Krig i Ukraine
Læsetid: 5 min.

Le Pen, Salvini og Orbán trykkede hænder med Putin. Det er blevet en giftig sag for Europas yderste højre

Efter Ruslands invasion af Ukraine er det for farligt for det yderste højre at bakke op om Rusland og præsident Putin. Men samtidig kan de heller ikke entydigt bakke op om Vestens fordømmelse uden at underminere deres egen position, lyder det fra ekspert
Vladimir Putin taler blandt andet til den tidligere italienske indenrigs - og vicepremiereminister Matteo Salvini under en middag i Rom i 2019. 

Vladimir Putin taler blandt andet til den tidligere italienske indenrigs - og vicepremiereminister Matteo Salvini under en middag i Rom i 2019. 

Ritzau

Udland
1. marts 2022

De seneste dage har den yderste europæiske højrefløj haft svært ved at finde ud af, hvordan de har skullet placere sig i forhold til Ruslands invasion af Ukraine.

Nogle højrefløjsledere som franske Marine Le Pen har fordømt angrebet uden forbehold, men for andre har det været så som så med fordømmelsen. Eksempelvis har italienske Matteo Salvini haft svært ved direkte af kritisere Rusland og Putin, selv om han har fordømt den militære aggression og overbragt blomster til den ukrainske ambassade.

Højrefløjens balancegang skyldes de relationer, de igennem mere end ti år har knyttet til Rusland og Putin. Roserne er fløjet frem og tilbage mellem ledere som Matteo Salvini, Marine Le Pen, Nigel Farage på den ene side og Vladimir Putin på den anden side.

Eksempelvis er Matteo Salvini, tidligere indenrigsminister og vicepremierminister i Italien, der leder det yderste højrefløjsparti Lega Nord, blevet betegnet som »Putins mand i Europa« af det britiske magasin Prospect, fordi han flere gange har udtrykt sin beundring for Vladimir Putin. Han har blandt andet båret en T-shirt med et billede af Putin ved flere lejligheder, ligesom han i 2015 udtalte, at han foretrak Putin frem for Italiens præsident Mattarella.

Også britiske Nigel Farage, tidligere leder af UKIP og UK Independence Party, har udtrykt sin beundring, da han bare én måned efter den russiske annektering af Krim i 2014 udtalte, af Putin var den leder, han beundrede allermest.

Men med Ruslands invasion af Ukraine er de stærke relationer altså pludselig blevet et problem for en lang række højrefløjsledere og -partier.

Sådan lyder det fra ukrainske Anton Shekhovtsov, der er direktør for Center for Democratic Integrity, ekstern lektor ved Wiens Universitet og tilknyttet Swedish Institute for International Affairs. Igennem mere end ti år har han forsket i relationerne mellem Rusland og den yderste europæiske højrefløj, som han også har skrevet flere bøger om.

»Situationen i Ukraine har efterladt den yderste højrefløj i Europa i en meget ukomfortabel situation, hvor de har svært ved at finde ud af, hvor de skal stå,« siger Anton Shekhovtsov.

På den ene side er højrefløjspartierne traditionelt i opposition til regeringerne og mainstreampolitikerne, lyder det fra Anton Shekhovtsov. Derfor er det ubekvemt for dem at skulle bakke op om den fordømmelse, der lige nu lyder fra de fleste af verdens statsledere. Samtidig er det noget af en kovending at fordømme sin tidligere allierede. Men på den anden side er det ifølge Anton Shekhovtsov blevet så giftigt at bakke op om Kreml og Putin, at selv højrefløjen forstår, at de ville tabe ved det.

»Den yderste højrefløj er efterladt i en gråzone. De forsøger at indtage en falsk neutral position, hvor de hverken bakker op om Putin eller Vestens fordømmelse og sanktioner. Det er den løsning, de er kommet frem til, for at undgå at tabe ansigt,« siger Anton Shekhovtsov.

Der er dog nogle af højrefløjspartierne, der har været ude at fordømme Ruslands invasion, heriblandt Marine Le Pens parti Rassemblement National. Men Anton Shekhovtsov peger på, at eksempelvis Alternative für Deustchland, Frihedspartiet i Østrig og Lega Nord har haft sværere ved det.

Samarbejde har legitimeret højrefløjen

Relationen mellem Rusland og den europæiske højrefløj startede allerede længe før 2013, hvor Rusland forsøgte at engagere europæiske højrefløjspolitikere i falske valgobservationer i tidligere sovjetstater, forklarer Anton Shekhovtsov. Men det var først efter Majdan-revolutionen i Ukraine og den efterfølgende krig og annektering af Krim i 2014, at relationerne tog fart.

