I en tv-tale tidlig torsdag morgen erklærede Ruslands præsident, Vladimir Putin, krig mod nabolandet Ukraine.
Putin bedyrede , at han havde bemyndiget en »særlig militær operation« i Ukraines østlige region Donbass. Samtidig tilføjede han dog i kryptiske vendinger, at den russiske hær vil »afmilitarisere og afnazificere« Ukraine.
Men den russiske præsident sagde også i sin tv-tale, at »vi har ingen planer om at besætte ukrainsk territorium«.
Et par timer senere erklærede den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, krigsretstilstand i Ukraine, hvilket betyder en ophævelse af alle civile borgerrettigheder. Kort efter lød de første varslingssirener i Kijev, hvilket antydede kommende luftbombardementer. Dog skete der intet.
Tidligere torsdag morgen rapporterede journalister i Kijev, at de havde hørt eksplosioner i nærheden af hovedstaden, formentlig militære enheder i den civile lufthavn og en militær base. Inden daggry var ingen ministerier og andre regeringsbygninger i Kijev blevet bombarderet.
Senere oplyste en talsmand for Ukraines indenrigsministerium til CNN, at der var tale om angreb med krydsermissiler. Lignende rapporter løb ind fra storbyer i østlige Ukraine som Kharkiv og den strategisk vigtige havneby ved Sortehavet Odessa.
Biden: Verden vil holde Rusland ansvarlig
CNN viste billeder af tanks og pansrede køretøjer, der kørte over grænsen fra Belarus ind i Ukraine ved grænsebyen Senkivka. Derfra går motorvejen direkte til Kijev.
En talsmand for præsident Volodymyr Zelenskij sagde til CNN, at Rusland var i gang med at destruere Ukraines »militære infrastruktur og grænsevagter«. Indenrigsministeriet sagde, at der skulle være flere hundrede menneskelige ofre.
Ifølge det russiske nyhedsbureau RIA Novosti bliver »ekstremt præcise våben« anvendt til at ødelægge militær infrastruktur, antiluftskyts, militærbaser og forsvarets bombefly«.
Det var heller ikke klart, hvorvidt de to udbryderrepublikker i de russisktalende byer, Donetsk og Lugansk, endnu havde modtaget militære forstærkninger fra Rusland natten til torsdag. Det havde lederne af de to republikker ellers anmodet Putin om onsdag.
I Washington, D.C., fordømte præsident Joe Biden Putins beslutning.
»Præsident Putin har besluttet med overlæg at starte en krig, der vil føre til et katastrofalt tab af menneskeliv og lidelser … Kun Rusland er ansvarlig for den død og ødelæggelse, som dette angreb vil medføre, og USA og vores allierede og partnere vil reagere på en forenet og beslutsom facon. Verden vil holde Rusland ansvarlig.«
Fra Det Hvide Hus forlød det videre tidligt torsdag morgen dansk tid, at præsident Biden vil indkalde stats- og regeringschefer fra G7-gruppen til et virtuelt møde torsdag. Det angivelige formål er at enes om at rette en fuldtonet vestlig sanktionspakke mod Rusland, der har til hensigt at påføre så stor skade på den russiske økonomi og finanssystem som muligt.
Iagttagere vil vie særlig opmærksomhed til, hvorvidt Putin også vil blive ramt af sanktioner mod en formue, han angiveligt skal være i besiddelse af via stedfortrædere i udlandet.
Putin advarer Vesten
I sin tv-tale sendte den russiske præsident indirekte en advarsel til Vesten om at holde hænderne væk fra Ukraine under den militære operation.
»Enhver, der prøver at intervenere og endnu værre at skabe trusler mod vort land og vores folk, bør vide, at Rusland vil reagere omgående, og at det vil medføre konsekvenser af en karakter, som I aldrig har oplevet før i jeres historie,« lød den foruroligende advarsel fra Putin.
Den russiske præsident begrundede den militære operation med følgende argument:
»Formålet er at forsvare mennesker, der gennem otte år er blevet forfulgt og udsat for et folkemord af regimet i Kijev. Det er derfor, vi vil afmilitarisere og afnazificere Ukraine og stille dem for en domstol, der har udført blodige forbrydelser mod civile, herunder borgere i Den Russiske Føderation.«
Den tidligere amerikanske general Wesley Clark, der stod i spidsen for NATO’s tre måneder lange luftbombardementer af Serbien i 1999, kaldte i et interview med CNN Putin for »en krigsforbryder, der bør stilles for en international domstol«.
Siden Putins lange tv-tale fra Kreml mandag aften har russisk statsligt tv bombarderet seere med påstande om, at præsident Zelenskijs regering er nazistisk og har gennemført et folkemord mod borgerne i de to udbryderrepublikker.
En anden begrundelse, præsidenten fremførte for den militære operation, var NATO’s indbydelse til Ukraine i 2008 om at blive optaget i den vestlige alliance. Det udgjorde ifølge Putin »en alvorlig trussel mod Rusland«.
