Russiske bånd
Læsetid: 9 min.

Den Kolde Krig er tilbage i Afrika – og krigen i Ukraine kan accelerere udviklingen

Flere afrikanske lande har afholdt sig fra at kritisere Ruslands invasion af Ukraine, og det skyldes både økonomiske og historiske bånd til Rusland. De seneste år har russisk udenrigspolitik sigtet mod Afrika, og det vil kun tage til i styrke, hvis Rusland skal fastholde momentum som stormagt, mener ekspert
Rusland har med Putin i førersædet haft en klar strategi om at øge sine aktiviteter på det afrikanske kontinent de seneste år. Billedet er fra den russiske by Sotji, hvor han i oktober 2019 mødtes med over 40 afrikanske statsledere.

Rusland har med Putin i førersædet haft en klar strategi om at øge sine aktiviteter på det afrikanske kontinent de seneste år. Billedet er fra den russiske by Sotji, hvor han i oktober 2019 mødtes med over 40 afrikanske statsledere.

Sergei Chirikov

Udland
29. marts 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

I oktober 2019 trådte præsident Vladimir Putin op på en talerstol iført et mørkt jakkesæt og et lilla slips. Foran ham sad afrikanske ledere og delegerede i bløde stole med deres øresnegle klar til at lytte til den russiske oversættelse.

»Vi har mange potentielle partnere i Afrika. De har gode udviklingsmuligheder og et enormt vækstpotentiale. Det er en af Ruslands udenrigspolitiske prioriteter at udvide og forenkle et gensidigt og gavnligt bånd med afrikanske stater,« lød det fra præsidenten.

Scenen udspillede sig ved det allerførste topmøde mellem Rusland og Afrika, hvor over 40 afrikanske statsledere var fløjet til den russiske by Sotji ved Sortehavet, og det er blevet et billede på Putins voksende fokus på Afrika og ønske om at øge samarbejdet, der mere eller mindre havde stået stille siden Den Kolde Krigs afslutning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ejnar Søndergaard

Det er da forståeligt og klogt, at afrikanske lande ikke vil trækkes ind i den opdeling af verden i to blokke, som nu er på vej igen. De ønsker sikket en multipolær verden og ikke som nu en USA styret verden, som USA vil sikre skal fortsætte. Dertil kommer, at mange ønsker at arbejde for løsninger gennem dialog og forhandlinger. Og hvor var Vestens regeringer i forhold til frihed og demokrati i hele afkolonialiseringen og i kampen mod apartheid. Som en af mine sydafrikanske flygtningevenner spurgte mig i 1980'eerne: hvorfor kommer NATO ikke og sætter det hvide racistiske styre på plads i Sydafrika.? For det første fandt jeg tanke helt utopisk og for det andet , at på længere sigt ville en udvikling, hvor de selv stod for ændringerne være det mest holdbare. Hvorfor greb NATO ikke ind over for NATO landet Portugal, da Mozambique og Angola kæmpede for deres uafhængighed?
Endelig dobbeltmoralen i forhold til palæstinenserne og Israel. Her bomber Israel i GAZA igen og igen, Hvor de også rammer hospitaler, skoler og beboelser. Det i et tæt pakket område, hvor beboerne oven i købet ikke kan flygte, da de er spærret inde fra Israel. Bliver Israel udsat for en hård internation boycot, smidt ud af SWIFT samarbejdet?. Nej USA godkender den fulde annektering af Golanhøjderne, Jerusalem som Israels hovedsted og får besøg af USA's udenrigsminister med fuld opbakning. Men Danmark og EU så. Vores statsminister rejste ned for at samarbejde om vacciner og Tyskland planlægger at købe israelske droner til den nye militære oprustning.
Helt forståeligt at afrikanske lande gerne vil andre løsninger og veje.

Svend Jespersen

Der er da ingen grund til at undre sig over, at afrikanske lande føler sig bedre tilpas i selskab med russiske forhandlere end vestlige, demokratiske lande. Kig blot på Transparency Internationals CorruptionsPerceptions Index:

https://www.transparency.org/en/cpi/2021

Per Christensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Ejnar Søndergaard - 29. marts, 2022 - 17:10

Beklageligvis er det en genopførelse af 60'ernes, 70'ernes og 80'ernes kolde krig med stedfortræderkrige på det afrikanske kontinent.

Både Rusland og Kina har århundreders træning i at forhandle og "forhandle" med andre - mindre trænede - stater, og de har INGEN nysgerrig presse, der kan genere deres lyssky mål og metoder!

Har du for øvrigt hørt om Wagner group i Mail? Blodtørstige sadister - udsendt fra Rusland og betalt af staten!

En enkelt forskel fra den kolde krig er, at Kina har overhalet Rusland med adskillige lysår i disciplinen af slavebinde afrikanske lande, denne gang med massive investeringer til - næsten - ingen penge, i hvert fald ikke FØR låntagerne har læst det med småt.
Læs her hvis du vil vide noget: https://nyheder.tv2.dk/udland/2019-06-11-rusland-vil-indtage-afrika-med-... og https://www.information.dk/moti/2017/01/kinas-investeringer-afrika-tiltr....

Anders Thornvig Sørensen

Fransk og tysk presse har for år tilbage analyseret Putins politiske og militære fremstød i Afrika. Konklusionen var, at det er en genoptagelse og videreførelse af Sovjetunionens fremstød på samme kontinent i 1970'erne. Dengang førte det til, at unge kadrer i sovjetisk-orienterede lande tog til Sovjetunionen for at uddanne sig. Den generation er i mellemtiden steget i graderne og har overført sine prosovjetiske sympatier til Rusland.

Samtidig betaler Vesten i dag den politiske pris for de prioriteringer, der under den kolde krig blev lavet i forhold til apartheid og den beskidte krig i Sydamerika. Fransk presse har for nylig beskrevet, hvordan to fransk-katolske nonner blev myrdet i Argentina, ene og alene fordi de - formentlig via deres arbejde med velgørenhed og undervisning - var blevet involveret med bevægelsen af mødre til de forsvundne personer. Meget er sagt, og med rette, om sovjetiske overgreb i Østeuropa, men folk syd for Middelhavet har også erfaringer og erindringer.

Peter Beck-Lauritzen

Krage søger mage! Derfor, russisk uddannede despoter, søger Putin. Så med hjælp fra Wagner, kan de forblive ved magten og lave et kleptokrati a la Rusland, mod passende kommision. Kan vestens u-landshjælp finde anvendelse til betaling af kommision?

Nike Forsander Lorentsen

Skall man grine eller græde over et sådant billed, som ikke har en eneste representant fra klodens halve befolkning, som nok vist desuden er på 51%. Samme billed er det fra forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland. Mænd indbiller sig at kvinder er en minoritet, åbenbart, og spejler sig kun i hinanden.