Krig i Ukraine
Læsetid: 7 min.

Putins raslen med atomsablen ligner et politisk motiveret træk, siger atomforsker

Det er endnu usikkert, om det højere beredskab for Ruslands atomslagstyrke vil manifestere sig fysisk. Ikke desto mindre bør USA og NATO sørge for at undgå direkte konfrontation med Rusland, fordi det hurtigt kan gøre risikoen for atomkrig aktuel, siger atomvåbenekspert
Præsident Putin reagerer mod ’Vestens aggresive retorik’ i en tv-tale ved et meget langt bord.

Præsident Putin reagerer mod ’Vestens aggresive retorik’ i en tv-tale ved et meget langt bord.

ALEXEY NIKOLSKY

Udland
1. marts 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Opdateret den 28. februar klokken 20.59

Det var en absurd scene, der udspillede sig søndag i Kreml.

På den ene side af et ekstremt langt bord sad den COVID-19-angste russiske præsident. Helt nede i den anden ende sad Ruslands forsvarsminister og den øverste chef for de væbnede styrker.

Vladimir Putin var den eneste, der talte, og hvad han gav hærchef Valery Gerasimov ordre til på tv, var på mange måder uden fortilfælde i den snart 80 år gamle atomalder.

Det skete på tv. Det skete midt i Ruslands angrebskrig mod nabostaten, Ukraine. Og det skete på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Rusland og vestlige stater har nået et foreløbigt lavpunkt. Næsten al kontakt mellem de to stormagters diplomater er blevet skåret ned til et absolut minimum.

Gerasimov har ikke talt med sin amerikanske modpart, general Mark Milley, siden december.

Stenansigter

Under seancen i Kreml gav Putin Gerasimov ordre til at sætte Ruslands atomare strategiske afskrækkelsesstyrke i »særligt beredskab«. Det er ifølge kyndige i russisk atomvåbenpolitik ensbetydende med at hente bombefly, udstyret med atommissiler, ud af hangarer og måske sende dem på nogle flyveture. Russiske atomubåde vil måske forlade deres havne og sejle ud på havet.

At dømme efter deres stenansigter virkede hverken forsvarsminister Sergej Shoigu eller hærchef Gerasimov entusiastiske. Snarere var de bekymrede.

En eskalering er der tale om. Det til trods for at både USA’s og Ruslands strategiske ICBM-atomraketter altid holdes i alarmberedskab, siger den dansk-amerikanske atomvåbenekspert, Hans M. Kristensen.

Det skyldes den såkaldte MAD-doktrin fra Den Kolde Krig (Mutually Assured Destruction, red.). Altså princippet om, at udsigten til en »gensidig garanteret ødelæggelse« har en afskrækkende virkning på førstebrug af atomvåben.

»Det interessante bliver nu, om der vil ske ændringer af den fysiske udstationering af Ruslands atomvåben og deres operative funktion,« siger Hans Kristensen.

Vestens ’aggressive retorik’

Han peger desuden på, at Putins ordre ikke stemmer overens med Ruslands officielle atomdoktrin fra 2020.

»Ifølge doktrinen vil Rusland kun overveje brug af atomvåben, hvis landet bliver angrebet med masseødelæggelsesvåben eller er involveret i en konventionel krig, der truer Ruslands overlevelse. Men ingen af disse betingelser er jo til stede i dag,« understreger Kristensen, der er direktør for Nuclear Information Project ved Federation of American Scientists.

Faktisk virker trusselsbilledet mod Rusland langt mindre alarmerende. Det fremgik da også af de begrundelser for beslutningen, som Putin fremførte under den besynderlige iscenesættelse på tv.

»Vestlige lande har ikke alene besluttet at gennemføre fjendtlige økonomiske sanktioner mod vort land. Lederne i de største NATO-lande har også udtalt sig aggressivt om vort land,« hed det fra Putin.

For at gentage: Putin mener, det er berettiget at stille Ruslands atomslagstyrke i et højere beredskab, fordi vestlige lande benytter aggressiv retorik og indfører økonomiske sanktioner mod Rusland.

