Rusland vil fremover fokusere på at »befri« den østlige Donbass-region, lød det fredag eftermiddag fra Sergej Rudskoj, der er vicechef for generalstaben for Ruslands væbnede styrker.
Ifølge Sergej Rudskoj har Rusland fuldført de vigtigste målsætninger fra den første fase af den såkaldte »specialoperation«, og derfor kan Rusland nu fokusere på at »befri« Donbass, som ifølge Rudskoj skulle være operationens hovedmål.
Men den argumentation giver Jørgen Staun, ph.d. og lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, ikke meget for:
»Jeg ser ikke udmeldingen som et egentlig udtryk for en ændret strategi. Jeg tror, det er et desperat forsøg på at få lidt positivt spin oven på en, fra russisk perspektiv, uheldig fastlåst situation i terrænet.«
Den vurdering er Henrik Breitenbauch, der er dekan på Forsvarsakademiet, enig i. Han er i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er tale om en ny strategi.
»Det er selvfølgelig ikke gået, som Rusland håbede på i starten, så derfor er de nødt til at koncentrere sig om nogle af opgaverne. Men spørgsmålet er, om de udelukkende vil fokusere på nogle af opgaverne og helt droppe andre, eller om de bare kommer til at tage dem i rækkefølge. Hvis de bare tager dem i rækkefølge, så er der jo ikke tale om en ny strategi,« siger Henrik Breitenbauch.
Rusland har fra starten sagt, at »specialoperationen« handlede om at afnazificere og demilitarisere samt forhindre et påstået folkemord i Donbass-regionen. Men det egentlige mål har ifølge Jørgen Staun hele tiden været et regimeskifte i Kyiv, og han tror ikke på, at Rusland skulle have afskrevet det mål.
»Krigen handler jo særligt om at skabe en bufferzone i forhold til Vesten og NATO ved at indlemme dele af Ukraine i Rusland. Putin har selv peget på en række områder i både Ukraine, Moldova, Polen, Slovakiet og Rumænien, som er blevet frarøvet Rusland, og som skal være en del af det såkaldte Novorossiya,« siger Jørgen Staun:
»Så jeg kan ikke se, at de har nået deres krigsmål endnu, selv om de mener, at de vigtigste målsætninger skulle være fuldført.«
En del af informationskrigen
Der er da også meget, der tyder på, at Rusland står i en mere fastlåst situation, end de havde håbet på. Eksempelvis har Viktor Zolotov, en af Putins nærmeste støtter, forklaret, at den russiske hærs fremrykning går langsommere end forventet. Den seneste uge er den ukrainske hær desuden begyndt at lave modangreb og trænge de russiske tropper tilbage. Det er eksempelvis sket i både byen Makariv 60 kilometer fra Kyiv samt i Irpin-forstaden til Kyiv.
Derfor skal den nye udmelding også ses i lyset af informationskrigen, mener Henrik Breitenbauch.
»Udmeldingen har jo flere publikummer. Det ene er det internationale publikum, hvor en melding som den her kan give lidt mindre pres på Rusland. Det andet er hjemmepublikummet, hvor man giver sig selv en mulighed for at erklære sejr.«
Og på sin vis har udmeldingen virket, da alle i Vesten nu håber på, at Rusland vil nøjes med Donbass, forklarer Henrik Breitenbauch:
»Men spørgsmålet er, om de rent faktisk har reduceret deres krigsmål, eller om de bare tager dem i en anden rækkefølge. Man kan godt forestille sig en situation, hvor de, når de er færdige i Donbass, går videre til næste mål.«
Netop derfor skal man også passe meget på, hvordan man fortolker Ruslands nye udmelding, mener Henrik Breitenbauch. Det er meget letsindigt, hvis man oven på den såkaldte nye strategi taler om, at ukrainerne er ved at vinde krigen, siger han:
»Der foregår en krig på ukrainsk territorium, russerne har taget en masse territorium og slået utrolig mange ihjel. Det kan godt være, de har mistet en masse mandskab, men det har ukrainerne også. Det mest sandsynlige er, at tingene fortsætter stort set som hidtil.«
Ukrainske modangreb er naturlige
Donbass-regionen har allerede været udsat for voldsomme kampe under krigen, ligesom der har været kampe de seneste otte år, siden Rusland annekterede Krim. I løbet af den nu mere end én måned lange krig har russiskstøttede separatister opnået kontrol med 93 procent af Luhansk-regionen, der udgør den ene del af Donbass og 54 procent af Donetsk-regionen, der udgør den anden halvdel, oplyser det russiske forsvarsministerium.
»Russerne har efterhånden også sikret sig en landtange til Krim fra Donbass. Så det kunne godt være den næstbedste løsning, vi nu ser. Men så har man ikke fået lavet en bufferzone eller afmilitariseret Ukraine, som jo var en del af deres mål,« siger Jørgen Staun, der derfor ikke tror på, at Rusland vil nøjes med Donbass.
