Krigen i Ukraine
Læsetid: 8 min.

Mens den humanitære krise vokser i Mariupol, spores der optimisme i fredsforhandlingerne

Bombardementerne af hovedstaden Kyiv er intensiveret, og situationen i havnebyen Mariupol beskrives som en humanitær katastrofe. Imens er der ifølge Financial Times fremskridt i fredsforhandlingerne, og eksperter mener, at der er grund til optimisme
I udkanten af den krigshærgede ukrainske havneby Mariupol begraves de døde i massegrave. Situationen bliver kaldt en humanitær katastrofe, der er ude af kontrol, og ifølge ukrainske myndigheder er over 2.500 personer blevet dræbt i byen af russiske luftangreb.

I udkanten af den krigshærgede ukrainske havneby Mariupol begraves de døde i massegrave. Situationen bliver kaldt en humanitær katastrofe, der er ude af kontrol, og ifølge ukrainske myndigheder er over 2.500 personer blevet dræbt i byen af russiske luftangreb.

Evgeniy Maloletka

Udland
17. marts 2022

Efter omkring to uger under russisk belejring er situationen i den ukrainske havneby Mariupol kun blevet værre, og de flere hundrede tusinde mennesker, der bor i byen, lever uden de mest basale fornødenheder.

»Vi har ingen elektricitet, vi har ingenting at spise, vi har ingen medicin, vi har ingenting,« fortæller Ludmila Amelkina til nyhedsbureauet AP.

Situationen bliver kaldt en humanitær katastrofe, der er ude af kontrol, og ifølge ukrainske myndigheder er over 2.500 personer blevet dræbt i russiske luftangreb. Nogle af de omkring 20.000 mennesker, der indtil videre er flygtet ud af byen, beskriver over for CNN, at situationen er ’et helvede’ og ’uudholdeligt’.

Længere mod vest er bombardementer i hovedstaden Kyiv intensiveret, og de ukrainske myndigheder vurderer, at Rusland i højere grad vil begynde at gå efter civile mål såsom boligområder og infrastruktur, hvilket også har ført til et midlertidigt udgangsforbud.

Men mens frygten for, hvad det vil ende med i Mariupol og Kyiv, vokser, er fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland fortsat i gang, og ifølge parterne selv og en række eksperter har forhandlinger bevæget sig i en positiv retning de seneste dage.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sagt, at han ser et muligt rum for kompromis i forhandlingerne med Rusland. Hans hold af forhandlere har kaldt forhandlingerne mere konstruktive.

»Møderne fortsætter, og jeg er blevet informeret omkring, at holdningerne under forhandlingerne allerede lyder mere realistiske. Men der er stadig brug for tid for, at beslutningerne er i Ukraines interesse,« sagde Zelenskyj i en videotale tidligt onsdag.

Også Ruslands udenrigsminister har udtrykt håb for at nå frem til en aftale.

Ifølge Financial Times – der har det fra tre anonyme kilder involveret i forhandlingerne – er der sket mærkbare fremskridt i forhold til en fredsplan på 15 punkter. Planen indebærer, at Ukraine skal erklære sig neutral og afskrive sig NATO-medlemsskab. På den ene side ønsker Ukraine mulighed for at indgå andre former for militære alliancer for at garantere landets sikkerhed i fremtiden, mens Rusland ønsker, at Ukraine forpligter sig til ikke at have militære baser eller våben fra allierede lande på sit territorium.

Rusland skal til gengæld trække sig tilbage fra alle de områder, de russiske styrker har indtaget, siden invasionen begyndte den 24. februar.

Spørgsmålene om Krim og og Donbass-regionen står stadig uafklaret og søges løst uden for fredsforhandlingerne.

Fredsforsker Isabel Bramsen fra Lunds Universitet peger på, at de positive vendinger fra begge parter indikerer, at man er kommet tættere på en fredsaftale.

»Det, der har gjort mig optimistisk stort set hele vejen igennem, er, at de har forhandlet allerede fra dag fire af invasionen og forhandlet hver dag. De har mellem de fysiske møder haft lange virtuelle møder, og forskellige arbejdsgrupper fra begge lande har arbejdet med hvert deres emne, og det antyder, at man har talt om mere end blot våbenhvile. Der har været forskellige spor, som både har handlet om NATO og Krim,« siger hun.

