Krigen og klimaet
Læsetid: 10 min.

Normalt skader kriser klimakampen. Måske bliver krigen i Ukraine en undtagelse

Klimaet er igen blevet opslugt af en akut krise, som kræver vores opmærksomhed. I EU taler man om grøn ’frihedsenergi’, men andre steder i verden er lysten til olie og gas kommet tilbage. Spørgsmålet er, hvor krigen i sidste ende efterlader klimakampen
Klimaet er igen blevet opslugt af en akut krise, som kræver vores opmærksomhed. I EU taler man om grøn ’frihedsenergi’, men andre steder i verden er lysten til olie og gas kommet tilbage. Spørgsmålet er, hvor krigen i sidste ende efterlader klimakampen

Sofie Holm Larsen

Udland
26. marts 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Er det ikke, som om hver gang, der er momentum til offensiv klimakamp, så braser verden sammen?

Tænk over det. I 2008 var det finanskrisen, som stjal den politiske dagsorden og var med til at ødelægge viljen til fremskridt på klimatopmødet i København året efter. I 2020 ramte pandemien så og kortsluttede den verdensomspændende klimabevægelse, der havde rejst sig i årene forinden.

Nu står vi med krig i Europa. Netop som EU og USA baksede med historisk omfattende klimapakker. Kina var blødt en smule op, og selv Boris Johnson talte om behovet for »et vendepunkt for menneskeheden«.

Pludselig er vi på randen af en global energikrise. Prisen på olie og gas er eksploderet, folk frygter for deres forsyningssikkerhed, og vi har måttet erkende, at vores afhængighed af sort russisk energi har finansieret Putins invasion.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

tjah et ordsprog lyder "intet er så galt at det ikke er godt for noget"
og med krigen i Ukraine gælder den regel måske,
i hvert fald hvis krigen går ud over væksten globalt, for er der noget verden absolut ikke har brug for et det økonomisk vækst oven i vores i forvejen ekstreme overforbrug,
hvis alle rige lande kunne få en god gang recession som kun gik ud over de mest velhavende ville det jo være fantastisk,
desværre ender det nok med kun at gå ud over de mest fattige mennesker, og primært gå ud over de fattigste lande, så hjælper det jo ikke rigtigt.

Brian Andersen, John Andersen, erik pedersen, Alan F, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Pludselig er vi på randen af en global energikrise"

Nej! Ikke alene er vi ikke "på randen" men midt i den, og dermed kan det heller ikke være "pludseligt". Man har blot ikke i mange år villet se virkeligheden i øjnene, og det vil man stadig ikke. IPPC har f.eks. eksisteret i 34 år, og alligevel får vi stadig stort set al den energi vi bruger globalt fra fossile kilder (over 80%).

https://www.iea.org/data-and-statistics/charts/oecd-total-primary-energy...

Derudover har det været kendt siden 1950'erne at bla. olie er en begrænset ressource, og pt. har vi brugt så meget af den olie der engang var, at produktionen i disse år topper, og derpå falder mod nul, i samme tempo som den er steget.

https://en.wikipedia.org/wiki/Hubbert_peak_theory

Grunden til at man ikke har fikset problemet, er primært at vi ikke har noget brugbart alternativ til fossil energi, samt at vækstøkonomi "kører på olie". Ergo kræver en reel vilje til omstilling at vi dropper væksten, og det er ikke så enkelt som det lyder, selvom der ikke er nogen vej udenom, med mindre man kan "trylle" og bryde naturlovene i det system vi kalder "Jorden".

Gitte Loeyche, erik pedersen, Lillian Larsen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Jeg håber ikke regeringen sænker brændstofafgiften.

Når fokus i Ekstrabladet er at gå på Eccoskobærerjagt og beskylde dem for at være putinlovers, mens det fokus for alle dem der kører 30 til 50 procent hurtigere på en 50 km strækning er bødeforhøjelsen fra i år, er det rigtig meget op ad bakke med at erkende fosilafhængigheden og dens konsekvenser.

Ærlig talt var jeg chokeret over, hvor mange der kørte for hurtigt og jeg kan kun konkludere prisen på brændstof er stadig alt for lav.

Håber støttepartierne kommer igennem med en sænkning af fartgrænsen på motorvejen, fordi nok bilister kan ikke tænke selv eller er ligeglad.

Men gud fredens kineser er det op ad bakke, når selv i en situation som nu, hvor der også bliver klynket gevaldigt over brændstofspriserne, kan et flertal af billisterne ikke finde ud af at køre fornuftig.

Brian Andersen, Ulla Hansen, Mogens Holme, erik pedersen, Inger Pedersen, Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Morten Balling vi har fundet et brugbart alternativ og det er strøm.