Våben til Ukraine

Sanktionerne er de hårdeste nogensinde. Nogle få timer inden de tre mænds optræden på statslig tv var en nyhedsbombe detoneret: EU vil blokere en række private banker og centralbanken i Rusland for adgang til det internationale betalingssystem, Swift. Et kæmpe slag for Ruslands finanssektor og økonomi.

Konsekvenserne kan blive katastrofale for Ruslands økonomi med et bankstormløb, et brat kursfald for rublen, høj inflation, rentestigninger og en økonomisk recession. Bankkunder stod da også i kø foran kontantautomater i russiske byer søndag og mandag, og rublens værdi faldt med 26 procent. En alvorlig økonomisk krise vil kunne ryste Putins greb om magten.

Ud over de smertefulde sanktioner fra EU og USA kan nye våbenleverancer fra Vesten også have spillet en rolle for Putins beslutning om at sætte russiske bombefly og atomubåde i et højere alarmberedskab.

Tyskland og andre europæiske lande, herunder Danmark, bebudede, at de vil sende pansrede mandskabsvogne, panserværnsvåben, rifler og ammunition til Ukraine. EU vil finansiere indkøb af våben til det militært besatte land.

Det er ikke første gang, at Putin truer med at eskalere til et niveau, hvor atomvåben kan komme i spil som et virkemiddel i krisen med Vesten og under krigen i Ukraine. Første gang var i en tv-tale mandag i sidste uge, hvor den russiske præsident erklærede krig mod Ukraine.

Her advarede Putin lande, der eventuelt havde planer om at hjælpe med at stoppe invasionen, om »konsekvenser, som I aldrig har skullet håndtere før i Jeres historie«.

Det blev tolket som en implicit trussel om anvendelse af atomvåben, hvis NATO-landene skulle overveje at intervenere militært for at beskytte Ukraines selvstændighed.

Hans Kristensen vurderer også, at Putins trussel skal tolkes som et pressionsmiddel over for Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij.

»På mig virker det højere alarmberedskab som et taktisk træk, inden forhandlinger på højt niveau mellem Ukraine og Rusland skulle starte mandag på grænsen mellem Belarus og Ukraine,« siger den dansk-amerikanske atomvåbenekspert.

Atomvåben i Belarus

Med i Putins kalkule hører utvivlsomt også en folkeafstemning i Belarus søndag, hvor et flertal på 65 procent som forventet godkendte en forfatningsændring, der gør det muligt for Aleksandr Lukasjenkos styre at invitere Rusland til at udstationere atomvåben i landet. Hidtil har forfatningen forbudt et sådant skridt.

I en optrappet krise med NATO vil Putin således have mulighed for at rykke Ruslands kortrækkende atommissiler tættere på NATO’s østgrænse. Det blev bekræftet af Lukasjenko søndag, der efter at have stemt søndag sagde:

»Hvis NATO overfører atomvåben til Litauen og Polen, op til vores grænser, så vil jeg vende mig om og anmode Putin om at give mig de atomvåben, Belarus opgav, tilbage uden nogen betingelser.«

Ligesom Ukraine overførte Belarus efter Den Kolde Krig og sin uafhængighed atomvåben, der havde tilhørt Sovjetunionen, til Den Russiske Føderation. I Vesteuropa har USA 200 taktiske atomvåben stationeret i Tyskland, Belgien, Holland og Italien.

I Det Hvide Hus blev den russiske præsidents raslen med atomsablen i første omgang tolket som et politisk motiveret træk, der skal lægge pres på Ukraine og NATO. I 1991 besluttede nu afdøde præsident George H.W. Bush at ophøre med at holde strategiske atombombefly i højt alarmberedskab. Det samme gjorde Den Russiske Føderation.

Biden-regeringen planlægger ikke at eskalere situationen ved pludselig at ændre denne politik og sætte alarmberedskabet for hele sin atomslagstyrke et niveau højere op. Det kan imidlertid blive noget andet, hvis Rusland begynder at hive bombefly ud af hangarer og sender atomubåde til søs, siger kilder i Pentagon, der ønsker at være anonyme, til The New York Times.