Han pegede endvidere på, at Vesten ikke havde moralsk rygrad til at kritisere Rusland for at forsvare sine sikkerhedsinteresser i lyset af NATO’s luftangreb på Serbien i 1999 og USA’s invasion af Irak i 2003.
Ny krig i Europa
Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.
Seneste artikler
Denne serie lukker. Tilmeld dig nyt nyhedsbrev for at få overblik over krigen i Ukraine
21. marts 2022Vi lukker denne serie den nye krig i Europa og erstatter serien med et nyhedsbrev, som vi har valgt at kalde ’Krigen og verdensordenen’. Det giver et dagligt overblik over krigen, men kaster også et nyt blik på en verden i hastig forandringPutin stempler provestlige russere som »afskum og forrædere«
18. marts 2022I en retorisk eskalerende tv-transmitteret tale har Ruslands præsident bekræftet bange anelser om, at hans krig mod Ukraine kun er et første slag i en krig mod Vesten, som ifølge ham er opsat på at tilintetgøre RuslandUanset hvordan det går med krigen i Ukraine, har Putin tabt
17. marts 2022Prisen for at vinde krigen mod Ukraine og holde landet besat er blevet så høj, at Rusland ikke har råd. Putin har nu kun ringe handlemuligheder, men hvilken form nederlaget vil tage, er et åbent spørgsmål, skriver den franske sikkerhedspolitiske tænker Jean-Baptiste Jeangène Vilmer
"Seit 5:45 Uhr wird jetzt zurückgeschossen"
"Det er gør det desværre alt for nemt for Rusland at anklage vesten for hykleri."
Det gør det konstatérbart at der er tale om hykleri.
Rusland tester og provokerer sine naboers suveraenitet gennem mange aar, militaert har de kraenket dansk luftrum mange gange, svensk mange gange, finsk mange gange, polsk mange gange, de baltiske lande mange gange, det er en gentagende affaire over mange aar.
Fornylig satte de krav om, hvad Danmark maa eller ikke maa paa eget suveraene territorie med hensyn til forsvars samarbejde.
Intet under, at de tidligere Sovjet lande alle oensker optagelse i Nato, de ved hvad russiske magthavere er i stand til.
I forlaengelse af Ruslands Krigs forbrydelser mod Ukraine, skal vi selvfoelgelig forstaerke vores forvars samarbejde med resten af Nato og USA, ja og have Amerikanske tropper paa dansk jord om noedvaendigt. Rusland har tydeligt vist deres hensigter.
Det bliver meget interessant at se hvilke sanktioner som kommer fra USA og EU og som Rusland nu bliver mødt med.
Bliver Putin & Co. efter dette vanvittige angrebet på Ukraine nu udelukket fra SWIFT - det internationale betalingssystem? I så fald et kæmpestort problem ikke bare for Rusland, men for lande som Italien, Tyskland og andre lande i Øst-Europa med stor handel med Rusland, især med naturgas og energi.
Dette ligner rekordhøje olie-, gas-, el- og mange andre råvarepriser i lang tid fremover. Og udsigt til meget høj inflation og flere rentestigninger i EU og USA.
Meget dystre økonomiske og politiske udsigter i overskuelig fremtid er nu en realitet i Europa, og med risiko for megen social uro i mange lande med i forvejen store økonomisk pressede befolkningsgrupper. Specielt Italien, Spanien og Frankrig (gule veste) ser sårbare ud.
Ja NATOs henholdende attituder viser sig nu at have opmuntret Putin og konsekvensen heraf kan blive atomkrig; ja hvis Baltikum nu bliver genstand for lignende argumentation, som Ukraine angrebet bygger på... Begrænset så vidt muligt, tænker jeg., til en start.
Måske det ikke rammer DK, hvor mange NATO/USA kritikere flittigt spinder videre på Putins fantasmer og nok stadig holder på nedrustning og appeasement politikken, hvor dermed fremtidens vindere skal blive - ikke de sagtmodige - men alskens skruppelløse tyranner a la Putin.
Jeg må melde mig ramt af virkeligheden, mens mange hellere dykker dybere ind i busken med hovedet. Angst har mange udtryk.
Hvor er I nu, alle jer der har haft travlt med at legitimere Putin-regimets gøren og laden? Alle jer, der har talt om Vestens uansvarlige og proportionsforvrængende krigsretorik?
Hvad er jeres næste skridt? Et forsvar for det der nu er en fuldtonet kendsgerning: Ruslands krigeriske overfald på et suverænt naboland?
Hvor dybt har I tænkt jer at grave jer selv ned?
Putin har vendt bladet til et ny afsnit af europæisk historie.
