I oktober sidste år advarede FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) om, at 26 millioner mennesker trues af sultkrise, efter at der i flere sæsoner har været usædvanligt ringe nedbør på Afrikas Horn.
Over 2,8 millioner mennesker i det nordøstlige Kenya alene, hvor disse billeder er taget, anslås at sulte nu, hvor den tørre sæson er begyndt. I regionen har Kenyas regering erklæret ’national katastrofetilstand’.
Vilde dyr er døde, herunder mindst 100 giraffer på to måneder, og nomadehyrder rapporterer at have mistet op imod 70 procent af deres kvægbesætninger, skriver fotografen Ed Ram. Hjælpeorganisationer kæmper stadig med at skaffe sig fuldt overblik over sultkrisen som følge af væbnede konflikter i Etiopien og Somalia.
Andetsteds i avisen harceleres der over manglen på corona vacciner, mens de tørster og sulter ihjel.