Der var ikke noget ualmindeligt i den samtale, tre koncerndirektører fra USA’s våbenindustri havde i sidste uge af januar med investorer på Wall Street, alt imens Biden-regeringen udsendte gentagne advarsler om en forestående russisk invasion af Ukraine.
Lockheed Martin Corp, Raytheon Corp og Northrop Grumman er børsnoterede. Derfor er de forpligtede til at orientere deres aktionærer om selskabernes indtjeningspotentiale i det næste kvartal og pege på salgsmuligheder.
Og det var præcist, hvad ordførende direktør i Raytheon, Greg Hayes, gjorde i samtalen med investeringsfirmaerne uden at lægge skjul på, at der er penge at tjene på nye krige.
»Udsigten til ekstra afsætning på oversøiske markeder er god. Tænk bare på Houthi-militsens angreb med en kampdrone på De Forenede Arabiske Emirater i sidste uge. Og så er der selvfølgelig den anspændte situation i Østeuropa og i Det Sydkinesiske Hav. Alt dette kan give udslag i højere forsvarsbudgetter, som vi kan drage fordel af,« lød den nøgterne vurdering fra lederen af våbenproducenten.
Efter at den russiske hær er rykket ind i Ukraine og skræmte østeuropæiske NATO-lande planlægger at styrke deres forsvar hele vejen fra Baltikum i nord til Sortehavet i syd vil efterspørgslen på jagerfly, tanks og andre våben fra de amerikanske leverandører stige.
Polen planlægger at øge sine forsvarsudgifter fra to til tre procent af dets bruttonationalprodukt i 2024; landets stående styrke skal i de næste par år fordobles til 300.000. En uge inden starten på Ruslands angrebskrig mod Ukraine købte polakkerne 250 M1 Abrams-tanks fra amerikanske General Dynamics Land Systems til en pris af seks milliarder dollar.
Også vesteuropæiske lande, der ligger langt fra NATO’s østflanke, har meddelt eller overvejer at øge deres forsvarsbudgetter med henblik på at nå op på to procent af deres bruttonationalprodukt – et mål, der blev sat på NATO’s topmøde i Wales i 2014 og som skulle have været opfyldt i 2024.
Tyske kansler Olaf Scholz er gået i spidsen med et løfte om at sætte 100 milliarder euro til side i en særlig forsvarsfond, der skal bidrage til at løfte Tysklands forsvarsbudget fra 1,5 til 2 procent af BNP. Og Scholz antydede i en tale til Forbundsdagen, at en kandidat til at afløse Tysklands forældede flåde af Tornado-jagerfly er Lockheed Martins F-35 kampfly, ikke den britisk-franske Eurofighter.
USA vil indkassere
En del af de kommende ordrer på nye våben i vesteuropæiske lande vil utvivlsomt tilfalde nationale eller vesteuropæiske våbenfabrikanter, mens østeuropæerne primært vil gå på indkøb i USA, fordi de ikke selv råder over nogen nævneværdig våbenindustri.
Det hænger sammen med, at Warszawapagtens våbensystemer blev færdigproduceret i Sovjetunionen under Den Kolde Krig. Så med nogle få undtagelser har de østeuropæiske NATO-lande ikke faciliteter til egen produktion og er nødt til at importere jagerfly, tanks og andre komplekse våbensystemer.
I forbindelse med indkøb af flere våben skal NATO-landene tage højde for, at der i USA vil herske en vis forventning om ’noget for noget’. Biden-regeringen har nemlig under Ukraine-krisen afstivet alliancens militære beredskab med tilsendelse af våben og soldater til østflanken.
»Der er næppe tvivl om, at man i Washington forventer noget til gengæld. At amerikanske våbenproducenter vil bruge USA’s militære bistand til Europa som et salgsargument,« siger William Hartung, seniorforsker med ekspertise i forsvarsbudgettet ved tænketanken Quincy Institute.
Gordon Adams, der var ansvarlig for udarbejdelsen af forsvarsbudgettet i præsident Bill Clintons tid i Det Hvide Hus, peger i den forbindelse på, hvad man kalder »indbyrdes kompatibilitet« mellem våbensystemer i NATO.
»Amerikanske våbenfabrikanter har altid understreget over for europæerne, at de bør købe våben fra os, fordi de så er kompatible med vores våben. De hævder, det ingen mening giver at producere deres egne. Og selvfølgelig har nogle vesteuropæiske lande som Frankrig sagt nej, fordi det giver USA en hel masse indflydelse over deres forsvar. Men i denne krise vil vi nok se et yderligere pres på lande som for eksempel Tyskland,« siger Adams, der tidligere har rådgivet Raytheon om oversøiske salg af våbensystemer.