Direkte konfrontation

De pågældende regeringskilder understreger over for den amerikanske avis, at Putins ordre er en påmindelse om, hvor let den russiske angrebskrig mod Ukraine kan forvandles til en direkte konfrontation mellem verdens to største atommagter, USA og Rusland.

Det er også grunden til, at USA straks trak droner og andre typer spionfly ud af Ukraine, så snart de russiske styrker rullede ind over grænsen i sidste uge, skriver det amerikanske webmagasin Politico. Pentagon har dog valgt at holde U-2-spionfly – der flyver uden for russiske missiler og jagerflys rækkevidde – over Ukraine.

Lige så vigtigt er det at holde USA’s og NATO-landenes kampfly på afstand af den ukrainske grænse for at undgå for tæt fysisk kontakt med russiske kampfly, som let kan ende med fatale misforståelser. Uforudsete sammenstød ville også kunne finde sted i Østersøen.

Under borgerkrigen i Syrien havde USA og Rusland en fast aftale om at holde fysisk afstand mellem kampfly ved hjælp af bilaterale kommunikationskanaler. En lignende ordning er ikke blevet indgået i denne krise.

På landjorden kan transport af pansrede mandskabsvogne, panserværnsvåben, antiluftskyts, andre våben og ammunition fra østeuropæiske NATO-lande ind over grænsen til Ukraine ligeledes blive grobund for en direkte militær konfrontation med Rusland.

»Det er den slags optrapning, der kan gøre atomrisikoen aktuel,« vurderer Hans Kristensen.

Ifølge ruslandseksperten Samuel Charap fra den amerikanske tænketank Rand Corp bør USA og de europæiske NATO-lande nøje vurdere sikkerhedsrisikoen ved hvert skridt, de tager i forbindelse med krigen i Ukraine.

»Der er ingen tvivl om, at de hårde sanktioner er berettigede, men det kan blive en virkelig udfordring at kommunikere til Rusland, hvor langt vi vil gå,« siger Charap til The Washington Post og tilføjer advarende:

»Det er ikke usandsynligt, at Putin tolker vores sanktioner som et forsøg på at skade den russiske stat og vælte styret.«

Og det er netop i sådan en situation – en trussel mod den russiske stats eksistens – at landets atomdoktrin tilsiger, at benyttelse af atomvåben er berettiget. Det åbne spørgsmål ville være mod hvem – NATO eller Ukraine?

Hvis krisen skulle eskalere helt op til det niveau, mener Francesca Giovannini, atomforsker ved Harvard University Kennedy School Project on Managing the Atom, at sandsynligheden for Ruslands brug af en taktisk atombombe mod ukrainske hærstyrker ville vokse.

»Hvis Vestens øgede våbenleverancer og Ukraines modstand ender med dødvande eller en udholdenhedskrig, kan atomvåben komme i spil for Putin. Han kan ikke acceptere at tabe denne krig. Det ville betyde enden på hans regime,« skriver Giovannini søndag i Bulletin of the Atomic Scientist.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Sørensen

Kun den langhårede kat manglede.

Ole Svendsen, uffe hellum, Torben Siersbæk, Michael Pedersen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Billedet siger mere end ord kan, en mand med storhedsvanvid og vrangforestillinger

Ole Svendsen, Svend Erik Sokkelund, Torben Siersbæk, Ole Olesen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Det billed siger vel allt om den absurde verden den mand lever i.

René Arestrup

'Det er endnu usikkert, om det højere beredskab for Ruslands atomslagstyrke vil manifestere sig fysisk.'

Besynderlig formulering. '...manifistere sig fysisk.' Er det en eufemisme for atom-ragnarok? Eller er det silo-portene, der bliver åbnet?

Information burde holde sig for god til den slags teknokratsprog.

Dennis Tomsen, Jørgen Larsen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

@Rene Arestrup
Det fremgår implicit af teksten, hvad den fysiske manifestation indebærer: "...hive bombefly ud af hangarer og sender atomubåde til søs."

Søren Ferling, Torben Siersbæk og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Putin som russisk Dr. Strangelove

Bruno Petersen

En lille undring: Hvorfor sidder den lille mand i jakkesæt med for brede skuldre ved for høje borde med russiske flademål?
Er Rusland blevet for stort til ham?

