Kun en bred international front kan få Putin til at ændre kurs og hindre en ny kold krig

Der er slående paralleller mellem Den Kolde Krig i det 20. århundrede og den nye kolde krig. Rusland er igen økonomisk isoleret, men i dag er risikoen for konfrontation større, fremgik det af en debat i Udenrigspolitisk Råd i New York forleden. Ruslandsekspert Fiona Hill mener, at kun et oprør i det russiske forsvar kan vælte Putin
Ved at følge EU’s sanktionspolitik er USA under Biden omsider kravlet ned fra træet og er ophørt med at behandle sine samarbejdspartnere og allierede som undersåtter, siger USA’s tidligere NATO-ambassadør Ivo Daalder.

Ved at følge EU’s sanktionspolitik er USA under Biden omsider kravlet ned fra træet og er ophørt med at behandle sine samarbejdspartnere og allierede som undersåtter, siger USA’s tidligere NATO-ambassadør Ivo Daalder.

Drew Angerer

Udland
12. marts 2022

Er verden på vej ud i en ny kold krig? Hvilke forskelle bliver der mellem den første og den anden kolde krig? Kan en ny kold krig undgås, hvis krigen i Ukraine slår fejl for Rusland, eller hvis en bred international koalition får Putin til at ændre kurs? Hvordan håndterer USA denne udfordring?

Disse fundamentalt vigtige spørgsmål blev debatteret i sidste uge på et seminar via Zoom arrangeret af Det Udenrigspolitiske Råd i New York. Et rekordantal på 2.000 tilhørere verden over deltog.

I panelet sad Fiona Hill, ruslandsekspert for to tidligere republikanske præsidenter, Mary Elise Sarotte, historiker og forfatter til en ny bog om postkoldkrigsperioden – og Ivo Daalder, USA’s NATO-ambassadør fra 2009-13 og direktør for Chicago Council of Global Affairs. Ordstyrer var Richard Haass, direktør for Udenrigspolitisk Råd og forfatter til bogen A World in Disarray.

Udsigten til en ny kold krig er for de fleste europæere og amerikanere kommet som et chok. Godt nok er forholdet til Putins Rusland gået den gale vej siden annekteringen af Krim i 2014 – nogle vil sige siden Ruslands krig mod Georgien i 2008.

Men ingen kunne for blot et halvt år siden have forestillet sig en russisk erobringskrig i Ukraine og et modtræk fra Vesten i form af økonomisk krig mod Rusland. Relationerne er droslet ned til nær nulpunktet.

Indtil videre bevares de diplomatiske forbindelser, dog på et lavt niveau. Militæret i USA og Rusland har etableret en varm kommunikationslinje, der sikrer, at begge sider er orienteret om modpartens dispositioner på landjorden, i luften og til søs for at undgå uheld, der kan optrappes til en konfrontation.

Efter Vestens indførelse af sanktioner, hvis omfang og dybde nærmer sig den økonomiske blokade af Nordkorea og Iran, er samhandlen mellem Rusland og Vesten reduceret til begrænsede leverancer af russisk energi til Europa og salg af nogle få uundværlige metaller.

Parallelerne til Den Kolde Krig fra 1947 til 1991 er slående, fortæller Mary Elise Sarotte, professor i historie på Johns Hopkins University i Washington, D.C.

Mere isoleret Rusland

Dengang var Sovjetunionen økonomisk isoleret fra USA og de vestlige lande. Sovjetunionens samhandel og militære relationer med omverdenen begrænsede sig til vasalstater i Østeuropa og venligsindede lande i Afrika, Latinamerika og Asien.

Under krigen i Ukraine er Rusland og landets nærmeste allierede, Belarus, blevet næsten totalt afskåret fra samhandel med vestlige lande. Bommen er sænket for russiske selskaber og individers adgang til næsten 50 procent af den globale økonomi (USA, Europa, Japan, Australien, Canada etc.).

