Dokumentation
Læsetid: 5 min.

Putins tale: Her er centrale uddrag fra Vladimir Putins opsigtsvækkende tale om Ukraine

Mandag aften talte den russiske præsident for sit nationale sikkerhedsråd. Her redegjorde han for Ruslands politik over for Ukraine og NATO – og for sin beslutning om at anerkende de to udbryderrepublikker i Østukraine, Donetsk og Luhansk, som selvstændige
Mandag aften talte den russiske præsident for sit nationale sikkerhedsråd. Her redegjorde han for Ruslands politik over for Ukraine og NATO – og for sin beslutning om at anerkende de to udbryderrepublikker i Østukraine, Donetsk og Luhansk, som selvstændige

ALEXEI NIKOLSKY

Udland
22. februar 2022

Russiske medborgere, venner. Min tale handler om begivenhederne i Ukraine, og om hvorfor det er så vigtigt for os, for Rusland. Selvsagt er mit budskab også henvendt til vores landsmænd i Ukraine.

...

Jeg vil gerne understrege: Ukraine er ikke et naboland for os. Det er en umistelig del af vores historie, kultur og åndelige rum. Ukrainerne er vores kammerater, for os de mest dyrbare – ikke bare kolleger, venner og mennesker, som engang har tjent sammen, men også slægtninge, mennesker knyttet sammen af blod og familiebånd.

I umindelige tider har folkeslag, der boede i den sydvestlige del af, hvad der historisk har været russisk land, kaldt sig selv for russere og ortodokse kristne. Dette var tilfældet før det 17. århundrede, da en del af dette territorium blev genforenet med den russiske stat, og det var tilfældet derefter.

...

Det moderne Ukraine er helt og holdent blevet skabt af Rusland, mere præcist af det bolsjevikiske, kommunistiske Rusland. Denne proces begyndte straks efter revolutionen i 1917.

...

Som et resultat af den bolsjevikiske politik opstod det sovjetiske Ukraine, som selv i dag med ret kan kaldes for Lenins Ukraine. Han er dets ophavsmand og arkitekt. Dette bliver til fulde bekræftet af arkivdokumenter (...) og nu har taknemmelige efterkommere i Ukraine nedrevet monumenter til Lenins ære. Dette er, hvad de kalder ’afkommunisering’. Så I ønsker afkommunisering? Nuvel, det passer os helt fint. Men der er ingen grund til, som de siger, at stoppe på halvvejen. Vi er klar til at vise jer, hvad ægte afkommunisering betyder for Ukraine.

De, som gik ind på voldens, blodsudgydelsernes og lovløshedens vej, anerkendte og anerkender ikke andre løsninger på Donbass-spørgsmålet end den militære. I den forbindelse anser jeg det for nødvendigt at træffe en længe ventet beslutning om straks at anerkende Folkerepublikken Donetsks og Folkerepublikken Lugansks uafhængighed og suverænitet. Jeg anmoder Den Russiske Føderations Føderale Forsamling om at støtte denne beslutning og dernæst ratificere traktaterne om venskab og gensidig bistand med de respektive republikker. Disse to dokumenter bliver forberedt og underskrevet i meget nær fremtid. Og fra dem, der greb og sidder på magten i Kijev, kræver vi en øjeblikkelig indstilling af alle fjendtligheder.

...

I modsat fald vil det fulde ansvar for mulig fortsættelse af blodsudgydelserne alene tynge samvittigheden hos det regime, der hersker over Ukraines territorium. Med bekendtgørelsen af de beslutninger, der er truffet i dag, føler jeg mig sikker på at nyde støtte fra Ruslands borgere. Og fra alle landets patriotiske styrker.

...

Hvis Ukraine blev optaget i NATO, ville det udgøre en direkte trussel imod Ruslands sikkerhed.

...

Ukraine har aldrig haft traditioner for nogen ægte statsdannelse.

...