Niels-Simon Larsen

“Hej, drenge. Jeres øverste hærfører taler til jer, mens i sidder i den lange kolonne, der i dag er på 64km. Russerne tænker på jer, og hvad I laver. I kan ikke spille kort, når det sådan rykker hele tiden, men I kan høre radio, og der er en to tre kanaler til jer. På en af dem bliver I velsignet af ærkebiskoppen af Moskva, og bagefter kan I lytte til den hellige messe, der, som I udmærket ved, er en gennemgang af Kristi lidelseshistorie. På nettet er der en ukrainsk, dum dreng der siger at de kommer i himlen, mens russerne kommer i helvede. Lyt ikke til det fjols, for det er lige omvendt. Det er jer, der kommer i himlen. Alle russere står bag jer. Der er dog et par demonstranter her og der, men det skal der være, for det er bevis på, at vi er et demokrati. I Vesten er det nu sådan, at man er på heksejagt efter alle dem, der er på vores side og har handlet med os, eller har været gode venner med mig og arbejdet for mig. Deres smudsige fjender skriver i deres aviser og kalder dem skeletter, der vælter ud af skabene. Hvad giver I? De har altid været glade for vores gas, og nu kalder de den grøn. Det har jeg da gjort hele tiden. De tror, at de kan vælte den russiske kæmpe, og hvis jeg hentyder til vores kraftige atombombeslagstyrke hyler de op som små grise. Hva’ fa’en har de dem selv til, hvis de ikke må bruges? Det er jo ikke gratis at have dem liggende, bevogte dem og forny dem. Næ, nu er I på vej til de forrædere, nazister, rotter og lus, og I skal bare tvære dem ud. Dør et par stykker af jer, kan jeg godt love jer, at I kommer i himlen. Vi har feltpræster med, ligesom NATO-drengene havde i Afghanistan og Irak, så I får forladelse for alle jeres synder. Tænk ikke på noget, ikke på kone og børn. Ingenting. Lav mindfulness eller bed til den hellige jomfru. Det var os, der opfandt mindfulness. Det er forbudt at onanere, men I kan jo gøre noget ved sagen, når I kommer til Kiev. Der skal I jo kæmpe fra hus til hus.
God tur.

Hahaha!
Hvem i himlens navn tror den lavkomiske mandsling dog at han kan forskrække med atomvåben i en verden, der for alvor er truet af klimaændringer. VORHERREBEVARS.

Carsten Troelsgaard

Bruno Petersen skriver
"Er Rusland blevet for stort til ham?"

Jeg tror du har en grundlæggende 'problematik' for øje.
Vladimir Sorokin beskriver familiariteten mellem over-ivan og Ruslands tidligere historie - den dæmoniserede leder.

https://www.theguardian.com/commentisfree/2022/feb/27/vladimir-putin-rus...

Det virker fremmed på os andre, men tænk, hvis Moskva skal sende sin skatte-myndighed til Vladivostok for at korrigere en virksomheds lemfældige omgang med offentlige midler. For ikke at skulle gennemføre samme rejse to gange, må myndigheden sætte sig i respekt. Er det ikke denne afskrækkende måde at konfrontere omverden med som vi ikke kan gutere, os der bor tættere sammen.
Hvis over-ivan tager på fredsmission med en atombombe i baglommen - just in case - så må han da kunne overbevises om, at han lever i en anden verden. Det vil måske kræve en erkendelse af, at Moskva på et tidspunkt i historien var en landsby mens Kiev var en metropol, grundlæggende en del af Europa.
Det ironiske er, at Kiev stadigvæk er forbilled for Moskva - at rejse sig mod overgrebene må, alt andet lige, opmuntre de menige russerne til at gøre det samme.

https://www.theguardian.com/commentisfree/2022/mar/01/young-russians-put...

"People are saying they feel guilty about being Russian."

Minder mig om dengang DF kom til ære og værdighed og blev forside på alverdens aviser. Slut med at hyggee-snakke i de internationale fora.