»Selv om man skal være kritisk over for nyhederne fra Russia Today, så er fortællingen også der, at en aftale er rykket nærmere.«

Med en opsigtsvækkende togtur til Kyiv besøgte ledere fra Polen, Tjekkiet og Slovenien pludselig den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj tirsdag. Her foreslog Polens vicepremierminister, Jaroslaw Kaczynski (yderst til venstre), at man sender en fredsbevarende mission. Ved siden af Kaczynski står den tjekkiske premierminister Petr Fiala. Det er den sloveske premierminister Janez Jansa, der trykker hånd med Zelenskyj.

Med en opsigtsvækkende togtur til Kyiv besøgte ledere fra Polen, Tjekkiet og Slovenien pludselig den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj tirsdag. Her foreslog Polens vicepremierminister, Jaroslaw Kaczynski (yderst til venstre), at man sender en fredsbevarende mission. Ved siden af Kaczynski står den tjekkiske premierminister Petr Fiala. Det er den sloveske premierminister Janez Jansa, der trykker hånd med Zelenskyj.

Ritzau Scanpix

Ifølge Anders Puck Nielsen, der er militærforsker på Forsvarsakademiet med fokus på blandt andet Rusland, peger de militære begivenheder også i retning af, at begge parter kan have fordele af at indgå en aftale.

»Det er frosset. Der er ikke rigtigt nogen af dem, der formår at vinde terræn i nævneværdigt omfang. Det gør, at begge parter måske kan se en interesse i en fredaftale,« siger han.

Også professor i international ret ved Stockholm Universitet Katinka Viktoria Svanberg mener, at der er håb for fredsforhandlingerne, men fastslår, at det endnu er for tidligt at konkludere noget, fordi man kender så lidt til de reelle forhandlinger.

»Det er vigtigt, at der fortsat lægges pres på både Ukraine og Rusland. Fredsforhandlingerne er altafgørende for at løse konflikten, og jeg synes, at det har varet lidt for længe. Det vil være nødvendigt, at Ukraines præsident giver sig lidt, og det kunne være på NATO-medlemskabet, hvor man skal huske på, at Ukraine ikke er særlig tæt på at leve op til kravene for et medlemskab,« siger hun.

Det er endnu vanskeligt at sige, hvad en fredsaftale præcis ville indebære, men ifølge Isabel Bramsen er et af scenarierne, at russiske tropper trækker sig tilbage, at Ukraine opgiver NATO-medlemskabet, men i stedet får troværdige sikkerhedsgarantier fra sine allierede, og at der enten kommer en folkeafstemning om Krim, der er observeret af internationale valgobservatører, eller en de facto-accept af, at det er en del af Rusland, men at man ikke skriver nogen steder, at man har accepteret det.

»Det vil minde om situationen i Nordcypern, der i sin tid blev besat af Tyrkiet og som nu har en status, hvor Tyrkiet anerkender det som en del af Tyrkiet, men at FN bliver ved med at sige, at det er et besat område,« siger fredsforskeren.

En mulig fredsbevarende styrke

De seneste dage har det ligeledes været debatteret, hvilke lande, der potentielt kan være en sikkerhedsgaranti, der skal være i stand til at forudse og reagere, hvis trusselsbilledet ændrer sig.

Isabel Bramsen forestiller sig, at et land som Tyrkiet kunne være i spil især set i lyset af, at mødet mellem de to landes udenrigsministre blev afholdt i Tyrkiet i sidste uge. Men et andet bud kunne også være nogle af de østeuropæiske lande, der besøgte Kyiv tirsdag. I forbindelse med besøget foreslog den polske vicepremierminister, Jaroslaw Kaczynski, at man sender en international, fredsbevarende mission til Ukraine.

Et forslag, som Anders Puck Nielsen dog vurderer, kan være svært at se for sig i den nærmeste fremtid. Hvis det skulle være en NATO-mission, er der meget lille sandsynlighed for, at Putin ville acceptere det, og hvis det er en FN-mission, må man også antage, at Rusland skal acceptere tropperne.

»På nuværende tidspunkt lyder det som en forkert ting at gøre. Man skelner nogle gange mellem fredsbevarende og fredsskabende styrker. Hvis man ser det som noget, der sker efter en fredsaftale for at beskytte den fred, så kan det være fornuftigt nok. Hvis det er i tanken som en fredsskabende styrke, der skal gå ind og gennemtvinge en fred imod Ruslands ønske, så ser jeg det ikke for mig,« siger Anders Puck Nielsen. 