Der hvor vi stadig mangler er maskiner der har brug for store kræfter, skibe og fly.

Dem skal vi bruge ptx til indtil vi løser problemet imens vi sparer, der hvor det er muligt.

Vi kunne have være meget længere hvis vores politikere ikke havde bekæmpet den grønne omstilling.

Langvejs godstransport i lastbil burde ikke være tilladt. Det foregår mere effektiv med jernbanen noget vores politikere har fået at vide. Men vores politikere har været mere interesseret i at udbygge motorvejsnettet i stedet for at udbygge jernbanen, finpudse lovgivning i EU til jernbanegodstransport og elektrificere nettet. Til den nære transport kan man allerede få elvarevogne og ellastbiler.

Under byggeboomet i nullerne tiggede byggebranchen for, at det længe lovede nye byggereglement kom med de nye energirammer. Fordi hvis de byggede energirigtigt kunne de ikke konkurrere. Manjana var regeringens svar. Så vi endte med en helvedes masse nybyggeri pga højkonjunktur, der skal stå i rigtig mange år, der bruger mere energi.

Hvergang der kom lidt gang i elbils eller solcellesalget ændrede politikerne lovgivningen så folk blev skræmt væk.

Fjernvarmeværkerne tiggede siden nullerne politikerne om at ændre loven så de havde lov til at sætte varmepumper op. Jeg skal love for, at værkerne har haft turbo på, siden det blev tilladt.

Fjernvarmeværker egner sig til lagring, det gør varmepumper ikke. Så politikerne kunne for lang tid siden have bedt om at få defineret, hvor fjernvarme er bedst egnet og så have fjernet afgift på elopvarmning og støtte til skift når olie eller gasfyret var skiftemoden. Istedet for at folk nu installerer varmepumper til højre og venstre, der øger strømforbruget. Strøm vi skal bruge til energiomstillinge.

Hvor mange af jer ved at den samlede ledpære bruger meget mere strøm? Der skyldes transformatoren i fatningen. Sådan noget ville Elsparefonden have oplyst om, men den blev jo sparet væk. De fandt også varmepumper, der brugte meget meget mere strøm end oplyst.

Sådanne eksempler er desværre kun toppen af isbjerget.

Og vores politikere har ingen undskyldning. De har aktivt i mange år bekæmpet den grønne omstilling.

Igen har den fjerde statsmagt været fraværende ud over et par godt skjulte alibiartikler.

Anders Hüttel

Suk.

Morten Balling

@Inge Lehmann

Elektriciteten skal stadig komme et sted fra, og selvom mange byder ind med vindmøller, solceller, kernekraft, biomasse, jordvarme, mm., så er det det store globale regnestykke som skal gå op, og det gør det ikke. Langt fra! F.eks. dækker sol/vind nogle få procent af det globale energiforbrug, her 35 år efter at klimaet blev erklæret er problem for os alle.

Vi har generelt svært ved at forstå omfanget af, hvor meget energi vi bruger, og alle skyder skylden på hinanden, men faktum er at f.eks. vores globale forbrug af olie har korreleret ret nøjagtigt med det globale befolkningstal siden oliekrisen i 70'erne.

En anden ting vi generelt har svært ved at begribe er, hvor meget fossil energi har betydet for udviklingen de sidste 100 år, og hvor afhængige vi er af energi i dag. F.eks. har du sikkert læst mig påpege at tilgængelig "brugbar" energi er en forudsætning for at holde den globale fødevare produktion oppe på det niveau den er nu, hvor det "kun" er ca. 10% af den globale befolkning som sulter. Det er almen viden, forstået på den måde at bla. FAO har snakket om en kommende global fødevarekrise længe, omend de har det med at pakke budskabet lidt ind, som alt andet i FN regi.

Et af de væsentligste molekyler for menneskeheden er glukose, også kaldet kulhydrat eller sukker. Det er sukker som er det "brændstof" mennesker kører på, og sukker kommer ét sted fra. Fotosyntese. 1/3 af al den hvede (sukker) der produceres globalt kommer fra Rusland og Ukraine, så udover energi er der for alvor lagt op til en "double whammy". Det gør det ikke nemmere at manøvrere politisk, men i praksis er det blot den vej adskillige mennesker i videnskaben har fortalt at tingene kommer til at udvikle sig, siden Malthus, Georgescu-Roegen eller Rom Klubben afhængig af præferencer mm.

