Nyhedsbrev
Læsetid: 7 min.

Putin er for os, hvad pesten var i middelalderen

Dagens udgave af nyhedsbrevet om krigen i Ukraine – og verdensordenen
Hvis vi gør mere end at lytte på Zelenskyjs taler, sende ham våben og tage imod flygtninge fra hans land, kan det få Putin til at eskalere konflikten til et niveau, hvor pesten tager form som en paddehattesky over vores lande. Og det er ikke en metafor.

Hvis vi gør mere end at lytte på Zelenskyjs taler, sende ham våben og tage imod flygtninge fra hans land, kan det få Putin til at eskalere konflikten til et niveau, hvor pesten tager form som en paddehattesky over vores lande. Og det er ikke en metafor.

Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix

Udland
30. marts 2022

Putin gør det samme ved os i dag, som pesten gjorde ved folk i middelalderen. Således siger en af vores absolutte yndlingsforfattere Orhan Pamuk i det franske magasin Les Inrockuptibles:

»Han skaber den samme oplevelse af frustration: For ligesom med pesten kan vi ikke gøre andet end at flygte fra ham. Og det gør os rasende. Det eneste, vi kan gøre, er at underskrive petitioner.«

Vi forstår på Pamuk, at det egentlig bare er en aktiv måde at gøre ingenting på. At skrive under på noget, som er skrevet af nogle andre med samme frustration som os selv og vide, at det absolut ingen forskel gør.

Omvendt ved vi også, at hvis vi gør mere end at lytte på Zelenskyjs taler og sende ham våben og tage imod flygtninge fra hans land, kan det få Putin til at eskalere konflikten til et niveau, hvor pesten tager form som en paddehattesky over vores lande.

Og det er ikke en metafor.

Måske er det i virkeligheden den frustration, som præsident Joe Biden gav udtryk for i Warszawa, da han sagde de allerede berømte ord: »For guds skyld, den mand kan ikke forblive ved magten«.

Det er siden blevet korrigeret på flere forskellige måder af amerikanske politikere, som enten siger, at Biden ikke mente det som kampråb for et regimeskifte i Rusland, eller at han mente noget helt andet, eller at han slet ikke mente noget.

Men måske var det, Biden mente bare: »For guds skyld, vi kan ikke holde denne afmagt ud. Vi kan ikke blive i den her tilstand som tilskuere til noget helt rædselsfuldt.«

Det, vi så kan gøre, er at gøre noget ved alt det andet, der gør mænd som Putin stærke, folk som ukrainerne forsvarsløse og vores egne unge bange for fremtiden. For der er ingen grund til at beklage os over, at vi er omringet af katastrofer, vi ikke kan gøre noget ved eller lade os overvælde af afmagt. De fleste trusler, kan vi gøre noget – klimaforandringerne er den allerstørste trussel. Og vi kan stadig nå at afværge det værste, hvis vi sammen præsterer det bedste.

Det er en trussel, som ingen i fremtiden kan løbe fra.

Så lad os gøre det.

Og nu hvor vi har besluttet os for at gøre en forskel, og tak for det, kan vi gå videre til dagens overblik over krigens begivenheder og vise jer det bedste, vi har læst.

For vi ved det jo godt, og det gør Orhan Pamuk også, selv om han er frustreret og bange:

Ord på papir ændrer verden langsomt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Du læser her Informations daglige nyhedsbrev om krigen i Ukraine. Vil du have mere, kan du få opdateringer om krigen og verdensordenen på mail ved at tilmelde dig her.

Dagens overblik

Mistillid til de russiske løfter. Tirsdag annoncerede den russiske forsvarsminister Alexander Fomin, at Rusland ville reducere deres angreb i Ukraine markant for at skabe gensidig tillid i fredsforhandlingerne, som finder sted i Istanbul. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj svarede ved midnat, at han ikke stolede på de russiske forsikringer: »Ukrainerne er ikke naive«, slog han fast. Den amerikanske præsident Joe Biden erklærede onsdag, at han ikke tror på noget som helst, russerne lover, før han ser det i virkeligheden.« Det samme var ifølge BBC reaktionen fra de tyske, italienske og franske regeringer, som gjorde det klart, at de heller ikke stoler på de russiske løfter. Til gengæld sagde Zelenskyj også, at der var bevægelse i fredsforhandlingerne, og begge parter havde vist vilje til at gå på kompromis med deres oprindelige krav.