Rusland har optrådt som afpresser i stedet for leverandør af energi, og i dag tilmed sender krypterede meddelelser om atomkrig i retning af Vesten,og står nu tilbage som en yderst upålidelig partner. Presset på den grønne omstilling er blevet dramatisk forøget, og europæiske energiforsyning vil blive omlagt;
Putin har sørget for, at NATO er blevet genoplivet fra hjernedøden. Nationalbudgetterne vil blive omlagt - de europæiske lande skal nu til at uddanne og udruste nye militære styrker;
Samarbejdet i EU og integrationsbestræbelser vil i den forbindelse blive forstærket. Putin taler om men ikke med Europa, og det vil centrale stater i EU anstrenge sig med at lave om på.
Krigsmålet for russerne må være at indsætte en marionetregering i Kiev - man må håbe, at den nuværende ukrainske statsledelse er i live bagefter. Indsættelsen af en marionet i Kiev ved siden af den hviderussiske vil for befolkningerne i de to lande betyde, at deres umiddelbare fremtid falder sammen med den dystre russiske.
Nu er russerne jo de eneste, der har praktiske erfaringer i at vælte en zar.
Mon ikke de skulle til at genopfriske gamle dyder, og så prøve igen.
i helt sædvanlig stil postulerer Rene noget grimt om dem han er uenige med,
her er postulatet at nogen her har legitimeret Putins gøren og laden, ( husk at forsøge at forstå noget IKKE er det sammen som at bifalde det )
at vi faktisk blot har gjort opmærksom på at krisen ikke udelukkende handler om russisk aggression, men at også andre aktører har bragt situationen derhen hvor den er nu, nægter Rene at erkende,
men det er jo ikke blevet mindre sandt fordi det nu er eskaleret til krig,
jeg er ret sikker på at intet af det jeg har skrevet er gjort til skamme, jeg har hele tiden fordømt militarismen alle steder hvor den har vist sit grimme ansigt, og desværre ser det ikke ligefrem ud til at nogen af de skyldige har tænkt sig at stoppe med at opskalere konflikten,
så der er en alvorlig risiko for at vi slet ikke har set det værste endnu,
og lur mig om ikke der i visse kredse i USA/NATO (og i MIMAC) er sprunget en del champagnepropper i anledning af "succesen" .
og det skulle sådan set ikke undre mig hvis også Rene fryder sig.
Nu forlyder det at Putin måske er blevet vanvittig og går enegang. Man er bekymret for hans mentale helbred. Måske sanktionerne har virket - desværre blev udfaldet ikke det man regnede da man ramte oligarker - heriblandt muligvis også Putin økonomisk.
Hvem er interesseret i en atomkrig i Europa?
Rene Arestrup, "Hvor er I nu, alle jer der har haft travlt med at legitimere Putin-regimets gøren og laden?"
Jeg går ud fra at jeg er en af dem, du sigter til. Jeg vil blot sige, at jeg aldrig har forsøgt at legitimere Putin regimet. Jeg har stillet mig kritisk an i forhold til krigsretorikken, der har kogt verdensopinionen op til over kogepunktet den sidste måned eller så. Fordi jeg mener, det legitimerer - ikke Putin - men dem der verden over profiterer voldsomt på at puste til ilden, så krigen kan bryde ud, og vi kan få has på alle dem vi ikke kan lide, hvilket er uendeligt primitivt.
At Rusland nu har beordret krigshandlinger, sympatiserer jeg ikke med, og jeg tror det gælder langt de fleste af dem, der har kommenteret herinde, som du uretmæssigt kalder Putin forsvarere.
På den anden side mener jeg det er meget tidligt, og på et endnu uoplyst grundlag, at krigsulvene hyler idag. Ingen ved jo endnu hvilket omfang Ruslands angreb på militære installationer har, og selvom nogle medier påstår dette og hint herom, ser jeg ikke grund til at have grundlæggende tillid til at alt det de skriver passer med virkeligheden. Så jeg forholder mig indtil videre afventende. Hvilket jeg synes, alle skulle gøre. Og så synes jeg iøvrigt skadefryd er ligeså primitivt som at puste til ilden. Især i betragtning af at der er tale om en meget alvorlig situation.
Jeg har intet ønske om at forsvare alt det Ruslands styre foretager sig, og det har jeg aldrig gjort, heller ikke herinde.
Men situationen er meget mere kompleks end den ser ud til når man læser medierne og mange af de kommentarer der er fremsat her de sidste uger.
Ligeså kompleks som den har været i f.eks. Lybien, Syrien, Irak, Afghanistan, og at nogen nu mener at de ved lige nøjagtigt hvem der er "the good and the bad guys" i disse forhold, siger mere om dem, end om realiteternes verden.
Et enkelt eksempel på dette er: hvem af os har tilstrækkelig viden om hvad de mange russisk sindede i Donbass har været udsat for at det Ukrainske styre, som ved flere lejligheder har vist deres neo-fascistiske sindelag.
