Analyse
Læsetid: 5 min.

Danmarks oprustning er en vigtig gestus. Men økonomisk og forsvarsmæssigt får det næppe nogen stor effekt

Danmark skruer op for det konventionelle forsvar og har også råd til det, men logikken i Putins krig handler om atom- og energimagt. Hvor meget sikkerhed, oprustningen bringer, kan derfor diskuteres. Bare ikke endnu
Forsvarets bataljon på højt beredskab øver i Oksbøl. Et stort politisk flertal har indgået et »nationalt kompromis«, der omfatter en oprustning fra de nuværende 1,47 procent af BNP til mindst 2,0 procent inden 2033.

Forsvarets bataljon på højt beredskab øver i Oksbøl. Et stort politisk flertal har indgået et »nationalt kompromis«, der omfatter en oprustning fra de nuværende 1,47 procent af BNP til mindst 2,0 procent inden 2033.

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Udland
8. marts 2022

Set indefra virkede det dramatisk og historisk, da lederne fra Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, SF og De Radikale søndag gik på scenen og præsenterede et »nationalt kompromis«, der omfatter en oprustning fra de nuværende 1,47 procent af BNP til mindst 2,0 procent inden 2033.

Det handler trods alt om 18 milliarder kroner om året. Pengene skal bare ikke findes gennem nye skatter og reformer, men gennem en mindre opblødning af den forsigtige danske gældspolitik. Vi låner os altså til lidt bedre forsvarsstrukturer og lidt mere militært isenkram – og lever samtidig op til NATO’s toprocentsmål. Det er et essentielt signal i skyggen af Ruslands brutale krig i Ukraine, som Putin i værste fald kan sprede til lande i eks-Sovjetunionen, herunder de baltiske NATO-lande, og dermed udgøre et definitivt startskud til noget, der minder om en verdenskrig.

Hvis vi kigger på Tyskland, hvor Olaf Scholz i sidste uge prøvede at berolige den tyske offentlighed og bekræfte det tyske engagement over for Washington med en tysk forsvarsfond på 750 milliarder kroner, får vi bekræftet, at der rent finansielt ikke er grund til panik på den konto: Tyskland kan fortsat låne penge til nulrenter, og på trods af efterslæbet fra coronakrisen stoler investorerne på, at Tyskland også fremover vil være i stand til at betale sin gæld. Same same i Danmark.

Men der stopper de halvgode nyheder desværre brat på trods af de europæiske tiltag, som nu begynder at ligne elementer af en krigsøkonomi.

Mandag eksploderede energipriserne yderligere, og turbulensen begyndte at blive tydelig på de europæiske børser. Samtidig advarer flere seriøse økonomer nu om, at vores økonomi muligvis står foran det største chok siden Anden Verdenskrig, som økonomen Henrik Müller formulerede det i Der Spiegels onlineudgave. Både fordi Ukraine og Rusland er storeksportører af vigtige produkter som gas, olie, hvede og industrimetaller – og det kan meget snart være slut. Og fordi forbrugerne næppe drøner ud og køber dyre ferier eller nye biler, mens varmeregningen og benzinpriserne drøner i vejret, og vi står med en stor krig i Europa.

»Oliekriserne i 1970’erne ser ud til at være småting i sammenligning,« mener Müller, der tilføjer, at de internationale sammenfletninger på finansmarkederne og i produktionskæderne er langt mere komplekse end dengang. Som vi så det antydningsvist under coronakrisen, udfordrer det især den globaliserede tyske produktions- og eksportmodel – som blandt andet den danske eksportmodel afhænger direkte af.

Ingen vej tilbage

Set fra russisk side er situationen selvsagt langt mere dramatisk. Rublen styrtdykker, renten stiger drastisk, og børserne holder foreløbigt lukket for at modgå panik. Landet bevæger sig allerede i retning af mangeløkonomi og økonomisk katastrofe for den menige russer – og af at blive en slags oversize Nordkorea, der er isoleret fra det meste af resten af verden. Fra Kinas regering lød der mandag godt nok formildende toner om »det intensive russisk-kinesiske partnerskab«. Men det ændrer ikke på, at kinesiske banker og virksomheder med global eksponering ikke kan ignorere, at de vestlige markeder nu engang er store og magtfulde sammenlignet med det russiske hjemmemarked.

