Analyse
Læsetid: 6 min.

Putin stempler provestlige russere som »afskum og forrædere«

I en retorisk eskalerende tv-transmitteret tale har Ruslands præsident bekræftet bange anelser om, at hans krig mod Ukraine kun er et første slag i en krig mod Vesten, som ifølge ham er opsat på at tilintetgøre Rusland
Ruslands præsident Vladimir Putin har udvidet sit krigsfokus, hvilket tydeligt fremgik i en tv-transmitteret tale, som han holdt ved et regeringsmøde onsdag.

Ruslands præsident Vladimir Putin har udvidet sit krigsfokus, hvilket tydeligt fremgik i en tv-transmitteret tale, som han holdt ved et regeringsmøde onsdag.

Ritzau Scanpix

Udland
18. marts 2022

Vladimir Putin fører ikke bare krig mod Ukraine for at jagte drømmen om at genrejse et storrussisk rige. Han fører også krig mod kræfter af enhver slags i det russiske civilsamfund, der ikke vil slutte op om hans krigsprojekt, som han i øvrigt agter at fortsætte »planmæssigt«.

Og så fører han fremfor alt krig mod Vesten.

Putins udvidede krigsfokus fremgik umisforståeligt af hans egne ord i en tv-transmitteret tale, som han holdt ved et regeringsmøde onsdag, på Ukrainekrigens 21. dag. Talen gav et alarmerende indblik i præsidentens verdensanskuelse og syntes at bekræfte bange anelser om, at et dybereliggende motiv er at søge mod et generelt eksistentielt opgør med Vesten.

Putin slog først fast, at hans såkaldte »specialoperation« til Ukraines »afnazificering og demilitarisering« vil blive ført videre, indtil de opstillede mål er nået. Videre insisterede han på, at den forløber »efter planen«. Og at »dens nuværende format er det eneste mulige«.

Denne udmelding står imidlertid i slående kontrast til Putins udenrigsminister, Sergej Lavrovs, udtalelser samme dag om, at »der er nu håb om, at vi kan finde et kompromis med Ukraine‚ så krigen kan afsluttes«. Og til de forsikringer, Kreml-talsmand Dmitrij Peskovs var fremme med torsdag, om at Rusland nu vil lægge »maksimal energi« i at nå frem til en forhandlingsløsning, som begge parter kan tiltræde.

Mere lidelse

Når Putin siger, at krigen skal fortsætte til den bitre ende, er det svært at tro, at våbenhvile og diplomati figurerer inden for hans nuværende horisont. Står hans ord til troende, vil de russiske bombardementer kunne fortsætte i dage eller uger endnu. Med flere dødsofre og flygtninge, endnu mere ødelæggelse og endnu større menneskelig lidelse som sikker konsekvens.

Tatiana Stanovaja, en russisk politisk analytiker, der arbejder for tænketanken Moscow Carnegie Center, vurderer over for The New York Times, at Putin synes indstillet på at overlade det besværlige og ubekvemme arbejde med at forhandle sig frem til en kompromisafslutning på krigen til sine embedsmænd.

Men samtidig sætter han selv scenen for et større opgør med Vesten og med de provestlige russere. Og det første kan antyde, siger hun, at Rusland kun »forhandler på skrømt« for at købe Kreml mere tid til at forberede det afgørende storangreb på Kyiv.

Et yderligere hovedbudskab i talen var, at Putin ser krigen mod Ukraine som en forsvarskrig mod et Vesten, der har sat alt ind på at »tilintetgøre Rusland«.

Vesten som fjendebillede

»Ukraine har med de vestlige magters støtte planlagt en aggression mod Rusland,« erklærede han. Vesten søger at »opsplitte Rusland« – at afskaffe det som et stærkt land for i stedet at forvandle det til »et svagt og afhængigt land«.

Men hvor andre lande har affundet sig med at »bøje ryggen« for Vesten, vil Rusland aldrig befinde sig i en så ynkelig og ydmyget tilstand,« tordnede præsidenten.

»Vesten anstrenger sig ikke engang for at skjule, at målet er at skade den samlede russiske økonomi og hver enkelt russer,« sagde Putin om de vestlige økonomiske sanktioner. »Men hvis Vesten tror, at Rusland vil bryde sammen eller give efter, kender de hverken vores historie eller folk.«

Vesten fører »total og utilsløret krig« mod Rusland – »en økonomisk blitzkrig«, sagde Putin. Han forberedte derefter sit russiske publikum på, at der vil komme »en midlertidig stigning i inflation og ledighed«, i takt med at Rusland omstiller sig til »dybe og strukturelle forandringer i vores økonomi«.

