Nekrolog
Læsetid: 6 min.

Krigsflygtningen, der blev udenrigsminister og ville bruge militæret til at beskytte civile

Madeleine Albright, død i en alder af 84 år, tilhørte en generation af europæiske intellektuelle, der opnåede betydelig indflydelse over USA’s udenrigspolitik efter Anden Verdenskrig. Til forskel fra den realpolitiske Henry Kissinger var hun en idealist i Woodrow Wilsons tradition

Madelaine Albright, USA’s udenrigsminister i årene 1997-2001, fik usædvanlig stor indflydelse på landets udenrigspolitik i 1990’erne.

Stephan Vanfleteren

Udland
25. marts 2022

Det er ikke så lidt at avancere fra at være jødisk flygtning fra Tjekkoslovakiet under Anden Verdenskrig til at blive USA’s første kvindelige udenrigsminister i 1997. Men det lykkedes for Madeleine Albright, der onsdag døde i Washington, D.C., af kræft i en alder af 84 år.

Albright hørte til en generation af europæere, der flygtede fra Europa op til og under verdenskrigen og som satte et kolossalt præg på efterkrigstidens amerikanske samfund. Mange af disse nyslåede amerikanere var fremtrædende intellektuelle og videnskabsfolk.

I amerikansk politik opnåede kun en anden flygtning samme status som Madeleine Albright.

Henry Kissinger, 98 år, også af jødisk afstamning, flygtede med sin familie fra Tyskland i 1938 i en alder af 15 år og blev udenrigsminister under præsidenterne Richard Nixon og Gerald Ford i 1973-77.

Kissingers intellektuelle og politiske rival Zbigniew Brzezinski (1928-2017) var født og opvokset i Polen og var præsident Jimmy Carters sikkerhedsrådgiver 1977-81.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

“ But We Think The Price Is Worth It”

Erik Boye, Anders Graae, Niels østergård, Tommy Clausen og Birgitte Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Danbo, læs lidt mere om emnet. Nyere studier udført af FN har øjensynligt tilbagevist tallene, som 60min sikkert ret manipulerende konfronterede MA med.

Jørgen Tryggestad

Ja, Mad. Albright måtte jo efterhånden kunne konstatere at USA med sit enorme militær slet ikke prioriterede at beskytte civilbefolkninger mod tyranner, men tvert imod i stor udstrækning var med til at sikre og udbrede deres eksistens.

....The United States already has more than 200,000 troops stationed abroad, 750 military bases scattered on every continent except Antarctica, and continuing counterterrorism operations in 85 countries.

....Such brutal military misadventures included Washington’s role in coups in Iran, Guatemala, and Chile; the war in Vietnam; and support for repressive governments and proxy forces in Afghanistan, Angola, Central America, and Indonesia.

...After all, from Egypt to Saudi Arabia, the United Arab Emirates to the Philippines, all too many autocracies and repressive regimes already receive ample amounts of U.S. weaponry and military training – no matter that they continue to pursue reckless wars or systematically violate the human rights of their own people.

Meget mere her:
https://original.antiwar.com/william-d-hartung/2022/03/23/washington-sho...

Nike Forsander Lorentsen

Lidt mærkelig kort nekrolog over Madelaine Albright med at trække ind Kissinger og Brzezinski. Og i dag er det nok godt at have USA i ryggen på trots af alenlange synder som nu stormagter har, men ikke at forglemme at USA har aldrig udsats for den totale blokade som Rusland, som lige nu er i vælten. Arla i Sverige vil ikke længere sælge produktet Kefir (en slags A38) med russiske ursprung, det begynder at blive en blokade med et absurd skimmer over sig. Læste lige at PostNord ikke længere vil formidle post til og fra Rusland, befængt, om det nu er rigtigt. Hele det russiske folk er ikke min fiende, kun Putin og hans supportere.