Baggrund
Læsetid: 4 min.

International domstol undersøger potentielle krigsforbrydelser i Ukraine – men det bliver vanskeligt at stille Putin til ansvar

Flere mener, man bør stille Rusland for en krigsforbryderdomstol, og Den Internationale Straffedomstol har iværksat en efterforskning af potentielle krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Men er det overhovedet muligt? Information giver et overblik
Der er flere veje at gå for at stille de rette retligt til ansvar for de forbrydelser, der foregår i Ukraine lige nu.

Der er flere veje at gå for at stille de rette retligt til ansvar for de forbrydelser, der foregår i Ukraine lige nu.

Bulent Kilic

Udland
19. marts 2022

I løbet af de seneste uger er angreb mod civile mål i Ukraine taget til, og især den omringede havneby Mariupol har været hårdt ramt, hvor tusinder af mennesker har mistet livet ved angreb mod skoler, hospitaler og kulturbygninger.

Flere lande og organisationer har fremført, at man bør stille Rusland og Vladimir Putin for en krigsforbryderdomstol, og lande som Storbritannien og Tyskland er begyndt at indsamle bevismateriale til internationale straffesager. Ved britiske lufthavne og togstationer er der sat opslag op, hvor der opfordres til, at man henvender sig til britisk politi, hvis man har været vidne til krigsforbrydelser.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) meddelte tidligere på måneden, at man vil undersøge potentielle krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine.

»Der er begrundet mistanke om, at både krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden har fundet sted,« sagde Den Internationale Straffedomstols chefanklager, Karim Khan.

Men hvad er mulighederne for at straffe Rusland og præsident Putin?

Mikkel Jarle Christensen, professor MSO i retssociologi med speciale i international strafferet på jura ved Københavns Universitet, fremhæver flere spor, man kan følge, som alle har sine udfordringer. ICC kan føre sager, man kan forsøge at oprette et krigsforbrydertribunal, eller sagerne kan køre i det ukrainske og russiske retssystem.

Men overordnet mener han, at det vil være vanskeligt at føre en sag direkte mod Putin, fordi det er svært at koble præsidenten og andre højtstående ledere til de krigshandlinger, der sker i Ukraine.

»Der skal være en hel konkret sammenhæng mellem, hvad der foregår på jorden, og hvad Putin har sagt i Kreml, og det kan være kompliceret at bevise. De højtstående ledere vil ofte forsøge at dække deres spor og eventuelt skubbe ansvaret hen på de lavt rangerede kommandører.«

»Det vil nok nærmere være de krigsfanger, såsom de officerer og menige soldater, der nu er på ukrainsk territorium, der vil blive ført sager imod ved både nationale og internationale domstole. Det er langt sværere at føre sag imod de mistænkte i Rusland,« siger han.

Straffedomstolens muligheder

Begynder vi med Den Internationale Straffedomstols handlemuligheder, er den første udfordring løst. Som udgangspunkt ville ICC ikke kunne gå ind i sagerne, fordi hverken Rusland eller Ukraine skrev under på Rom-statutten, som grundlagde ICC. Men fordi Ukraine frivilligt har sagt, at man gerne vil have, at ICC får ansvar for sagerne, har domstolen kunnet indlede undersøgelser.

ICC kan føre sager efter international ret for enten angrebskrig, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, og det er ifølge Mikkel Jarle Christensen ikke utænkeligt, at der vil blive ført sådanne sager.

Dog kan ICC ikke efterforske sager for angrebskrig, også kaldet aggression, fordi det lige på det punkt kræver, at begge parter godkender det. Her er det ikke nok, at Ukraine giver lov til, at ICC igangsætter undersøgelser. Rusland skulle også acceptere ICC’s myndighed.

»Det kunne ellers være en måde at ramme Putin på, men dengang man forhandlede protokollen for ICC, pressede stormagter såsom Canada, Storbritannien og Frankrig på for at få nogle meget snævre regler for domstolens myndighed,« siger Mikkel Jarle Christensen.

En anden mulighed ville være, at FN’s Sikkerhedsråd indbringer sagen for retten, men der vil Rusland med al sandsynlighed nedlægge veto.