Som Ursula von der Leyen mandag åbenhjertigt forklarede, er det kernen af den europæiske strategi: Vi vil ramme russerne på deres blødeste punkt, nemlig økonomien, der er komplet afhængig af eksporten af fossile energier. En form for økonomisk krig vil med andre ord drive landet ud i finansiel ruin med et internt opgør til følge. Men med risiko for, at det ender med et øget russisk sammenhold bag Putin mod Vesten.

Slutningen er stadig helt åben, men med en Putin, der har malet sig op i et desperat hjørne, kan den fortsat blive ganske uhyggelig.

At Putin eksplicit har truet med Ruslands atomare magt, er i samme tråd grundlaget for, at NATO hverken kan eller tør blande sig direkte i krigen i Ukraine. I dag kan vi derfor heller ikke forestille os, hvordan vi på nogen som helst måde skal vende tilbage til en fredsorden, til en magtbalance eller til handelsforhold, som vi havde dem med Putins Rusland før Ukraine-krigen.

Putins 'upper hand'

I dette tragiske lys fik vi søndag endnu et praj om den nye virkelighed i Europa. Ikke fra det danske »nationale kompromis«, men igen fra den tyske regering, der meldte ud, at den over de kommende fem år vil lægge 200 milliarder euro eller 1.500 milliarder kroner til at sikre den tyske energiforsyning og modstandskraft – selvsagt også for at komme ud af afhængigheden af russisk gas.

Nogle af de tyske midler er allerede budgetteret, men det ufattelige omfang, som altså ligger på det dobbelte af forøgelsen af de tyske forsvarsbudgetter, taler sit eget sprog: Sikkerhed handler ikke så meget om konventionelt forsvar som om sikkerhed inden for energisikkerhed og infrastruktur. Her kan man roligt tilføje cybersikkerhed. Altså områder, hvor Rusland med simple midler kan destabilisere de vestlige samfund indefra. Så sårbare har vi med åbne øjne gjort os i den globalisering, som vi har troet så fast på med den doktrin om »Wandel durch Handel« (forandring gennem handel), som Merkel-æraen var præget af.

At Putin har the upper hand i den atomare trussel, understreger her desværre kun pointen: Konventionel oprustning og territorialt forsvar er et vigtigt signal til NATO. Men det bliver næppe redningen for Europa, der i fremtiden skal leve med en ny fredsorden med Rusland som nabo. Lige nu virker det som en no brainer, at vi også skal opruste konventionelt med droner, kampvogne og fly. Men også på det punkt er fremtiden åben som aldrig før, og afhængigt af udviklingen i Putins Rusland og i Ukraine kan den strategi hurtigt blive skrottet.

Mandag ville Ursula von der Leyen ikke udtale sig om, hvorvidt EU forbereder et konsekvent importstop for russisk olie, gas og kul, så vi holder op med at finansiere Putins krigsmaskine i Ukraine. Men der arbejdes intensivt på den udvikling. Ruslands atomarsenal kan vi derimod ikke gøre noget mod. Men trods den tyske og den danske oprustning er det desværre allerede tydeligt, at vores konventionelle oprustning næppe er en hverken lykkelig eller endegyldig løsning i vores sammenflettede, digitaliserede og globaliserede verden. Alligevel er signalet om mere forsvar rigtigt for nu. Efter Putin og Ukraine kan det se ganske anderledes ud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

https://www.science.org/content/article/national-pride-stake-russia-chin...
Sonne har fuldstændig ret. Hvor findes der er ærlig general i Danmark der tør sige den håbløs gammeldags oprustning imod, som Mette F har gang i? En krig, hvor NATO bliver involveret, bliver en krig på atomvåben. Her er Rusland og Kina tilsyneladende NATO overlegne.
Men vi styrker måske territorialforsvaret for at sikre os mod en svensk eller tysk invasion?

Søren Kramer

Ruslands økonomi er på størrelse med Italien.

Også militært er det en miniput nation. Et lettere oppustet budget er udhulet af korruption og ineffektivitet.
Resultatet kan ses på slagmarken i Ukraine.
Det udgør på ingen måde en trussel mod nato.

Det nytter ikke noget at lade angsten styre over fornuften.

2% på konventionelle styrker er symbol politik af værste skuffe og totalt irrationelt.