Rusland påtog sig den forpligtelse at tilbagebetale hele den sovjetiske gæld til gengæld for, at de nyligt uafhængige stater gav afkald på en del af deres udenlandske aktiver. I 1994 blev sådanne aftaler indgået med Ukraine, men blev ikke ratificeret af Ukraine.

...

Ukraine foretrak at handle på en sådan måde, at de i forhold til Rusland kunne nyde godt af alle rettigheder og fordele, men slap fri af alle forpligtelser (...) Fra de allerførste skridt, de tog, begyndte de at opbygge deres stat på en fornægtelse af alt det, der forener os. De forsøgte at forvrænge bevidstheden, den historiske hukommelse hos millioner af mennesker, hele generationer, der bor i Ukraine.

...

Mange af USA’s europæiske allierede forstod allerede til fulde alle risici i et sådant perspektiv, men blev nødsaget til at forlige sig med deres seniorpartners vilje. Amerikanerne brugte dem simpelthen til at føre en udtalt antirussisk politik. En række medlemslande i alliancen er stadig meget skeptiske over for udsigten til Ukraines optagelse i NATO.

Samtidig modtager vi et budskab fra nogle europæiske hovedstæder, der siger: ’Hvad er I bekymrede for – det er jo ikke noget, som bogstaveligt talt vil ske i morgen’, ja, faktisk bruger vores amerikanske samtalepartnere samme argument. Jamen, svarer vi, hvis ikke i morgen, så i overmorgen. Hvad ændrer det i et historisk perspektiv? Dybest set intet.

Desuden kender vi holdningen og ordene fra USA’s ledelse om, at aktive fjendtligheder i det østlige Ukraine ikke udelukker muligheden for, at dette land kan tilslutte sig NATO, hvis det kan opfylde kriterierne for den nordatlantiske alliance og overvinde sin korruption. Samtidig forsøger de igen og igen at overbevise os om, at NATO er en fredselskende og rent defensiv alliance, og siger, at der ikke er nogen trusler mod Rusland. Igen foreslår de, at vi tager dem på ordet. Men vi kender den reelle værdi af sådanne ord.

...

Det er vores klare opfattelse, at ved et sådant scenarie vil niveauet af militære trusler mod Rusland stige dramatisk mange gange. Jeg er særligt opmærksom på, at faren for et pludseligt angreb mod vores land vil stige mange gange. Lad mig forklare nærmere:

Amerikanske strategiske planlægningsdokumenter rummer muligheden for et såkaldt forebyggende angreb mod fjendens missilsystemer. Og hvem er USA’s NATO’s hovedfjende? Det ved vi også. Det er Rusland. I NATO-dokumenter er vores land officielt og direkte erklæret for den største trussel mod den nordatlantiske sikkerhed. Og Ukraine vil tjene som et springbræt for fremstød. Hvis vores forfædre havde hørt om dette, ville de sandsynligvis ganske enkelt ikke have troet på det. Og i dag vil vi heller ikke tro på det. Men det er sandt.

...

De forsøger at afpresse os igen. De truer os igen med sanktioner, som jeg i øvrigt tror, de vil indføre alligevel, efterhånden som Ruslands suverænitet styrkes, og vores væbnede styrkers magt vokser. Og et påskud for endnu et sanktionsangreb vil altid blive fundet eller opdigtet. Uanset situationen i Ukraine. Der er kun ét mål – at begrænse udviklingen af Rusland. Og de vil gøre det, som de gjorde før. Selv uden noget formelt påskud overhovedet. Bare fordi vi eksisterer. Og vi vil aldrig gå på kompromis med vores suverænitet, nationale interesser og vores værdier.

Jeg vil sige klart og direkte, at i den nuværende situation, hvor vores forslag om en ligeværdig dialog om grundlæggende spørgsmål faktisk er forblevet ubesvaret af USA og NATO, og niveauet af trusler mod vores land stiger markant, har Rusland al mulig ret til at træffe gengældelsesforanstaltninger for at sikre sin egen sikkerhed. Og det er præcis, hvad vi vil gøre.