End ikke Ruslands handel med ikkevestlige magter som Kina og Indien er en sikker sag. Kinesiske og indiske banker, der er involveret i transaktioner med russiske selskaber, risikerer for eksempel at blive ramt af såkaldte sekundære sanktioner fra USA og EU.

I det internationale diplomati kunne Sovjetunionen under Den Kolde Krig regne med periodevis støtte i FN’s Sikkerhedsråd og generalforsamling fra Kina og Indien og fast opbakning fra østeuropæiske lande, Cuba og Nicaragua samt en håndfuld socialistiske lande i Afrika og Mellemøsten.

Hvis man skal tage afstemningerne i sidste uge om to FN-resolutioner, der fordømmer den russiske angrebskrig mod Ukraine, som et varsel om den diplomatiske opbakning, Rusland kan forvente til sin fremtidige udenrigspolitik i FN, så står Putin i en svagere position end sine forgængere i Sovjetunionen. I generalforsamlingen støttede kun fem medlemsstater invasionen.

Professor Sarotte vurderer, at verden allerede befinder sig i en ny kold krig. Ifølge hende er det alarmerende ved denne uforudsete historiske begivenhed, at risikoen for en optrapning af Ukrainekrigen til en atomkrig er langt større end i det 20. århundrede.

»Dengang kunne vi falde tilbage på våbenkontrolaftaler. Den eneste, vi har tilbage i dag, er New Start-traktaten. Den begrænser antallet af strategiske atomraketter mellem Rusland og USA, der tilsammen råder over 90 procent af verdens atomvåben,« advarer hun.

I 2002 trådte USA ud af ABM-traktaten, som begrænsede landenes missilforsvar til et minimum. I 2015 forlod Rusland traktaten om konventionelle styrker i Europa (CFE), der siden 1990 har begrænset størrelsen af parternes konventionelle styrker i Europa. Og i 2019 blev INF-traktaten, der eliminerede mellemdistanceraketter i Europa, opsagt af USA.

»Vi har afskaffet næsten alle værn mod en utilsigtet eskalering,« mener Sarotte.

Og så har Ukraine-krigen en grad af uforudsigelighed, som ikke eksisterede under den første kolde krig.

»Der er en risiko for, at Putin beslutter sig for at gøre noget virkelig dumt som at iscenesætte en konfrontation med NATO eller pulverisere en ukrainsk storby, som han gjorde med Grosnyj i krigen mod Tjetjeniens uafhængighed i 1999-2000,« siger den amerikanske historiker.

Militærets afgørelse

Britiskfødte Fiona Hill, ledende ruslandsekspert i Trumps nationale sikkerhedsråd, fortæller, at hun besøgte Tjetjenien lige efter krigen, og hun peger på de negative konsekvenser, krigen havde for Putin og hans inderkreds dengang.

»Jeg tror ikke, at det bliver økonomiske sanktioner, utilfredse oligarker eller verdensopinionen, der bliver kimen til et internt oprør mod Putin og hans loyalister i betragtning af den kæmpe brøler, de har begået ved at invadere Ukraine,« vurderer Fiona Hill.

»Putins fremtid afhænger af, hvorvidt krigen bliver en fiasko eller succes. Og her er tabet af russiske soldater i Tjetjenienkrigen og de enorme ødelæggelser noget, den generation af russere stadig kan huske, for nu skal deres sønner i krig igen. En krig, der går rigtig skidt. Vi kan være sikre på, at de dårlige nyheder fra fronten siver fra soldaterne på slagmarken op til officerer og deres slægtninge og spreder sig. Det kan blive en enorm udfordring for Putin at håndtere.«

Fiona Hill, der sidder foran en bogreol i sit hjem i Washington, fortsætter:

»I den interne magtlogik i Kreml har Putin ikke råd til at ligne en taber. Det tænker han på hele tiden. Han har for vane at fremstille sig selv som en ufejlbarlig Superman – en leder, der ved, hvad han skal gøre for at rette op på fejltrin. Men hvad sker der, hvis Putin afviser at korrigere en fejlslagen kurs? Hvordan reagerer folk i hans inderkreds, hvis magtpositioner er afhængige af hans succes? Vi ved det ikke,« siger hun.

