Kulminedrift har haft en enorm indflydelse på den tyske Ruhr-region. Med industrialiseringens begyndelse blev der anlagt flere og flere miner, folk migrerede til Ruhr-distriktet, og regionen blev Tysklands vigtigste industriområde.
Men arbejdsforholdene var hårde, og der skete mange alvorlige ulykker. På grund af den dårlige sikkerhedssituation blev der i begyndelsen af det 20. århundrede etableret redningshold til alle miner. Deres opgave var at redde minearbejdere, at bekæmpe brande og at sikre materiel i tilfælde af ulykker.
De blev hurtigt minernes elitestyrke. Selv om den lange historie med kul i Ruhr-distriktet sluttede i 2018, er der stadig et redningshold, der træner i minebyen Herne. De 121 medlemmer skal bestå fem fysisk krævende øvelser hvert år for at være en del af mineredningsholdet.
Den lange tradition bag mineredningstjenesten og fællesskabsfølelsen i styrken er stadig en kilde til identitet for mange af holdets medlemmer i dag. Først når den sidste kulmine i Ruhr-distriktet endelig er ryddet, vil mineredning ikke længere være nødvendigt.
Øvelserne er ofte fysisk meget belastende. Derfor må træningen ikke vare længere end to timer
Udstyr, dukker m.m. skal gøre øvelserne så realistiske som muligt.
Carolin Kampann er en af tre kvinder, der er kommet på holdet, efter det i 2020 blev åbnet for folk, der aldrig selv havde arbejdet i minen. Hun er begejstret for arbejdet og deltager hver gang, det er muligt.
En vigtigt del af øvelserne består i passage gennem meget snævre rum.
Tidligere udbrød der ofte dødsbrande i mineskakterne. Gasbrande er blandt de opgaver, der trænes på området.
For at træne realistisk forgår en del af øvelserne i 40 graders varme.
I grupper på fire til fem redningsfolk træner deltagerne i at redde en kollage ud af minen.
Redningsmandskab omkring 1930
Øvelser i bekæmpelse af forskellige former for brand er en central del af arbejdet.