Også i USA lægges der i kølvandet på konflikten med Rusland om Ukraine op til en væsentlig stigning i forsvarsudgifterne, der i indeværende finansår løber op i 778 milliarder dollar. Hvilket svarer til 3,8 procent af USA’s BNP.
»Der er rygter om, at præsident Biden planlægger at foreslå et forsvarsbudget i næste finansår (med start i oktober 2022, red.) på over 800 milliarder dollar. Det ville være højere end under Korea- og Vietnamkrigene. Men beløbet afhænger af, hvor mange soldater der skal udstationeres permanent i Europa,« vurderer William Hartung.
Gordon Adams anslår, at de amerikanske forsvarsudgifter i de næste år kan nå op på fem procent af BNP.
»Der er nul chance for, at Bernie Sanders’ håb om nedskæringer på forsvarsbudgettet og flere midler til social bistand bliver til noget. Det eneste uafgjorte spørgsmål er, hvor meget budgettet vil vokse. Og det kan let løbe op i fem procent,« siger han.
Lobbyvirksomhed i Washington
I kraft af en hær af lobbyister i Washington og betydelige bidrag til kongrespolitikeres kampagnefonde har de store våbenkoncerner en betragtelig indflydelse på størrelsen af USA’s forsvarsbudget.
»I deres lobbyvirksomhed fremfører koncernerne over for politikerne, at våbenproduktion er som et beskæftigelsesprogram. De sørger for at sprede fremstilling af komponenter ud på så mange delstater som muligt. Så selv progressive og liberale demokrater har svært ved at stemme imod ekstra penge til forsvaret,« fortæller William Hartung.
Beskæftigelsesargumentet er selvsagt umuligt at benytte over for allierede regeringer i Europa. Ikke desto mindre er der historiske eksempler på, at amerikanske våbenproducenter har haft held med at påvirke Washingtons alliancepolitik med henblik på at øge deres omsætning og indtjening.
I 1990’erne førte koncernerne for eksempel en aktiv lobbykampagne i Washington for at få de tidligere warszawapagtlande meldt ind i NATO, fortæller Gordon Adams. Det oplevede han indefra som ansvarlig for udformningen af forsvarsbudgettet i Det Hvide Hus’ budgetkontor.
Seniorvicepræsident i Lockheed Martin, Bruce Jackson, fik ifølge Adams til opgave at starte og finansiere kampagneorganisationen US Committee on NATO Expansion.
»Jackson og andre fra gruppen lagde pres på Clinton-regeringen for at udvide NATO. Der var jo penge i det for våbenindustrien,« fortæller Adams, der i midten af 1990’erne holdt møder med Bruce Jackson og repræsentanter fra andre våbenkoncerner.
»I mine øjne er en af årsagerne til optagelsen af de østeuropæiske lande i NATO presset fra vores våbenindustri. Ikke den eneste årsag, men en årsag. Og du kan være sikker på, at de sidder med som rådgivere i Pentagon og udenrigsministeriet, når der skal træffes beslutning om diverse salgstilbud til Tyskland og østeuropæerne.«
Spild af penge og tid at udbygge et gammeldags territorialforsvar. Vi bør bruge størstedelen af udgifter til militæret til en målrettet udbygning af igangværende rumbaserede opsporingssystemer. Og udvikle supersoniske våben, der kan matche russernes og kinesernes.
Læs prof. Jens Valbjørn Stavnsbjergs kommentar om emnet i gårsdagens Poltiken.
Hvordan kan det i øvrig være at USAs våbenindustri altid vinder kapløbet med billigere europæiske udgaver af kampvogne, fly og andet militært isenkram? Er de så meget bedre? De er i al fald meget dyrere.
Når nu polakkerne vælger at købe amerikanske kampvogne i stedet for tyske, så kan en af forklaringerne måske være, at den tyske producent af Leopard kampvogne, Krauss-Mafaei, er blevet opkøbt af et kinesisk firma.
For så støtter man lige pludseligt kineserne når der oprustes.
Artiklen synes at bekræfte at Nato er jo ikke andet end en indkøbsforening for den amerikanske våbenindustri.