Talen kan læses på Kremls hjemmeside.
Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Fuldkommen rablende.

Torben Siersbæk, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Bjørn Pedersen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Ja, det er en uhyggelig tale. Sådan taler en mand der tænker og handler åbenlyst imperialistisk. Men det burde ikke overraske nogen, der har fulgt den mand og hans blodige vej, lige siden 1999 - blodbadet i Tjetjenien, likvideringer af politiske modstandere og journalister, forbud mod kritiske medier og organisationer, angrebet på Georgien, Krim, Ukraine, Donbass, luftterrorren mod uskyldige civile i Syrien....har jeg glemt noget ?

Torben Siersbæk, Inge Lehmann, Lisbeth Glud og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det emmer af paranoid skizofreni…

Jørgen Mathiasen

Talen vil gå over i historien som et af demogogiens store øjeblikke. Med den har Putin over for sit eget folk leveret en legitimation af at invadere Ukraine. Interessant er, at den måske slet ikke overbeviser russerne, som ikke er tabt bag en vogn.

Jeg antager, at Artis Pabriks, Letlands forsvarsminister, har ret i, at russerne nu vil afvente og se, hvilken reaktion deres handlinger fremkalder, og derefter tage den beslutning, militære eksperter siger, de træffe i løbet af få dage: Sende tropper ind i Ukraine eller trække tropper tilbage til støttepunkter, som kan opretholde styrkernes kampkraft.

Michael Gudnæs

Den historiske gennemgang lyder meget rigtig. Ganske vist udviklede der sig en ukrainsk kultur i 1800-tallet, med forfatteren Taras Shevtjenko som frontløber, men den første egentlige statsdannelse og grænsedragning fandt sted i forbindelse med den russiske revolution, og en uafhængig ukrainske stat så man første gang i 1991.

Hvad angår USA's rolle, er jeg egentlig heller ikke uenig. For mig er det tydeligt, at USA tidligt, allerede i slut 90erne, og især under Bush jr. har valgt en Del og Hersk strategi i forhold til Europa - en strategi, som skal forhindre et økonomisk og strategisk samarbejde mellem Rusland og Europa, som ville have potentiale til at køre USA helt ud på rangersporet. Derfor har de dygtigt bearbejdet det europæiske
syn på den store nabo, ikke mindst ved at give ekstrem opmærksomhed til historisk prægede fordomme hos lande som Polen og de Baltiske. At Rusland skulle være USAs mest alvorlige fjende på det militære område, er selvfølgelig sandt set ud fra omfanget af de to landes atomprogrammer - som vi efterhånden aldrig taler om, men de findes jo stadigvæk.

Putins facon er ikke køn, han burde have insisteret mere på implementeringen af Minsk 2, som ville løse problemerne uden sværdslag. Men den ukrainske præsident tør åbenbart ikke. Jeg gætter på at der er rabiate kræfter i Rada'en, og måske også i USA, som tvinger ham til at sidde på hænderne i den sag.

Anne Højholt, Birgitte Nielsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Putins analyse er fuldstændig sylskarp...Og han har ret!

Birgitte Nielsen, Palle Yndal-Olsen og Michael Kamp anbefalede denne kommentar

Meget af talen er rettet mod et hjemmepublikum, så der skal man lige tage den med et gran salt.
Hvis man skærer alt fedtet fra, så er Putins bekymring og vrede rettet mod at Nato nu direkte står på Ruslands grænse, og at styret i Ukraine er dem der har tilladt dette. Hvad kommer så næst, Moskva?
Han vil så at sige et regimeskifte i Ukraine, og/eller skabe en ny buffer mellem Rusland og Nato via de russiske enklaver i Ukraine.
Jeg tror at inden man begynder at kalde Putin for demagog, rablende vanvittig og hvad man ellers kører med af dæmoniserende buzz ord i vestlige medier, så prøv at forstå den situation som Nato med USA i spidsen har sat Rusland i (ikke omvendt). Det her er Irak, Syrien, Libyen, mm. om igen. Det er set før og vi vil se det igen.
Jeg tror at vi skal klandre USA/Vesten med konstant at ville underlægge resten af verden, og konstant skal skabe fjendebilleder og konflikter. Næste gang er det Kina der er demagogisk, rablende vanvittig mm. og hvem ved hvem der kommer efter dem.
PS: Hvor er Vestens forargelse med og sanktioner mod Israel og dennes ulovlige udrensning og annektering af Golan, Jerusalem og det historiske Palæstina? eller USAs ulovlige krige besættelse i Mellemøsten mm. der har kostet over 1,5 Mio mennesker livet de sidste årtier? Hykleriet har nået nye højder.

