Krig i Ukraine
Læsetid: 3 min.

Fredsforhandlingerne er trådt ind i en ny og lovende fase

Ukraine og Rusland afsluttede tirsdag fredsforhandlinger i Istanbul, og det tyder på betydelige fremskridt. Nye løsningsforslag er kommet på bordet, og Rusland vil begrænse den militære aktivitet i hovedstaden Kyiv, hvor der har været kampe i over en måned
Den ukrainske forhandler Mykhailo Podolyak (t.h.) omringet af journalister efter fredsforhandlinger med Rusland mandag og tirsdag i Istanbul. Forhandlingerne er inde i en lovende fase med indrømmelser fra begge parter. 

Den ukrainske forhandler Mykhailo Podolyak (t.h.) omringet af journalister efter fredsforhandlinger med Rusland mandag og tirsdag i Istanbul. Forhandlingerne er inde i en lovende fase med indrømmelser fra begge parter. 

Sha Dati Xinhua

Udland
30. marts 2022

De seneste fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland har ført flere væsentlige fremskridt med sig. Det stod klart tirsdag eftermiddag, da parterne afsluttede forhandlingerne, som har været i gang i Istanbul siden mandag.

For det første vil Rusland skære »drastisk« ned på militær aktivitet i Kyiv og byen Tjernihiv i det nordlige Ukraine. Det meddelte den russiske viceforsvarsminister Alexander Fomin ifølge Ritzau og begrundede beslutningen med, at den skal »øge den gensidige tillid og skabe de nødvendige forhold for videre forhandlinger«.

Ifølge den russiske chefforhandler Vladimir Medinsky har forhandlingerne været »meningsfulde«, det bliver bakket op af de ukrainske forhandlere, der mener, at et møde mellem Zelenskyj og Putin vil være muligt efter de nye fremskridt.

Dermed tegner det til, at parterne nærmer sig hinanden. Ifølge Isabel Bramsen, fredsforsker og viceleder for Freds- og konfliktvidenskab på Lunds Universitet, tyder udmeldingerne på »et enormt fremskridt«:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

Dem der tror at Putin er gået ind i Ukraine for at lave en aftale, læser den russiske præsident helt forkert. Han gik i krig for at vinde.

Derfor tror jeg at masseødelæggelsesvåben er det næste skridt rettet især mod præsident Zelensky, for en gang for alle, at vise hvem der bestemmer og vinder krigen.

Steen Ole Rasmussen

Jacob
Hvis han bruger masseødelæggelsesvåben som konsekvens af sit nederlag, så taber han 100 %!
Lige meget hvad, så er det et nederlag for krigen som politisk metode, der har tabt.
Dem, der håber på oprustningens fordele for dem, her hos os, vil ikke indrømme det.
I stedet taler de i stride stømme og mod al logik, som om at det fra nu af handler om oprustning, magtkoncentration hos de højtflyvende her hos os.
Det gør det ikke!

Steen K Petersen, Anders Graae, Carsten Munk, Ervin Lazar, Mogens Holme og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Våbenhviler indgået med Rusland har ikke de bedste forudsætninger.
Tænk på Syrien..

Det er meget muligt, at man fra russisk side blot benytter lejligheden til at omgruppere sine styrker.

"For syriske Rami Zayat er den russiske drejebog i Ukraine langt henad vejen en gentagelse af den borgerkrig, han levede i i årevis i Syrien.

Og når Rusland i øjeblikket forsøger at forhandle en fredsaftale med Ukraine er han skeptisk.

I Syrien forhandlede russerne den ene våbenhvile efter den anden. Der blev lavet aftaler om humanitære korridorer. Og Rusland lovede flere gange at trække størstedelen af deres tropper og kampfly tilbage fra Syrien.

De våbenhviler brød alle sammen. De humanitære korridorer blev ofte angrebet. Og de russiske tropper er stadig i Syrien.