Den russiske vicechef Sergej Rudskoj forklarede fredag, at de første mål for operationen var at mindske den ukrainske hærs kampstyrke. Og det er lykkedes, forklarede han.
Men heller ikke den vurdering er Jørgen Staun enig i. Han vurderer, at de ukrainske styrker er nedkæmpet en række steder, men at de holder stand mindst lige så mange steder, hvor russerne sidder fast og ikke kan komme videre:
»Det virker ikke til, at den ukrainske hærs kampstyrke er mindsket markant, som Rusland giver udtryk for. Hvis den var det, så kunne Rusland jo bare indtage landet.«
Ifølge Henrik Breitenbauch skal man også være forsigtig med at tolke på de ukrainske modangreb. Man kan nemlig se den russiske angrebskulmination som en bølge, der skylder ind over en strand:
»På et tidspunkt ebber kampkræfterne ud i den første runde. Så kan der komme modangreb, men det betyder ikke, at russerne er væk eller på vej hjem. Der er bare noget kamprytme i det, og modangreb er naturlige i en sådan kamp.«
Med 150.00 tropper kommer man ikke langt. Ukraine er 1/3 større end Iraq, hvor 300.0000 allierede invaderede.
Så mon ikke den Russiske invasion havde et begrænset sigte, nogenlunde svarende til kravene om neutralitet ,Krim osv.
For mig kan russerne sige hvad de vil! Vi holder en militær øvelse tæt på UA, men vi invadere ikke! Ja, en "special mission" er ikke en invassion! Russisk ambassadør siger de ikke vil bruge A-våben! Nå, skal vi tro på det? Kan det hedde noget andet?
Tror Putin vil jævne UA med jorden, så de er møre nok til at afgive Lugansk, Donbas og Krim, og vil lade sig lægge i lænker/ej indmelde sig i EU & NATO! Send Putin hjem.
Alt er spin af hvad høres fra Rusland...
Er dertil ikke al spin politisk, måske undtagen spin fiskeri?
En modbydelig diskussion om en slags skak og strategi: fy for pokker, der sider levende mennesker og leger med ideer om drab og lidelse og hvem der får flest point!
Hvis i "kloge" taktikere ville gøre gavn, så gik i i kødet mundligt og skriftligt på diverse Nato folk og så de to krigslande lige nu..
Naivt vrøvl fra min side? sikkert Men det er og bliver vanvid!
En tak til moderator :-)
Putin har et kæmpestort problem, han ikke kan løse.
Hovedparten af russerne tror muligvis stadigvæk på hans løgne.
Det gør hans soldater ikke længere. Ikke dem alle.
En krig vindes af motiverede soldater, som ved, hvad de kæmper for.
Det gør de ukrainske soldater.
På Youtube kan man se hundredvis af videoer, der fortæller en historie, som går igen og igen og igen.
Denne her kan jeg ikke glemme: En gammel kone fortæller en russisk soldat, at hun har forbandet ham.
Hun giver ham blomsterfrø, han kan putte i lommen.
Så de kan spire og vokse fra hans døde krop.
Putin kan vinde krigen, hvis det kan kaldes for at vinde, at stå med en grusbunke, som dækker over Ukraines børn, kvinder og mænd. Dem der ikke nåede at flygte.
Det kan han med bomber og granater og missiler. Hvor dem, der affyrer dem, ikke ser og hører dem, de slår ihjel.
Bliver man forbandet af gamle kvinder og mænd, som tilmed taler det samme sprog, sker der noget med psyken. Ikke mindst hos værnepligtige soldater, som slet ikke er forberedt på, hvad de er blevet sendt ud i. De troede, det var en øvelse, hører man gang på gang.
Når modet og motivationen svigtede Stalins soldater, lå der særlige NKVD tropper bag ved dem. De skød med maskingeværer. Måske Putin kan blive nødt at efterligne det, hvis han vil være sikker på at vinde - hvad han nu end vælger at kalde tragedien i Ukraine…
@ Willy Johannsen
“ Når modet og motivationen svigtede Stalins soldater, lå der særlige NKVD tropper bag ved dem. De skød med maskingeværer. “
Bortset fra det er myte - det var officerer der lod deres tropper trække sig tilbage, der blev straffet, evt henrettet; og der var sandelig mangel på menige, som man derfor ikke bare skød ned - skulle Stalin have givet op ?
Hvis man ikke bryder sig om "myter", så er det OK med mig.
Lidt info til andre:
https://en.wikipedia.org/wiki/Barrier_troops
@ Willy Johannsen
Som Wiki oplyser, blev 10.000 desertører henrettet i den Røde Hær, fra ‘42 til og med ‘42.
Og det er så ud af +5 millioner mand.
Det var gængs praksis, i alle hære, og jobbet faldt på MP’erne, som optrådte bag linierne.
Jeg tror du har set for meget Enemy at the Gates.
Fra ‘41 til.. ‘42., sku’ der ha’ stået.