Den russiske præsident er sårbar på andre områder, mener Fiona Hill.

»Der er præsidentvalg i 2024, og lige nu er han er voldsomt upopulær blandt vælgerne. Så hvorfor lade ham blive siddende? At det er lykkedes ham at holde fast i magten i 24 år skyldes ikke mindst, at han har spankuleret rundt på verdensscenen og fået andre ledere til at danse efter sin pibe. Det gør de pludselig ikke længere. Hvad så?«

Men der er også et ubehageligt alternativ for Vesten.

»Det er muligt, at Putin og den politiske elite holder urokkeligt fast i deres kurs. Man kan forestille sig en belejringstilstand i Kreml. Her må vi prøve at trænge igennem boblen omkring Putin med det budskab, at han har begået en tragisk fejltagelse, i håb om at det kan rykke rundt på brikkerne,« mener Fiona Hill.

Hertil svarer Richard Haass, der var udenrigspolitisk rådgiver for begge præsidenter Bush:

»Det er vigtigt at lade Kreml og den russiske befolkning vide, at vi i Vesten er villige til at ophæve sanktionerne til gengæld for en kursændring. Vi skal ikke kun pege på de ekstra omkostninger, der er forbundet med en fortsat russisk eskalering i Ukraine.«

Malet op i et hjørne

Det leder til Haass’ spørgsmål om, hvilken målestok Putin og hans rådgivere vil benytte til at definere en sejr i krigen mod Ukraine og i konflikten med Europa og USA.

Fiona Hill: »Desværre tror jeg, at Putin har malet sig op i et hjørne med maksimale krav i taler og på skrift, som han ikke kan bøje af på. Han er så langt ude på overdrevet, at det bliver ekstremt svært at få halet ham bare lidt i land.«

Som eksempel nævner hun en »bizar« episode på russisk tv, hvor Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, optrådte med et kort, hvor Ukraine var splittet op i fire dele og som antydede, at Moldova risikerer at komme under russisk overherredømme (det har Ruslands ambassadør i Moldova dog dementeret, red.).

»Det er svært at se en gylden mellemvej for Putin, når han så mange gange har sagt, at Kyiv tilhører Rusland,« mener Hill.

Det er grunden til, at ideen om en ny europæisk sikkerhedsordning, der tager hensyn til Ruslands geostrategiske interesser, formentlig er uden for rækkevidde lige nu.

»Putins invasion af Ukraine er en så ekstrem krænkelse af en suveræn stats territoriale integritet, at det kalder på global fordømmelse. Denne krise er ikke begrænset til Europa. Den angår hele verden,« siger Fiona Hill.

For hende er den historiske parallel til Ukrainekrigen Iraks invasion af Kuwait i 1989. Dengang hævdede den irakiske præsident, Saddam Hussein, at Kuwait ikke var et land, men snarere en historisk tilfældighed i forbindelse med opløsningen af Det Osmanniske Rige, hvor grænserne blev draget af britiske og franske koloniherrer.

»Det er i sin essens, hvad Putin siger om Ukraine. Dengang i 1989-90 samlede præsident George H.W. Bush en bred international koalition i FN-regi. Det er, hvad vi bør gå efter nu. Vi skal være kreative, for Putin er bundet på hænder og fødder.«

Samlingen af en bred international front under et fælles motto – at flytning af grænser i det 21. århundrede med militær magt er uacceptabel – er formentlig en opgave, som kun USA kan løse.

USA’s tidligere NATO-ambassadør, Ivo Daalder (født og opvokset i Holland), mener, at præsident Joe Biden allerede har lagt fundamentet til en international koalition med sine egne og udenrigsminister Antony Blinkens mange samtaler med ledere i Europa og andre verdensdele.

