Krigen set fra Rusland
Læsetid: 6 min.

Putins krig skaber chok og frygt i Rusland – men ikke nødvendigvis blandt eliten

Prisen for Putins aggressioner mod Ukraine bliver høj for Rusland. Alligevel er mange russere især chokerede over, at Putins verdensbillede har vist sig ikke at være abstrakt propaganda, men konkret og dybt irrationel alvor, siger iagttagere
I modsætning til annekteringen af Krim i 2014 jubler almindelige russere ikke over invationen af Ukraine. Tværtimod virker mange russere nervøse, ligesom der i flere byer demonstreres mod krigen. Som her i Moskva under parolen »Nej til krig med Ukraine«.

I modsætning til annekteringen af Krim i 2014 jubler almindelige russere ikke over invationen af Ukraine. Tværtimod virker mange russere nervøse, ligesom der i flere byer demonstreres mod krigen. Som her i Moskva under parolen »Nej til krig med Ukraine«.

Sergei Savostyanov

Udland
25. februar 2022

Putins krig i Ukraine er en blodig og tragisk realitet.

Og dog er det stadig et åbent spørgsmål, hvilke følger sanktionerne vil få for den russiske økonomi og de hundredvis af navngivne enkeltpersoner, som sanktionerne vil ramme.

Det gælder også inderkredsen omkring præsident Putin, der ifølge Alexander Gabuev fra tænketanken Carnegie i Moskva ikke nødvendigvis er synderligt bekymrede. Tværtimod deles Putins ideer om en genrejsning af Sovjet af flere af Putins rådgivere i præsidentens sikkerhedskabinet.

»Ingen, der tilhører den her gruppe, ligger søvnløse om natten af frygt for en åben konflikt med Europa og USA. Inderkredsen i den her gruppe vil derimod være blandt dem, der kan drage fordel af en mere delt verden,« skriver Alexander Gabuev i en analyse i The Economist torsdag.

Det ser han mindst to gode grunde til.

For det første er de øverste topfolk – som lederne af det russiske sikkerhedsråd, af efterretningstjenesten FSB og af udenrigsefterretningstjenesten – allerede sortlistet af Vesten efter annekteringen af Krim i 2014 – de er altså allerede dømt til et liv i »fort Rusland«.

For det andet er det de selvsamme mænd, der »sandsynligvis ender med at tage et endnu strammere greb om den russiske økonomi«, ligesom de gjorde efter annekteringen af Krim-halvøen, hvor store dele af den russiske økonomi blev sanktioneret af udlandet.

Nogle oligarker rammes hårdt

Den tese anfægter den tyske politolog Jens Siegert fra sin lejlighed i Moskva et par kilometer fra Kreml. Han har boet i Moskva siden 1993, hvor han gennem 16 år har ledet den tyske Heinrich-Böll-Stiftelses kontor samt EU-projektet ’Public Diplomacy – EU and Russia’.

»Alle, jeg taler med her i Moskva, er oprørte og rystede over at opleve, at Putin faktisk selv tager sin propaganda gravalvorligt og er villig til at handle på sit verdensbillede uden at afveje risici, omkostninger og gevinster,« siger Jens Siegert.

»Det gælder også blandt magteliten, selv helt ind i Sikkerhedsrådet: Vi så, hvordan chefen for Ruslands udenlandske sikkerhedstjeneste, Sergei Narisjkin, men også andre, blev sat på plads af Putin og rystede af angst. De anede, hvad der stod foran dem og Rusland, og de var ikke enige. Derfor tvang Putin alle til åbent at udtale deres støtte og vise loyalitet.«

Putins aggression har ifølge den tyske politolog således overrasket flere af hans nærmeste rådgivere og rystet mange af hans trofaste støtter.

»Også de er gået ud fra, at propaganda om Ukraine bare var teatertorden, et strategisk spil fra en rationel politiker, der ville aftvinge indrømmelser fra Vesten. Langt de fleste har troet, at det højest ville handle om de såkaldte prorussiske splitterrepublikker i Østukraine eller måske hele Donbass-regionen, men ikke en samlet invasion af Ukraine.«

Chok, rædsel og forvirring

Jens Siegert er enig i, at dem, der vil tabe på de forestående og usædvanligt hårde sanktioner, især vil være den menige og i forvejen relativt fattige russer, altså »den lille mand«, om man vil. I den almindelige russiske befolkning er der derfor både »chok, rædsel og forvirring« at spore, som BBC’s korrespondent Sergei Goryashko samstemmende meddeler det fra Moskva.