Torben Nielsen, erik lund sørensen, John S. Hansen, Holger Nielsen, Claus Nielsen, Eric Mård og Per Larsen Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Jens christian, de andres "overlegenhed" er vist overdrevet eller måske ligefrem opdigtet,
USA tror på militær overlegenhed som et gode,
og de stræber derfor efter at være suverænt overlegne,
men det kan de jo ikke sige lige ud, for det kunne resten af verden jo opfatte som er entydig trussel ( hvad det jo faktisk også er )
så de manipulerer fakta på livet løs,
og de søger samtidig allierede, faktisk med alle midler ! , som skal bidrage til USAs overlegenhed som villige vasaler,
men de har jo også brug for fjender så visse lande er pr definition udelukket som NATO medlemmer, deres rolle er at være fjenden som skal bekæmpes og som skal legitimere militarismen,
og så længe der er en militær trussel, vil alle større lande selv satse på militarismen "for en sikkerheds skyld"
og derfor har vi evig oprustning og derfor har vi krige , og alle krige udspringer af de følte militære trusler,
og derfor vil enhver oprustning og øgede satsning på mere "forsvar" altid have den effekt at det øger risikoen for krig,
der er med andre ord etableret en særdeles ond cirkel som mennesket bør bryde ud af,
og løsningen er at bekæmpe militarismen ved at skrue ned for militæret i stedet for at skrue op,
vi kan få den forkætrede sikkerhed vi siger vi stræber efter vi skal bare arbejde i den rigtige retning,
og det endelige mål skal selvfølgelig være et totalt og globalt forbud imod militær, for vi vil vel gerne have fred, ikke sandt ?

Torben Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Henning Andersen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Helt uenig med lederskribenten om oprustningens nødvendighed. Tværtimod er denne holdning en falliterklæring. Udgifterne til militær verden over (anført af USA) slår rekord år for år – tænk over det! Enhver bør sige til sig selv, at det ikke kan fortsætte – og at der SKAL findes andre midler. Fra artiklen nogle ord: ”i skyggen af Ruslands brutale krig i Ukraine”. Ja, den er brutal – men uden indsigt i dens baggrund – og dermed erkendelse af Vestens bidrag til opbygningen af denne globale krise – findes ingen ordentlige løsninger. Mere militær og økonomisk krig fører ikke frem mod fred - men tværtom mod mere konflikt. Måske har Rusland malet sig op i et hjørne – men spørgsmålet er, om vi ikke gør det samme ved disse selvpålagte kæmpe udgifter. Det er en falliterklæring, når vi nu ser os selv sidde i militarismens skruestik.

Torben Nielsen, Morten Larsen, Per Dørup, Torben Arendal, Erik Boye, Lars Løfgren, Steen K Petersen, Henning Andersen, Pia Nielsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Måske er det på tide at vi genopliver en klassiker fra 70 érne - snakken om det militær-industrielle kompleks!

Da Russerne forsvandt som fjende med den kolde krigs afslutning opstod der behov for at legitimere behovet for militærets eksistens i et (næsten )uændret omfang.

Utvivlsomt noget der har været en afgørende faktor for krige i Irak og Afghanistan.

Krige hvor private firmaer som Halliburton og Blackwater samt en hel industri af underleverandører har kunne lave en god skilling.

Bare i DK har vi ca. 200 virksomheder som fremstiller militært isenkram i forskellige afskygninger.

I guds eget land har forsvarsindustrien de seneste 20 år brugt 2,5 milliarder dollars på føderal lobbyvirksomhed!

Halliburton tjente 39,5 milliarder dollars på føderale kontrakter i forbindelse med Irakkrigen i 2003.

Det er den slags tal vi er oppe imod som borgere/skatteydere.

Derfor er der god grund til ikke at lade sig rive med af den aktuelle stemning.

Vi bør tænke os grundigt om og være på vagt i forhold til vore politikere. Historien har ved flere lejligheder vist at vi ikke kan stole på dem.