Mennesker tror stadig naivt på at penge er det samme som værdi. Ressourcer er værdi. Når vi begynder at mangle dem, føles det som at vi bliver fattigere. Det er fordi vi bliver fattigere. Det bliver vi ved med, så længe vi bliver flere og flere til at dele mindre og mindre, og frem for alt, indtil vi alle vågner op, og indser hvad vi har gang i. Det kommer vi næppe til at indse foreløbig, fordi vi står overfor seriøse problemer med en globale fødevaresikkerhed, og vi alle ved at når truget er tomt, så er der ikke tid til at tænke langsigtet.

Brian Andersen, Steen Bahnsen, Eigil Hansen, Anders Bentsen, erik pedersen, Inge Lehmann, Lillian Larsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Morten måske skulle vi ikke bare acceptere at behovet for energi stadig stiger bla. fordi vi stadig satser på vækst,
på trods af at vi faktisk lever med ekstrem overflod og ekstremt overforbrug af energi, så væksten skal helt væk, og erstattes af en mere retfærdig fordeling af en mindre kage !
der er aldeles ikke brug for gang i hjulene og mere arbejde, og den der med at energiforbruget følger befolkningstallet betyder faktisk blot at den privilegerede del af jordens befolkning stadig øger deres forbrug i ca samme takt som befolkningstilvæksten,
den mindst privilegerede del bruger stort set slet ikke energi købt på energimarkedet, de får stort set al deres energi fra tørret gødning de samler, og træ de også samler, og måske noget træ andre har samlet, og den energi indgår altså slet ikke i det beregnede forbrug i statistikkerne.

Eigil Hansen, Mogens Holme, Inge Lehmann og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jan Fritsbøger

Alt det du og Inge Lehmann skriver handler om fordeling, ulighed, etik og politik. Det jeg skriver handler om planeten og menneskeheden som helhed. Hernede på planeten er vi alle fedtet ind i alt muligt ift. alle de andre mennesker, men set "ude fra rummet" ned på planeten, ser tingene en anelse anderledes ud.

Min pointe med det er f.eks. at alle tror at vi kan tænke, føle og tale os til løsninger på problemer som skyldes fysik. Det er dybest set "ligegyldigt", hvem der bruger ressourcerne. Det væsentlige at forstå er at nogle ressourcer er begrænsede og at den tilbageværende ressource bliver mindre når man bruger af den. Logik for perlehøns, men lidt sværere at "forstå" for økonomer mfl.

Begrebet "bæredygtighed" var egentlig ment som det vi i dag kalder "økologisk bæredygtighed", men det tog ikke lang tid før både "økonomisk bæredygtighed" og "social bæredygtighed" begyndte at mænge sig med ordet. Det er selvfølgelig fint nok, men alle har det med at glemme at det er den økologiske bæredygtighed der er forudsætningen for at der overhovedet er nogen tilbage til at diskutere BNP eller ulighed. Det er den økologiske bæredygtighed jeg opfordrer til at holde fokus på, og her indgår f.eks. forbrug af gas og olie, samt produktion af "sukker".

Det er ikke at jeg ikke har holdninger til alt det her, og de flugter sikkert dine, men alle er nødt til at forstå at vi først og fremmest er nødt til at forholde os til fysikken og biologien. Ellers kører vi, som nu, blot videre med næsen i plovfuren, med skyklapper på mod "afgrunden" mens vi råber lidt af hinanden. Her er det så jeg kommer til at tænke på ordet "postmodernisme", eller at nogen argumenterer at sandheden er subjektiv. Det er den ikke.

Steen Bahnsen, Eigil Hansen, Lars Bo Jensen og Alan F anbefalede denne kommentar

Det går virkelig stærkt i politik i dag.

For omkring 2 måneder siden ville alle i EU have russisk naturgas og det var det eneste rigtige at gøre, alle skulle jo nærmest skifte til naturgas fra Rusland fordi det var billigt og Rusland har nok af det.
Så gik Rusland ind i Ukraine og pludselig skal alt energi laves om og det tager flere år.
Om 5-10år er vi igen "venner" med Rusland og vi henter igen naturgas fra Rusland fordi det er billigt.
Men de mener stadigvæk at vi sagtens kan "redde" klimaet, der er tid nok (de 70% bliver ikke opnået, metanen kan slippe fri hvert øjeblik det nærmest skal være, Polerne er snart isfri, dyrene forsvinder med stor fart ect.) :-)

Er energi forbruget faldet over de sidste 5-10år, nej, det er den ikke, den er steget.
Vi bliver flere og flere mennesker i verden som sviner mere og mere.
Vores forbrug stiger hele tiden.
Det skal nok ende godt alt sammen, mens vi diskutere hvor vi skal hente det næste energi fra i undergrunden :-)

Der er noget jeg ikke forstår. Det er primært de allerrigeste, der bruger hovedparten af ressourcerne og CO2 udledningen.
Hvordan kan fosilforbruget så være afhængig af befolkningsvæksten?

