Interview
Læsetid: 8 min.

Efter Talebans magtovertagelse: Med Bidens tyveri fra Afghanistan er Vestens svigt uopretteligt

I sit tredje interview med Information siden den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan, siger den afghanske forretningskvinde Mina Sadat, at hun endegyldigt har mistet troen på vestlige idealer. Det sker efter Joe Bidens bekendtgørelse om at konfiskere halvdelen af den afghanske nationalbanks aktiver
Seks måneder efter at Taleban har overtaget magten i Afghanistan, sulter 23 millioner afghanere. Det er især Joe Bidens »tyveri« af det afghanske folks penge, som er skyld i elendigheden, mener den afghanske forretningskvinde Mina Sadat.

Seks måneder efter at Taleban har overtaget magten i Afghanistan, sulter 23 millioner afghanere. Det er især Joe Bidens »tyveri« af det afghanske folks penge, som er skyld i elendigheden, mener den afghanske forretningskvinde Mina Sadat.

AA/ABACA

Udland
22. februar 2022

ISTANBUL - Tristheden er til at spore i hendes lave stemmeleje og ordknappe sætninger, når hun forsøger at beskrive tilstanden i Afghanistan seks måneder efter USA’s tilbagetrækning.

Mina Sadat, som vi har valgt at kalde hende af hensyn til hendes sikkerhed, er en af Kabuls mest respekterede forretningskvinder, og hun er tydeligvis tung om hjertet. Det understreger hun som det første over telefonen, da jeg ringer fra Istanbul.

»Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan jeg har det. Jeg føler ingenting. Svigtet måske. Afmægtig? Jeg ved det ikke. Er det ikke lige meget, hvordan jeg har det? Gider danske læsere virkelig høre om det?« spørger hun.

Da Information under den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan i august 2021 talte i telefon med Mina Sadat, var hun panisk bange for fremtiden. Taleban-krigerne havde netop indtaget hovedstaden Kabul og tilfældigvis opført et checkpoint lige uden for hendes dør. Som en privilegeret afghansk kvinde, der havde drevet forretning under den amerikanske besættelse, var hun overbevist om, at Taleban ville komme efter hende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Tak til Information for dette positive og tankevækkende interview fra et land som vesten næsten lykkedes med at smadre. Men heldigvis ikke helt.

Marianne Jespersen, Steen Simonsen, Franz Nitschke, Torben K L Jensen, Troels Ken Pedersen, Mogens Holme, Elisabeth Christiani, ingemaje lange, Birgitte Nielsen, Jens Larsen, Torben Skov, Jørgen Tryggestad, David Zennaro, Erik Karlsen, Søren Dahl, Alvin Jensen, Jan Troelsen, John Andersen, Arne Lund, Per Larsen Andersen, Harald Viuff, Hanne Utoft og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Det er helt uhyrligt at amerikanerne kan få sig til at stjæle fra et udsultet folk. Det er stille folkemord
Mina Sadat har formentlig ret i sin antagelse om Trump; ville vesten lade ham gøre det samme uden at gøre indsigelse ?
Valgkamp fra Biden?

Mvh Hanne Pedersen

Mehmet Zeki Ünüvar, Torben K L Jensen, Magnus Fischer, Birgitte Nielsen, Torben Skov, Jørgen Tryggestad, David Zennaro, Erik Karlsen, Alvin Jensen, John Andersen, BIRGIT ROSENGREEN og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Mina Sadat overser en ting, som vist ikke er kendt i Afghanistan: Vælgerbestikkelse. Der skal være midtvejsvalg til efteråret, og Socialdemokraten Biden står svagt, så derfor har han brug for at gøre en gestus som kan få vælgerne tilbage i folden.
Og det må afghanerne så klare for ham.
PS: Hvad sker der med de øvrige 7 mia $ som står i amerikanske banker? Skal de gemmes til præsidentvalget i 2024?

Mehmet Zeki Ünüvar, Torben Skov, Mogens Holme, ingemaje lange, Hanne Utoft og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Karsten Wagener

Rystende artikel. Hvis historien om Bidens beslaglæggelse af pengene er sandt, har ikke kun USA, men hele den "vestlige verden" et problem. Hvornår er der slut med dobbeltmoralen?

Franz Nitschke, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Carsten Munk, ingemaje lange, Hanne Utoft, Birgitte Nielsen, Jens Larsen, David Zennaro, erik pedersen, Elisabeth From og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Selvfølgelig er det fuldkommen ufattelig brutalt, og det kan kun komme fra en dybt skuffet amerikansk administration.
Skal man endelig være djævelens advokat, så har USA sammen med vesten postet uhyrligt mange penge i Afghanistan over de seneste 20 år - blot for at se alt, hvad de forsøgte at bygge op, smuldre.
Til gengæld er der for mig at se ingen tvivl om, at man ikke kan redde folk fra sig selv. Det gode, vi gjorde, blev gjort i den første tid, da al-Queda blev smidt ud; men ellers må man se på, at Afghanistan vender tilbage til den udvikling, hvor de standsede borgerkrigen tilbage i 90erne, en forudsætning for en genopbygning af landet.
Tørken er jo en selvstændig krise, som burde få alverden til at komme folket til hjælp, men desværre er følelsen nok, at man har valgt en separatistisk linje, som virker uforståelig i mange dele af verden.
Afghanistan kunne være et rigt og relativt moderne land, det var det jo i årene, hvor man balancerede mellem de konservative religiøse kredse og sovjetisk imperialisme. Hvis man får sin opiumproduktion under kontrol og bliver en legal eksportør til sundhedssektoren, kunne det være én vej. Men endnu bedre ville det dog være at dyrke jorden og indgå i det almindelige marked med de udsøgte produkter, Mina Sadat nævner.