Kina og Rusland holder sammen. Onsdag mødtes den kinesiske og den russiske udenrigsminister til uformelle drøftelser i den østkinesiske provins Anhin. Efter mødet udtalte den russiske minister Sergej Lavrov ifølge Reuters, at de var enige om at fordømme de vestlige sanktioner mod Rusland, som de kaldte »ulovlige« og »kontraproduktive«. Den kinesiske udenrigsminister Wang Hi understregede, at det stærke forhold mellem de to lande havde modstået »det internationale pres«, og at de to deler en vilje til at gøre deres relationer endnu mere »modstandsdygtige.«

Tyskland forbereder gasrationering. Den tyske vicekansler og økonomiminister Robert Habeck fortalte onsdag morgen i Financial Times, at han er ved at gøre Tyskland klar til en situation, hvor naturgas skal rationeres. Han har aktiveret de første dele af en undtagelseslovgivning, som kan tages i brug, hvis der opstår akut energimangel. Den russiske præsident Putin krævede i slutningen af sidste uge, at leverancer af naturgas fra Rusland for fremtiden skal betales i landets egen valuta, rubler. Det krav afviste et enigt G7 med det samme. Nu afventer de energiimporterende lande Ruslands reaktion, men Habeck understregede onsdag, at gassen indtil videre stadig flyder, som den plejer fra Rusland til Tyskland.

Det bedste, vi har læst, set og hørt

Zelenskyj i Danmark. Vores egen Otto Lerche var i Landstingssalen tirsdag. Ikke bare for at overvære den ukrainske præsident Zelenskyjs opråb om dansk opbakning til hans kamp gennem hyggelys i vinduerne, men også for at høre, hvordan folketingspolitikerne ville støtte hans kamp. Det gjorde de ifølge Otto ved at klappe i over et minut, da Zelenskyj sagde »slava Ukraine« og ved at sammenligne ham med Churchill. Den forhenværende taleskriver for adskillige statsministre Nanna Vestgård forklarer i artiklen, at Zelenskyjs opfordring til hyggelys både var en bøn om støtte og et diskret prik på vores ømme punkter: »Tilhørerne skal føle en uretfærdighed og måske også en skam ved, at vi kan tænde et stearinlys uden at være bange for, at der er russiske bombefly fra oven,« siger Vestgård: »Vi undlader at trække i støvlerne. Den skam skal vi føle. Han ved godt, at vi ikke kommer til at gå ind i Ukraine militært, men måske kan det være med til at få os til at gøre andre ting.« Læs reportagen her:

Anghelas skæbne. Information er altid dér uden for den scene, som alle kigger på, hvor de store begivenheder også finder sted. Vores sydeuropakorrespondent Martin Gøttske er rejst til et land, som efter Ruslands invasion af Ukraine har taget så mange flygtninge, at landets indbyggertal på et par uger er øget med over ti procent: Moldova. 370.000 flygtninge er kommet til landet med kun 2,7 millioner indbyggere. En af dem er Anghela fra Mykolajiv i Ukraine. Hun havde besluttet sig for, at hun ikke ville flygte. Men så blev det hus på tyve etager, hvor hun bor, ramt af en russisk raket. Og fire etager forsvandt fuldstændigt: »Jeg er heldig,« fortæller hun Martin: »og slap uskadt, men det var umuligt for mig at blive der.«

Den venstreorienterede position. Bernie Sanders har inviteret venstreorienterede venner som det demokratiske medlem af Kongressen fra California Barbara Lee og progressive iagttagere som professor Peter Beinart og forhenværende Obama-rådgiver Ben Rhodes til en såkaldt Town Hall-samtale om, hvordan progressive skal svare igen på Putins invasion. »Modstand mod imperialisme, modstand mod aggression, modstand mod udbytning og modstand mod krænkelse af menneskerettigheder,« siger Beinart, er de principper, som den progressive modstandskamp skal grundlægges på: »Og det, der adskiller os fra højrefløjens høge,« fortsætter han »er, at vi også slår ned på det, når det er USA, som gør det.«

Vores egne oligarker. Godt, nu har vi lært, at russiske oligarker er samfundsfjender, fordi de undergraver vores egen ret til at være med til at bestemme. Lad os så fjerne »russiske« foran oligarker og se, om ikke også disse samfundsfjender underminerer andre samfund end de russiske. Det har Evan Osnos allerede gjort i The New Yorker. Og jo, han fandt adskillige i Amerika.

Hvad krigen gør ved verdensøkonomien. Financial Times’ senioranalytiker Martin Wolf spørger i en klumme, om de vestlige sanktioner vil svække dollarens globale herredømme og gøre den kinesiske valuta til en virkelig konkurrent. Og svarer selv: »Det ser ikke ud til, at fremtiden vil blive en ny global orden bygget op omkring Kina. Snarere tyder det på, at vi får mere uorden. Fremtidens historikere vil måske se på vores sanktioner i dag som endnu et skridt på den rejse.«

På gensyn

Biden kan sige »for guds skyld« og mene det, fordi han tror på Gud. Vi andre kan også godt savne en bøn i de her mørke tider. Herfra vil jeg anbefale sindsrobønnen, som anonyme alkoholikere bruger som hjælp i kamp mod tilværelsens dæmoner.

Lad os tage den sammen: »Herre, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen.«

Vi ser forskellen sammen igen i morgen.

 

Rune Lykkeberg
Chefredaktør

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Willy Johannsen

Putin ER pesten.
Lad os bare sige det, som det er...