Her forsøgte flere mainstreampolitikere i Vesten nemlig at distancere sig selv fra Rusland, men da Putin fortsat havde brug for vestlig støtte, vendte han sig mod den yderste højrefløj og profilerede ledere som Salvini, Farage og Le Pen. Relationerne til eksempelvis tyske Alternative für Deutschland og Frihedspartiet i Østrig blev også forstærket, idet flere og flere profilerede partiledere besøgte Putin i Rusland.

Ifølge Anton Shekhovtsov har der været flere formål med relationerne. Eksempelvis har højrefløjspartierne fået opmærksomhed fra medierne, ligesom det har givet dem selvtillid og legitimitet, at de har samarbejdet med en vigtig international aktør.

»De har følt, at de ikke længere har været marginaliseret, når de har fået støtte fra en stærk regional magt,« siger Anton Shekhovtsov.

Samarbejdet har også givet den yderste højrefløj politisk støtte, når eksempelvis Marine Le Pen er rejst til Moskva og tager billeder med Putin, der viser, at hun har støtte fra en leder af en stærk stat, forklarer Anton Shekhovtsov.

»Der har selvfølgelig også været et økonomisk aspekt, men det ved vi desværre ikke særlig meget om. Men det er uundgåeligt. Jeg er ikke i tvivl om, at der har bevæget sig penge fra Rusland til den yderste højrefløj, men jeg har ikke noget bevis, så det er alene et kvalificeret gæt.«

Højrefløjen vil revurdere sin støtte

Siden 2019 og 2020 har relationerne mellem de to parter dog været svækket, mener Anton Shekovtsov. Det skete efter en række skandalesager blandt de europæiske højrefløjspartier, der gjorde, at Rusland trak sig mere og mere fra samarbejdet.

»Her viste Kreml sin fuldstændige opportunisme i forholdet til deres højrefløjsallierede i Europa. For den yderste højrefløj havde mere brug Kreml, end Kreml havde brug for dem,« siger Anton Shekhovtsov.

Derfor har mange på den yderste højrefløj været skuffede over Rusland de seneste år, da det gik op for dem, at Kreml havde udnyttet dem uden at give noget substantielt tilbage. Det har ført til en stigende utilfredshed på højrefløjen, mener Anton Shekhovtsov.

Derfor ser vi også, at flere højrefløjspartier faktisk udtrykker kritik af krigen, hvilket har overrasket Anton Shekhovtsov. Som nævnt har Marine Le Pen kritiseret invasionen skarpt. Ligeså har Ungarns Viktor Orbán, mens Nigel Farage har udtalt, at han har taget fejl af Putins intentioner.

Omvendt har eksempelvis gruppeformanden for Alternative für Deutschland, Alice Weidel, opfordret til at stoppe de militære aktioner, men understreget at problemet skyldes Ukraine og Vesten. Hun var så sent som sidste år på besøg i Moskva.

Det kan være et forsøg på at holde døren åben til fremtidige relationer til Rusland, mener Anton Shekhovtsov.

»Men jeg tror ikke, relationerne mellem Rusland og Vesten nogensinde vil blive business as usual igen. Jeg tror, det yderste højre kommer til at revurdere meget af det, de tidligere har støttet.«

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lasse Sjøbeck Jørgensen

Selv Marie Krarup har rebet sejlene lidt.

Christian Juhl var noget mere tungnem -
Mai Villadsen, Enhedslistens politiske ordfører, måtte sætte tingene på plads.

Jacob Nielsen

Det der er så vanvittigt, ved den her situation, er at vi (Vesteuropa) har bragt os selv i krig. For vi er i krig.

Vi har foræret Rusland indtrykket af at Ukraine var gratis, og vi ville gøre som vi plejede i 2008 og 2014. Vi kunne helt have undgået krigen i vores baghave, hvis vi istedet for tilpasningspolitikken havde fortalt Rusland hvad vi ville gøre, hvis de invaderede Ukraine. Og så skulle vi have fortalt Putin at vi vil hellere WW3 end at forære et demokratisk vestligtsindet land til et autokrati. For hvem er så det næste land? Estland? Polen? Eller os alle sammen?

Og Tysklands 100 mia. oprustning, og EUs reaktion er kommet helt bag på Putin, fordi vi har prøvet at gøre os selv så svage, at Putin troede Østeuropa var en tag-selv-buffet for Rusland.

Og så skal vi ikke mindst spørge os selv om hvorfor at det danske forsvars efterretningstjeneste kunne svigte så fatalt, så at det var den amerikanske administration, der var de eneste i uger før invasionen advarede os om noget der foregik i VORES egen baggård. Hvad er det vi har en efterretningstjeneste til? Hvad er det som stort set samtlige efterretningstjenester i Vesteuropa har lavet det seneste år?