Ja det er en stor opgave og jo tidligere vi var startet jo mindre drastiske tiltag. Og ovre på ingeniøren er de en del mere positive for, at det fysisk kan lade sig gøre at omsætte energiforbruget til el.

Men jo længere tid vores politikere bruger på greenwashing og går visse fossile interessenters ærinde jo mindre sandsynligt bliver det, at vi når det.

En del af politikernes modstand mod den grønne omstilling er netop også idiologisk, fordi den kræver en retfærdig fordeling af ressourcerne, der netop ikke kan lykkes ved, at de allerigeste rager til sig.
Men de eksempler jeg kom med burde jo være uafhængig af idiologiske grunde, med mindre man ikke tror på global opvarmning.

En af grundende til mennesker sulter er faktisk ikke madmangel, men manglende infrastruktur og politiske systemer. De samme problemer vi har med at få fat i Putins kleptokrater, fordi vores finanssystem er lavet til at beskytte den slags mennesker, gør at mange fattige lande kan plyndres og befolkningen derfor sulter.

Jeg mener lige netop det er relevant med billisterne, der klynker over brændstofpriserne og synes Putin er åh så ondt, mens de uden at kny kører hurtigere end tilladt. Samt politikere der enten ikke vil eller kun midlertidigt sænke hastighedsgrænserne.
Det viser mere end noget andet i mine øjne, at hverken danskerne eller politikerne har forstået hverken størrelsen af eller selve opgaven.

Især fordi det er så enkelt og effektivt for at sænke forbruget, at nedsætte hastigheden. Det gør ikke ondt og burde være at foretrække for et søndagskøreforbud.

Et er sikkert hvis man ikke forstår en opgave, ikke stoler på dem der forstår den, kan man selvfølgelig ikke løse opgaven ligegyldigt om den er stor eller lille.

Jeg mener, at vi kunne have og stadig kan klare energiomstillingen, hvis det politiske system havde taget og tager klimaforandringerne alvorligt.

Men hvis selv en krigssituation ikke kan ryste folk vågen, tror jeg desværre Morten Balling at du har ret og det er for sent.

Steen Bahnsen, Mogens Kjær og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Anders Bentsen

Inge Lehman
Der er noget jeg ikke forstår. Det er primært de allerrigeste, der bruger hovedparten af ressourcerne og CO2 udledningen.
Hvordan kan fosilforbruget så være afhængig af befolkningsvæksten?
700 mio EuU borgergere og USA borgergere udgør ca. 10% af verdens befolkning og bruger ca. 30% af verdens CO2. Men hvert år reducerer EU og USA deres CO2 med 5% mens resten af verden øger deres CO2 med 5%.
Hovedproblemet er befolkningstilvækst ikke I landes forbrug.
Ulande øger deres befolkninger og deres økonomi hurtigere end I lande, det er ikke der i skal angribe.

Morten Balling

@Inge Lehmann & Anders Bentsen

Vi ved alle at amerikanere "kører i store biler", men glemmer ofte, at de fleste danske er i kategorien "de rigeste én procent" (golbalt), og at danskere når til Earth Overshoot Day allerede i første kvartal:

https://www.overshootday.org/newsroom/country-overshoot-days/

Kina er det land i Verden som udleder mest CO2, ca. dobbelt så meget som USA. Det er til dels fordi nogle af de rige kinesere har "fået store biler", men det skyldes primært at der bor 230 gange flere mennesker i Kina end der gør i Danmark. Inderne udleder næsten dobbelt så meget CO2 som russerne, men igen, de er 10 gange så mange mennesker.

Langt størstedelen af Jordens befolkning bor på den nordlige halvkugle, og man skal et godt stykke ned i Afrika for at finde steder, hvor befolkningen er så fattig at de udleder den mængde CO2 de må, hvis det skal være bæredygtigt. Mennesker bruger energi. De bruger intern energi i form af føde, og de bruger ekstern energi, bla. til at producere føde.

Morten Balling

@Alan F

Hvis du ikke allerede har hørt om Albert Bartlett, en tør gammel professor, som ikke var blottet for humor i den mere sarkastiske ende af skalaen, så tjek ham. Han er bla. kendt for at sige at menneskehedens største problem er vores manglende evne til at forstå konsekvenserne af eksponentiel vækst.

