Analyse
Læsetid: 5 min.

EU enes om mere forsvar, men ikke om mindre russisk energi

På krisetopmøde udvider EU’s forsvars- og udenrigsministre det europæiske forsvarssamarbejde med et ’strategisk kompas’, men der er stadig dyb uenighed, om Europa kan droppe den russiske energi, der finansierer Putins krig
På mandagens krisetopmøde i Bruxelles var der blandt de europæiske forsvars- og udenrigsministre stor opbakning til videreudvikling af det europæiske forsvarssamarbejde. Med den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock (i midten), i spidsen ønsker tyskerne på mange måder at gå forrest i den nye europæiske sikkerhedsarkitektur.

På mandagens krisetopmøde i Bruxelles var der blandt de europæiske forsvars- og udenrigsministre stor opbakning til videreudvikling af det europæiske forsvarssamarbejde. Med den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock (i midten), i spidsen ønsker tyskerne på mange måder at gå forrest i den nye europæiske sikkerhedsarkitektur.

Johanna Geron

Udland
22. marts 2022

Enigheden virkede overvældende, da de europæiske forsvars- og udenrigsministre mandag indfandt sig i Bruxelles til et uformelt krisetopmøde op til torsdagens multikrisemøde, hvor både EU-, NATO- og G7-spidserne vil indfinde sig i EU-hovedstaden.

På skift fordømte forsvars- og udenrigsministrene Ruslands overfald på Ukraine og ’Putins krigsforbrydelser’. De fleste betonede, at hårdere sanktioner mod Rusland ikke må være tabu. Og generelt var der enighed om, at Europa er tvunget til at skabe en koordineret oprustning for at forsvare sig, efter Putin fundamentalt har ændret Europas sikkerhedsarkitektur.

»For Danmark er alt på bordet,« lød det i samme tone fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der foreslog helt at lukke europæiske havne for russiske skibe.

Men trods enigheden i udgangspunktet endte mødet med relativt beskedne fremskridt målt ud fra omfanget af udfordringer. Det gælder ikke mindst det store spørgsmål om en europæisk embargo mod den russiske energi, som i vidt omfang finansierer krigen mod Ukraine.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Enes om mere energi fra Rusland? Det bestemmer EU vist ikke, snarere Putin!
Glem ham og energien derfra og kom så igang med alternativerne!

Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Af hensyn til sit eget gigantiske overforbrug nægter EU at holde op med at støtte Putins krigsforbrydelser via opkøb af gas og betaling med 850 000 000 euro om dagen.

En tredjedel af verdens hvedeproduktion, Ruslands og Ukraien, falder ud af verdensmarkedet på grund af krigen. EU kan afhjælpe den kommende hungersnød i Mellemøsten og Afrika ved øjeblikkeligt at stoppe al støtte til den ekstremt uøkonomiske animalske produktion, og omlægge anvendelsen af foderproduktioen til produktion af brødkorn. Et dansk svin konsumerer eksempelvis 5 gange mere mad af konsumkvalitet, end det udgør for mennesker. Hvad kan EU blive enige om i den anledning? Jo, man inddrager de braklagte jorde i foderproduktionen igen. På tva nævnes dette gigantiske svigt ikke. I stedet lader man en minister og DN begræde tabet af braklagt jord!

Man er lynhurtigt blevet enige om at indlede den største militære oprustning i Europa set siden II. verdenskrig, vel vidende at ikke kun Putin vil tabe på krigen, men krigen selv endnu en gang vil afsløre sig som taber og at ingen nok så hurtig oprustning vil kunne nå at ændre på denne krises udvikling. Når krigen er slut, vil det stå klart, at krigen med dens midler har tabt, og at oprustningen er meningsløs!

Økonomisk og militær oprustning, dvs. magtbegær, har ført koldkrigeren på begge sider af det hedengangne jerntæppe ud i den situation, hvor en despot på den ene side udsteder den perfekte undskyldning for at kortslutte de sidste velfungerende neurale netværk på den anden side.