Torben Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Morten Larsen, Torben Arendal, Lars Løfgren, Steen K Petersen, John Andersen, Carsten Munk, Karsten Nielsen, erik lund sørensen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

John i dag hedder det "det militær industrielle medie kompleks" forkortet MIMAC, for mediebranchen er blevet dybt integreret i komplekset,
som leverandører af de "nødvendige" fjendebilleder, og i legitimeringen af militarismen mm. ,
og det handler jo ikke kun om nyhedsmedier, vi tæppebombarderes også med underholdning som propaganderer for våben (actionfilm + komputerspil mm) og for magt, grådighed, egoisme og ulighed/rigdom.

Torben Nielsen, Torben Arendal, Erik Boye, Lars Løfgren, Steen K Petersen, John Andersen, Karsten Nielsen, Inger Pedersen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

"Men med risiko for, at det ender med et øget russisk sammenhold bag Putin mod Vesten."

Det vil måske ikke kun begrænse sig til et russisk sammenhold.

Lande som er blevet sanktioneret har set en fordel i at indgå et samarbejde. Håndteringen af Ukrainekrigen har bevirket at Rusland og Kina er rykket mere tæt sammen og har indgået handelsaftaler. Og de handler udenom dollaren.

USA har med deres hysteriske insisteren på at bestemme alt i denne verden, også når det går imod vigtige interesser for andre landes økonomi, igangsat en afvikling af deres priviligerede dollarsystem, som i øvrigt sikrer at de kan køre med store underskud på handelsbalancen ved at udskrive amerikanske statsoblikationer som betaling for ydelserne, statsobligationer som man så skulle kunne handle med på verdensmarkedet (tja...). Det har nu vist sig at denne valuta er noget usikker. Og flere og flere lande er trætte af USAs diktater om at føre politikker igennem som går imod deres egne interesser.

Kina venter og ser til mens USA svækker tilliden til dollarsystemet. Noget som formodentlig kan få stor betydning senere i opgøret mellem Kina og USA.

Sanktionerne mod de russiske oligarker har ligeledes sendt et stærkt signal til andre om at pengene ikke mere er sikret når de står i Dollars, Euro eller Pund. Oligarkerne i Rusland har nu indset at deres penge er bedst sikret i Rusland og saudierne opkøber guld frem for at have værdierne i amerikanske statsoblikationer (dollars).

Rusland er ganske vist en lille økonomi. Men er selvforsynende på vigtige parametre - Et resultat af USAs sanktionspolitik. Det kan man ikke sige om Europa, som er totalt afhængig af energi udefra - og skal jeg tilføje det kommer det til at være længe endnu. Den grønne omstilling bliver formodentlig forsinket da energi kan ende med at blive en mangelvare. Det bliver under alle omstændigheder rasende dyrt.
Det er da heller ikke til at få et klart svar på hvornår Europa bliver uafhængig af gas fra Rusland.

Man vil tilsyneladende blæse og have mel i munden på samme tid og diplomatiet befinder sig på ønskeøen.

Torben Nielsen, Morten Larsen, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger, Steen K Petersen, John Andersen og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger
Steen K Petersen, Karsten Nielsen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Jan Fritsbøger
Desværre er der for lang tid til nedrustning og pacifisme til at jeg tror verden tør vente på den tilstand.
Du tror ikke på militær overlegenhed hos Rusland og Kina? Artiklen i Science argumenterer ellers fint for synspunktet. Her er en anden reference som du selvfølgelig også kan mene er fake og bluf: https://warriormaven.com/global-security/hypersonic-ballistic-tracking-s...
Fotr mig er tydeligt at oprustning forstået som flere fodtudser, nye kampvogne og misilsystemer er håbløst forældet. Uanset USAs og NATOs medskyld i Ukraine-krigen bliver vi nødt til at investere i et NATO-system der kan opspore og ødelægge hypersoniske atommisiler, der bevæger sig mange gange lydens hastighed. Vi kan ikke stole på at Mette Fs 'moderniserede' gammeldags forsvar kan klare den opgave. De skal opspores med lydbølger, data-jamming etc.
Ruslands overfald på Ukraine giver os ikke noget valg. Kun mellem at vælge forkert og at vælge rigtigt.

Steen Ole Rasmussen

FRA KANSLER MERKEL's EU TIL PUTINS EUROPA

"Nu er der krig i Europa" lød det spektakulære budskab fra MF d.24/2 22 ,https://www.berlingske.dk/politik/statsministeren-der-er-nu-krig-i-europa

Godt så, men det har der været siden 2014: https://ing.dk/debat/europa-er-i-krig-168311

Tysk erhvervsliv har dikteret udviklingen i EU siden.