Men igen, jeg sympatiserer ikke med nogen form for krigshandlinger. For mig, er det blot lidt mærkværdigt at krigshandlinger begået af de vestlige lande ikke bliver tilsvarende hudflettet og mødt med den samme foragt i medier og blandt vestlige observatører.
Selv om jeg i ungdoms umodenhed for mange år siden blev uddannet som reserveofficer er jeg imod brug af militære midler. Også som det sker nu. Det ER muligt at løse problemer ved dialog. I mine kommentarer her på Information er jeg gået imod stærke følelsesstyrede artikler og indlæg og har jeg efterlyst indlæg og artikler, der sætter de øjeblikkelige begivenheder ind i deres historiske og samfundsmæssige kontekst, og hvor delelementerne undersøges nøje. Først og fremmest vil jeg gerne forstå, hvorfor ting sker. For kun da er det efter min mening muligt at finde løsninger. Fx er jeg 100% sikker på, at dersom NATO ikke så vedholdende havde forsøgt at optage Ukraine (og Georgien) i organisationen, var den nuværende situation ikke opstået. Derfor må vi også se på os selv. Der er mere end nogensinde brug for ordentlig information – også om russernes egen vurdering.
Vi har at gøre med en mand - Putin - som er rablende vanvittig, illustreret ved hans seneste trusler om atom-ragnarok.
Det bedste man kan håbe på er, at ukrainerne bider så voldsomt fra sig at den russiske opinion vender sig mod regimet og - ultimativt - bringer det til fald.
Ja, for endnu en kaotisk situation hvor kontrollen med de russiske atomvåbenarsenaler falder helt bort, er da afgjort at foretrække. Ifølge René Arestrup.
I øvrigt er der en duma, og mange stærke økonomiske og politiske kræfter internt i Rusland, som Putin et al skal balancere af og tilgodese. Bl.a har han/regeringen i årevis været under hårdt internt pres for at anerkende Donbass, men givet risikoen for at noget sådant ville lægge Minsk II ned, samt de øvrige risici som ville rejse sig, har afholdt den russiske regering fra at anerkende - til nu. Jeg håber at Information.dk bringer nogle analyser fra moderate og velinformerede Ruslandsiagttagere, som kan udfolde denne del af forløbet yderligere.
Mit råd til de debatdeltagere her, som også har en parlamentarisk repræsentation, er at vende blikket fremad. Diskussionen om fortiden og logiske brister, hvor man taler om A's forbrydelser for at legitimere B's, sådan som det har været gjort her til hudløshed, er ørkesløse.
Vi står foran en ny geopolitisk situation. Der er er rigeligt at forholde sig til, og derfor også denne bemærkning: Krigen er igen politikkens forlængelse med andre midler, og det betyder, - hvis det ikke er en atomkrig, at politikken også bliver forkortet, når krigen er forbi. Vil sige, at diplomatiet vender tilbage, og derfor er der grund til også at overveje, hvad det kan indebære.
Som tilføjelse til Hanne Utoft og inspiration for Information vil jeg henvise til en meget, meget lang men stærkt informativ artikel, der er skrevet af den russiske professor Sergey Karaganov under titlen "Ruslands nye udenrigspolitik, Putin-doktrinen". Den er publiceret flere steder bl.a. på Russia Today. Uanset alle forhåndsopfattelser om dette medie, bør man læse den. Jeg forsøgte link, men den blev standset avisen.
Putin er bad guy og gør Rusland til det samme; han har helt evident demonstreret hvorfor NATO medlemskab for Ukraine har været så eftertragtet, ja af alle de tidligere sovjet lydstater i østeuropa , kan vi jo konstatere!
Som Hitler regimet så Putin; det hedder dog ikke Putin Jugend, men det er da vist også kun en detalje!
@Jan Fritsbøger
'...vi faktisk blot har gjort opmærksom på at krisen ikke udelukkende handler om russisk aggression, men at også andre aktører har bragt situationen derhen hvor den er nu'
Ja, ja Jan, på den måde kan man jo relativisere alt helt ud i det absurde. Og dine - og andres - relativiseringer har helt tydeligt en bias, der efter min bedste overbevisning vidner om manglende forståelse for hvad det er for et regime, der residerer i Kreml.
Jeg vil fastholde, at det først og fremmest er russisk aggression, der har bragt os i den ulykkelige situation, vi befinder os i nu. Uanset alle mulige andre omstændigheder i øvrigt.
@Pia Nielsen
Du skriver "Hvem er interesseret i en atomkrig i Europa?"
Det var ingen under den kolde krig, hverken Vesten eller Sovjetunionen.
Men den var virkeligheden for begge sider som sidste ultimative kort.
Derfor holdte begge sider sig strengt til uskrevne spilleregler, så det hele ikke eskalerede.
Blandt andet fordi der var checks and balances på plads i toppen begge steder.
Det ser der ikke ud til at være længere i Putins Rusland. Bekymrende.