Eva Munck, Birgitte Nielsen, Palle Yndal-Olsen og Anne Højholt anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Når man ser, hvad der bliver underholdt med her, er der grund til at nævne et part ting:
Ukraine bliver ikke medlem af NATO foreløbig. Det vil Tyskland bl.a. modsætte sig.
Putins fremstilling af NATOs trussel mod Rusland holder heller ikke. NATO kommer af mange grunde ikke til at angribe Rusland, og én af dem er, at Tyskland ville modsætte sig noget så vanvittigt.

Nu har man i Tyskland imidlertid også en Putin-apologet i Sahra Wagenknecht, og hendes udtalelser søndag i »Anne Will« har nok engang sat Venstrepartiet på den anden ende. Som sine danske pendanter, er Fru Wagenknecht ikke i stand til at identificere en krænkelse af et lands suverænitet. Det kan hendes partikolleger i Die Linke til gengæld.

Trotskisten og partiformanden Janine Wissler erklærer at, »anerkendelsen af "Folkerepublikken" og de russiske troppers indmarch eskalerer konflikten. Det er ikke nogen "fredsmission", som Putin siger, men er mod folkeretten og en real krigsfare.« Det har Wagenknecht lige så lidt som sine danske pendanter ikke været i stand til at sige.

Fraktionsleder for Die Linke, Dietmar Bartsch, kritiserer Ruslands "fejlbeslutning" og gør det klart: »Indmarchen af russiske tropper krænker Ukraines suverænitet og den territoriale integritet.« Nu gælder det om, at bruge alle diplomatiske muligheder.

En gruppe af Informations læsere har ikke været i stand til at kæmpe sig frem til en lignende klarhed. Måske er det en forklaring, at de i modsætning til Venstrepartiets vælgere ikke har nogen parlamentarisk repræsentation.

Jørgen Mathiasen

Ups: Bartsch og Wissler forlanger også, at de russiske tropper bliver trukket tilbage.
Man kan finde det hele på nettet og hos Bayern Radio.

Søren Kristensen

Vesten (og USA) skulle have ydet Rusland Marshallhjælp efter USSRs sammebrud, men de fik lov til at klare sig selv og nu er man så blevet klar til at træffe egne beslutninger, der også rækker ud i verden. Så altså, Ruslands egenrådighed, som nogen kalder fjendtlighed er måske noget vi i virkeligheden selv ude om? Nu er skyld så bare ikke særligt konstruktivt, men man kunne jo prøve med lidt forståelse, i stedet for at dæmagogisere. Det siges jo at Putin besidder både humor og intellekt, så hvorfor skulle han pludselig være blevet rablende gal? Sagen er vel den at han føler sig truet på sit folks vegne og talen er tydeligvis et forsøg på at forklare og retfærdiggøre den følelse. Så, hvad kan vi i Vesten og ikke mindst USA gøre for at få mindske denne måske, måske ikke, indbildte trussel?

Se Nestor Makhno https://en.wikipedia.org/wiki/Nestor_Makhno og Det Ukrainske folks Republik https://en.wikipedia.org/wiki/Ukrainian_People%27s_Republic
Er det den historie Putin prøver IKKE at fortælle?

