Baggrund
Læsetid: 5 min.

Ekspert: Ruslands invasion af Ukraine er trådt ind i en ny fase, der minder om krigen i Tjetjenien

Flere hospitaler, skoler og børnehaver er blevet ramt af russiske angreb, og organisationer vil have undersøgt dem som krigsforbrydelser. Ifølge en militæranalytiker har Ruslands første plan fejlet, og derfor ser man nu større angreb mod byer
Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Esben Salling Larsen mener, at Rusland har begyndt en ny fase af krigen, der minder om den krigsførelse, man blandt andet så i krigen i Tjetjenien i 1990’erne, hvor hovedstaden Grosnyj blev ødelagt, og der var store menneskelige tab.

Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Esben Salling Larsen mener, at Rusland har begyndt en ny fase af krigen, der minder om den krigsførelse, man blandt andet så i krigen i Tjetjenien i 1990’erne, hvor hovedstaden Grosnyj blev ødelagt, og der var store menneskelige tab.

Evgeniy Maloletka

Udland
11. marts 2022

Denne uge var verden vidne til billeder fra et bombet børnehospital i det østlige Ukraine, hvor sårede gravide kvinder og børn blev evakueret ud fra murbrokkerne, og ukrainske soldater og hjælpearbejdere ydede førstehjælp.

Det er scener fra et af de seneste russiske angreb, som fandt sted i havnebyen Mariupol, selv om en midlertidig våbenhvile ellers skulle sikre, at civile havde mulighed for at flygte ud af byen. Indtil videre har angrebet kostet tre personer livet, og 17 personer er såret.

Den russiske invasion af Ukraine har varet i omkring to uger, og den seneste tid har flere organisationer meldt om angreb mod børnehaver, skoler og hospitaler. Især Mariupol har været hårdt ramt, og udviklingen har fået flere nødhjælpsorganisationer til at advare om en reel humanitær krise i byen, og de vil have undersøgt angrebene som krigsforbrydelser.

Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Esben Salling Larsen mener, at udviklingen er et tegn på, at Rusland har begyndt en ny fase af krigen, der minder om den krigsførelse, man blandt andet så i krigen i Tjetjenien i 1990’erne, hvor hovedstaden Grosnyj blev ødelagt, og der var store menneskelige tab.

»Der er et vippepunkt lige nu, hvor det er tydeligt, at Ruslands første plan er fejlet, og nu står man med en krigsførelse, der begynder at ligne det, vi har set i Groznyj, hvor de går efter at indtage byer ved at omringe dem og øge angrebene,« siger han og uddyber:

»Man har set flere raketangreb mod byerne, og når du skyder med den slags artilleri, så rammer du et større område, og så er det selvsagt ret ødelæggende. Når Rusland er begyndt på det, kan det være et tegn på, at man har taget en beslutning om, at man er villig til at acceptere et vist antal civile tab.«

Der har ligeledes været meldinger om, at Rusland bruger klyngebomber i Ukraine, og det er også set før i russisk krigsførelse. Amnesty International er en af flere organisationer, der tidligere har dokumenteret brug af klyngebomber ved russiske angreb i de syriske byer Homs, Idlib og Aleppo, hvor hundredvis af civile er blevet dræbt.

Brugen af klyngebomber er i strid med international ret, fordi det er et våben, der rammer bredt og vilkårligt og derfor med stor sandsynlighed vil ramme civile, hvis det bruges i tætbefolkede områder.

»Det er et af de mest forfærdelige våben for civilbefolkningen, fordi det lægger en bygning fladt ned, og så er der stort set ingen, der kan overleve,« siger Esben Salling Larsen.

En anden modstander

Der er dog en væsentlig forskel mellem krigen i Ukraine og de tidligere krige, Rusland har ført, og det er modstanderen, mener Esben Salling Larsen.