»Sidste gang, USA samlede en international koalition, var efter Iraks invasion af Kuwait på et tidspunkt, hvor USA var den eneste supermagt. Nu lever vi i en multipolar verden, og bemærk, hvad Biden har gjort. Han har ladet europæerne føre an i sanktionspolitikken. USA følger stort set EU. Og jeg er sikker på, at så snart Rusland begynder massive bombardementer af ukrainske storbyer, vil europæerne reagere ved at blokere al import af russiske energi,« forudsiger Daalder.

USA’s lavere profil

Den tidligere NATO-ambassadørs pointe er, at USA under Biden endelig er klatret ned fra træet som selvudnævnt verdensleder og er holdt op med at behandle allierede lande og partnere som undersåtter.

»I årtierne efter afslutningen på Den Kolde Krig har vi begået alt for mange fejl. Udvidelsen af NATO mod øst blev grebet forkert an. Vi troede, vi var så magtfulde, at vi ikke behøvede at lytte til nogen. Vi kunne ignorere dem, også de allierede, fordi vi var så vidunderlig en stormagt. Markedsøkonomien ville løse alle problemer. Demokratiets udbredelse var ustoppelig. Ideologiernes æra var forbi,« erkender Ivo Daalder.

»Nu kan vi se, at det ikke var sandt. Så det er nu, USA skal begynde forfra på en anden og mere inkluderende måde, og det er virkeligt slående, at næsten alle demokratiske lande som et første skridt har tilsluttet sig sanktionerne mod Putins Rusland. Og nu deler USA lederskabet med andre lande.«

Den helt store udfordring for USA i denne nye epoke bliver at være involveret på en ny front, nemlig i Europa, og samtidig håndtere Kina og klimaforandringerne, konstaterer Richard Haass.

»I årtier har vi opfattet Europa som en af de mest stabile verdensdele. Nu er Europa igen blevet et stormfuldt kontinent med en konflikt, der risikerer at vare i mange år. Det kan endda være, at konflikten vil involvere NATO og Rusland direkte.«

Ifølge Haass, forfatter til mange bøger om amerikansk udenrigspolitik, er USA blevet taget på sengen.

»Vi skal nu til at håndtere problemer, som vi troede var blevet løst, da Den Kolde Krig ophørte. Det kræver en åben debat i USA om, hvor mange ressourcer vi er villige til at bruge, og det virker, som om vores politikere endnu ikke har forstået det. Det bliver en svær debat at tage, fordi der er uenighed i de to store partier i USA og partierne imellem. Det bliver virkelig en udfordring. Hvis det bare var Ukraine, men det er hele Europa – og så er der Kina og klimaet.«

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Margit Johansen

Nu er Rusland og Hviderusland et fælles styre, Kreml og Putin, så alle sanktioner bør udtrykkeligt gælde såvel Belrus som Rusland.

Michael Hullevad, Rolf Andersen, Peter Beck-Lauritzen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Igen - igen - igen - en snæver vestlig, spekulativ vurdering af Ukrainekrisen. USA erkender dog nogle "fejl" - men det behøver de såmænd slet ikke at gøre. De har fået Europa derhen - hvor det er godt for dem. Yderligere splittelse - endda krig - i Europa, voldsom oprustning med køb af militært udstyr fra USA, og nu uden konkurrence fra Europa, fx uden energi fra Rusland. Det er godt for dem. Men selv sidder vi nu i oprustningssaksen. Vi er kommet derhen i høj grad som følge af denne ensidige mediedækning og nemme udpegning af "skurken. Det tviner borgere, som søger bredere information at søge andre steder hen. Derfor her blot her et lille "dråbe" med et andet udgangspunkt end fra "havet" at mediemæssig selvsving.
https://mronline.org/2022/03/11/when-did-the-ukraine-war-begin/?utm_sour...

Søren Dahl, Anders Graae, Lars Løfgren, Steen K Petersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

"tvinger" - selvfølgelig. Undskyld!

Kirsten Bjørneboe

Hvorfor kalder Information det for "den nye kolde krig"? Den er da så absolot ikke nogen kold krig, den er brandvarm med bomber osv.