»Så snart nyheden om det militære angreb på Ukraine kom, begyndte indbyggerne her i Moskva at udveksle beskeder, hvor de spørger hinanden, hvad de skal stille op: hamstre mad eller købe amerikanske dollar?« som han formulerede det torsdag formiddag.

»Andre spørger, hvad der mon sker med rublen, efter at børsen i Moskva har stoppet handlen. Der er også lange køer foran banker og vekselbureauer, og der er skruet op for tilstedeværelsen af politi i gaderne.«

Her ligger en enorm forskel i forhold til 2014, hvor der til dels var eufori over annekteringen af Krim, i hvert fald i visse dele af det russiske samfund, fortæller Jens Siegert, der er aktuel med bogen Im Prinzip Russland.

»Selv i oppositionen mente mange dengang, at endelig fik Rusland vist Vesten, hvem vi er, endelig fik vi rejst os fra vores knæ. I dag er der ikke skyggen af eufori. Der er derimod en slags choktilstand her i Moskva.«

Det vil formentlig føre til, at langt de fleste russere trækker sig tilbage og siger: Vi vil ikke have noget med politik at gøre. En »typisk reaktion i et semidiktatur«, som politologen formulerer det.

Censur og repression

At mange menige russere har købt Putins propaganda om den ukrainske trussel og det ukrainske såkaldte »folkemord« på russisksindede i Ukraine, er absolut heller ikke kommet ud af det blå.

For det første har de hørt det så ofte i statsmedierne, at løgnene har fået deres eget liv. For det andet er de fleste russere »relativt dårligt informeret«, vurderer Siegert, og derfor er de lette at skræmme med historier som den fiktive ukrainske atomtrussel.

»De fleste kender slet ikke Budapest-aftalen og historien om, hvordan Ukraine byttede sig til suverænitet mod til gengæld at afgive sine atomvåben til Rusland. Alligevel ved de fleste det godt: at det i virkeligheden ikke handler så meget om Ukraine. Modstanderen er USA, som står bag Zelenskyjs Ukraine. Og derfor er det i deres øjne forståeligt, at Ukraine straffes for at gå den vestlige vej.«

Lettere blev det ikke, da det frie ord torsdag morgen oplevede et alvorligt tilbageslag: Roskomnadzor, der er de russiske censurmyndigheder for medier og internetkommunikation, indførte nye regler, der tvinger alle medier til udelukkende at bruge statsautoriserede meldinger. Ellers blokeres de på internettet.

»Putin har alle repressionsmidler i sin hånd og sidder med en så suveræn magt, at jeg ikke ser for mig, hvem der skulle være i stand til at gøre oprør mod ham,« siger Jens Siegert.

»Det eneste tænkelige er, at militæret og de øverste generaler siger: Stop, så langt går vi ikke – især hvis Ukraine-krigen trækker ud og kræver større tab end ventet. Det er selvfølgelig spekulation, og jeg ser det heller ikke for mig. Putin satser åbenlyst på, at Ukraine falder meget hurtigt, og at landet har en ny regering om et par dage. Derfra er målet så, at Kreml har skaffet en ny virkelighed i Ukraine, ja, i hele det postsovjetiske rum, som alle så må affinde sig med.«

Intet oprør mod Putin

Tidligt torsdag morgen kom Vladimir Putin med endnu en af sine slørede, men skræmmende udtalelser. Tydeligt henvendt til Vesten, sagde han:

»Hvem, der måtte forsøge at hindre os eller ligefrem true vores land, skal vide, at Rusland straks vil reagere og skride til handlinger, som hidtil er usete. Vi er forberedt på enhver udvikling.«

Om Putin her indirekte truede med Ruslands store atomarsenal, er uvist. Men det er åbenlyst en del af Putins trusselsbillede.

»Vesten har jo allerede udelukket selv at gribe ind militært, hvilket formentlig også ville være vanvittigt i lyset af Ruslands slagkraft,« siger Jens Siegert fra Moskva.

»NATO-soldater kommer altså næppe til at kæmpe i den her konflikt. Samtidig siger Vesten: Vi vil støtte jer i Ukraine med alt, hvad I har brug for, selv våben. Men hvis der om meget kort tid ikke er en ukrainsk regering, som man kan støtte, så er dilemmaet løst på den hårde måde. Så vil der formentlig komme guerillagrupper og så videre. Men det er stadig spekulation.«

På bundlinjen ser Jens Siegert ud fra den nuværende situation derfor ikke, hvem der skulle lede et egentligt oprør mod Putin.

»Jeg tror ikke, at situationen vil ændre sig, så længe Putin vil være præsident. Hvor længe det vil vare, vil det være useriøst at spekulere i.«

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her