Man har besluttet, at gas og atomkraft er grønne energikilder i overgangsfasen til selvforsynende rigtig grøn energi om åre.

På forsiden af Der Spiegel står der nu, at Vesten kan true med at blokere for køb af russisk olie, men at det er Rusland, der truer med at lukke for Nordstream 1, bl.a. som gengældelse for, at godkendelsesproceduren for Nordstream 2. er sat på pause. Det ville betyde tysk økonomis undergang!

Tyskland dækker ca. halvdelen af sit gasforbrug med russisk gas og fordi Europa generelt er mere eller mindre afhængig af især gas fra Rusland, så er truslerne om effektivt at indføre sanktioner mod russisk eksport af olie og gas tomme.

Det er Merkels tyske sind, der har determineret den katastrofale energipolitik, som gør, at vi nu fortsat er fuldstændigt afhængig af russisk olie og gas. Merkels EU har skylden for, at Europa nu er Putins Europa!

Merkels EU har været præget af fifleri med opgørelserne over tyske fossilbilers forurening med klimagasser og kvælstofforbindelser. Kommission og Merkels Tyskland tillod, at især den tyske bilindustri forfalskede opgørelserne over fossilbilernes forurening. Det var først, da USA gav Volkswagen en bøde på ca. 100 milliarder kr. for forbrydelsen, at der kom fokus på det. Abgasskadalen afslørde sig. Ellers handlede det bare om at køre på med produktion og forbrug af fossilbiler.

Der er fortsat fri hastighed på de tyske motorveje! (alt andet ville være utilstedelig indskrænkning af den personlige frihed til at smadre klimaet(frit efter FDP(Freie Demokratische Partei)))

Det handler grundlæggende om, at magteliten på europæisk plan har svigtet i forhold til sikkerhed, klima og almindelig anstændighed.

Merkels EU har haft masser af tid til at handle på den åbenlyst uholdbare afhængighed af russisk gas og olie ved at gennemføre en sand grøn omstilling i retning af energimæssig klimaneutralitet. Der er ingen undskyldning for ikke at have handlet.

Klima- og miljøudfordringen har været velkendt i mere end 40 år.

Spørgsmålet om forsyningssikkerhed og sikkerhed har været knyttet til afhængigheden af de fossile brændsler i hele denne periode, men især fra det øjeblik, hvor Europa kom i krig i Ukraine 2014.

Merkels EU har svigtet fuld time! Det er en hån, at man bruger Putins Europa som argument for mere EU. EU skal reformeres! Ikke bare udbygges med en forsvarsdimension. Desuden er det mest sandsynlige udkomme af Putins fuldskala angreb, at det afslører sig, at konventionel krigsførelse mod et broderfolk er rent politisk og menneskeligt selvmord. Krigens midler virker også her mod magthavernes intentioner med dem.

Det er uanstændigt, at beskrive udviklingen, som om de her udfordringer ikke har været her hele tiden.

Det historisk nye er dimensionerne af lidelse, som nu presses ned over den ukrainske befolkning. Men de underliggende grunde til udviklingen har været påtrængende og ekstremt synlige i mindst 8 år.

Man kan tale om moralsk svigt, uanstændigt kortsigtede økonomiske interesser på især tysk/Merkels side, totalt svigt i forhold til sikkerhedspolitiske spørgsmål og beskæmmende gigantiske kognitive og sociale svigt i alle samfundets led over for det faktum, at vi allerede er langt inde i den klimakatastrofe, som MF og andre mf'ere kun taler om.

Den danske regering var parat til at stimulere traditionel sort dansk økonomi med ekstraordinære 300 milliarder kroner i forbindelse med nedlukningen for to år siden.

De beløb, der faktuelt er sat af til at gøre Danmark klimaneutral og uafhængig af fossil energi, er komplet latterlige, set i den sammenhæng.

Mette Frederiksen (MF) og andre medlemmer af folketinget (mf'ere) har svigtet fuld skala over for de udfordringer, der ligger på bordet nu, som hele tiden har ligget der.

Problemstillingerne har været veldefineret længe før MF kom til.