Jan Fritsbøger

Information taler om vestens (USA/NATO/EUs) "nye" krig imod Rusland som jo stadig er kold,
og man ønsker ikke selv at angribe eller blive angrebet, så man lader Ukraine tage skraldet,
den nye kolde krig er så ikke helt ny, og den er i hvert fald IKKE først startet da Rusland gik ind i Ukraine,
faktisk er den varme krig i Ukraine en direkte følge af vestens kolde krig,
og man har jo skabt grundlaget for krigen ved direkte at blande sig i Ukraines indre anliggender,
og jeg ved godt at i den krigsstemning invasionen har medført er der kun en "sandhed" som kan få fodfæste her i vesten,
og det er at det kun er Rusland som tillader sig at blande sig i Ukraines indre anliggender helt uberettiget, vi benægter pure at vi har blandet os,

men hvorfor kan vesten tillade sig at skabe en situation hvor et fremmed land ender i en situation med krig imod vestens egen hovedfjende, (eller er hovedfjenden Kina?)
en situation hjulpet aktivt på vej af vestens "hjælp" til de mest russiskfjendtlige fraktioner i Ukraine, husk at vi førte kampagne imod Janukovich og hjalp en Zelenskiy til magten, sammen med kendte nazistiske militante grupper, og disse nazister er i dag inkorporeret i både regering og ikke mindst militæret,
og jeg forstår godt at Zelenskiy i dag tordner imod NATO/europa fordi han jo slet ikke får den militære hjælp til krigen han med stor sandsynlighed fik stillet i udsigt, han føler med rette at han og hans land er blevet ofret.
og så er artiklens påstand i overskriften i øvrigt helt ude i hampen,
en samlet front fra alle vestlige lande imod Rusland vil holde Putin fast i en militaristisk tilgang, og direkte forhindre at dialog kan nedskalere konflikten, og få krigen til at stoppe,
krigen er jo netop brudt ud som en følge af årtiers pres fra NATO, og den tilhørende fjendebillede skabelse og dæmonisering af Rusland som jo også i har stået på rigtig længe,
vi må aldrig glemme at fred kun kan skabes med fredelige midler, og jeg ville i den grad ønske at også Putin kunne indse dette.

Søren Dahl, Lars Løfgren, Inger Pedersen, Karsten Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Utroligt så meget denne Fiona Hill. tror om krigen/Putin, for hun tror meget om Putin og hvordan han vil reagere, men Putin reagere på en lidt anden måde end eksperterne indtil nu har troet og man kan tabe en krig på hvad man tror om modstanderen.
Indtil nu har eksperterne ramt ved siden af hver gang, så at tro er farligt, man kan jo tage fejl.

"Verden" er meget imod Putins holdning om at Ukraine er en del af Rusland og så kan jeg ikke lade være med at tænke på Danmark og f.eks Grønland, Færøerne som politikerne i Danmark også mener er en del af Danmark og som Danmark har svært ved at give total selvstændighed og total frihed.
Det er lidt dobbeltmoral.

"Det tænker han på hele tiden. Han har for vane at fremstille sig selv som en ufejlbarlig Superman – en leder, der ved, hvad han skal gøre for at rette op på fejltrin. Men hvad sker der, hvis Putin afviser at korrigere en fejlslagen kurs?"
Fejlslagen for hvem?
Kender vi Putins tanker og hvad han egentlig har tænkt sig med det her, det kan være han overrasker os alle sammen positivt lige pludselig og køber is til alle :-)
Men det er også farligt at presse Putin helt op i hjørnet og han pludselig tænker "fuck dem alle sammen, nu kommer den store bombe". den tanke kan man også TRO om Putin.