Bartlett er også kendt for en forelæsning han holdt 1742 gange (!), som handlede om eksponentiel vækst, befolkningstal og energi:

https://youtu.be/sI1C9DyIi_8

Jan Fritsbøger

Morten du "glemmer" den langt vigtigste grund til at Kina, er den største co2 udleder, nemlig at de producerer rigtig meget af det globale forbrug, og sltså ikke fordi nogle "få" kinesere har fået store biler,
fejlen opstår fordi vi laver en opgørelse af hvor udledningen sker altså hvor der produceres,
hvis man skulle lave en opgørelse af ansvaret skulle man opgøre udledningen baseret på hvor produkterne forbruges,
men den opgørelse ville jo vise at det er os (vesten) som er de værste, så det gider vi ikke,
og hvem ejer produktionen i Kina, tjah en betragtelig del ejes af vestlig kapital fordi man i Kina kan købe billigt arbejde, så det grundlæggende problem er faktisk grådighed !
som sædvanlig !

Brian Andersen, John Andersen, Steen Bahnsen, Inge Lehmann, Morten Balling og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

tilføjelse til linie 3: eller fordi der er rigtig mange kinesere

Morten Balling

@Jan Fritsbøger

Vi er ikke uenige. Vesten er grådig, og en "gennemsnits kineser" bruger reelt færre ressourcer end f.eks. en gennemsnits dansker. Så er der det med at Indien er Verdens tredje største CO2 udleder, og det er ikke fordi de eksporterer til Vesten. Kinas samlede udledning er heller ikke kun et udtryk for at de er blevet Verdens samlebånd, men er i høj grad koblet til befolkningstal og gennemsnitlig stigende levestandard.

Som jeg skrev er det dog også relativt ligegyldigt. Vi kender alle til at se tingene i det vi kalder helikopter perspektiv, men man kan også vælge at se på "systemet Jorden" helt ude fra rummet. Det ændrer ikke på al uretfærdigheden nede på overfladen af planeten, men det gør det nemmere at se mønstre og sammenhænge i, hvordan systemet helt overordnet udvikler sig.

Set deroppefra er det åbenlyst at arten Homo sapiens opfører sig ligesom alle andre arter i biosfæren. Er der overskud af vitale ressourcer, så stiger populationen. Det giver behov for endnu flere ressourcer i et såkaldt positivt feedback loop.

Du kan, hvis vi lægger vores egen forfængelighed på hylden et øjeblik, se Homo sapiens lidt som bakterier i en Petriskål. Bunden af en Petriskål er typisk dækket med et "vækstmedium", som dybest set blot indeholder næring til bakterierne, typisk sukker i store mængder. Det kan du sammenligne med Jorden og dens ressourcer.

Poder man en lille smule bakterier på overfladen af Petriskålen så bliver én bakterie til to, to til fire, til otte, 16, 32, 64, 128, 256, 512, 1024, ... Hver gang en fordobling, og en fordobling af 512 giver væsentlig mere end en fordobling af fire. Hvert step kaldes fordoblingstiden, og den er til gengæld konstant (i starten).

I Petriskålen kan man se små kolonier vokse frem, og de trives fordi de har rigeligt med næring. Det bliver dog ikke ved med at gå godt. På et tidspunkt begynder kolonierne at vokse ind i de andre koloniers "territorie", og så opstår der kamp om ressourcerne. Nogle bakterier har f.eks. udviklet evnen til at udskille stoffer der slår andre bakterier ihjel, så de kan få ressourcerne for dem selv. Lyder det bekendt?

Mennesker er set med biologiens øjne blot en "abe på en tilfældig stenkugle i det ydre rum". Det er svært at forholde sig til hernede midt i det hele, men vi er underlagt de samme spilleregler som bakterierne i Petriskålen.

I den Bartlett forelæsning jeg linkede til tidligere kommer Bartlett med følgende tankeeksperiment:

Lad os forestille os at vi har en bakterie som deler sig til to hvert minut (fordoblingstiden). Kl. 11 putter vi en bakterie ned i en flaske og kl. 12 er flasken fuld.

1. Hvornår var flasken halvt fuld?

Svar: Kl. 11:59. Ét minut før flasken er fuld er den halvt fuld, og derpå deler alle bakterierne sig i to, og dermed fordobles de og flasken er fuld.

2. Hvornår ville du som bakterie i flasken indse at det begyndte at knibe med pladsen?

Svar: Kl. 11:58 er flasken kvart fyldt, kl 11:57 er flasken kun en ottendedel fuld, og der er stadig næsten 90% af pladsen tilbage. Tror du nogen bakterie efter 57 minutters konstant vækst, og langt størstedelen af pladsen tilbage ville løfte et øjenbryn?

3. Hvis man nu forestiller sig at de små bakterier indser problemet, at de sender en ekspedition ud, og at ekspeditionen kommer tilbage og har fundet hele TRE nye flasker! Så må de da kunne klare sig væsentligt længere?

Svar: Kl. 12 er den oprindelige flaske fuld. Kl. 12:01 er to flasker fulde, og kl. 12:02 er alle fire flasker fulde. End of the line, som man siger.