Den handlekraftighed, som MF viser nu sammen med de traditionelle regeringsbærende partier, og som samme kreds viste, da covid-19 meldte sin ankomst, står i skærende kontrast til den totale mangel på handling, som vi har set i forhold til de største udfordringer vi hele tiden har haft, og som spidser til nu.

Der er brug for handling inden for transport og landbrug. Men den kommer ikke. Landbruget, der forvalter 62 % af arealet, er freddet, forgældet, stinkende uøkonomisk og en bombe under klima og miljø.

Privatbilismen er en bombe under klimaet. Elektrificeringen ændrer kun marginalt på det.

Danmark har den største koncentration af svin pr. borger i hele verden, og hvert svin lægger beslag på korn og soja, der har 5 gange større nærringsværdi for mennesker, end den, som svinet giver de udlændinge, der spiser det, først og fremmest kinesere, der skider på Putins invasion af Ukraine. Danske svin til kina koster på alle fronter, og kunne have været brødkorn til folk i Mellemøsten og Afrika, der sulter!

Der kommer hungersnød i Afrika og Mellemøsten på grund af krigen i Ukraine. Man bør øjeblikkeligt nedlægge størstedelen af de danske svinebrug og bruge jorden til at lave brødkorn til de dele af verden, der står over for hungersnød.

Miljøgevindster, forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik hænger i den grad samme i et og samme løsningskatalog.

Men MF og andre mf'ere fortsætter med den praksis, der har skabt problemerne.

Spørgsmålet er, om de fortjener det folk, der har sat dem til magten, eller om folket fortjener dem.

Jeg er bange for, at folket og dets ledere fortjener hinanden.

Jeg fordømmer denne akse, står uden for.

Siden 2008 har jeg stort set holdt mig fri af arbejdsmarkedet og helt fri af velfærdsstatens overførsler.

Min opfordring til alle: Gør som mig. Gør jer fri af den selvdestruktive livsstil.

Søg på "Selvfinansieret fri af arbejdsmarkedet".

Karsten Nielsen

Det kan være værdifuldt at træde et skridt tilbage og se på, hvordan andre i verden ser på konflikten i Ukraine.
https://arbejderen.dk/udland/ukraine-en-konflikt-gennemsyret-af-modsigel...

Jørgen Mathiasen

Nøjagtig hvilken målestok, Sonne her anvender, står ikke helt klart, bort set fra at den ligner noget anakronistisk. Vi taler hverken om, at Chr. 4 opruster mod Sverige eller at Danmarks forsvar skal nedkæmpe det russiske, men effekt kan det sagtens have, især hvis man ikke anvender en fortidig målestok.

Helt bortset fra at danske soldater kan være fremragende i kamp sammen med allierede, så kan Danmark udvikle et effektivt nationalt cyberforsvar, som kan indgå i et europæiske cyberforsvar bl. a i energiforsyningen, som nu er en kontinental entitet & et strategisk anliggende.

På det korte sigt kan genåbningen af Thyra-feltet være et effektfuldt bidrag til den presserende divercificering, på det lidt længere sigt har udbygningen af den grønne energiforsyning i Danmark en gang til fået øget sin betydning for europæisk energiforsyning.
Det er meget muligt at kontoen ikke har hjemme i forsvarsministeriet, men hvilken rolle spiller det?

Torben Siersbæk og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Rusland, USA, Kina, Frankrig, England, Israel, Pakistan, Indien alle atommagter. Et atommissil på 50 megatons er 3300 kraftigere end den bombe der blev smidt over Hiroshima. Både Rusland og USA har missiler på 100 megatons. Et enkelt af et sådan missil vil gøre størstedelen af Tyskland ubeboeligt og ødelagt, som i helt ødelagt tomt for mennesker. Mit første oprustningsønske, øg for helvede vores samarbejde i verden, også med Rusland. Mit andet ønske , opfind en effektiv nedrustning og i fasen under nedrustning opfind missilforsvarssystemer der kan stoppe alle atommissiler, også dem der kan sendes som droner under vandet. Mit tredje løs klimakrisen. Vi har kun denne lille bitte blå planet i et uendelig univers, så det kan kun gå for langsomt og find så en voksen der kan stoppe krigen i Ukraine.