Karsten Nielsen

Den forbistrede krig skal stoppes NU – og hvem kan stoppe den? NATO har medvirket til at konflikten er bygget op gennem et par årtier. Det bør erkendes af alle ansvarlige i Vesten, og denne erkendelse er for nuværende nok til at handle og tage et delansvar på sig. (historikere må bore i detaljerne efter krigen). Så nytter det ikke bare at lægge pres over en samlet front, som overskriften i artiklen lægger op til. Ej heller som når USA nu bevilger 200 millioner dollar til våben til Ukraine. Det er uansvarligt på dén måde at lege med risiko for atomkrig og total ødelæggelse af Ukraine ved fortsat kamp. NATO bør i stedet lægge et let pres på Ukraine for FREDSFORHANDLING med Rusland – for indgåelse af en acceptabel aftale om neutralitet. Men NATO og Stoltenberg lurepasser. Han taler hellere om, at Rusland måske vil bruge kemiske våben, i stedet for at afskære Ukraine for optagelse i NATO og insistere på forhandlinger, der kan stoppe krigen NU.

Søren Dahl, olivier goulin, Anders Graae, Steen K Petersen, Lars Løfgren og Rene Madsen anbefalede denne kommentar

Hvad ville lille Danmark være uden Færøerne (territorial område) og Grønland (mineraler/ territorial) som gør Danmark vigtig i dag.
Til en lille myg man træder på.

Men vi fører os frem som om at vi er store som USA/Tyskland/Frankrig og får selvfølgelig en masse at skulle have sagt i en evt. EU hær, vi kommer nærmest til at bestemme hvad den hær skal bruges til, så vigtige er Danmark nemlig.
Nu skal militær udgifterne op på 2% som de skulle have været for mange år siden og nu får vi så et forsvar som kan ordne alting med en stigning på 0,6%. og er der 10kr i overskud, så køber vi nogle flere fly.

Hvad er det for nogle politikere/eksperter vi har i dag.

Hvordan vil de håndtere en krig i dag?

Arktisk kan meget vel blive det næste brandpunkt på verdenskortet og med Danmarks militær udgifter på 2% af BNP, så skal vi nok forsvarer Grønland og med hensyn til militær udgifter, så er Grønland nok ikke med i de 2% og som ville koste langt mere at forsvare Grønland, men det overlader vi nok til Nato/USA at ordne og Grønland er heldigvis for grønlænderne med i Nato igennem Danmark.
Så på arktisk vil USA/Nato sikkert godt angribe, et noget mere følsomt område end Ukraine.
Krigen kan hurtigt ændre sig med polerne som angrebs punkter og Arktisk er lige for døren.
Men så forlader vi da jorden på en "ordentlig" måde med at smadre hele jorden.

Jesper Eskelund

En detalje: Irak's invasion af Kuwait skete 2. august 1990. Og den omtalte internationale samling skete altså i 1990-91. Og ikke et år tidligere, som der står i artiklen.

Men det vidste du selvfølgelig godt, Martin Burcharth - du skulle bare tjekke, om jeg var vågen...

Rolf Andersen

Berlingske har et par interessante 'baggrundsartikler' om dette emne, og jeg tror ikke, de er bag en betalingsmur.

"Berlingske har interviewet en af landets førende ruslandskendere, journalist, forfatter og oversætter Marie Tetzlaff, om russerne. Hvem er dette komplekse folk, hvis hær for nylig invaderede det demokratiske Ukraine? Hvilken særegen psykologi, kultur og selvforståelse ligger bag den voldsomme krigshandling?"

https://www.berlingske.dk/aok/ruslandsekspert-marie-tetzlaff-vesten-har-...

Den anden artikel er skrevet af Daron Acemoglu, forfatter og økonom på MIT:

"I årevis har Vestens regeringer og finansinstitutioner velvilligt lukreret på systemer, som gør det muligt for russiske oligarker og andre at skjule deres beskidte penge i udlandet. De har været medskyldige i at fjerne det incitament, som eliterne ellers ville have haft til at gå hårdere til deres hjemlandes autoritære ledere."

Tankevækkende læsning, som også beskriver, hvordan den internationale finansverden m.fl. har hjulpet despoter over hele verden ikke bare Putin og hans kompaner ... og tjent penge på det.

Men der er en løsning: Luk skattelyene for oligarker af alle nationaliteter.

https://www.berlingske.dk/kommentar/vesten-skal-lukke-skattelyene-for-at...

