Førende flygtningeekspert: Danmark bør holde sig klar til at modtage 100.000 ukrainske flygtninge

I takt med den brutale ødelæggelse af byer som Mariupol har Ruslands krig mod Ukraine skabt den suverænt største flygtningekrise og den største humanitære krise i Europa siden Anden Verdenskrig. Og det ser ud til at blive markant værre.

Under mandagens krisemøde mellem de europæiske forsvars- og udenrigsministre i Bruxelles udtalte Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock fra De Grønne, at der »inden for de næste uger« efter alt at dømme vil være kommet op mod otte millioner flygtninge fra Ukraine til EU. Og at EU derfor er både praktisk og moralsk forpligtet til akut at skabe en »luftbro« for ukrainerne ud i hele Europa, så de østeuropæiske lande aflastes.

Langt større end 2015

I dag – en lille måned efter det russiske overfald på Ukraine – befinder der sig allerede over tre millioner ukrainske flygtninge i EU, og dagligt er der fortsat op mod 150.00 mennesker, herunder især kvinder og børn, som flygter fra det krigshærgede land. Internt i Ukraine er der omkring ti millioner flygtninge – især blandt disse internt fordrevne formodes millioner at bevæge sig mod EU-nabolande som Polen, Slovakiet og Ungarn samt ikke-EU-landet Moldova.

»Der ankommer lige nu flere flygtninge i EU hver uge, end der gjorde i hele 2015. Vi taler altså om en langt, langt større udfordring end i den sidste flygtningekrise, og vi må handle solidarisk – nu,« siger Gerald Knaus, der leder tænketanken Europæisk Stabilitetsinitiativ (ESI).

Efter Knaus i 2015 lagde fundamentet for flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet, er han blevet en af Europas mest indflydelsesrige flygtningeeksperter. Det bekræftes i disse dage af, at den tyske regering i skikkelse af Annalena Baerbock har taget hans forslag til sig: At skabe en pendant til luftbroen i 1948-49, hvor Sovjetunionen afskar Vestberlin fra Vesteuropa og dermed tvang vestmagterne til i minuttakt at flyve nødhjælp ind til vestberlinerne.

»Det var Vestens første store moralske sejr i den første kolde krig. Nu står vi i en ny kold krig med Rusland og må skabe en ny luftbro, denne gang med mennesker,« siger Knaus til Information over telefonen fra Paris, hvor han befinder sig i anledning af det franske EU-formandskab.

»Putin regnede med, at den enorme flygtningestrøm ville udløse kaos i EU. Men indtil videre har vi oplevet overstrømmende solidaritet. Det rækker bare ikke. Med den omfattende terror i Ukraine virker det realistisk, at op mod en fjerdedel af ukrainerne vil flygte ud af landet i de kommende uger. Det skal vi agere på nu og ikke vente på et sammenbrud, hvor vi kun kan reagere.«

Indtrængende appel

Frankrig, Tyskland og Rumænien arbejder allerede på at oprette en hjælpeplatform i det lille ukrainske naboland Moldova, som kan agere som mønster for en større luftbro. Men i absolutte tal står Polen med den suverænt største udfordring og yder med Knaus’ ord en »fantastisk indsats«. I krigens første måned har Polen modtaget over to millioner flygtninge, og alene i Warszawa er befolkningstallet vokset med en femtedel.

De ukrainske flygtninge i Polen får adgang til arbejdsmarkedet og til sundhedssystemet, de tildeles omkring 500 kroner i velkomstpenge, og børn får cirka 800 kroner i børnepenge om måneden. Derudover må de indtil videre selv sørge for livets ophold. Internationale medier beretter om, at de fleste flygtninge er på desperat udkig efter et job, men at mange fra den første bølge af flygtninge opholder sig hos ukrainske venner og bekendte, der har slået sig ned som gæstearbejdere i Polen.

I den kommende strøm af flygtninge vurderer Gerald Knaus, at der vil komme flere fattige ukrainere med ringe netværk i EU-landene. De vil altså få stærkere brug for at blive samlet op. Og de vil forstærke tendensen i Østeuropa og efterhånden også Tyskland: At der appelleres indtrængende til civilsamfundet om at optage flygtninge, i takt med at flygtningecentre, tomme hoteller og andre større lokaliteter fyldes op.

I nødens stund

Med ideen om en solidarisk luftbro følger ikke et nyt slagsmål om fordeling af flygtninge eller om asylsystemet i EU, for det skal ske på frivillig basis, betoner Gerald Knaus. Den store forskel i forhold til den seneste flygtningekrise er nemlig, at EU har aktiveret den såkaldte »midlertidige beskyttelsesmekanisme«, som giver de ukrainske flygtninge ret til at opholde sig og arbejde i alle EU-medlemslande. De kan altså flytte derhen, hvor de har bekendte eller job- og boligmuligheder.