@Birgitte Nielsen
'.. På den anden side mener jeg det er meget tidligt, og på et endnu uoplyst grundlag, at krigsulvene hyler idag. Ingen ved jo endnu hvilket omfang Ruslands angreb på militære installationer har, og selvom nogle medier påstår dette og hint herom, ser jeg ikke grund til at have grundlæggende tillid til at alt det de skriver passer med virkeligheden. Så jeg forholder mig indtil videre afventende. Hvilket jeg synes, alle skulle gøre.'
???
Det er helt utroligt hvor langt du tilsyneladende er parat til at gå. Dine absurde betragtninger er helt løsrevet fra enhver virkelighed - og jo, de tjener tydeligvis til at gå Putins ærinde. Uanset at du påstår det modsatte.
Det er lidt tragikomisk at tænke på bare 3 år tilbage, var der en dansk forsvarschef der udtalte noget i retning af, at hvis forsvarsbudgettet blev forøget, ville han ikke vide hvad han skulle bruge pengene på.
Men nu er vi hvor vi er, med et land uden et reelt forsvar, siden 2003 reduceret til en markeringsstyrke, ude af stand til at hjælpe vores NATO-allierede i Østersølandene, og som er en vital del af dansk nærområde.
Vi kan blot se til, at et demokratisk europæisk land bliver angrebet, fordi vi er blevet så svage militært, at Putin ved at vi intet kan stille op. Det har ingen reelle konsekvenser for ham, udover nogle økonomiske, som han iøvrigt er fuldstændig ligeglad med.
Man må håbe at de danske politikere, fremover vil tage dansk sikkerhedspolitik lidt mere seriøst.
Regelmæssige læsere af disse mindst ringe spalter, har ofte fået beskrevet, hvorledes at NATO har udvist en meget aggressiv og ekspansiv holdning, ved at omtale et eventuelt medlemskab af de europæiske lande, som har grænser til Rusland. Det har været udlagt som om, at det har været NATO der har været den aggressive og udfarne part, som helt ubegrundet har forsøgt at true det russiske territorium ved at indlemme grænselandene i NATO.
Mon ikke at begivenhederne har vist, at de potentielle ansøgerlande til et NATO medlemskab, har en helt legitim frygt for at blive invaderet østfra.
Og mon ikke vi ret hurtigt vil se lande som Sverige og Finland, vil være ansøgerlande til et NATO medlemskab.
@Hanne Utoft 24. februar, 2022 - 10:35.
"I øvrigt er der en duma, og mange stærke økonomiske og politiske kræfter internt i Rusland, som Putin et al skal balancere af og tilgodese."
Æhhhhh... Dumaen HAR lært at slå hælene sammen, når Putin antyder, at der er brug for et eller andet.
Seneste gribende oplevelse var, da Dumaen "anmodede" præsidenten om at fremsætte forslag om at "godkende" røveriet i Østukraine ved at "anerkende" de to såkaldte "folkerepublikker"!
Og så er der jo lige et (ubetydeligt?) forhold med "demokratiske" valg i Rusland - som ikke må kontrolleres af hverken borgere eller neutrale - udefra kommende - observatører!
Det lader desværre til at mange Ruslandsapologeter lever i en AI-verden, der er skabt i de russiske troldefabrikker!
Hvad bliver vestens reaktion på de angreb, nye økonomiske indgreb eller et militært angreb på Rusland/Ukraine som vil være en optrapning af krisen og vi har en stor-krig.
Hvordan mon Kina vil reagere på alt det her, de vil gerne overtage Østen og med Natos opmærksomhed i Baltikum landene, så har Kina næsten frit løb og vi har en verdenskrig.
Det er vist ikke lige hvad verden har brug for, hvor meget CO2 vil en krig slippe ud i klimaet.
Alting drejer sig om krig lige nu og klimaet er lagt langt væk og ender det med en stor-krig kan vi sige farvel til livet på jorden.
Når man advarer mod krig, og krigens rædsler og meningsløshed er man på fjendens side.
Når man så ser krigen går i gang - er man stadig skyldig og går fjendens ærinde.
Ærligt talt strider det mod enhver form for fornuft.
Den aktuelle udvikling i international politik understreger det skrigende behov for et meget stærkere europæisk forsvarssamarbejde.
Dermed er behovet for et opgør med det danske EU forbehold mod deltagelse i et europæisk forsvarssamarbejde MEGET snart krystalklart.
Og at behovet for et styrket europæisk forsvarssamarbejde er så klart understreges også af USA's tøvende holdning i NATO-sammenhæng - mest markant under Donald Trump, men også synligt efter valget af Joe Biden.