Jan Fritsbøger

underlig ide at man skal forsvare sit territorie, hvis der ikke er nogen angreb hvad er det så man spilder penge på,
joh man skal jo være en trussel imod eventuelle angribere,
men de lande som ikke har et militær bliver jo ikke angrebet,
faktisk er risikoen større hvis man kan opfattes som en militær trussel,
evt hvis den alliance man er med i kan anses som en trussel, så lad os melde os ud af NATO og afskaffe militæret, så forsvinder stort set hele risikoen for at nogen finder grund til at invadere. og så kan erhvervslivet jo få et markant øget udbud af arbejdskraft som de så brændende ønsker. gigantisk win win.

Jan Fritsbøger

Rene det hedder ikke arktisk men Arktis, (stavekontrol?) og så tror du da vist på løgnen om at militær gør nogen mere sikre, eller er du dybt ironisk ?

Inger Pedersen

For lidt siden kom jeg lidt sidelæns ind på P1 i en udsendelse om Ukraine og især præsidenten, hans rolle og fremtræden

https://www.dr.dk/lyd/p1
startede kl. 15 - har kun hørt det sidste kvarter.

Til sidst i udsendelsen (ca. 10 min. før slut) gjorde (vist nok) Jacob Tolstrup rede for,, at grunden til invasionen i Ukraine var den såre simple, at Volodymyr Zelenskyj ret kort efter sin tiltrædelse som konsekvens af tilslutning til vestlige værdier skulle være gået direkte efter at stække diverse oligarker, især en af de mest magtfulde oligarker omkring Putin. Og dermed deres direkte magt og indflydelse på ikke bare Rusland, men generelt.

Hvis det er rigtigt, kan det vel godt være efter tilskyndelse fra USA - med tilhørende tillokkende luftning af mulig tilslutning til NATO - engang?...

OG - igen, hvis det er rigtigt, kan vi jo godt glemme ALT om, at "problemet" ligger i Putin og hans sindstilstand/tilregnelighed - det er hele baggrunden for ham, det handler om.
Og han så er NØDT til at spille højt spil for ikke at fremstå som en villig nikkedukke for andres interesser. Det ville han næppe bryde sig om - mildt sagt!

Og så giver det jo TOTALT mening at svare på militær magt med penges magt og glemme alt om at svare igen med flere våben, end dem, der symbolsk skal få det til at se ud, som om "vi" reelt støtter Ukraine...:
Follow the money - It's economy, Stupid!

Inger Pedersen

Konklusionen var, at indrømmelser i form af neutralitet, droppe EU og NATO, afstå Krim mm - ville have hjulpet her og nu.
Men ikke på langt sigt - så længe oligarkerne føler sig truet

