Kommentar
Læsetid: 4 min.

Krigen i Ukraine bliver ikke nævnt med et eneste ord på forsiden af Kinas største avis

Europa vil huske, hvilke lande der tog klar afstand fra Vladimir Putins invasion, og hvilke der ikke gjorde. To af de nationer, der har størst indflydelse på Rusland – Kina og Indien – forsøger at gemme sig. Det bør de ikke få lov til
Ruslands Vladimir Putin, Kinas Xi Jinping og Indiens Narendra Modi under et møde mellem BRIKS-landene i 2017.

Ruslands Vladimir Putin, Kinas Xi Jinping og Indiens Narendra Modi under et møde mellem BRIKS-landene i 2017.

Mark Schiefelbein

Udland
26. februar 2022

Den internationale fordømmelse af Ruslands invasion i Ukraine har været højlydt. Fra Washington til Bruxelles til Tokyo er forargelsen og vreden over Vladimir Putins angreb på en selvstændig europæisk stat blevet italesat klart og uden omsvøb.

De russiske aktioner bliver af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, betegnet som »barbariske« og som »uprovokerede militære aggressioner«, mens USA’s præsident, Joe Biden, taler om »et overlagt angreb«, der vil »koste Rusland dyrt«.

Listen over lande, der har skrevet sig op til at sanktionere Putins inderkreds og den russiske økonomi er lang. Men fra New Delhi og Beijing er retorikken en anden. Både Indien og Kina har tætte bilaterale bånd til Rusland. De to nabolande, der er rivaler i Asien, er derfor havnet i den samme umulige situation, hvor de med tvetydige og vage udmeldinger forsøger ikke at vælge side og at undgå at blive placeret enegyldigt i den ene eller anden lejr.

Kinas dobbeltspil

Kina ønsker ikke at sætte sine økonomiske og politiske muligheder i Europa over styr, men er samtidig bundet op af et tæt partnerskab med Rusland og et fælles mål om at stække NATO og USA. At det under den nuværende situation ikke er nogen nem øvelse at opnå begge dele på en gang, vidner fredagens forside af den kinesiske partiavis Folkets Dagblad om. Krigen i Ukraine står ikke nævnt med et eneste ord på forsiden og dukker først op i en mindre artikel på side tre. Samtidig advarer lækkede instrukser fra statstyrede medier om ikke at publicere kritik af Rusland.

Fra kinesisk side virker forsøgene på at fremstå neutral mere og mere som et spil for galleriet. I en telefonsamtale med Putin fredag eftermiddag gentog Kinas præsident Xi Jinping det kinesiske synspunkt, at alle landes legitime sikkerhedshensyn bør respekteres. Og mens russiske tropper støttet af artilleri- og missilbombardementer strømmede ind i Ukraine, talte Kinas FN-ambassadør stadig om, at »døren til en fredelig løsning« endnu ikke var lukket og opfordrede alle parter til at udvise tilbageholdenhed. Ifølge talspersoner for det kinesiske udenrigsministerium kunne det massive angreb fra nord, syd, øst og luften slet ikke betegnes som en invasion.

Kina har samtidig afvist enhver snak om sanktioner af Rusland. I stedet valgte regeringen i Beijing at lette importreglerne for russisk hvede blot få timer efter, at de første russiske enheder havde krydset ind over grænsen til Ukraine. Da Putin i 2014 annekterede Krim-halvøen, førte det til et tættere energisamarbejde og konstruktionen af en ny gasrørledning kaldet Power of Siberia. Nu er forhandlingerne i gang om Power of Siberia 2, der igen vil afbøde de vestlige sanktioner.

Russisk ros til Indien

Den indiske premierminister, Narendra Modi, talte torsdag i telefon med Putin, hvor han i brede vendinger opfordrede til dialog og våbenhvile. For Modi og den indiske regering er det dybt bekymrende, at Kina og Rusland rykker tættere sammen. I snart to år har titusindvis af indiske og kinesiske tropper holdt hinanden skak i en strid langs deres fælles grænse i Himalayabjergene. Det har fået Indien til at vende sig mod USA og andre demokratiske lande som en modvægt til den økonomiske og militære kinesiske overmagt.

Historisk har Indien siden landets uafhængighed altid plejet forbindelserne til Moskva. Det er stadig tilfældet. Intet land køber flere våben af Rusland end Indien.