Oprettelse af et tribunal

Ifølge Mikkel Jarle Christensen har dette punkt skabt debat i forskerkredse inden for folkeret, fordi nogle mener, det giver anledning til at oprette et midlertidigt krigsforbrydertribunal: en domstol, der er oprettet til at behandle en specifik sag. Det har man tidligere gjort i forbindelse med krigsforbrydelser i Rwanda og det tidligere Jugoslavien, og med det såkaldte Nürnberg-tribunal, der blev oprettet efter Anden Verdenskrig, hvor en lang række topnazister blev dømt for krigsforbrydelser.

En gruppe af forskere har i en fælles erklæring udtrykt, at det er på tide at oprette en særlig domstol »for at hjælpe med at slå Putins afskyelige forsøg på at ødelægge freden i Europa tilbage« og signalere, at man ikke vil tolerere handlingerne.

Ifølge gruppen bør tribunalet »efterforske og tiltale individer, som har begået forbrydelsen at udøve aggression mod Ukraines territorium, herunder dem som materielt har støttet, eller som har lagt grundlaget for udførelsen af forbrydelsen«.

Et af modargumenterne for at oprette et sådant tribunal er ifølge Mikkel Jarle Christensen, at det vil være vanskeligt at føre sagerne, fordi det vil være tæt på umuligt at samarbejde med Rusland og få udleveret mistænkte krigsforbrydere, herunder Putin.

»Derudover er der kritik af, at det er alt for selektivt og kan være svært at retfærdiggøre, fordi det igen er Vesten, der kommer og siger, hvad der er rigtig og forkert. Men hvad så med invasionen af Irak og Afghanistan og andre potentielt ulovlige krige, som blandt andre Vesten har ført, men hvor der ikke er oprettet et tribunal?« forklarer professoren.

Støtte til nationalt retssystem

Et andet spor, der kan komme i spil for at retsforfølge Rusland, er, at der bliver ført sager nationalt. Det kræver, at Ukraine står tilbage som en selvstændig stat med et fungerende retssystem. Her kan man fra international side assistere med blandt andet dommere og økonomisk hjælp. Det har man blandt andet set i lande som Kosovo og Bosnien.

Det kan ifølge Mikkel Jarle Christensen være altafgørende for et land, der potentielt kan have mistet ekspertisen i retssystemet, fordi folk enten er blevet dræbt i krigen eller er flygtet fra den.

»Men det vil sandsynligvis være de mere lavthængende frugter i Ukraine, der kan føres sager imod og ikke de store fisk i Rusland.«

Skal der føres sager i Rusland, vil det kræve, at der kommer et nyt styre til, der ønsker at stille den forhenværende regering til ansvar.

»Det er der langtfra tegn på lige nu,« fastslår Mikkel Jarle Christensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen K Petersen

"Derudover er der kritik af, at det er alt for selektivt og kan være svært at retfærdiggøre, fordi det igen er Vesten, der kommer og siger, hvad der er rigtig og forkert. Men hvad så med invasionen af Irak og Afghanistan og andre potentielt ulovlige krige, som blandt andre Vesten har ført, men hvor der ikke er oprettet et tribunal?".

Ja hvorfor mon, det hænger nok sammen det helt store hykleri, at USA ikke anerkender den internationale straffedomstol, USA kalder den en kængurudomstol, mere pineligt kan det da ikke blive.

https://www.zetland.dk/historie/s8yvKVda-aO0E1wr0-d0862

Anne Højholt, Per Dørup, Inger Pedersen, Alvin Jensen og Per Larsen Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Heller ikke krigen i Ukraine er sort-hvid.
Her er et interview med en pensioneret USA-general, som argumenterer for nødvendigheden af selvransagelse og ægte vilje til forhandling - på begge sider.

https://thegrayzone.com/2022/03/18/pentagon-doug-macgregor-russia-ukrain...

@ Søren Kristensen.

Det var lidt af en artikel du der fik indsat.
Obersten fortæller faktisk den stik modsatte historie af danske politikere og presse.
Jeg tror mest på Obersten.

Hvorom alting er, forudsætter det Rusland taber krigen hvis Putin skal dømmes.