Rolf Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Jacob Nielsen, Steffen Gliese, Herdis Weins og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Fløe Jensen

Jeg har netop læst en anbefalelsesværdig analyse af Putin og det russiske samfund i en kronik i Politikken af Bjarne Jacobsen fra den 23/2 (dagen inden invasionen). Analysen giver desværre ikke meget håb for at Rusland og vi bliver befriet for Putin. Og rimeligt nedslående at læse hvor mange der på det tidspunkt forsvarede Putins ageren i kommentarsporet til kronikken. Som et genspejl af Putins verdenssyn. Iøvrigt er det måske velovervejet han kalder invasionen en militær specialoperation og ikke en krig. I krig er der fundamentale love til beskyttelse af civile, som han åbenlyst ikke overholder. Skidderik!

Holger Nielsen, Ole Olesen, Rolf Andersen, Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, Inger Pedersen, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Rusland truer og NATO (USA) trækker sig. Rusland bløder, Ukraine bløder og Europa går en recession i møde.
Biden beder Gud om hjælp, men har allerede bedt europæerne om baser og flere penge. Det får han. Helt uden Guds hjælp.
NATO kunne gøre meget mere, fx levere flere informationer om russiske troppebevægelser angrebsvåben, mineryddere, jamming-systemer mm. Men det sker ikke. Og USA ved allerede hvor størsteparten af de russiske A-våben befinder sig.
Kineserne har ret. Krig er bad for business. Undtagen for USA.

Holger Nielsen, Torben Arendal og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Midt i al hykleriet bør vi (Vesteuropa) først og fremmest stå ved vort eget ansvar for invasionen og denne "type" krig overhovedet er mulig.
Vi har siden 2.VK været medskabere af en verdensorden baseret omkring to stormagter, andre nationer så kunne ligge i beskyttelse af, alt efter landes position.

Vi må hilse dagen velkommen hvor en ny verdensorden ser dagens lys.
En verdensorden hvor alle har lige ret og indflydelse.

Desværre tyder det på vi ikke er nået dertil endnu men dybest set kun skifter våbenproducent, i form af vi udskifter den amerikanske beskyttelse med forhøjede forsvarsbudgetter altså mere af samme afskrækkelsesagtige retorik som burde høre fortiden til.
Vi ser det så let, alle russernes fejl, men har virkelig svært ved at se russerne blot afspejler os selv, set med deres øjne.

Og så lige det der med den dyrkelse af Zelinsky vi i færd med.
Zelinsky er leder af et land i dyb splid med sig selv. Nogen ukrainere ser mod Øst andre mod Vest.
Ville det ikke være mere på sin plads støtte nationen Ukraine, med alle dets strømninger, hjælpe til forsoning de forskellige ukrainere imellem, fremfor støtte personen Zelinsky?

@ jens christian jacobsen.
Glem ikke Nato ikke er til for at forsvare Ukraine (og dybest set heller ikke Europa), men Amerikas første bolværk mod Bolsjevismen.

Karsten Nielsen

Nej – Rune! ”Putin skaber …..” ikke. Dybdepsykologen Jung ville sige, at vi projicerer vores urbilleder af ”det onde” over på ham. Vi er dermed medskabere af disse følelser. Intet menneske – hverken Putin, Hitler, Saddam Hussein, Trump eller tusinde andre fortjener dette prædikat. For konteksten er ikke med. I den konkrete krise mangler vi fx det som mange intellektuelle, men også Xi i jeres artikel i dag ser som årsag til krigen – nemlig NATO.s østudvidelse ledet af USA. Og at kun USA vinder på krigen. Vi i hele Europa er selv ofre – nemlig i forhold til økonomi, mental ensretning, enorme byrder til oprustning (køb af materiel i USA) og meget mere. Men den ”tyr” tør medierne ikke tage ved hornene. At Putin er pest, djævel osv er den nemme og for mig at se uansvarlige påstand.

Lars Løfgren, Holger Nielsen, nils valla, Anders Graae og Anina Weber anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Nils Valla
Ja helt rigtigt. NATO blev skabt som værn mod kommunismen i Sovjetunionen.
Hvor er det lige Sovjet er idag?
Jeg kan se, hvad NATO inddæmmer. Og det er ikke Sovjetunionen.

@ jens christian jacobsen.

Bolsjevismen er her rigtig nok ikke mere.

Da Sovjet ophørte sig selv og nedlagde Warszavapagten, var den egentlige årsag til Nato ikke mere til stede.
Imidlertid var og er Nato en god business for amerikanerne. Magt, indflydelse og penge.
Vi andre (Europa) udskiftede fjendebilledet som i 90erne var svær at putte nogen i.
Men der blev jo forslået Irak, hvilke ingen kunne tage alvor, nærmest lidt komisk. Så blev Kina fremført som faren vil skulle inddæmme. I stedet blev det Kina der inddæmmede Europa og USA.
Men den gamle kommunistskræk hang stadig i luften. Blev videreført og dramatiseret i amerikanske film, og senere godt hjulpet af russisk imperialisme.

Summa-summarum er jeg enig med dig i at Nato for europæerne i dag handler om inddæmme Rusland.
Men med Sovjets ophør havde vi chancen for en fredelig overgang, samknytte Rusland og Europa, hvis vi havde villet det. Sørgeligt men sandt.