I Indien går diskussionen ikke på, hvilke sanktioner landet bør tilslutte sig, men om hvorvidt Vestens sanktioner vil gå ud over erhvervelsen af de russiske S-400-missiler til en værdi af 5,4 milliarder dollar, der er bestilt, men endnu ikke leveret.

Indiske diplomater har derfor afholdt sig fra direkte at kritisere Rusland. Det har ført til ros fra den russiske ambassadør i New Delhi, der til den indiske avis The Hindu kalder Indiens standpunkt for »balanceret og uafhængigt«. Men spørgsmålet er, hvor længe Modi kan opretholde den linje, hvis invasionen af Ukraine fortsætter. Indien får intet ud af Putins angreb i Europa og vil blive underlagt massivt pres fra både vestlige og asiatiske demokratier. Det er også tilfældet i FN’s Sikkerhedsråd, hvor USA forsøger at isolere Rusland. Indien er for tiden et af det 15 nationer store råds ikkepermanente medlemmer.

Hverken Indien eller Kina bør slippe af sted med at gemme sig. Som to af de lande, der har de tætteste og historisk bedst forankrede relationer til Moskva, hviler der et ekstra tungt ansvar på dem i forhold til at melde klart ud og tage tydeligt afstand til en åbenlys ulovlig krigshandling. Det er muligt, at deres evne til at påvirke Rusland i denne kontekst er begrænset, men tavshed vil af alle parter blive opfattet som accept. Europa vil huske, hvilke lande der sagde fra over for Vladimir Putins invasion, og hvilke der ikke gjorde.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Hvede og missiler er vigtigere end respekt for grænser og konventioner!

Well, ingen har rigtigt brudt sig om at handle med Kina de seneste mange år - dette bestyrker blot mishaget. Spørgsmålet er, om vi nogensinde kan vriste os rigtigt fri af deres effektive produktionsapparat; der er dog intet om et autokratisk frygtstyre, der kan få folk til at rappe nallerne…

Så ved vi hvem der er mod os og mod frihed, demokrati og selvbestemmelse og for diktatur og undertrykkelse. Men det vidste vi godt.

Peter Beck-Lauritzen, Carsten Sperling, Jan Kauffmann, Kim Houmøller og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Krigens første offer er altid sandheden.

Martin Sørensen

Globalisering døde den 24-02-2022 om morgenen i Ukraine samtidig med at kampvognene trillede ind i Ukraine.

Det indiske kinesiske forsøg På både at være ven med zar Putin den skrækkelige, og vesten vil blive en gigantisk maveplasker hvor Indien har valgt et meter vippen... Kina valgte så 10 meter vippen..

Og det ender med et gigantisk nederlag for ja især Kina. For vi er nu i vesten klar over at globaliseringen efter den neo liberale model er i konflikt med vores mest vitale værdier om liberalismen .. og derfor bliver just in time lean udskiftet med renundans og resistens, globaliseringen bliver udskiftet med global genlokalisering af produktionen.

Kina glemmer at deres land er mere afhængige af os som forbrugere end vi i længden er afhængige af Kina og Indiens evne til produktion. Ja denne gamle neo liberale globaliseringen er i direkte konflikt med den grønne omstilling vi er godt igang med og derfor er dette valg om ikke og stå fast overfor tyrani et gigantisk problem for ja især Kina.
Som der bliver gammelt før landet blev velhavende.

Kina valgte selv og kravle op ad ti meter vippen

Peter Beck-Lauritzen, Torben Larsen og Carsten Sperling anbefalede denne kommentar
Birgitte Nielsen

Nu nævner artiklen ikke hvilken der betragtes som Kinas største avis, men betragtningen passer ikke på f.eks. to af de største engelsksprogede kinesiske online medier Global Times og China Daily.
https://www.globaltimes.cn/
http://www.chinadaily.com.cn/

I The New York Times kan man i dag læse følgende om den kinesiske reaktion på vestens boykot af Rusland: “ China’s ambassador to the United Nations, Zhang Jun, speaking at the General Assembly, said his country supports the negotiations between Ukraine and Russia but does not approve any actions that may exacerbate tensions. (…) “The Cold War has long ended. The Cold War mentality based on confrontation must end. Nothing can be gained from stirring a new Cold War,” he said.”

Måske er jeg bare en dum vesterlænding, der ikke forstår den kinesiske visdom; men jeg vil nu til enhver tid foretrække en kold krig frem for en “varm”, som den igangværende fuldskalakrig, Putin har påført Ukraine.