- Der var mange våbenhviler, som slet ikke var våbenhviler. De meldte en våbenhvile ud, og så kunne vi høre dronerne flyve over for at udpege nye mål under våbenhvilen, og så begyndte bombardementerne igen. Det var bare en chance for dem til at forbedre deres militære position, siger Rami Zayat, der har et sidste råd til dem, der forsøger at få en fredsaftale i Ukraine:

- Jeg ville personligt ikke stole på noget, russerne siger. Så det vigtigste er, at der er nogle uafhængige folk til at monitorere en eventuel aftale. Ellers tror jeg bare, det ender som de fleste aftaler i Syrien."

https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-skuespillere-og-falske-flag-den...

Erik Fuglsang, Inger Pedersen, Finn Jakobsen, Jakob Bonde og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Ud over, at jeg er enig med Eva S, mener jeg, det kan være relevant at drage en parallel imellem den aktuelle russiske erobringskrig og den israelske ekspansion i 1967. Vi har set, at Israel har ignoreret utallige FN-resolutioner imod besættelserne. Vi ser også, at Israel stille og roligt annekterer store dele af Vestbredden gennem diverse bosættelsesprojekter. Og gentane gange bombes Gaza synder og sammen. Alligevel er 'verdenssamfundet' helt og holdent støttende overfor Israel. Ingen boykot, ingen udelukkelse fra internationale sportsbegivenhed.
Israels begrundelse for ekspansion og erobringskrig var at beskytte nationen.
Sådan noget kan jeg gøre med Ukraine, har Putin sikkert tænkt.

Inger Pedersen

Finn Jakobsen

Jeg er i al almindelighed ikke tilhænger af konspirationsteorier.

Men KAN det tænkes, at USA undercover (ikke kun Trump) egentligt er RET godt tilfreds med Putin og hans styre- med den hensigt på et tidspunkt og mere eller mindre officielt at indgå en fælles front mod Kina???

Skal vel tilføjes, at Kina efter sigende er i besiddelse af en ganske stor del af USAs gældsbeviser til dækning af ganske store underskud på statsfinanserne gennem mange år.
En ganske penibel situation, må man vel sige...

Finn Jakobsen

Inger Pedersen:

Jeg tror, at USA tænker i konkurrencetermer. På det økonomiske område ses Rusland ikke som en relevant konkurrent, højest som en betydningsfuld kilde til råvareleverancer. Anderledes er Rusland militært qua en enorm ødelæggelseskraft en trussel i USA's øjne.
I øvrigt er det påfaldende, at langt størstedelen af 'oligarkernes' kapitaltransaktioner foregår i det skjulte via skattely og anonymitet for ejerkredsen. Det er frustrerende at se, at dette tema er meget underbelyst i offentligheden, da det undergraver den officielle sanktionspolitik. Man burde gribe nælden om oden og internationalt indføre krav om, at alle kapitaltransaktioner skal ud af mørklægning og ind i en transparent ejeridentifikation - så vil oligarkerne få vanskeligere ved at sno sig som ål i mudder.

Eva Schwanenflügel

@ Finn Jacobsen

Nemlig!

Men man er ikke interesseret i at lave love, der lukker skattehuller.
Vestens egne oligarker har for meget på spil.. Også i Danmark.

"Den økonomiske lighed i Danmark er ikke så stor, som vi tror. Tager man velstandsfordelingen med i beregningen er Danmark et mere ulige land end Storbritannien og i liga med Namibia og Zimbabwe, skriver Paul Tiedemann, økonom."

"Danmark er mere ulige end vi tror"
https://www.altinget.dk/artikel/oekonom-danmark-er-mere-oekonomisk-ulige...

It's the economy, stupid.

Eva Schwanenflügel

Jeg fik (desværre) ret:

"Rusland lovede militær nedtrapning, men de har angrebet os hele natten"
https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-03-30-rusland-lovede-militaer-nedtrap...