Det fremgår af artiklen
https://www.tagesschau.de/ausland/europa/sipri-waffenhandel-105.html
som baserer sig på statistik fra Sipri, at de fem største våbeneksportører er USA, Rusland, Frankrig, Kina og Tyskland.
De fem største importører er: Indien, Saudi-Arabien, Ægypten, Australien og Kina. Asien-Ocenanien og Mellemøsten er i denne statistik langt større aftagere af våben end Europa.
I Europa har man i en længere årrække kunnet hæve fredsdividenden, men da Rusland er parat til at ændre landegrænser i Europa med angrebskrige, kan man regne med, at den forsvinder for en længere periode. Det må antages, at den europæiske andel af våbenhandlen vil stige.
Tak for en fin kort gennemgang af våbenindustriens interesseområde og indflydelse.
Det ville have klædt Information om den var blevet bragt tidligt i forløbet af den nuværende krigssituation.
Artiklen bekræfter umiskendeligt den erklæring Eisenhower fremsatte i sin afskedstale i januar 1961, hvor han advarede mod den indflydelse, der blev øvet fra, "sammenslutningen af det umådelige militære system og den store våbenindustri." Han sagde: "Vi må forsvare os mod denne uautoriserede indflydelse fra det militær-industrielle kompleks' side, hvadenten den så er tilsigtet eller ej."
(Her citeret fra Andrej Gromyko, Erindringer, 1989)
Her er kun en ting at sige- vanvid-ressourcespild og ike fredsskabende-tværtimod.
“ Asien-Ocenanien og Mellemøsten er i denne statistik langt større aftagere af våben end Europa.”
Det matcher landareal og befolkning.
Erik Lund Sørensen
Der føres på daglig basises en omfattende propaganda i danske medier for oprustning.
Der oplyses ikke om at Europa ikke kan komme Ukarine til undsætning . Det skyldes at Europa er dybt afhængig af russisk gas og der intet forsvarsvåben findes, der kan forhindre en russisk brug af atomvåben . De få der tør antyde at oprustning ikke løser dette problem bliver udskammet se bare de borlige mediers angreb på enhedslisten.
Tak til Martin Burcharth for at bringe denne vinkel ind i mediernes behandling af NATO og Ukraine- spørgsmålet. Betydningen af hele dette – især amerikanske – kompleks, der betegnes MIMAK (Militær-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks) skal ikke undervurderes. Og det kunne være godt, om medierne kunne grave dybere mht. MIMAKs betydning for NATO-udvidelsen mod øst. Personligt har jeg længe interesseret mig for det. Grundlæggende er jeg enig med Roger D. Harris fra menneskerettighedsorganisationen Task Force on the Americas. Han siger, at NATO skal forstås som en hær i det amerikanske imperiums tjeneste. At se NATO blot som en alliance af suveræne enheder tilslører, at organisationen i realiteten er et redskab for amerikansk udenrigspolitik med ”fuldspektret dominans”. Medlemmerne integrerer deres militær under denne kommando samtidig med køb af amerikansk krigsmateriel og indsættelse af egne borgere som tropper.
Det oprustningskapløb som har foregået i de sidste 30 år med udvidelsen af NATO og de dermed forbundne udgifter har været et stort spild.
I 2014 hav de 12 nye medlemmer købt for tæt på 17 billioner dollars amerikansk militær udstyr.
Hvis du troede at disse indkøb var ment til at kunne følge med russerne, så troede du fejl og har stolet for meget på eksperterne i forsvaret.. og selvfølgelig i medierne.
I 2020 er NATO's totale militære indkøb løbet op i over en trillion dollars eller 20 gange mere end russernes militærbudget.
Spørgsmålet er om vi skal tro på at en eneste krone/dollar/euro vil give os bare et bare lille fredshåb....eller mere sikkerhed.
Det vi ser nu er jo at det kan vi ikke...
En ting er sikkert, NATO er nu et meget stort firma med en enorm indflydelse - som kun har et formål - at promovere det amerikanske hegemoni til hele verden.
Nævn et kontinent og vi er der..
Freden sikres ikke ved at lytte til generaler det burde være børnelærdom men vi tror stadig at forsvarsakademiet er en organisation som er uafhængig...
Hele pointen er, at Europa skal tage vare på sin EGEN sikkerhed. Vi kan og skal IKKE stole på USA. Det indebærer først og fremmest en strategisk uafhængighed af USA's våben industri.