Hvad er det for nogle analyser som der ligger til grund for at et flertal i Folketinget de seneste 5 til 6 forsvarsforlig, har valgt at skære vores forsvar og samlede beredskab ned til et dysfunktionelt niveau, det betyder at vi ikke engang kan forsvare os selv mere?

Hvad er det disse mennesker i Folketinget med deres gode løn og vilkår har bedrevet i alle disse år, på alle disse møder?

Har vi valgt de forkerte, dem med de gode talegaver, men uden evne til at vurdere hvad der er vigtigt og hvad der bare er rart?

Jørgen Larsen

Putin:

"'For dette vil vi sigte mod en 'demilitarisering' og 'denazificering' af Ukraine, samt at stille dem for retten, der har udført flere blodige forbrydelser mod civile"

**host**, **host** - Fortæl mig hvem dine venner er, og jeg skal fortælle dig hvem du er!

Jørgen Larsen

@Jakob Nielsen - Og så har vi slet ikke talt om mord begået på vores eget territorium. Om dele på den såkaldt venstrefløj, der ALTID relativere Ruslands frygtlige handlinger og som ALDRIG, som i ALDRIG, har forstået, at hvis du ønsker fred, så forbered dig på krig.

"**host**, **host** - Fortæl mig hvem dine venner er, og jeg skal fortælle dig hvem du er!"

Hér sidder Putin og konspirerer med gode venner?

I øvrigt er det en fejltolkning at kritiske kommentatorer på Information.dk mener at konflikten er Vestens og Ukraines skyld, sådan som det antydes. De pgl. kommentatorer har klart og entydigt anbragt ansvaret for angrebet på Ukraine på Rusland/Putin, mens de beskriver konfliktudviklingen frem til angrebet som et fælles anliggende mellem Vesten/NATO, Ukraine og Rusland - og i en bredere forstand som en konflikt mellem Rusland og USA, der har komplekse rødder. En sådan forståelse af situationen ligger meget langt fra højrefløjsteorier, som typisk betjener sig af samme ad hominem-argumentation som ovenstående kommentarer og artiklen gør.

Og her er henvisningen med:

Hér sidder Putin og konspirerer med gode venner?
https://nsarchive.gwu.edu/briefing-book/russia-programs/2020-11-02/putin...

Jørgen Larsen

@Hanne Utoft - Ja, Du gør da ikke nogen hemmelighed omkring dine standpunkter omkring, som det så smukt hedder:

'konfliktudviklingen frem til angrebet som et fælles anliggende mellem Vesten/NATO, Ukraine og Rusland'.

Hvilket blot er en let gennemskuelig eufemisme, der i virkeligheden lægger skylden på ofret (Ukraine) og ikke på gerningsmanden. En omskrivning Du næppe ville acceptere i andre sammenhænge .

Christian Juhl er skam ikke en enlig svale og dette synspunkt har klangbund både på højre og venstrefløjen. Ja, også blandt såkaldte eksperter.

Bent Nørgaard, Thomas Janhøj, Rikke Nielsen, René Arestrup og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

Og næppe har man skrevet det før:

https://www.berlingske.dk/politik/central-stemme-fra-enhedslisten-melder...

Man kan jo omskrive det til:

"Ja, hvis hun ikke var så udfordrende klædt så var hun sandsynligvis ikke blevet voldtaget. Der er ingen tvivl om, at ansvaret er gerningsmandens. Men hele dette hændelsesforløb er et fællesanliggende mellem ofret og gerningsmanden - og i bredere forstand mellem kønnene, der har komplekse rødder."

Ville Christian Juhl, Mikael Hertoft m.fl. godtage ovenstående aergumentation? Næppe. Var der nogle som råbte hyklere?

"Hvilket blot er en let gennemskuelig eufemisme, der i virkeligheden lægger skylden på ofret (Ukraine) og ikke på gerningsmanden. En omskrivning Du næppe ville acceptere i andre sammenhænge ."

At sammenligne konflikten med en voldtægt er at demonstrere at man mangler forudsætninger for at foretage kritisk politisk analyse (som altid inddrager de involverede parters ansvar(sgrader) og handlinger m.m.). Det er kun muligt at udpege én skurk i konfliktudviklingen hvis man kortslutter enhver rationel proces og insisterer på at være emotionel (som René Arestrup med god opbakning gør) - eller forsøger at forveksle angrebet (som helt og holdent er Ruslands/Putins ansvar) med den forudgående konfliktudvikling. Det er ret gennemskueligt, og desværre vil sådanne dumheder ramme os alle, ligesom det er sket mange gange tidligere.