@Jørgen M

Om Ukraine bliver medlem af Nato, er op til amerikanerne ikke tyskerne. Desuden kan du ikke vide dig skråsikker på at det ikke sker. Jeg mener modsat dig, at man vil bruge denne konflikt til at retfærdigøre at Ukraine indlemmes i Nato, da jeg tror at det hele tiden har været planen (fortsat Nato ekspansion mod øst). Tiden må vise om dette bliver tilfældet.

Nato angriber ikke Rusland nej, men at omringe Rusland med en vestlig militær alliance, er ikke ligefrem en venlig gestus. Vil man i dag acceptere at USA eller Europa omringes af en kinesisk eller russisk militæralliance med våben pegende mod en? Stop hykleriet.

Skal vi kigge på et kort og se hvordan Nato fortsætter ekspansionen mod øst? Hvis jeg var Putin, så vil jeg i den grad føle mig truet, specielt nu hvor de er nået Ruslands grænser. Nato anser Rusland som den største trussel, og at de skal inddæmmes. Ikke ligefrem en betryggende udmelding. Så jeg forstår sgu godt Putins (over)reaktion.

Nato er blot et værktøj til fortsat amerikansk/vestlig dominans, og hvis vi en stund ignorerer hvad USA og vesten siger (propaganderer), og hvad de rent faktisk gør, så siger det alt. Ulovlige krige, besættelser, drab, krigsforbrydelser, krænkelser af staters suverænitet, likvideringer, +800 baser over hele kloden i suveræne stater, kup af statsledere i suveræne stater, støtte til diktatorer over hele verden, støtte til brud på international lov (ulovlige annekteringer, kolonisering) mm.

Putin er ikke nogen ”good guy”, men det er den anden part i den grad ikke! Tværtimod så viser track-record at de er langt langt værre og rent faktisk the ”bad guys”.

Jeg gider ikke engang kommentere dit angreb mod folk der har en anden holdning end dig. Magen til arrogant udmelding.

Anne Højholt, Birgitte Nielsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Michael Kamp
»Om Ukraine bliver medlem af Nato, er op til amerikanerne ikke tyskerne. Desuden kan du ikke vide dig skråsikker på at det ikke sker.«

Jeg ved ikke, om du også ville have sagt det i 1955, Michael Kamp, da Folketinget i Danmark stemte for Tysklands genoprustning. Var det på diktat af amerikanerne? Eller tog danskerne vare på egne interesser?
Var det også et diktat - måske endda fra russerne? - da Tyskland i 2003 sammen med Frankrig modsatte sig krigen i Irak?
Lad os lige starte med at erkende, at Tyskland er et subjekt i international politik.

Alle NATO-lande skal billige et medlemskab, og kansler Scholz sagde for en uge siden på pressekonferencen i Moskva, at det ikke bliver i hans og ikke engang i evighedsherskeren Putins tid, at Tyskland billiger sådan noget. Derfor er jeg sikker på, at det ikke sker.

Man kan i øvrigt iagttage hos den ukrainske præsident og hans temmelig tysklandskritiske ambassadør i Berlin, at de har hørt det samme. Putin kan heldigvis også høre, og han er kløgtig nok til at regne ud, at han her har en mulighed for at diskutere sikkerhedsstruktur med de vestlige lande.

Torben Siersbæk

@Michael Kamp 23. februar, 2022 - 12:13.

Se selv på et kort!
De eneste NATO-lande, der deler grænse med Rusland, er Norge, Estland og Letland.

Omringet af NATO?

In your dreams!

Birgitte Nielsen

Jeg har læst Putins tale i sin helhed, og er ikke enig med skribenten og flere af kommentarerne her.

Efter min mening er talen hverken rablende, absurd eller dæmonisk, den er derimod en sammenhængende gennemgang af dele af Sovjets, Ruslands og Ukraines historie, som DEN MAND og hans parti anskuer den.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om præsidenten har ret i alle sine anskuelser, men ifølge det jeg kender til, er der meget af talen der er akkurat.