For modsat krigene i lande som Tjetjenien og Syrien, har ukrainerne vist sig at være en langt stærkere modstander, end Rusland havde forestillet sig. Det er ifølge militæranalytikeren også derfor, at Ruslands forsøg på at bruge separatister og rekruttere lokale til at kæmpe ikke har fungeret, selv om det er en strategi, landet har gjort brug af under andre krige.

»Ukraine har ageret som en stærk nationalstat, der ikke vil overgive sig, og når Ruslands fortælling er, at Ukraine ikke er en nationalstat, så smuldrer den. Ukrainerne har modbevist det narrativ, og derfor bliver Rusland mere og mere presset til at bevæge sig over til en militærstrategi med øgede angreb, som de tidligere har ført,« siger Esben Salling Larsen.

Ifølge ham har Rusland »fuldstændig fejllæst« sin modstander, når man forestillede sig, at man hurtigt kunne overtage styringen af landet.

»Rusland havde regnet med, at nationalstaten var lige så svag, som de steder, man ellers har ført krig, men det er den tydeligvis ikke.«

Men selv om der kan være tegn på, at Rusland er på vej i en ny strategisk retning med flere og større angreb, så kræver det en stor mængde ammunition og forsyninger af eksempelvis brændstof. Og der er Rusland udfordret, mener Esben Salling Larsen.

»Det vil tage tid at opbygge, fordi Rusland i den grad også er udfordret logistisk, fordi Ukraine er så stort et land. I Groznyj lavede man flere ugers artilleriforberedelse inden erobringen af byen. Det kræver opbygning af store lagre med ammunition og brændstof, men hvis Rusland vil vinde, er det potentielt den vej, det går.«

Klassisk russisk informationskrig

Efter angrebet på børnehospitalet i havnebyen Mariupol har Rusland afvist, at der er civile, der er blevet såret, og kalder det misinformation.

Jeanette Serritzlev er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med ekspertise i blandt andet strategisk kommunikation og propaganda, og hun kalder det et »klassisk mønster for Rusland«, at man forsøger at fordreje virkeligheden, når man fører krig.

Senest har Ruslands udenrigsminister afvist, at man har angrebet Ukraine, da han torsdag mødtes til fredsforhandlinger med den ukrainske udenrigsminister i den tyrkiske kystby Antalya, der ikke førte til nogen særlige fremskridt i forhold til at stoppe krigen.

»Man har ofte i russisk krigsførelse, såsom i Syrien, set, at benægtelse og bortforklaringer blive hyppigt brugt. Når Rusland bliver taget i en løgn, finder man bare en forklaring på det. Lige så snart, der er meldinger og beviser for, at Rusland har begået angreb mod civile, intensiveres informationskrigen,« siger hun.

Det er ifølge hende det, man ser ske i Ukraine lige nu, fordi Rusland er udfordret, og det er kommet bag på Putin, hvor svært det er at vinde krigen. Jeanette Serritzlev nævner et eksempel på benægtelse fra tidligere på ugen, hvor præsident Putin udtalte, at der ikke var russiske værnepligtige i Ukraine, men da Ukraine kort tid efter tilfangetog netop russiske værnepligtige, gik det russiske forsvarsministerium ud og sagde, at det var en fejl, og at man vil retsforfølge de personer, der er skyld i, at de er blevet sendt afsted.

Jeanette Serritzlev har observeret en ny drejning i den russiske informationskrig, hvor propagandaen er intensiveret både internt i Rusland og udadtil. Hun nævner blandt andet, at tonen og framingen hos de russiske medier som Russia Today og Sputnik er blevet en anden sammenlignet med de første dage af krigen.