Krigen er ikke ny, men vore medier og politikere lader som om:https://www.google.com/search?q=Europa+er+i+krig+steen+ole+rasmussen&biw...

Torben Arendal, Lene Basballe, Inger Pedersen, Alvin Jensen, Mogens Holme og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Orbán og min bare. Hvis han tror, at han både kan få billig energi og fred fra Rusland, så burde han nok melde sig ud af EU, og tilbage til Rusland, så kan han se, hvad han får. Ingen hjælp fra EU til ham, hvad han så vil gøre, når han ikke får sine millioner af Euro, for kun at lave ballade? Jeg ved ikke om han kan undvære EU, men jeg tror at EU kan undvære ham. Han ville have en fordel, hvis han meldte sig tilbage til Rusland, så kan han lave den uro i sit retssystem han vil, og han sidder lige så (u)sikkert på magten som Putin gør. Jeg giver lige så lidt for Orbán som for Putin, og sidst nævnte hører, efter min mening hjemme på den nordligste kyst af Sibirien, og da han elsker at vinterbade, er der jo plads nok til ham, og så behøver han vel ikke mere tøj, end en T-shirts og et par under bukser, sidst nævnte er et spørgsmål om anstændighed. Han behøver jo ikke, at få mad og andet luksus med, for han mener jo, at de stakkels ukrainere kan leve på den måde, hvis de kan, så kan han vel også, han er sej, hvis han overlever i over seks uger, han skal jo ikke være bange, for han får jo ikke at få en bombe i hovedet. Ironi kan forekomme.

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

"To afgørende spørgsmål efter en dramatisk mandag er derfor: Er EU-landene villige til at betale prisen? Og tør Tyskland gå i front? Eller vil Putin lykkes med sit forehavende: at splitte EU yderligere?"
citat fra artikel

Det er jo en hel nytårs quiz, hvis ikke emnet havde været så
forfærdende alvorligt:

Spørgsmål 1: Vi beslutter disse spørgsmål med konsensus, så spørgsmålet
er, om alle 27 EU lande er villige til at betale prisen - svaret er NEJ.

Spørgsmål 2: Tør Tyskland gå i front - [med afvikling af russisk gas] -
svaret er NEJ

Spørgsmål 3: Besvarelse af det sidste spørgsmål om yderligere splittelse
blandt EU landene, afhænger helt af om Putin får nedkæmpet Ukraine -
og i givet fald hvor hurtigt.
Hvis det lykkes for Putin, at indsætte en marionet-regering i Kyiv,
så varer det ikke så længe før flere EU lande vil re-boote forholdet
til Rusland - vi kan jo ikke sanktionere i al evighed, vel ??

Hvis Rusland og Ukraine indgår en fredaftale, så falder flere
EU lande også hurtigt til patten igen -
så svaret vil være JA i disse 2 situationer.

Hvis omvendt Ukraine går all in, og Volodymyr Zelenskyy kan
opretholde sin regering på ukrainsk jord - allerhelst i Kyiv -
så vil de 27 EU lande kunne holde sammen i længere tid.

Men selvfølgelig kan Putin lokke mindst 1 regeringsleder ud af
sammenholdet ved at vifte hende eller ham om næsen med et
gedigent Euro beløb.
I nogle lande måske i form af billig energi og råvarer.
I andre lande måske i form af kontante indskud på diverse off-shore konti.

Ja, så har eu - sammen med nato valgt krigens vej. Ikke uden grund at dem der vil fred har problemer med dem.

Frederik Schwane

EU har stadig valgt forsvarets vej. Ikke angrebets. Deri er en ekstrem vigtig forskel.

Den dag russerne står på Bornholm, og der kom er "gamle forladere" at forsvare os med. Den dag forstår vi nok, at det er vigtigt at kunne forsvare os selv og vores børn. Men da er det for sent.