Birgitte Nielsen

Steffen Gliese: "Det gode, vi gjorde, blev gjort i den første tid, da al-Queda blev smidt ud".
"Vi" uanset om du mener USA/DK og eller du mener Vesten som sådan, har absolut intet godt gjort i Afghanistan. Landet blev smadret gennem 20 år, og det Al Quaeda, der påstås at være den slyngel der skulle rammes pga 9/11, havde USA støttet økonomisk og med militært, og dermed gjort muligt, da de havde brug for dem. For USA havde støtten til Al Quaeda to formaal: 1) at drive Sovjetunionen ud af Aghanistan og 2) at udsulte Sovjet økonomisk - en afgørende faktor i denne unions undergang.

Ja, god fornøjelse til Afghanistan med at få opiumsproduktionen under kontrol. Hvem var det, der sørgede for at den produktions vækst så at sige eksploderede gennem krigens aar. Og hvilken rolle spillede CIA's behov mon for at få financieret sine og "the warlords" aktiviteter i dette scenarie.

Og som om den lange, udmarvende krig ikke var nok, har USA (og DK med flere) efterladt Afghanistan i en tilstand der var endnu vaerre end før krigen.
At amerikanerne nu simpelthen stjæler milliarder af Aghanistans penge, er så langt ude, at det kun kan sammenlignes med de petrodollar og guldreserver, som UK og USA har tyvstjålet fra Venezuela, bare fordi de ikke kan lide presidenten og hans parti.
Det er alt andet end kønt!

Peter Rude, Steen Simonsen, Mehmet Zeki Ünüvar, Vibeke Olsen, Torben K L Jensen, Hanne Utoft, Elisabeth Christiani, erik pedersen, Kai Birk Nielsen, Carsten Munk og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

"Skal man endelig være djævelens advokat, så har USA sammen med vesten postet uhyrligt mange penge i Afghanistan over de seneste 20 år - blot for at se alt, hvad de forsøgte at bygge op, smuldre."

Så en retfærdiggørelse går over dannelsen af et djævelsk advokatur? Det er nok et udmærket billede på hvordan kagen løbende skæres. I øvrigt har det længe været kendt at amerikanernes indefrysning af andres penge bruges som et våben mod civilbefolkninger og regeringer, som ikke vil makke ret. Man har også frosset mange venezuelanske midler inde, som Trump-administrationen bl.a. brugte på at bygge muren mod Mexico (hvilket han siden blev kritiseret for, med henvisning til at han burde have givet dem til kupmageren Guaidó).

Marianne Jespersen, Mehmet Zeki Ünüvar, Vibeke Olsen, Torben K L Jensen, erik pedersen, Espen Bøgh, ingemaje lange og Birgitte Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad er forskellen på fortiden og nutiden, - ikke bare i går men hundrede af år tilbage, vel ingen forskel, der plyndres som altid, - så Afghanistan er intet nyt.

- Tja..., Amerika ville så meget(demokratisk) med landet, sådan lidt som i hele Sydamerika, komme med kapital til udviklingen, - nå.., og tjene ikke så lidt på det og samtidig sætte landene i den evig gældsfælde.

Billigt kobber fra Chile, billige bananer og alt muligt andet godt for købmandskabet som kunne give overskud, - og samtid kræve lov og orden(kæft trit og retning) efter den amerikanske kræmmerstands behov.

Invasion og omstyrtning af Irak politiske ledelse, for "masseødelæggelsesvåben", som endnu ikke er fundet, og plyndring af olie i adskillige store tankskive uden betaling, - jo politisk berigelses-kriminalitet er Amerika mestre i over hele verden!

"Frelsen til Afghanistans befolkning", - handlede vist mere om udbyttet af naturlige mineraler og andet i landet - noget skal jo betale krigen og korruptionen, så "landet kan udvikles"(til en gældsat vasalstat af Amerika), ligesom man har "udviklet" hele det syd- og mellemamerikanske kontinent i årtier.

- Nå ja, og så selvfølgelig løfterne om Amerika kommer med kapital til at udvikle landet med dets mineraler og andet brugbart, - men ikke uden fortjeneste og gerne i med en gældsfælde for landet som påhæng.

- Kapitalismen som Amerika dyrker den er ikke lige elsket overalt hvor Amerika dyrker den!