PS. Søren Kristensen.

Hvis bare der er kød på halvdelen af hvad Obersten beretter (hvilke jeg ikke har svært ved at tro) kommer Putin ud af krigen som "Frelseren"

Ib Gram-Jensen

Søren Kristensen, Nils Valla,
Det er måske en idé lige at tjekke up på Max Blumenthal og Douglas Macgregor og tænke over, hvilke medier de optræder i, og med hvilke meninger, og om de er ganske objektive i deres stillingtagen.

en.wikipedia.org/wiki/Max_Blumenthal
en.wikipedia.org/wiki/Douglas_Macgregor

Steffen Gliese

Afghanistan var med FN-opbakning ovenpå angrebet på NYC.
Irak var en forbrydelse, men det er omvendt svært at se, hvordan verden skulle komme ud af krisen med hundredtusindvis af hungerdræbte pga. sanktionerne imod Saddams styre efter den første golfkrig.
Men det er under alle omstændigheder en svaghedens argumentation at pege på, hvad andre har begået af forfærdelige krigshandlinger.

@ Ib Gram-Jensen.

Oberstens meninger er da i sagens natur lige så objektive som dine, danskernes, vesteuropæernes meninger. Det er da kun et spørgsmål om hvorfra du ser tingene, hvilken presse du er hjernevasket af.

PS.
@ Ib Gram-Jensen.
Annyway, Oberstens verdensbilled passer fint med mit.

@ Steffen Gliese.

Du tror du kan sidder der (formodentlig hjemme :-) og tildele dine retfærdige meninger over en verden, som den fremstår for dig. Og det er tidens symptom.
Vi er så selvfede i vores tro på egen retfærdighed.
Og lige der bliver det farligt. For jo mere retfærdig man ser sig selv des tætter kommer man på begå uret.

(ovenstående virker forhåbentlig ikke som sure opstød. det er skrevet med venlige tanker)

Steen K Petersen, Alvin Jensen og lars pedersen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Oplysningen om at Ukraine frivilligt har inviteret krigsforbryderdomstol mv. indenfor er interessant.
Det må jo alt andet lige betyde at også den ukrainske hær og alle de bevæbnede frivillige - som ikke længere er civile men kombattanter også skal vurderes i forhold til overtrædelser. Da de disse frivillige kombattanter jo ikke har fået instruks eller uddannelse i hverken genevekonvention eller folkeretslige regler og principper må man forvente, at de ikke lige har styr på krigens regler og love. Der er jo absolut mulighed for at dokumentere dette , men sker det? Som Jeg hørte Amnesty forleden kiggede man alene på at finde dokumentation for russiske styrkers overgreb.
Det vil lige sådan være yderst relevant at få undersøgt hvad der er foregået af krigsforbrydelser mv. i det østlige Ukraine siden 2014 på begge sider. I den forbindelse har jeg genlæst Informations artikel fra november 2017 ( 14. nov.?) om de ultanationalistiske højreradikale gruppers indlemmelse i hæren samt indplacering af deres ledere på høje poster både politisk og militært. Jeg så således gerne at information fulgte op på sin egen tidligere dækning af Ukraine.

Personligt er jeg ret nysgerrig mht. hvad den berygtede azov- bataillon indrulleret i den Ukrainske hær har foretaget sig omkring Mariupol op til nu. Hvordan har man ageret i Mariupol fra 2017og op til nu? Har man begået overgreb og folkeddrab? Hvem udlagde fx. miner, har man brugt civilbefolkningen som skjold. Mariupol har jo netop været azov-militsens højborg .
Jeg vil også meget gerne have en klar dokumentation og undersøgelse af Massakren i Odessa hvor fagforeningsfolk skulle være blevet stuvet sammen og indebrændt af ultranationale facister, andre omtaler det bare som en ulykke og en tragisk beklagelig brand.
Når jeg finder det vigtigt og relevant så er det fordi enten giver det mening at undersøge og dokumentere krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden overfor alle. Eller også er det kun hævn/ straf over taberne eller dem vi ikke holder med.
Igen vil jeg understrege for god ordens skyld, at dette ikke er et forsvar for russiske overgreb eller Putin.