvordan det kan bruges,« siger Márta Padavi, der leder den amerikanskfinansierede menneskerettighedsorganisation Helsinki-Komiteen i Ungarn.

»Der kan endda være tilfælde, hvor det vil handle om alle EU-midler til et medlemsland for at beskytte unionens interesser.«

Til grin for egne penge

Danmark har været blandt de lande, som har presset på for at sætte hårdere ind over for de to østlige landes overtrædelser af de retsstatsprincipper, unionen hviler på. Kort sagt, at man som borger kan få en retfærdig behandling i retssystemet, som skal være uden for politisk indflydelse.

»Nu er det i første omgang op til Kommissionen at tage de nødvendige skridt for at aktivere mekanismen. Fra regeringens side presser vi fortsat på for, at der bliver en stærk sammenhæng mellem efterlevelse af retsstatsprincippet og adgang til EU-midler,« siger den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Ritzau.

EU-Kommissionen og de ti EU-lande, som eksplicit har støttet Kommissionen i striden, har ikke mindst peget på de polske reformer af retsvæsnet med indsættelsen af regimetro dommere, afskedigelsen af bestemte dommere og generel regeringskontrol med landets juridiske system, som et problem.

Det samme gælder den omfattende korruption i Ungarn, hvor premierminister Orbán i stigende grad har taget kontrol over medierne og skabt en gruppe regeringstro oligarker med hjælp fra tildeling af EU-midler og favorisering i form af statslige kontrakter. Som den ungarske østeuropaekspert Daniel Hegedüs fra German Marshall Foundation har formuleret det over for Information, er ungarsk misbrug af EU-midler ikke en bivirkning af systemet Orbán – det er hele logikken bag systemet Orbán.

»Vi skal ikke længere være til grin for vores egne penge. Kommissionen har allerede tøvet for længe. Det er afgørende for det europæiske fællesskabs fremtid, at medlemslande overholder vores fælles spilleregler,« siger Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.

»EU-Kommissionen har alt for længe gemt sig bag først den ene og siden den anden undskyldning for ikke at skride til handling. Nu må den være løbet tør for dårlige undskyldninger, og den må se at komme ud af starthullerne. I topfart,« lyder det fra Enhedslistens Nikolaj Willumsen.

Det er EU’s justitskommissær Věra Jourová enig i – i hvert fald i princippet.

»Domstolen har bekræftet mekanismens lovlighed. Det er nu klart, at vi kan handle beslutsomt for at beskytte EU-borgernes penge mod overtrædelser af retsstatsprincipperne, når betingelserne i forordningen er opfyldt‚« skriver hun på Twitter.

Kærkomne fights

I den polske PiS-regering er der forskellige udlægninger af, hvilke konsekvenser retsstatsmekanismen kan få for Polen.

Det afgørende spørgsmål er, om mekanismen vil blive så udvandet, at den kun kan sættes i værk, hvis der er tale om direkte og påviseligt misbrug af EU-midler. Eller om det vil være nok med en mistanke om, at justitsapparatet ikke arbejder frit. At der er tale om en systemisk risiko i selve den måde, justitssystemets opsætning fungerer.

Onsdag kommenterede PiS-regeringens talsmand Piotr Müller dommen som »en fortsættelse af den farlige tendens til at skabe lovgivning, der går ud over EU-traktaterne«.

»For os er det et negativt budskab,« udtalte Müller på en pressekonference i Warszawa – og nævnte eksplicit Grækenland, Kroatien, Slovenien, Portugal, Italien, Tyskland, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og Ungarn som EU-lande, der angiveligt har et større misbrug af EU-midler end Polen. Underforstået: Vi bruger de fælles midler effektivt, så bland jer uden om vores indretning af retsapparatet og styring af medieverdenen.

Der er altså tale om betragtelige forskelle mellem bruddet på retsstatsprincipperne i Polen og i Ungarn. Det afspejler sig også i EU-Kommissionens forsigtige reaktion på dommen, som tager en række ømtålelige politiske hensyn til de to lande – og til resten af Europa.

Med få uger til det ungarske parlamentsvalg, hvor en samlet opposition udfordrer Orbán, kan en igangsættelse af proceduren eksempelvis risikere at spille nye kort på hånden hos Orbán, som længe har profileret sig på at være værnet mod det dekadente EU og Bruxelles. Ser det ud, som om EU-Kommissionen udøver indflydelse på valget, kan det altså give bagslag.

I Polen har man den senere tid omvendt set en nedtrapning af konlikten med EU – i hvert fald på overfladen – ved at antyde nedlægning af det omstridte dommerpanel Disciplinærkammeret. Risikoen her er, at man ved at true med at indefryse milliarder i EU-støtte kan få konflikten til at blusse op igen. Både for Ungarns Viktor Orbán og Polens Jarosław Kaczyński er slagsmål med Bruxelles generelt kærkomne anledninger til at score indenrigspolitiske point og fastholde magten.

Ingen småpenge

Også på dette område er EU en maskine, der arbejder langsomt. Rent praktisk vil en igangsættelse af retsstatsmekanismen kræve, at EU-Kommissionen fremsender et brev til de to lande og giver en deadline på mellem en og tre måneder til at rette op på uretmæssighederne. Herefter vil Kommissionen så – teknisk set – kunne begynde at tilbageholde midler. Midlerne bliver ikke frataget de to lande, men indefrosset og kan udbetales, hvis der rettes op på de punkter, som har mødt kritik.