Også Katinka Viktoria Svanberg fra Stockholm Universitet peger på, at det altafgørende vil være, at det er en neutral mission.

»Hvis det skal være en fredsbevarende mission under FN, kræver det, at begge parter godkender det, og så er det vigtigt, at det er sammensat af styrker, som Putin anser som neutrale, og det kan være vanskeligt,« siger hun og nævner, at det derudover også vil tage tid at etablere missionen.

»Og tid er langtfra det, der er mest af lige nu. Forhandlingsporet er og bliver det vigtigste.«

Fortsat usikkert

De næste dage bliver ifølge Isabel Bramsen vigtige for fredsforhandlingerne. Fortsætter de i en positiv retning, vil de to landes arbejdsgrupper udarbejde et udkast til en aftale, hvor både det juridiske og tekniske skal på plads.

Her vil sproglige formuleringer højst sandsynlig også fylde en del, fortæller fredsforskeren og kommer med et eksempel fra forhandlingerne mellem Serbien og Kosovo. Her kaldte man grænse for linje, fordi Serbien ikke ville kalde det grænse, da landet så indirekte ville acceptere Kosovo som et selvstændigt land.

»Der er en masse sproglige ting, man kan se på, for at parterne giver sig. Det kan komme i spil i forhold til eksempelvis Donbass-regionen og Krim.«

Ifølge hende skal man holde øje med, om der bliver sat et møde op mellem de to landes præsidenter, da det kan være et afgørende skridt i processen.

»Normalt under fredsforhandlinger tør man ikke mødes på det niveau, medmindre man er ret sikker på, at det vil lykkes. Nogle har måske en forestilling om, at præsidenterne bare kan mødes og snakke om tingene, men i fredsforhandlinger er det alt for risikabelt at sætte så stort et møde i stand, hvis der ikke er noget meget konkret at tage udgangspunkt i.«

Men meget kan nå at gå galt, og det hele kan risikere at falde til jorden. Blandt andet hvis der sker en uventet udvikling i de kampe, der foregår i Ukraine, og den ene part pludselig får overhånd og dermed potentielt står stærkere i fredsforhandlingerne.

»Man taler om et modent øjeblik i forhandlingsprocesser. Hvis man skal nå en aftale, skal begge parter være nok trætte af at slås eller ikke have en stærk tro på, at de kan vinde. Hvis man tror, at man kan vinde på slagmarken, er incitamentet for en god fredsforhandling begrænset. Men lige nu ser vi tegn på villighed fra begge sider.«

På et tidspunkt når forhandlingerne til et sted, hvor de øverste regeringschefer må forventes at blive involveret, og her risikerer der at opstå nye udfordringer.

Isabel Bramsen mener, at der især kan være en risiko for, at præsident Putin ikke ønsker at gå med til en aftale. Hun refererer til en bog af den tidligere USA-repræsentant i FN Samantha Power, hvor hun beskriver, at hun havde god kemi med den russiske repræsentant, og at de lavede fine aftaler, men at nogle af dem ikke kom i stand på grund af Putin.

»Man kan sagtens forestille sig, at Putin pludselig siger nej, og den tillid, der kan være skabt i forhandlingslokalet, falder fra hinanden, når det kommer op på et højere politisk niveau. Han er en utilregnelig karakter, og det kan være en stor risikofaktor under fredsforhandlinger, fordi tillid er noget af det vigtigste,« siger hun.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Siersbæk

Og idag har Rusland så heller ikke bombet et teater i Mariupol med måske op til 1000 civile, med et ukendt antal døde og sårede.

Forleden bombede de heller ikke et børnehospital med fødeafdeling samme sted.

Kan nynazisterne i Ukraine mon snart finde flere makeup artister til at agere sårede?

Det er dog betryggende at vide, at de russiske medier kun rapporterer den rene skære sandhed om de militære russiske specialoperationer.

Den russiske udenrigsminister er netop blevet citeret i TV-avisen for at der foregår forhandlinger om specialoperationerne, som selvsagt er svære. Alligevel kan Lavrov - med bedemandsansigt - glædeligvis meddele, at der sker fremskridt!

Gæt selv, om der skulle have indsneget sig en flig af sarkasme i kommentaren.

Thomas Bindesbøll, Bent Nørgaard, Svend Erik Sokkelund, Klaus Lundahl Engelholt og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Troelsgaard

Endnu en over-ivan projektion:
I snakken om nazister har jeg endnu ikke mødt en konstatering af, at over-ivans Z-symbol er et halvt svastika.