Putin gik også så vidt, at han sammenlignede Vesten med Nazityskland. Vesten gentager nazisternes antisemitiske pogromer, hævdede han, når de vil forbyde russisk musik, kultur og litteratur. Alt det viser, at »de har kun et mål: Ruslands ødelæggelse«.

Den indre fjende

Putins tredje centrale budskab handlede om, hvordan det russiske folkefællesskab og dets sammenhold og kampmoral trues af indre fjender. Hermed sigtede han til den russiske opposition i både ind- og udland, især til eksiloligarker, kunstnere, idrætsfolk og intellektuelle, der har talt imod hans krig i Ukraine.

Om disse russiske kritikere af Ukraine-krigen sagde Putin: »Rusland vil altid forstå at skelne de sande patrioter fra afskum og forrædere. Og ganske enkelt spytte de sidste ud som insekter, der tilfældigt fløjet ind i deres mund.«

»Vesten vil selvfølgelig satse på en femte kolonne – på forrædere. På dem, som tjener penge her, men bor derovre. Ikke geografisk, men i deres hoved. I deres slaveagtige tankegang,« sagde han.

Russere i Miami og på Den Franske Riviera, der »ikke kan undvære foie gras, østers eller såkaldte kønsfriheder« hører til dem, Putin stemplede som forrædere. Efter hans opfattelse ville sådanne individer være »klar til at sælge deres egen mor« og til at sympatisere mere med Vesten, fordi »deres mentale rødder netop er der og ikke her, ikke med vores folk, ikke med Rusland«.

Han fortsatte: »Jeg er overbevist om, at en sådan naturlig og nødvendig rensning af samfundet kun vil styrke vores land, vores solidaritet og sammenhængskraft og ruste os til at imødegå udfordringer af alle slags.«

Tatiana Stanovaja siger til The New York Times, at Putins tale var et signal til de russiske sikkerhedshedstjenester om at »slå målrettet til imod alle sfærer af samfundet, der udviser sympati med vestlig værdier«. Hun tilføjer, at hans »skræmmende tale« vil fungere som indirekte tilskyndelse til at igangsætte »masseundertrykkelse«.

Også andre Ruslandskendere kalder Putins seneste tale »uhyggelig«. »På en meget orwellsk måde får han delt de russiske borgere op i rene og urene,« siger analytikeren Andrej Kolesnikov, der også er tilknyttet Carnegie Moscow Center, til nyhedsbureauet Reuters.

Offentlig opbakning

I talen appellerede Putin til det russiske folks offervilje og kampmoral. Hvor stærk en opbakning, han kan samle i sin befolkning, er dog et åbent spørgsmål. At gennemskue, hvor ’den sande russiske opinion’ står, er svært i et samfund, hvor regeringskontrollerede propagandakanaler dominerer og former narrativerne i det brede mediebillede – og hvor frygt for myndighedsovervågning og trusler mod dissidenter, som Putin yderligere skærper med sine seneste udfald mod ’forrædere’, må formodes at udøve en betydelig afskrækkende virkning.

Men ifølge Maria Snegovaja, der forsker i russiske og eurasiske studier ved George Washington University, ser russerne ud til at være ret konsistente i deres holdninger over tid. I meningsmålinger før krigen støttede 50 procent af respondenterne en russisk væbnet aktion mod Ukraine. Det tal ligger efter krigen tættere på 60 procent og i nogle målinger endnu højere.

Som Snegovaja skriver i en analyse for det amerikanske magasin National Interest, bør disse tal dog tages med et gran salt. En stigende frygt for forfølgelse af myndighederne betyder, at næppe alle respondenter tør svare ærligt. På den anden side viste målingerne fra årene umiddelbart fra før Krims besættelse i 2014, det vil sige på et tidspunkt, da det russiske samfund var noget mindre repressivt, at tilsvarende store procentandele af russerne støttede indsættelse af russiske tropper i Ukraine.

Krigens modstandere er overvejende veluddannede, kvinder og yngre, mens dens tilhængere overvejende er ældre, mænd og kortuddannede. De mest Kreml-loyale russere er de relativt vellønnede ansatte i statsapparatet, sikkerhedstjenesterne og den offentlige sektor.