Mehmet Zeki Ünüvar, Birgitte Nielsen, erik pedersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det store problem med den gamle venstrefløj her er, at den tror, at verden står stille.
Men man kan ikke argumentere imod USA på baggrund af militærkup, der foregik tilbage i 60erne, 70erne og 80erne - når de ikke i mange årtier er blevet gentaget.
Det er det samme med 'koalitionens' argumenter imod Saddam i nutid i sin tid: fordi han 15 år før havde udsat kurderne for giftgasangreb, mente man sig berettiget til en invasion. I stedet for at løse rationalet bag: at sanktionerne imod Irak efter invasionen af Kuwait betød omfattende hungersnød og krævede en løsning. Det var usikkert, om man troede, at han stadig besad masseødelæggelsesvåben, man da man så den åbenlyst løgnagtige fremlæggelse af 'efterretninger' i Sikkerhedsrådet, blev det klart, at man jo ikke troede, at de MØer stadig fandtes.
På samme måde måtte Afghanistan under sovjetisk besættelse selvfølgelig blive genstand for en borgerkrig, og selvfølgelig støttet af verdens førende antikommunistiske kredse, herunder nok så pittoresk Venstres Ungdom. Men da taliban overtog styret i 1994, var det i det store og hele slut med borgerkrigen. Havde al-Qaeda ikke udsat USA for et i egen forståelse gengældelsesangreb for den militære aktivitet i Mellemøsten, især Saudi-Arabien, var intet sket, bortset fra en uundgåelig politisk bevægelse indenfor landets grænser.
Ser vi på den gældende konflikt, så er det jo blot sådan: at landene ønsker i frihed at nærme sig det demokratiske vesten, ikke det autokratiske Rusland, måske fordi de husker, hvordan undertrykkelse og ran af ressourcer var, hvad verdens største imperialistiske magt bød dem, jævnfør den morsomme gamle vits om Ruslands fire høstsæsoner.

"Det store problem med den gamle venstrefløj her er, at den tror, at verden står stille.
Men man kan ikke argumentere imod USA på baggrund af militærkup, der foregik tilbage i 60erne, 70erne og 80erne - når de ikke i mange årtier er blevet gentaget."

Amerikanerne har siden 1990'erne bl.a. været involveret i statskup(sforsøg) i følgende lande: Iraq, Haiti, Zaire, Afghanistan, Venezuela, Nicaragua, Syrien, Libyen, Ukraine. Disse statskup(forsøg) indgår i kritikken af amerikansk udenrigspolitik, så det er jo en åbenlys, men ikke ny, stråmand, når Steffen Gliese forsøger at beskrive kritikken som anakronistisk.

Marianne Jespersen, Steen Simonsen, Mehmet Zeki Ünüvar, Birgitte Nielsen, Vibeke Olsen, Carsten Munk og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Randi Pedersen

Interessant, at der findes en afghansk udgave anno 2022 af Bertolt Brechts Mutter Courage - men ikke særlig opløftende.

"Det er det samme med ’koalitionens’ argumenter imod Saddam i nutid i sin tid: fordi han 15 år før havde udsat kurderne for giftgasangreb, mente man sig berettiget til en invasion."

Koalitionens argumenter var ikke blot 15 år gamle giftgasangreb mod kurdere, men at Hussein var igang med at indkøbe uran til atomvåbenudvikling, at han havde mobile scutmissiler som kunne fremføre bakteriologiske/kemiske våben og at han havde snydt FN's våbeninspektører. I tilgift havde amerikanerne spredt 'efterretningsmæssige forlydender' om at han samarbejdede med Al Qaeda (og altså derigennem kunne knyttes til 9/11).

Hvor de mange agitatorer for konfrontationskursen mod Rusland får deres informationer fra er uvist, men den omfattende revisionisme er bestemt ikke til gavn for deres angivelige projekt om oplysning, åndsfrihed og demokrati.

Steffen Gliese

Der er ingen konfrontationskurs IMOD Rusland, der er en konfrontationskurs FRA Rusland.

Birgitte Nielsen

Fra China Daily igår:

Den tidligere britiske udenrigsminister David Miliband siger, at det er den almindelige befolkning i Afghanistan og ikke Taliban, der har lidt som følge af det, han kaldte den "katastrofale" håndtering af den internationale reaktion på krisen i landet.

Siden tilbagetrækningen af ​​de amerikanske styrker fra landet sidste sommer, er det faldet tilbage under den fundamentalistiske gruppes kontrol, med sanktioner indført mod dem, der førte til massesult gennem en bidende kold vinter.

"Hvis vi ønskede at skabe en mislykket stat, kunne vi ikke have et mere effektivt policy-mix end det, vi har i øjeblikket," sagde Miliband, som nu er administrerende direktør for den internationale redningskomités hjælpeagentur, til The Guardian.

"Det, vi gør, er ikke at gøre det værre for Taleban, det gør det værre for folket. Vi straffer ikke Taleban. Det er almindelige afghanere, der betaler prisen for fred. Det er ikke kun en valgkatastrofe. , men en katastrofe for omdømme. Dette er en sultepolitik."

https://www.chinadaily.com.cn/a/202202/22/WS62143b56a310cdd39bc8815b.html