Men om det går sådan, er svært at spå om, for Kommissionen er kendt for at udsætte og forhale konflikter i håbet om, at de løser sig af sig selv – for eksempel med nye valg i landene. Denne gang kan de dog blive tvunget til truget af medlemslande og parlamentarikere, som er trætte af den årelange saga om de to landes åbenlyse foragt for de grundværdier, som var adgangskrav for medlemskab i EU.

Det handler ikke om småpenge. Hvis EU-Kommissionen bruger det nye værktøj, kan det alene i år koste Ungarn 32 milliarder kroner i tilbageholdte midler, mens det for Polen løber op i 124 milliarder kroner. Det svarer til godt tre procent af bnp i de to lande. 

Begge lande er nettomodtagere af EU-midler, som udgør en stor del af deres økonomi. Det er således en kæp med relativt stort smertepotentiale, som EU nu holder. I forvejen tilbageholder EU-Kommissionen midlerne til de to lande fra EU’s Genopretningsfond, som blev vedtaget i 2020. Også her er der tale om enorme milliardbeløb, som kan få reel indflydelse på polsk og ungarsk økonomi. Kommissionen blokerer udbetalingen af 267 milliarder kroner til Polen i midler fra fonden.

»Uden EU’s penge vil polakkerne blive fattigere i årtier fremover. Andre vil komme fremad, mens vi i stigende grad vil sakke agterud,« siger den polske økonom Alicja Defratyka til Reuters.

Frem mod 2027 er der 558 milliarder kroner på spil for Polen, mens det for Ungarn drejer sig om 167,4 milliarder kroner. 

Soros og børnelov

I Ungarn er afgørelsen blevet modtaget med en rasende svada fra justitsminister Judit Varga, en af Orbáns nære ministre, som samtidig motivfortolker domstolens afgørelse og årsagen til slagsmålet om retsstaten med Bruxelles ved at kalde domstolen »politisk motiveret«.

Varga påstår nemlig, at uenigheden drejer sig om en »børnebeskyttelseslov«, som Ungarn lagde frem i 2021, og som efter planen skal til folkeafstemning samtidig med parlamentsvalget i år.

»Beslutningen er et levende bevis på, at Bruxelles misbruger sin magt. Dette er endnu et pres mod vores land, blot fordi vi vedtog vores lov om børnebeskyttelse sidste sommer,« siger Varga i en kommentar.

Loven gør det blandt andet ulovligt for skoler at undervise børn i bestemte aspekter af seksualitet uden forældrenes godkendelse, fremgår det af en gennemgang af lovgivningen fra organisationen Eurochild. Lovgivningen er blevet kritiseret for at være et angreb på LGBTQ+-borgere i landet.

Børnebeskyttelsesloven blev fremlagt efter vedtagelsen af retsstatsmekanismen i 2020, og efter Ungarn indledte sagen ved EU-Domstolen for at stoppe mekanismen. Loven er således ikke en del af sagens akter eller blandt årsagerne til, at EU nu kan bruge retsstatsmekanismen. Men en del af en politisk kamp om narrativet.

Også Orbán selv har forsøgt at få konflikten til at handle om to veje for Europa, hvor han nægter at anerkende de fælles europæiske standarder inden for migration, familiepolitik og sociale spørgsmål. 

»For dem er retsstatsprincippet et redskab, hvormed de kan forme os i deres billede (...) Men vi ønsker ikke at blive som dem«, har den ungarske premierminister udtalt.

Den ungarske regering påstår, at medier og den politiske elite i Europa styres af den ungarsk-amerikanske jødiske finansmand George Soros, som har støttet menneskeretsorganisationer og det nu lukkede Central European University i Ungarn.

Denne konspirationsteori bruger de ungarske magthavere til at male en konflikt op med resten af Europa, som således ifølge Orbán og hans støtter ikke handler om deres egen korruption, men om vestens korrupte seksualmoral og ønske om masseindvandring.

Og netop en række af de generelle modsætningsforhold mellem EU og de siddende regeringer i de to lande er en af grundene til konflikten. 

»Vi ser fuld modstand mod EU’s institutioner i Polen og Ungarn,« siger den polske jurist Jakub Jaraczewski fra organisationen Democracy Reporting International, der har fulgt sagen tæt i årevis, og er kritisk over for sit lands egen regering.

Han vurderer, at EU-Kommissionen – når den har afklaret de juridiske implikationer af dommen – vil tøve med at gå efter Polen, mens det forholder sig anderledes med Ungarn.

»Når Kommissionen kommer ud af sin interne kamp, vil den sandsynligvis først gå efter Ungarn, fordi det teknisk set er meget lettere at gøre det. Der er klare og direkte eksempler på misbrug af EU-midler, som let kan knyttes til konkrete personer og begivenheder,« forklarer Jaraczewski. 

Spørgsmålet forbliver dog: Hvornår tør EU-Kommissionen trykke på aftrækkeren?

Det ved Jakub Jaraczewski heller ikke. Men han er ikke i tvivl: Der vil være maksimalt pres fra store dele af Europa-Parlamentet – og ikke mindst de ti medlemslande, som støttede Kommissionen i sagen.

Det vil således også få konsekvenser, hvis Kommissionen blot forsøger at forhale sagen. Det trækker op til et klimaks i duellen, som vil få stor betydning for sammenhængskraften i EU’s fællesskab de næste årtier.