Forleden talte jeg med en gammel kollega, som er tidligere sergent i det danske forsvar. Han er stærkt kritisk overfor Putin, men var meget optaget af at den vestlige politik ignorerer at Rusland før eller siden vil opleve sig så presset at man reagerer militært, med uoverskuelige konsekvenser. Min gamle kollega elsker vestlige værdier, kører Harley, rejser meget, har stor bil og kernefamilie - og Putinisterne kan bare komme, men selv han undrer sig over at man ikke for længe siden har baseret sin politik på at Putin/Rusland ville slå tilbage, evt. med alt hvad man har - såfremt en krig eskalerer drastisk og NATO intervenerer. Et internt kup fra det yderste højre i Rusland, såfremt Putin et al i en stærkt presset situation tøver med at anvende a-våben, er også en oplagt risiko, som skal iagttages. Mener min gamle kollega - og det kan man så tygge lidt på.
Et af Putins erklærede mål er at “afnazificere” Ukraine. Dette mål søges så nået ved at gå i Hitlers fodspor.
Hanne Utoft.
Tror du skal meget højere op end på sergent plan for at få det fulde overblik over situationen.
Det er en ny form for krig vi ser, hvor elektronikken betyder meget mere end tidligere, den er næsten vigtigere end krudt og kugler i dag.
Hanne Utoft, jeg har været militærnægter, ( jeg syntes og synes ikke at USA havde nogen ret til at invadere og bombe Vietnam) kører på cykel, har familie og en lille fransk bil. Jeg holder også af vestlige værdier og synes at Putin lige nu viser at det gør han vist ikke. Jeg er som de fleste forundret over at nogle kan blive ved med at mene at Putin har ret til at agere som han gør og at man med historien vil give ham ret til grænser der ligger langt mod vest. Jeg har svært ved at se at det er NATO der rasler med sablen, når det angiveligt er de russiske kampvognes kæder der rasler. Meget kan forklares, men forsvares...
Torben Siersbæk: 24. februar, 2022 - 12:15
En opinionsændring i Danmark vedr. forsvarsforbeholdet var ikke at vente, så længe den geopolitiske situation svarede til den, forbeholdet blev skabt i. Nu er situationen ændret, og så må vi se, om det giver den danske statsminister anledning til at tage spørgsmålet op på pressemødet i dag.
@Dennis Tomsen
Ja - og under den kolde krig var det jo ved at gå galt ved et uheld.
Denne slåen på krigstrommen, frygtskabende retorik og opildning af befolkningerne må ophøre nu. Min sidste tro på at menneskeheden kommer til at løse de massive problemer vi står over for kan ligge på et meget lille sted når jeg ser på hvordan verdens ledere håndterer konflikter. Er der noget som kan skabe frygt i mit univers er det dette.
Og jo vi skal se på historien hvis vi skal forstå noget og måske i den optik være mere parate til at tilsidesætte vores egne kortsigtede behov. Det er de langsigtede konsekvenser af alt dette vi bør forsøge at vurdere uanset udfaldet.
Denne konflikt kunne måske være undgået. Og det burde de (lederne) have gjort alt for. Vi har hverken tid til eller brug for at poste flere penge ind i det militær-industrielle system uanset hvem der i sidste ende lukrerer på dette.
Handler det virkelig om demokrati?
Mon ikke det kun er et spørgsmål om kort tid før Finland og Sverige lægger billet ind på fuldt NATO-medlemsskab? Og hvad sker der så?
Putin vil formentlig puste sig op igen og true med alverdens ulykker med baggrund i den bizarre tankegang, at Rusland er en stormagt og som sådan har ret til at opretholde en interessesfære i sit nærområde (læs: diktere andre landes forsvars- og sikkerhedspolitik).
Vesten kan selvsagt ikke intervenere i Ukraine, uanset at det kan synes påkrævet. Risikoen for en altødelæggende atomkrig er simpelthen for stor. Derfor er Ukraine helt alene.
Spørgsmålet er så hvordan NATO vil forholde sig til ansøgninger om fuldt NATO-medlemskab fra Sverige og Finland. Putin har allerede demonstreret, at han ikke viger tilbage for at benytte A-truslen. Betyder det så at Sverige og Finland får et blankt nej? At også de bliver ladt alene?
Perspektiverne er forstemmende og temmelig uhyggelige.
@Hanne Utoft
'Ja, for endnu en kaotisk situation hvor kontrollen med de russiske atomvåbenarsenaler falder helt bort, er da afgjort at foretrække. Ifølge René Arestrup.'
Jeg ved godt du har en forkærlighed for stærke mænd, Hanne Utoft. Men når du lader dig farve af denne besynderlige psykologiske disposition, hopper den logiske kæde helt og aldeles af.
Putin eller kaos. Er det virkelig det, du tror på? At Putin-regimet er en absolut nødvendighed - for russerne, for verden, for freden?
I så fald er der ikke meget håb tilbage.
@Gert Romme
Jeg har læst i amerikanske medier at NATO i Polen og Rumænien har opstillet krydsermissiler.
Ifølge et tidligere indlæg af dig er det angrebsvåben.
Kan du ikke forklare mig hvornår et våben kan betegnes som et udelukkende forsvarsvåben - ?