Torben Kjeldsen

”Men ingen kunne for blot et halvt år siden have forestillet sig en russisk erobringskrig i Ukraine”; skriver Martin Burcharth og flere. De fleste skriver sig helt ind krigsretorikken, Putin den utilregnelige og onde aggressor som er årsag til alt, helt blinde for historien, eller de forskellige historier. Jo for h….vi vidste godt at Rusland og Putin vil gå ind i deres 'nærområder' og bedrive stormagtspolitik. I 2008 Georgien, hvor russiske separatister 'påkaldte' sig hjælp, i 2014 hvor Krim blev annekteret, fordi det ’tilfældigvis ligger en stor russisk flådebase og 60% af befolkningen er 'russere' og Donbass, hvor såkaldte separatister, russisk venlige påkaldte sig hjælp. De prorussiske separatister begyndte at protestere i de ukrainske provinser Donbas og Donetsk. De prorussiske separatister ønskede, at provinserne skulle løsrive sig fra Ukraine efter revolutionen tidligere på året, som havde ført til en mere EU-venlig regering i Kijev. Blodige kampe opstod mellem separatister og ukrainske sikkerhedsstyrker. Ca. 14000 er døde og 1.5 millioner mennesker er flygtet. Nogle til Rusland, de fleste til Ukraine. Putin og Rusland har siden starten ønsket at de to provinser Donetsk og Luthansk skulle være selvstændige. Og nu går han åbenbart efter hele Ukraine. Vi vidste godt at Putin ikke, mildt sagt, var begejstret over den langvarige konflikt i Donbass og at en folkevalgt præsident i Ukraine blev afsat. Og det var ikke alle i Ukraine der støttede dette kup. Vi vidste også godt at krigen i Donbass ikke skulle tabes af russerne. Vi vidste også at han efter 2007 bestemt ikke så venligt på NATO-udvidelser, efter selv at være blevet afvist NATO og slet ikke når det gjaldt Ukraine som Rusland i princippet var i proxykrig med og ser som et nærområde. Kan simpelthen ikke fatte, at folk der kommenterer, ikke begriber, at Rusland er en militærstormagt med et fuldstændigt rædselsvækkende atommissilarsenal, sandsynligt 5000 missiler eller mere, hvor flere har en sprængkraft på 100 megaton. Det er mere end 6000 gange Hiroshima bomben, nok til at udslette næsten hele Tyskland. At Rusland siden 2007 har moderniseret sin hær, fra skrammel til noget der trods Ukraines heroiske indsats er effektivt nok til at volde NATO betydelige problemer. Og vi har ikke noget effektivt missilforsvar. En atomkrig vil koste over en milliard mennesker livet, skabe totalt økonomisk ragnarok og meget mere. Vi har siden murens fald udvidet vores af afhængighed af olie og gas, og korn. 30 procent af verdens eksport af korn kommer fra Rusland og Ukraine
Rusland vil desværre som krigen skrider frem i Ukraine bruge mere og mere ’krigsterror’, der meget sandsynligt vil øge antallet af flygtninge, lige nu 2.2 millioner og skabe alvorlige forsyningsproblemer, mangel på mad, hospitaler, ældrepleje, m.m. og total stop for en meget vigtigt kornproduktion. Læs Jan Øberg i dagens Politiken, (søndag d.13. marts) en af de få der reelt formår at pege på en målsætning for fred. Rusland har ’som stormagt’ en række forslag. De er: anerkendelse af annekteringen af Krim, anerkendelse af de to provinser Luhansk og Donetsk som selvstændige, at Ukraine bliver et neutralt land uden NATO-medlemskab og afmilitariseret. Vi kan tilbyde at hjælpe med genopbygning og modernisering af deres demokrati og ’infrastruktur’ og på sigt medlemskab af EU. Ligesom Finland og Sverige er neutrale.
Hvordan vi så i fremtiden samarbejder med autokratier, Rusland og Kina må være det store spørgsmål. Finder og udvikler vi ikke a ’new way’, så ser det sort ud, for om ikke længe har vi, hvis vi ikke finder ’et fredeligt samarbejde’ med Rusland, to stormagter at kæmpe imod. USA er allerede i gang med at opruste kampen for magt og resurser i det Sydkinesiske hav og regionen der.

Jan Fritsbøger

problemet for separatisterne var ikke at Ukraines regering var EU-venlig det er noget notorisk vrøvl,
løsrivelsen/oprøret var en direkte følge at Zelenskiys had til Rusland og russere, og de love han indførte vendt imod russisk sprog, og som indførte diskrimination af russisktalende Ukrainere,
og ikke nok med det så var der overfald på, forfølgelse af, og drab på russisksindede udført af nationalistiske (neonazi) grupper/militser, som fik stor indflydelse i regeringen i kiev, og i dag er militserne optaget i Ukraines militær,
måske burde du læse noget mere af Jan Øberg, så du kan få ryddet op i din forståelse af situationen. kan i øvrigt også anbefale "transnational" som Jan også bidrager til.

Jan Fritsbøger

"at" rettes til af linie 3

Jan Fritsbøger

var vist i øvrigt Poroshenko som indførte de Russiskfjendtlige love, og dermed udløste donbass krigen, men Zelenskyi har jo trappet konflikten yderligere op.