»Det er stærkt opmuntrende, at EU her i nødens stund har truffet den historiske beslutning om at bruge den midlertidige beskyttelsesmekanisme,« siger han.

»Det danner grundlaget for de to vigtigste ting, vi nu skal sikre: Vi skal sørge for, at der er tilstrækkeligt med nationale, regionale og lokale tilsagn til at optage flygtninge – om det så er fra byer som Madrid, regioner som Wallonien eller lande som Holland. Dernæst må vi så sørge for transporten, også med hjælp fra private flyselskaber.«

– Men hvem kan garantere, at flygtningene vil stige om bord på et fly mod København eller Lissabon?

»Vi kan altså ikke tvinge nogen. Men vi kan sige, at alle, der stiger om bord i et af omfordelingsflyene er garanteret tag over hovedet og skolegang til deres børn, der hvor de ankommer. Vi er i EU tvunget til solidarisk at give dem tilbuddet.«

To procent ukrainere

I denne ånd appellerer Gerald Knaus til en ’Macron-Scholz-pagt’, altså til den franske og tyske statsleder, som netop nu sidder med henholdsvis EU- og G7-formandskabet. Og han betoner, at målet op til krisetopmøderne i EU, G7 og NATO torsdag og fredag i Bruxelles bør være, at også G7-lande som Storbritannien, USA og Canada er med til at løfte flygtningebyrden.

I dette solidariske løft udtalte Annalena Baerbock mandag, at selv mindre EU-lande må tage »flere hundredtusinder«. Hvis man regner procentuelt på det, vil otte millioner ukrainere udgøre knap to procent af EU-27’s samlede befolkning på 447 millioner. Hvis Danmark procentuelt skulle tage knap to procent, ville det betyde, at op mod 120.000 ukrainere skulle finde ophold i Danmark.

Men så snævert kan regnestykket ikke sættes op, mener Gerald Knaus. For det første vil et naboland som Polen fortsat have langt flere flygtninge. For det andet kan de ukrainske flygtninge frit søge til regioner i EU, hvor det er til at få bolig og arbejde. Alligevel kan Danmark ikke undslå sig sin solidariske pligt i den europæiske konfrontation med Putins forsøg på at destabilisere EU med flygtninge, mener Gerald Knaus.

»Sverige har med en god portion realisme talt om 200.000 ukrainske flygtninge,« siger han.

»Hvis jeg var dansk politiker, ville jeg holde mig klar til at modtage mindst 100.000 ukrainere.«

Kampen om pengene

For de enkelte ukrainske flygtninge er et akut problem, at de har tømt bankbogen og taget ukrainske hryvnia i kontanter med sig på flugten. Men som regel kan de ikke få dem vekslet i de europæiske banker, fordi den ukrainske nationalbank ikke længere tilbyder de europæiske banker at veksle hryvnia tilbage til dollar eller euro. EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank arbejder her på en løsning, hvor ukrainerne kan veksle hryvnia i et begrænset omfang – og EU-institutionerne tage tabet på deres kappe.

På det større plan vil penge i Gerald Knaus’ øjne også blive et af de store slagsmål.

EU-Kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen har godt nok lovet at »mobilisere milliarder af euro« til at forsyne flygtninge i EU. Og Financial Times citerer flere økonomer for, at den økonomiske udfordring ved at optage flygtninge er »kontrollerbar« – ikke mindst fordi mange flygtninge vil lande i europæiske lande og områder med mangel på arbejdskraft. Selv i Polen vurderes det, at landet »kun« vil bløde mellem 0,7 og 1,4 procent af det polske BNP ved at huse 2,5 millioner flygtninge mellem et halvt og et helt år.

Desuden er det stadig uklart, hvor megen hjælp landet overhovedet vil kræve fra Bruxelles. Polen befinder sig nemlig i en bitter strid med EU om den betrængte polske retsstat – og om store milliardbeløb, som EU-Kommissionen truer med ikke at udbetale til landet.

Her må vi i Gerald Knaus’ øjne for alt i verden skille de to ting ad.

»Polen skal støttes rundhåndet i denne utrolige krise. Men midlerne skal gives uafhængigt af retsstatsstriden, så den polske regering ved, at vi ikke ofrer EU’s retsstatsprincipper. Det ville glæde Putin – og være fatalt for Europa,« siger Knaus.

»EU skal stå sammen om de økonomiske konsekvenser af denne flygtningekatastrofe. Fra Irland til Slovakiet, fra Portugal til Finland ser jeg det sammenhold lige nu. Blandingen af empati og organisation kan flytte bjerge. Det får vi brug for, for vi er tvunget til at svare på Putins kynisme og terror mod Ukraine med humanitet. Selv om det vil koste en del af vores velstand.«