Spørgsmålet for mig er hvordan kan en forsvarspagt være i krig i lande som ikke angriber et land i alliancen som f.eks. Afghanistan - Libyen - Irak - i over 20 år har vi set NATO angribe lande som ikke kunne forsvare sig selv pga NATO's militære styrke .
Er det troværdigt at sige at NATO er en forsvarspagt.
Dybdepsykologiens Freud og Jung kunne tydeligt se optakten til 2. verdenskrig i folks psyke og ytringer. "Behovet" for en "fjende" blev begrundet i projektionsmekanismen, hvorved umodne personer overfører deres uforarbejdede personlige 'skraldespand' på noget udenfor dem selv, hvorved de føler en lettelse. Desværre er både medier og politik præget af en sådan umodenhed.
Jvf. Karsten Nielsens psykoanalytiske refleksion over krigens anatomi, så er de projektive identifikationer ifølge psykoanalysen et grundvilkår for den menneskelige psyke; vi drives alle af projektioner i varierende omfang - og identifikationerne skaber vi ofte i umodne samspil med omverdenen, vore udpegne fjender bliver ofte i én eller anden grad fjendtlige. Det samme kan ses i debatterne hér og alle andre steder - og jeg vil gerne anmode alle om at ophøre med kontinuerlig beklikning af enhver kommentator/person som ytrer sig imod egne overbevisninger. Kritiske bemærkninger også personlig karakter kan ikke undgås, men allehånde lommepsykologiske causerier over denne eller hin person(s habitus) er både destruktivt og fordummende.
Gert Romme, "Jeg mener, at man i EU skal gøre sig uafhængig af USA of Tyrkiet, og skabe sit egent integrerede forsvar. Det er absolut muligt, og det vil være billigere end USA-købte våben"
En kold og kynisk tanke. Hvad skal vi dog med alle de våben og endnu en forsvarsalliance. Som om verdens lande ikke allerede har forkøbt sig på våben. Nogen gange får man mistanke om en medvirkende årsag til opstart af nye krige hænger sammen med et stærkt behov for at få brændt det gamle skidt af, så man kan få købt noget nyt - aldeles uden tanke for al den lidelse dette skaber.
FN blev skabt i en fælles bestræbelse fra verdens nationer på at de to store alt ødelaeggende verdenskrige blev de sidste i den civiliserede menneskeds historie. Den almindelige mening var, at disse kriges voldsomme ødelæggelser for enhver pris skulle undgås fremover, som dette citat fra FNs Charter er et udtryk for: "The UN Charter mandates the UN and its member states to maintain international peace and security, uphold international law, achieve "higher standards of living" for their citizens, address "economic, social, health, and related problems", and promote "universal respect for, and observance of, human rights and fundamental freedoms for all without distinction as to race, sex, language, or religion."
Hvor er disse smukke visioner blevet af? - der har siden 1945 været ført flere krige end nogensinde før. Ustandseligt - og nu mere end nogensinde slås krigstrommerne an. Hvor ville det være dejligt, hvis politikere, medier og kommentatorer ville bruge en lejlighed som den stigende spænding mellem Ukraine og Rusland til at anstrenge sig for, for alt i verden at undgå endnu en krig.
Men det modsatte sker.
Spændinger bygges op, og medierne trives ved at berette om den - ja de sælger aviser som aldrig før.
Statsledere dæmoniseres og hudflettes og der spekuleres i døgndrift over deres obskure motiver til snart sagt alt.
Ublu løgne føres til torvs uden et eneste krav om dokumentation for deres rigtighed, Påstande om masseødelæggelsesvåben og påståede folkedrab, der ikke eksisterer retfærdiggør nye krige med utallige ofre til følge.
Hvorfor har vi så brug for endnu flere våben og endnu flere såkaldte forsvars alliancer? - hvad mon der ville ske, hvis verdens nationer besluttede sig for i løbet af de næste 10 aar gradvist at afskaffe alle militære installationer.
Hvad med at omdirigere nationernes svimlende høje militærbudgetter til fredsbevarende, aktiviter og humanistiske interventioner, der forebyggede de spændinger mellem folkeslagene og indbyrdes konflikter mellem modstridende grupperinger - bl.a. nogle af de store stridsspørgsmål der forårsages af climate change og ekstrem hunger.
Sandsynligvis ville krige mellem visse nabostater og indbyrdes borgerkrige fortsætte nogle år, og blusse op igen og igen. Men hvis et nydefineret FN - eller man skulle måske nærmere kalde det et re-etableret FN pålægger sig den altoverskyggende opgave at forhindre krige gennem humanitære interventioner, ville verden mon så ikke se helt anderledes ud om 10, 20, 30 år? - Jeg tror det.
Under alle omstændigheder er alternativet som med et kynisk udtryk kunne kaldes Business as Usual, ubærligt.