Homo sapiens er lige præcis i den situation ift. energi og bæredygtighed, og det er utroligt svært at overskue nede på planeten, fordi vi allerede er sovset ind i at vi ikke opfører os ordentligt ift. hinanden. Det gør bakterierne heller ikke, men faktum er at når Petriskålen er fuld, og al næringen er brugt, så dør samtlige bakterier, ligemeget hvor grådige de har "lært" at være.

Brian Andersen, Steen Bahnsen, Eigil Hansen, leif olsen, Inge Lehmann og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

@Morten Balling

Tak for dit link til Bartletts forelæsning. Desværre gør det ikke en mere optimistisk mht. menneskehedens fremtid. Tværtimod. Eksemplet med bakterierne i flasken er meget instruktivt, især at man skal så tæt på klokken tolv for at erkende, der er et problem.

Jeg har siden slutningen af 80erne, hvor jeg gik på et kursus om AI, været varm tilhænger af brug af kunstig intelligens (AI), som redskab i "decision making". AI har i hvert tilfælde ikke problemer med at forstå eksponentielle funktioner.

En af mine absolutte favoritter Daniel Kahneman, professor i psykologi og nobelpristager i økonomi, er stor tilhænger af AI i "decision making" men mere pga. menneskets manglende evne til (altid) at træffe rationelle beslutninger - særligt når vi bruger vores "mavefornemmelse" (de hurtige beslutninger).

Med venlig hilsen
Alan

Morten Balling

@Alan F

Mennesker træffer beslutninger baseret på en eller anden form for etik. Typisk nytteetik ("det rationelle") eller pligtetik ("mavefornemmelsen").

Den rationelle nytteetik er proppet med paradokser. Hvis du er læge og nytteetiker, så foreskriver nytteetikken at du f.eks. skal slå en rask patient ihjel for at give vedkommendes organer til fem syge patienter som ville dø uden transplantation.

Hver gang vi støder på den slags paradokser, så tyr vi til pligtetik. Den bygger ofte på religionerne, men hvis man igen ser på Homo sapiens med biologiens briller, så ligner det i mistænkelig grad, at sociale arter er evolutionært udviklet til at være "nogenlunde" empatiske og altruistiske, fordi begge gør det nemmere for flokken at fungere, uden at man ryger i totterne på hinanden. Hvis man samtidig roder lidt Game Theory ind i det hele, så kan man også forklare, hvorfor der altid er nogen som prøver at snyde på vægten, og hvad der helt naturligt sker når det bliver opdaget.

Der findes ikke etik uden paradokser. Det kunne forklares med at vi, som individer er blevet bevidste nok til at forstå gamet vi er en del af uden at kunne ændre det, for hvis der ikke var følelser på spil, så kunne vi bare sætte os ned med et regneark og regne os frem til hvad der er den "mest rationelle handling". Det gør vi heldigvis ikke. Ellers ville ingen turde gå til lægen mm.

Det er samtidig et af vores mange problemer, fordi filosofisk etik dybest set kan puttes i posen med f.eks. æstetikken, altså den med den varme luft. Problemet er at vores empati (heldigvis!) gør det åbenlyst at hvis man skader andre mennesker, så bliver de kede af det. Hvis man gør andre ondt, så kan de fleste forestille sig følelsen det fremkalder.

Jeg er ikke enig med Rust Cohle i alt, hvad han siger her (3 min klip), men essensen er desværre nok ikke så langt fra "sandheden":

https://youtu.be/eRtxe7b_SQQ

Vh

Morten :)

Det vi kan gøre med at nedsætte forbruget og gå over til el svarer til at nedsætte fordoblingstiden.

Og vi burde som mennesker kunne være i stand til at stole på de videnskabspersoner, der har fortalt os det brænder på og ikke være så dumme, at det er en mening der har samme vægt som politikerens uoplyste mavefornemmelsesmening.

Eksemplet med højrefløjens refleksignorering af effekten af hastighedsnedsættelse på oliemængden, sølle 10 km/ h batter jo ikke. Nej det er bedre at nedsætte afgiften. Lavere pris højere forbrug. Men det er typisk Politikerlogik.

Forøvrigt havde jeg læst mig til, at de rigeste 1 procent forbrugte 50 procent og de en procent allerigeste af de 1 procent bruger også hovedparten af de 50 procent ressourcer.

Men en ting er klar, gør vi ingenting eller er fodslæbende klarer vi ikke problemet og så vil vi ende med civilationsdræbende klimaforandringer.

Og har man den holdning det er alt for sent, kan vi vel bare give op og svine lige så meget som hjertet begærer. Ligeledes er artikler som det her fuldstændig ligegyldigt.