»I begyndelsen forsøgte Russia Today at portrættere sig selv som mere objektiv og beskrivende, og nu er man rykket over til, at det er tydeligt, at man direkte viderebringer virkeligheden fra det russiske styre. Man forsøger hele tiden at frame det som en forebyggende krig, og hver gang der sker noget, er det ukrainernes egen skyld. Den strategi vil fortsætte, i takt med at der kommer flere angreb.«

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Ole Rasmussen

Udviklingen viser det, som Vesten har dokumenteret, demonstreret, afsløret ud over alle grænser, fx i Vietnam, Afghanistan, Irak. Putin så det ikke!

Et land og et folk kan ikke vindes via fuldskala invasion, konventionel krigsførelse.

Med et overmål af konventionelle våben er det muligt at bombe et land og en verdensdel tilbage til stenalderen og magteliten (uanset om det er koldkrigere på den ene eller anden side af det, der burde have været fortidens jerntæppe) kan muligvis vinde opbakning internt i egen lejer med øvelsen for en tid.

Men udfordringen er at få sig viklet sig ud af krigen med dens konsekvenser igen.

Det tog tyve år at komme ud af Afghanistan! Prisen, blodet, ofrene er gigantisk.

Biden stod ekstremt dårligt, bl.a. p.gr.a. konsekvenserne af Mellemøstkrigene.

Putin har givet de vestlige ledere den perfekte ydre fjende med sit demente overfald på Ukraine. Biden, EU, Nato kunne aldrig have gjort det bedre.

Nu kører det for eliten igen i Vest.

Spørgsmålet er, hvordan Putin kommer ud af blodbadet, uden at Rusland bryder sammen.

Det kan blive grimt.

Resultatet bliver endnu et bevis på, at krigens midler ender op som det modsatte af det, de var tænkt som.

Der er sat fuld damp på oprustningen i Vest nu. Men læren af Putins krig vil blive den samme, som den Vest allerede vidste fra sine egne, at oprustning ikke fører til andet, end cementeringen af en dødssyg form for konstrueret social realitet, kold krig, potentiel krig, fortrængning af opmærksomheden fra de virkelige problemer, skabelse af nye langt værre problemer, katastrofer osv.

I flugt fra de virkelige problemer, en livsform og livsstils konflikt med sine livsbetingelser, har denne livsform, livsstil, en uhyggelig evne til at skabe den realitet, sociale konstruktion af en realitet, der lever ved konflikten, dens iboende dynamik.

I flugt fra sig selv skaber mennesket kunstige konflikter, dvs. for at fortrænge de egentlige udfordringer med kunstige, der tenderer med at vokse mennesket over hovedet, så det ender op i endnu mere lort, end det, som mennesket forsøgte at fortrænge fra opmærksomheden med øvelsen.

Der kan skrives tykke tykke historiebøger om eksempler på denne dynamik. Men det er ikke historie, ikke endnu, det eksempel som Putin har indledt d.24 februar i år.

Tjetjenien blev bombet langt tilbage.

Opmærksomheden omkring Ukraine er langt større.

Rusland vil ikke kunne leve med bevidstheden om, at Ukraine bombes tilbage til stenalderen.

Jeg skelner mellem "realitetens konflikt og konfliktens realitet" og kan se forskellen over alt: https://www.google.com/search?q=realitetens+konflikt+vs+konfliktens+real...

David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen og Anders Graae anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Gud nåde trøste indbyggerne i Kyiv, Kharkiv og andre Ukrainske storbyer, hvis russerne vælger at benytte model Grosnyj. Den tjetjenske hovedstad blev bombet fuldstændig flad for godt 20 år siden.

Indtil nu har det været svært at gennemskue om russernes bombardementer af civile mål er et udtryk for kalkuleret terror eller en kombination af teknologiske begrænsninger og almindelig russisk uduelighed.

Det er ingen kunst, at lægge en hel storby ned. Det kræver blot at man har kanoner, granater og missiler nok. Og det har russerne.

Peter Beck-Lauritzen og Steen Ole Rasmussen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Håber "bænkene" stadig står i Nürnberg og ukrainerne stiller med personalet til retsforfølgning.