Steen K Petersen, Annette Chronstedt og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Hanne Utoft - Ja, jeg har skam bemærket mig den nye forsvarslinje nu da den oprindelige ikke længere kan opretholdes. Nu er det de rationelle kritiske røster mod folk, der er i Deres følelsers vold.

Rikke Nielsen

Hanne Utoft

Hvordan kan det være emotionelt at fastholde det faktum, at det er Rusland, der invaderer Ukraine.

Alle andre undskyldende analyser virker da netop emotionelle og bange. Og ja, hvem er ikke bange lige nu, og det er helt forståeligt. Men så være da ærlig omkring, at det er dét, der driver argumentationen.

Og ja, så har jeg også enormt svært ved at forstå, at mange fra venstrefløjen forsvarer et højrefascistisk styre. Det virker ulogisk på mig.

uffe hellum, Bent Nørgaard, René Arestrup, Torben Lindegaard, Jørgen Larsen, Jacob Nielsen, Thomas Janhøj og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Rikke Nielsen, René Arestrup fastholder direkte sin ret til at være emotionel - hvilket han samtidig skrev i en debat parallelt med denne (https://www.information.dk/udland/2022/02/to-putin-tro-oligarker-undsige...) - så tjek sammenhængen.

I øvrigt er det ikke emotionelt at konstatere at Rusland er ansvarlig for angrebet, mens der ligger et fælles ansvar for konfliktudviklingen - og det er både irrationelt og emotionelt at sammenligne sidstnævnte med en voldtægt.

Indimellem kan ting forekomme ulogisk, men det du skal forstå omkring visse venstreorienteredes krigsmodstand er at den gælder enhver part. Krig er noget lort, det løser ingen problemer - og når der er andre veje at gå end krig (hvilket der er, jvf de talrige forslag som er blevet forelagt parterne), så skal man gøre det. Jeg håber at have afklaret sagen for dig og 'vennerne' hér. God krig.

Hans Christian Jørgensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lasse Sjøbeck Jørgensen

Jeg havde lejlighed til at lytte til P1-debat idag.

Deltagerne diskuterede invasionen af Ukraine
med Thomas Tjaerandsen som vært,
og bl. a. Marie Krarup deltog !!

Himmel og Hav !!

Det hele er EU's & Nato's skyld ....
hvilket sammen med vestukrainernes uforstand
har dannet grundlaget for krigen.

Jamen hvad med Putin og den russiske 50 km lange militærkolonne
lige nord for Kiev ??

Visse Vasse -
hvis ikke EU & Nato & vestukrainerne
havde været så uforstandige, så ....

Check selv
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2022-03-02

Jørgen Larsen

@Hanne Utoft - Har været optaget af andre og mere væsentlig ting en debatten på Information, derfor det sene svar.

Nu er jeg fuldstændig sikker på, at Du godt kan gennemskue min analogi. Du kan blot ikke lide svaret fordi det PRÆCIST er den samme argumentation Du og andre bringer på banen både før, efter og altså også under krigen i Ukraine.

Jeg er helt med på, at Du ikke støtter det russisk angreb. Men din - og andres - analyse af ' konfliktudviklingen' er dybest set baseret på et opgør med folkerettens bestemmelser om magtanvendelse overfor andre stater eller mere præcist, at der er nogle særlig undtagelser for eksempelvis Rusland (men altså ikke USA).

Bevares, det er ikke sådan Du præsentere sagen. Din såkaldte 'analyse' er - i lighed med hele det øvrige venstredyne - at hele konfliktudviklingen først og fremmest skyldes NATO's optagelse af en række tidligere vasalstater, samt en helt særlig historisk Russisk frygt for et vestlig angreb.

Folkeretten anerkender kun 2 begrundelse for magtanvendelse mod en anden stat . Den ene er en beslutning i FN sikkerhedsrådet (som altså ikke foreligger) og den anden er selvforsvar (som et stort flertal af FN lande ikke anerkender).

Så dit - og hele venstredynens - dilemma er, at man på den ene side hævder man støtter folkeretten og fordømmer Ruslands overfald. På den anden side så opstiller man en masse MEN, FORDI og bl.a. bl.a. argumenter, der dybest påstår at det er en eller anden form for forståelig selvsvar. Rusland måtte ganske enkelt reagere på disse provokationer.

Hvis bare Ukraine lod være med at anvende sin nationale selvbestemmelsesret, så ville der ikke have været en krig. Venstrefløjslogik for burhøns, ikke sandt.