Karsten Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Inger Pedersen, jens christian jacobsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

HVIS dette er korrekt:

https://www.altinget.dk/artikel/lars-trier-mogensen-energiuafhaengighed-...

- at EU's indkøb af gas, kul og diverse mineraler fra Rusland udgjorde et større beløb (441 mia kr) end Ruslands samlede forsvarsbudtet (424 mia kr) i 2020...

... så er det vist ikke tilstrækkeligt at "sænke temperaturen en grad for Ukraine" - hvis det altså skal batte noget?

Jeg går her ud fra, at balancen mellem de to poster ikke er forskudt markant siden 2020

René Arestrup

Der er jo også den oplagte mulighed, at den aktuelle forsyningskrise vil speede den grønne omstilling voldsomt op. I hvert fald i Europa, hvor vi mildt sagt er stærkt udfordret.

Jan Fritsbøger

tjahh det er jo et gammelt mundheld som siger at intet er så galt at det ikke er godt for noget, en anden god ting kunne være at det måske går (forhåbentlig voldsomt?) ud over væksten, og det vil jo sikkert glæde dem som klimaproblemet rammer hårdest, hvis de altså vidste det, og det glæder faktisk også mig hvis det er tilfældet.

Jørgen Mathiasen

Hvad der har overbevist Moskva om, at det var prisen værd at slå en hel del porcelæn i stykker, er fortsat en gåde. Rusland leverer ganske vist fortsat energi i overensstemmelse med kontrakterne, men man har fremkaldt en beslutning hos vestlige lande om hurtigst muligt at få afsluttet leverancerne: Landet har uden et eneste kontraktbrud gjort sig utroværdig som leverandør. Derfor falder der i disse dage den ene beslutning efter den anden, som skal forcere indførelsen af grøn energi.

Jan Fritsbøger

er da vist kun en gåde hvis man ignorerer forhistorien, men det gør man jo også i den grad, når man mener det blot handler om Russisk aggression og stormagtsambitioner

Jørgen Mathiasen

Jan Fritsbøger
Du er til enhver tid velkommen til at udfolde de analytiske evner og forklare, hvad Putins geni som strateg er, og hvad det er, han kan opnå med sit overfald på Ukraine.

Jan Fritsbøger

jørgen hvornår har jeg antydet noget om Putins geni, i øvrigt er jeg absolut modstander af militarisme, uanset hvor den viser sit grimme fjæs,
og jeg mener aldeles ikke at Putin handler fornuftigt på nogen måde, jeg anser han for at være en magtsyg galning som tror på militarismen, og nej han opnår intet men han er desperat og dermed farlig.

Jeg kan derimod tydeligt se USAs motiver til at udvide NATO helt til Ruslands grænse, og deres motiver til at skabe fjendebilleder imod Rusland og Kina, og motiverne til alle deres øvrige krige, det handler om at holde militarismens gryde i kog og maximere efterspørgslen efter våben, og om at bevare sin egen dominerende rolle, som jo alligevel er ved at falme trods alle deres anstrengelser, USA er et imperium som er ved at kollapse, og de er også ved at blive desperate.

Jørgen Mathiasen

Fritsbøger
Mht. til "motiver" gentager jeg, at man ikke kan forbigå, hvad kansler Scholz sagde i Moskva. Tyskland nedlagde et veto mod Ukraines medlemskab af NATO, og i går sagde Zelensky, at han ikke søger at blive medlem. Den er død.

USA og Tyskland har i går i øvrigt nedlagt et forbud mod overførslen af polske mig-kampfly til Ukraine, for NATO vil, uanset hvad den russiske propaganda og dens medløbere påstår, ikke i krig med Rusland.

Jan Fritsbøger

Jørgen nej da de vil meget hellere føre krigen by proxy og holde sig selv fri,
men presset fra USA for at få Ukraine med er jo et faktum, det samme er indblandingen i Uraines indre anliggender, kan garantere at visse kredse i USA har et stærkt ønske om en krig imod Rusland som selvfølgelig skal foregår i Europa
og udvidelses processen har jo være i gang lige siden muren faldt, Ukraine er blot den sidste brik i det spil,
og at Zelenskyy ikke længere søger medlemsskab er da lidt sent, og selv du burde da kunne se at Zelenskyy faktisk ønsker at NATO eller Europa involverer sig direkte i krigen på Ukrainsk side.