Daværende præsident Donald Trumps bestræbelser på at omstøde Joe Bidens valgsejr under en kongressamling den 6. januar 2021 fortsætter med at kaste en skygge over hans chance for et politisk comeback ved midtvejsvalget til Kongressen i november og præsidentvalget i 2024.
Et kongresudvalg, der undersøger Trump og hans rådgiveres mulige lovbrud, er nu tæt på at anbefale Bidens justitsminister, Merrick Garland, at rejse sigtelse mod ekspræsidenten for at have »obstrueret officielle procedurer i Kongressen og begået svig mod forbundsstaten«.
Og i en overraskende udvikling mandag gav en forbundsdommer i Californien sin fulde opbakning til undersøgelsesudvalgets argument om, at Trumps utrættelige, men forgæves bestræbelser på at overbevise vicepræsident Mike Pence om egenhændigt at udpege Trump-loyale valgmænd fra en håndfuld delstater, som Biden havde vundet, formentlig var en overtrædelse af loven.
Og så er det faktisk ikke helt usandsynligt at amerikanerne vælger Trump én gang til :(