I det russofobiske selskab der præger en stor del af den debat der foregår i disse tider, vil jeg påpege at jeg hverken er Kreml medløber, gammelsovjet tilhænger, eller forsvarer diktaturstater.
Men desuagtet kan jeg ikke finde på at fælde dom over det præsidenten for et af de største lande i verden præsenterer som en større tale, før jeg har selv har læst talen og overvejet den. Rusland er ikke alene det største land i verden, med samtidig med sine 144 millioner mennesker er det også et meget folkerigt land, med en højtudviklet kultur og en flere hundrede år gammel central placering i Europas historie. Det er arrogant og dumt at tro at vi i Vesten nærmest per automatik er klogere på alt der har udspillet sig i russernes del af verden.

Her et par citater fra talen, som ikke bliver bragt i nærværende artikel. Man må være meget "hardcore" for ikke at finde een eneste sandhed i det citerede, og det samme gælder for de dele af talen, der er bragt ovenfor.
Men jeg opfordrer til at læse talen i sin helhed og dømme selv.

http://en.kremlin.ru/events/president/transcripts/67828

Citat:

"A stable statehood has never developed in Ukraine; its electoral and other political procedures just serve as a cover, a screen for the redistribution of power and property between various oligarchic clans.
Corruption, which is certainly a challenge and a problem for many countries, including Russia, has gone beyond the usual scope in Ukraine. It has literally permeated and corroded Ukrainian statehood, the entire system, and all branches of power.
Radical nationalists took advantage of the justified public discontent and saddled the Maidan protest, escalating it to a coup d’état in 2014. They also had direct assistance from foreign states. According to reports, the US Embassy provided $1 million a day to support the so-called protest camp on Independence Square in Kiev. In addition, large amounts were impudently transferred directly to the opposition leaders’ bank accounts, tens of millions of dollars. But the people who actually suffered, the families of those who died in the clashes provoked in the streets and squares of Kiev and other cities, how much did they get in the end? Better not ask.
The nationalists who have seized power have unleashed a persecution, a real terror campaign against those who opposed their anti-constitutional actions. Politicians, journalists, and public activists were harassed and publicly humiliated. A wave of violence swept Ukrainian cities, including a series of high-profile and unpunished murders. One shudders at the memories of the terrible tragedy in Odessa, where peaceful protesters were brutally murdered, burned alive in the House of Trade Unions. The criminals who committed that atrocity have never been punished, and no one is even looking for them."

"Not a single day goes by without Donbass communities coming under shelling attacks. The recently formed large military force makes use of attack drones, heavy equipment, missiles, artillery and multiple rocket launchers. The killing of civilians, the blockade, the abuse of people, including children, women and the elderly, continues unabated. As we say, there is no end in sight to this."

Anne Højholt, Eva Munck og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

@Jørgen Mathiasen, 23. februar, 2022 - 13:13

Det bliver en forhandling mellem venner, hvor man tager hensyn til hinanden. Hvis USA lagde hele sin vægt bag et krav om optagelse af Ukraine i NATO, tror jeg, at man ville finde et fælles kompromis om forudsætninger og procedure. Ukraine har i årevis i praksis arbejdet sig henimod NATO-medlemskab ved at tilpasse våbenstandarder, militær organisering m.v. herefter.

Dermed være ikke sagt, at ukrainsk NATO-medlemskab ligger lige om hjørnet. Men optagelsen af Vesttyskland i NATO i 1955 er et godt eksempel, for hvem ville mon have forudsagt noget sådant ti år tidligere.

Jørgen Mathiasen

@Anders Thornvig Sørensen
Tak - det drejede sig ganske rigtigt om Vesttyskland tilbage i 1955.

Og ja, det bliver selvfølgelig en samtale mellem venner, bare ikke i morgen eller i overmorgen.
Lad os lige se, om Ukraine overlever som stat. Det må man håbe og kommer tidspunktet så for et medlemskab, må det bedømmes i den kontekst, man har til den tid.