Jeg kan stadig ikke se problemet med befolkningen.

Der bliver sagt at 90 procent af verdens befolkning øger deres forbrug med 5 procent mens de 10 procent mindsker deres med 5 procent.
Det virker stadig ikke i mine øjne som en klar sammenhæng mellem befolkningsstørrelse og forbrug.

Morten Balling

@Inge Lehmann

Forbruget af f.eks. olie per capita (globalt) har været nogenlunde konstant siden oliekrisen. Det gælder også for en amerikaner:

https://ourworldindata.org/grapher/oil-consumption-per-capita?country=US...

Til gengæld er vores forbrug af olie (globalt) steget helt vildt:

https://ourworldindata.org/grapher/oil-consumption-by-country?tab=chart&...

Bemærk at USAs forbrug af olie, selvom det er tårnhøjt per capita, stort set ikke er steget.

Det globale forbrug af olie er derimod steget ca. 2,5 gange siden 1965. Befolkningstallet (globalt) er steget 2,4 gange i samme periode:

https://ourworldindata.org/grapher/population-past-future?tab=chart&time...

Flere mennesker på planeten bruger flere ressourcer. Vi er HELT enige om at nogen bruger for meget, og at det går ud over dem der bruger mindre, men vi kan ikke forudsætte at menneskeheden vågner op i morgen og er blevet enormt altruistiske. Hvis vi vil have en idé om de fremtidige perspektiver er vi nødt til at forudsætte at ulighed og uretfærdighed også bliver en del af hverdagen fremover, i hvert fald indtil korthuset ramler.

Det er dét jeg mener med at, set ude fra rummet, så hænger Homo sapiens samlede ressourceforbrug tæt sammen med befolkningstallet. Selv i et land som Indien, hvor den gennemsnitlige inder ikke er "rig", udledes der ca. 2 ton CO2 per capita. Sidst jeg regnede på, hvad der i den sammenhæng er bæredygtigt, nåede jeg frem til ca. et ton per capita globalt (den udregning er for lang her). Det globale gennemsnit for alle 8 milliarder mennesker er pt. 4,5-5 ton per capita.

Anders Bentsen

Inge, antag der er 1000 mennesker på jorden. De 900 udleder hver et kg CO2 mens de 100 rigeste hver udleder 4kg CO2. Dermed bliver der i alt udledt 1300kg CO2.
De 900 stiger nu til 1000 i antal og de øger med 5 %, dermed udleder de 1050kg CO2.
Hvis de 100 rigeste erstatter 5% af deres energi med ren energi så falder deres forbrug fra 400kg til 380kg. Dermed er den samlede udledning steget fra 1300kg CO2 til 1430kg.
Dvs. de rige udleder stadig langt mere end de fattige, men de fattige lande bliver rigere og flere og forbruger derfor mere, og derfor udgør deres forbrug en større og større andel af den samlede udledning.

Hvis man så fik de rige til at bruge 1 kg ville man faktisk kunne sænke forbruget trods øgningen på 5 procent hos de fattige i antal.

Men problemet er jo vi ikke sænker forbruget nok og de fattige gerne vil forbruge mere og de bliver ældre.

Den øgning vi ser lige for tiden i befolkningstallet globalt kommer primært fra, at folk også bliver ældre i de fattige lande. Det eneste kontinent, hvor fertiliteten stadig er stor nok, til at øge befolkningen, er afrika. Selvom deres fertilitetsrate også er faldet. Men programmer fra FN, hvor man giver unge piger og kvinder gratis adgang og læring om prævention, viser at dette også effektiv nedsætter den afrikanske fertilitetsrate og dermed er en løsning på det problem.

Så vi kan og skal alle hjælpe de lande med for høj fertilitetsrate og vi kan endda gøre det nemt fordi FN allerede arbejder med det.

Vi har et problem med et voksende antal mennesker indtil dødsraten udbalancerer fødselsraten de næste par år før befolkningstallet begynder at falde.

Vi har et problem med vi stadig producerer for meget CO2.

Vi har klart fået at vide, hvis vi ikke gør noget får vi civilisationsudslettende klimaforandringer, hvilket igen betyder ufatteligt mange dødsfald og farvel til helt basale bekvemmeligheder. Selv i fattige lande.

Jeg ved godt, at ikke alle mennesker er lige empatiske og altruistiske, men at bekæmpe klimaforandringer bør være i ens egen interesse og uafhængig af de to førnævnte egenskaber.

Ligesom en voksen logisk skulle forstå, hvis man advarer vedkommende stop rør det ikke, det er brandvarm, forventer jeg også at politikerne ville kunne forstå den advarsel forskerne kommer med og ville kunne tage de logiske konsekvenser af det.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det ikke er logisk for andre normaltbegavede mennesker og politikere.