Fredsforskeren Jan Oberg har dette at sige om hvad der skulle have været gjort for at forebygge og forhindre krig i Ukraine. Da vi bliver mere eller mindre skøre af at spekulere på og spinne over, hvad der mon nu sker, idag, imorgen, i næste uge, er det langt mere konstruktivt at forsøge at analysere, hvordan det er kommet hertil, og hvoran det kunne have været undgået. Så vi kan sætte ind med den nøedvendige omtanke og omhu for at undgå at den næste storkonflikt går ud af kontrol.
https://transnational.live/2022/02/24/jan-oberg-ukraine-what-should-have...
"For argumentationen er jo, at store stater fordrer kontrol med deres nærområder, og sådan er det bare, og bliver de stressede, må omverdenen rette ind efter deres fordring - eller, må man forstå, tage konsekvenserne - som i Ukraines tilfælde er en invasion."
Argumentationen er at en retsløs tilstand råder (international ret brydes da bl.a. USA indblander sig i indre ukrainske anliggender og medvirker til at skifte styre) - og at stormagters notoriske fordring om kontrol med deres nærområder bevirker at enhver større optrapning/konfrontation af dem vil øge risikoen for at voldsomme ting sker, herunder at stormagten mister besindelsen.
Det bliver en meget langvarig konflikt, vi nu får med Rusland. På det korte sigt er spørgsmålet, i hvilket omfang ukrainerne kan yde militær modstand mod russerne, og om krigen i anden fase vil gå over til at være en partisankrig, hvor Vesten leverer våbnene.
Sanktioner virker på længere sigt, men skal nok være temmelig hårdhændede for at virke. Man bør hælde Rusland ud af det internationel betalingssystem, reducere importen af russisk energi, og skrue på alle de skruer i international handel, man kan finde. Fremtidige fodboldkampe i Rusland svarer til de olympiske lege i Berlin 1936, men kan UEFA tænke så langt?
@Jørgen Mathiasen 24. februar, 2022 - 13:13.
Du har ganske ret i betragtningen om forsvarsforbeholdet.
Jeg var selv ikke specielt engageret i forbeholdene ved afstemningen om Edinburgh-aftalen.
Jeg har senere (for længe siden, faktisk) skiftet opfattelse om både retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet, som jeg mener er dybt skadelige for danske interesser.
Jeg accepterer selvfølgelig, at forbeholdene er med til at regulere vores handlemuligheder i EU, men jeg håber at udviklingen kan være med til at overbevise mine medvælgere om at det er tiden at afskaffe dem.
Jeg håber at OSCE kan udvikles, således at hele Europa kan skabe sig en forsvars- og sikkerhedspolitik som sætter øvrige verdensdele i en for dem kapérbar, lærerig forlegenhed.
Hanne jeg ville helt klart foretrække en freds og sikkerhedspolitik,
i FNs ånd som jo siger at fred skal skabes med fredelige midler, og det kan et militær ( hyklerisk kaldet et forsvar) slet ikke tilbyde,
militær kapacitet handler om at kunne true, og helst overtrumfe "de andres trussel" heraf følger en uendelig oprustningsspiral,
og det mest bizarre er jo at man faktisk gør sig selv til et target ved at være bevæbnet, at være bevæbnet ØGER risikoen for at blive beskudt markant, det er faktisk simpel logik.
Hanne jeg ville helt klart foretrække en freds og sikkerhedspolitik,
i FNs ånd som jo siger at fred skal skabes med fredelige midler, og det kan et militær ( hyklerisk kaldet et forsvar) slet ikke tilbyde,
militær kapacitet handler om at kunne true, og helst overtrumfe "de andres trussel" heraf følger en uendelig oprustningsspiral,
og det mest bizarre er jo at man faktisk gør sig selv til et target ved at være bevæbnet, at være bevæbnet ØGER risikoen for at blive beskudt markant, det er faktisk simpel logik.
Jan Fritsbøger, i princippet vil en OSCE-ledet løsning være knyttet til FN og Europarådet, og dermed efter stort set samme principper (og medlemsforpligtelser).
problemet også med OSCE og FN er jo at når de taler om "sikkerhed" taler de om militær, man har simpelt adopteret løgnen om at militær er gavnligt/nødvendigt, husk at både OSCE og FN er et samarbejde imellem magthavere,
og ikke imellem befolkningerne,
desværre tror de fleste mennesker at magthavere generelt søger indflydelse for at gøre livet bedre for "folket",
hvilket da vist er modbevist til bevidstløshed,
selv om der vel eksisterer nogle få som faktisk gør det, jeg kan umiddelbart komme i tanke på to eksempler nemlig Gandhi, og Mandela, men der er vel flere,
men et kæmpe flertal af magthavere har deres fokus på økonomiens "trivsel" (vækst) og på magtens (=deres egne) behov.
"komme i tanke om", alternativt, "få øje på", to eksempler.
øvs,