Jacob Nielsen

Så længe at man ikke sælger skindet før bjørnen er skudt, så kan man forhandle 24/7. At fredsforhandlingerne er fup fra russisk side ved vi, for Putin lyver.

Og vi ved at han lyver. Og Putin ved at vi ved at han lyver. Og vi ved at Putin ved at vi ved at han lyver. Og Putin …… (citat fra Politiken).

Søren Kristensen

Krigsforbrydelser er et mærkeligt begreb, som om krig ikke er en forbrydelse i sig selv. Men nu har vi altså begrebet krigsforbrydelser og dermed anerkender vi samtidig at en krig ført uden krigsforbrydelser, er legitim. Ja, mennesket er en sær snegl. Måske burde man, mens forhandingerne pågår, begynde at legitimere forholdene i Mariopol.

Jan Fritsbøger, Inger Pedersen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

I øvrigt glæder det mig at parterne begynder at melde sig enige i det jeg skrev 15. marts, 2022 - 10:17

I bagklogskabens ulidelige sortehavsyn er det klart, at muligheden for at stoppe krigsfestlighederne med en garanti for neutralitet også burde have været afsøgt (af den tyske kansler), dog ikke uden samtidig med en garanti for omfattende repræsalier, hvis garantien ikke overholdes - af begge parter. Ukraine har næppe nogen interesse i at vesten forhander landet ind under en defakto annektering af Rusland, for så kunne de ligeså godt have overgivet sig på dag ét. Nu har ukrainerne valgt at (be)kæmpe Putins krig og det problem er det først og fremmest op til Putin at finde en løsning på.

I dag kan man så bare tilfølge, at næsten hele verden står klar til at hjælpe ham.

Anders Thornvig Sørensen

Jacob Nielsen, 17. marts, 2022 - 07:53

Putin ønsker ikke, at omverdenen skal tro på ham - det ved han godt, er umuligt. Han kræver derimod den underkastelse, som består i, at man mod bedre vidende lader som om, man tror på ham.

Inger Pedersen

Anders Thornvig Sørensen

Ja.

Men kan du nævne bare én regeringsleder, det ikke gælder for?

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se nogen - incl. "lille Danevang, lille Dynevang".

Magt overtrumfer jævnligt sandhed - der så oven i købet må se sig reduceret til "såkaldt", alt efter, hvilken vinkel, man ser den fra

Anders Thornvig Sørensen

Inger Pedersen, 17. marts, 2022 - 17:26

Blandt andre Merkel, Tysklands tidligere kansler, gjorde indtryk på mig ved fraværet af løgnagtigheder.

Jeg har ikke kunnet finde videooptagelser af det, men litteraturen omtaler en fælles pressekonference mellem Ruslands, Tysklands og Frankrigs ledere under Irak-invasionen i 2003. Med sin særlige form for humor udtalte Putin noget i retning af dette: hvis det havde været Rusland, der invaderede Irak, kunne man nok godt regne med at finde de irakiske masseødelæggelsesvåben, der officielt begrundede invasionen, men som amerikanerne aldrig fandt.

Inger Pedersen

Angela Merkel har med sin Hausfrau-attitude formået at fremstå som solid, reel og helt-nede-på-jorden - og en anelse kedelig.

Al respekt for det - der har undervejs været alt riigeligt af flamboyante typer - så kan man jo mene om hendes økonomiske politik, hvad man vil...

Men omkring spionering og aflytning af hendes telefon er jeg ikke sikker på, at hendes attitude holdt helt vand...
Jeg har ikke lige nu kunnet finde sikre links - men hvordan kan man som tysk regeringsleder fremstå med troværdighed som overrasket over at blive aflyttet af amerikanerne?
Hvad havde konen forestillet sig???

https://www.berlingske.dk/politik/nsa-aflytning-af-merkels-mobiltelefon-...

Anders Thornvig Sørensen

Tænker stadig på tilfældet Saddam Hussein. Hans masseødelæggelsesvåben blev vitterlig afviklet, men selv om han talte sandhed i dette spørgsmål, var det underforstået, at Iraks befolkning skulle gå ud fra, at han løj. Frygten for hans - antagede - kemiske våben skulle nemlig gøre irakerne bange for at gøre oprør mod ham. Det var et eksempel på, at straffen for at lyve er, ikke at blive troet på, når man endelig siger sandheden, efter at en fjende har vendt løgnen tilbage mod én selv.