At sige befolkningstallet er problemet med en ikke global befolkningsopretholdende fertilitetsrate betyder logisk, at man kun kan løse CO2udledningen ved, at fjerne den procentandel af mennesker, der afstedkommer den CO2 andel, der vipper klimaet, samt lidt mere. Og det skal man gøre før de har udstødt CO2en ellers er det for sent.

Derfor kræver det vi alle mentalt indstiller os på, at det kræver en indsats, der tages lige så alvorligt som jagten på månen og at vi skal have de fattige lande med.

For en afrikansk landsby, der ikke døjer med gammel fossilbaseret infrastruktur er omstillingen til el via solceller faktisk nemmere, da det heller ikke kræver en udbygget elinfrastruktur.

Men omstillingen kan kun lykkedes, hvis et flertal og politikerne endelig tager udfordringen alvorligt.
Ellers er, det lidt vi laver nu bare skønne spildte kræfter og vi kan være fuldstændig ligeglad med det liv der lider og tabes nu i f.eks. Ukraine, fordi hvis deres liv ikke er noget værd om nogle få år, er det heller ikke noget værd nu.

Anders Bentsen

Inge du har en fornuftig tilgang til problemet, men...

Hvis vi ser på mit eksempel og siger, at de rige nedsætter deres CO2 til 1kg præcis som de fattige, så ville 100 personer spare 300kg men de 300kg kan vi kun nedsætte det med een gang.
Den fattige del af verden der udgjorde 900 men øger deres udledning med 150kg i perioden. Så når der er gået 2 perioder, så er udledningen i hele verden på samme niveau som to perioder tidligere. Og herefter vil verdens CO2 udledning være stigende igen.
Men man forstår på en eller anden måde godt at en fattig der har opnået en højere levestandard, også vil bruge sin nyvundne rigdom på at få et bedre liv med et større forbrug.
Der er nu nok også stor forskel på hvor meget CO2 vi danskere udleder. Jeg tvivler på at en cyklende eco freak, der gør alt det rigtige, synes det er sjovt at blive sat i samme bås som folk, der kører store V8 SUV biler og flyver til Thailand 3 gange årligt, og hver dag spiser røde bøffer fra Argentina.

Jep Anders Bentzen, der er rigtig meget forskel på hvor meget forskellige danskere bruger. Så hvis de mest forbrugende danskere bare nedsatte forbruget til den mediane dansker ville vores forbrug falde en hel del.

Og klart, at hvis de mange mennesker i verden bare vil op på "2" kg bliver det for meget, hvis vi ikke ændrer på hvad slags energi vi bruger.

Men vi er der, at vi har redskaberne og de fattige har ikke byrden af en nyere infrastruktur og faktisk kunne de ende med et mere moderne system end de rigere lande, der skal erstatte noget de har.

Anders Bentsen

Enig Inge, der er ingen grund til at u-lamde begår de samme fejl som vi har gjort. De har muligheden for at indrette sig bedre og på en måde, der ikke altid kræver fremgang og profitmaksimering.
Det er en katastrofe for verden, at vi har skabt et system , hvor det drejer sig om at tjene så meget fiktiv værdi som muligt (penge) for at bruge vore alles ressourcer i overflod. Et samfund hvor dem der i forvejen tjener så meget at de lægger en stor del til side, stadig kræver mer og mer, med det ene formål at rage til sig, fordi det giver en selv og ens efterkommere ret til umådeholdendt forbrug..
Man kan jo sige, at hvis de 20% rigeste familier i Danmark bruger 80% af vores ressourcer (jeg kender ikke det faktiske tal), så bruger de 80% fattigeste 20% af ressoucerne.. Så hvis vi kun kender gennemsnitsforbruget, så vil virkeligheden måske være at ret mange danskere har et sobert ressource forbrug, mens bganske få har et extremt højt forbrug.
Men når regeringen taler om at lukke for energi til 10 virksomheder, så tror jeg at disse 10 virksomheder trækker vores gennemsnit i vejret. Mon ikke de 10 virksomheder både producerer noget der er nødvendigt men også produkter der exporteres, så andres forbrug også indgår i vores CO2 regnskab.
Men igen, vi sætter profit og økonomisk fremgang over natur og klima.
Jeg tror i øvrigt at mange glemmer, at disse høje energipriser ikke nødvendigvis slår så hårdt igennem på de rige som på fattige. Har man en passiv indkomst på 5mio kr./år er det da irriterende at gasregningen stiger fra 20000kr. til 80000kr. men det er jo ikke noget der får ham til at skrue ned for varmen, det får ham bare til at flytte investeringer over i energisektoren.