Men europæisk forsvar handler ikke kun om våben, men også om energi forsyning (og sårbarhed af denne), civil beskyttelse, råstoffer m.m. Men Europa skal bestemt IKKE være en klon af USA, Kina eller Rusland.
Vores forsvar skal netop være et forsvar af europæisk territorium - ikke et middel til kontrol af områder udenfor Europa (altså intet behov for europæiske hangarskibe).
Handel, samarbejde og bistand til områder udenfor Europa er også forsvarspolitik. Vi ønsker selvfølgelig gode, venskabelige relationer med alle lande, herunder USA, Kina og Rusland. Men vi ønsker f... ikke, at være afhængige af Deres velvilje.
For det første er det ikke amerikanske våben vi skal købe, men derimod Europæiske våben, - på den måde styrker vi vores egen teknologiske udvikling, og giver den et ekstra skub fremad.
Køb af amerikanske våben har præcis den modsatte effekt.
Det siger jo sig selv hvor arbejdspladserne vil blive skabt med de 1 8 mia. mere årligt til forsvaret, og Europa har så sandelig virkelig brug for alle disse penge i den offentlige og private sektor.
En styrkelse af Europæisk industri og teknologisk udvikling er særdeles vigtig for fremtiden og for Europas selvstændighed.
Halvfærdige våbensystemer som F-35 har vi ikke brug - dette stykke halvfabrikata - som alligevel nærmer sig aldersgrænsen for udfasning er ikke er troværdigt våbensystem, så pengen vil være totalt hjernedødt og spildt.
Espen Bøgh har ret i grundlinjen, men F-35 er ikke noget ubrugeligt halvfabrikata.
Som man kan se i denne dagsaktuelle artikel, planlægger det tyske forsvar at købe F35er:
https://www.tagesschau.de/inland/bundeswehr-f-35-kampfflugzeuge-101.html
Det er jo ikke første gang at nogen har købt et våben som har vist sig ubrugeligt - der er nogle meget dyre eksempler fra netop amerikansk våbenindustri og gud ved om ikke F-35 er et af dem..
men en ting er sikkert der er så mange penge i den industri så mon ikke der er en en eller anden retur kommission der også.. til dem der vil købe dem..
Se i øvrigt denne video fra en amerikansk organisation som arbejder mod korruption derovre ret interessant vil jeg sige..
https://represent.us/unbreaking-america/
For dem der kan finde det på nettet er der lige nu en nyhed om at USA vil købe olie af Venezuela... de har sendt en delegation til landet. Efter at have fordømt Maduro og indført sanktioner som har ødelagt landets økonomi - har vi set det før et sted?
Jeg håber de vil tage sig godt betalt!
USA udnævnte Jean Gaido til en slags proxy præsident - og med en tilslutning fra 60 regeringer(den danske?) hovedsagelig USA allierede over hele kloden som den retmæssige præsident i Venezuela - fra en gylden fremtid udnævnt af USA til en falleret politiker i sit eget land.. hvordan mon det føles..!
En historie som viser USA's skalten og valten med menneskeskæbner som vi lige nu ser det andre steder i verden.
Hvor længe vil vi være et værktøj.. for USA
I den udstrækning at vi vælger at opruste med amerikanske våben, hvilket kan give god mening for ikke at skabe et kludetæppe af forskelligt udrustede europæiske hære.
Så bør det ikke kun være USA der opnår en beskæftigelses effekt af europæisk oprustning.
Vi må sikre vores andel af en merbeskæftigelse, enten gennem aftaler om massive amerikanske modkøb af europæiske produkter.
Eller ved at europæiske våbenfabrikanter kan fremstille amerikanske våben på licens.
Det vil muligvis ikke være kommercielt optimalt, men det er den amerikanske våbenindustri heller ikke når den leverer til USA, når den bevidst spreder produktionen ud på alle delstater.
Sådan at alle får en bid af kagen.
Samme må vi sørge for, at vi også får igen for vores indkøb af nye våben.
Men at Kina skulle eje Krauss-Maffei, det troede jeg ikke muligt, og hvornår fik de lov til det køb?
Der er ellers i dag fuld fokus på at forbyde salg af nøgle industri til Kina.
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
I den seneste tid er vi blevet fyldt med historier om den russiske hærs kapacitet - før invasionen var den stor og stærk....og vi skulle være bange.
Nu beskrives den russiske hær som om den den er i opløsning...
Alt beskrevet af mediernes eksperter som ofte er de samme - som kom med det første argument.
Begge ting kan jo ikke være rigtigt.