Snegovaja er skeptisk over for påstande om, at russerne bliver ’hjernevaskede’ af statsfjernsynets ensrettende propaganda, selv om der kan påvises en vis korrelation mellem angivelse af støtte til krigen og angivelse af statsmedier som primær informationskilde.

Fornægtelse

»Men i Rusland har 85 procent af befolkningen adgang til internettet, og sociale medieapps som Instagram har 60 millioner brugere ud af en befolkning på 145 millioner. De lange køer ud for pengeautomater, Ikea og McDonald’s efter indførelse af de vestlige økonomiske sanktioner viser, at mange russere har adgang til korrekte informationer,« bemærker hun.

Måske beror den angiveligt så usvækkede stærke støtte til Putins krig blandt russerne snarere på den psykologiske mekanisme, der hedder fornægtelse og fortrængning, vurderer den russiske universitetsforsker.

»Ukrainske slægtninge og journalister, der forsøger at række ud til deres russiske venner, bliver som oftest mødt med en direkte afvisning af den dokumentation, de fremlægger for de russiske soldaters grusomheder i Ukraine. Der er stor kognitiv dissonans, når folk møder informationer, der bryder imod deres forudfattede forestillinger, et mentalt ubehag, som mange foretrækker at holde fra livet.«

 

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Jørn Pedersen

Vladimir Putin har ikke forstået, at Vesten hellere end gerne vil samarbejde med Rusland, og Vesten er hovedsponsor for Rusland og for Vladimir Putin. Han ser ikke ud til selv at kunne organisere, at befolkningen løftes op. Det på trods af, at der er utrolig mange rigtig dygtige russere.

Kurt Nielsen, Rolf Andersen, Steen Bahnsen, Anne-Marie Esmann, Søren Kristensen, Peter Beck-Lauritzen, Christian de Thurah, Steffen Gliese, Holger Nielsen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Når man låser midlerne fast i private lommer i stedet for at lade dem arbejde for befolkningen, så får man en nation, der står i stampe!

Kurt Nielsen, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Steen Bahnsen, Ole Olesen, Peter Beck-Lauritzen, Christian de Thurah, Holger Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Utroligt at vesten er så attraktiv og hans kongerige hvor frihed er ikke eksisterende skulle være os overlegen.

Når en narcicist bliver leder i et fascistisk diktatur er landet helt på roven. Skal vi give ham måneden ud?

Kurt Nielsen, Rolf Andersen, Steen Bahnsen, Peter Beck-Lauritzen, Christian de Thurah, Holger Nielsen, René Arestrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Putins - og mange russeres - gigantiske mindreværdskomplekser, udarter sig desværre i en stadig mere pervers retning. Der er noget fundamentalt galt med selvforståelsen.

Kurt Nielsen, Rolf Andersen, Steen Bahnsen, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, Christian de Thurah, olivier goulin, Henning Andersen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Tankevækkende. Putin beskriver "forræderne" på en måde så de ligner de oligarker, han baserer sit styre på - de spiser og bor i vesterlandsk sus og dus ved Rivieraen osv. Er der et internt opgør på vej i Rusland? Og hvem er så de nye Putin støtter?

Kurt Nielsen, Jens Jørn Pedersen, Rolf Andersen, Thomas Tanghus, Steen Bahnsen, Lone Gravgård, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, olivier goulin, Henning Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Simpel "pege-finger" snik-snak! Putin bemærk venligst, når du peger finger af andre, vender de næste tre fingre mod dig selv! Men, vi i vesten må nok belave os på, at Putin bliver siddende et godt stykke tid endnu, for han har lyst og opbakning til at fortsætte krigen. Penge er ikke et problem: betalte renter af statsgælden til tiden, selvom nogen i vesten forudså at Putin ikke kunne betale. Guld har han nok af. Hvad betalte Putin renten med?
Kunne vi i vesten ikke hjælpe Ukraine med nogle "special-missioner", for der skal mere til end den nuværende hjælp!

Anne-Marie Esmann

Vi skal passe på at vi i vesten ikke kommer til at fremstå som de rene af de rene. Vi har også meget blod på hænderne. Vi kunne selv lade være med at provokere.et regime som har sådan ca. 4.000 atommissiler klar. Hvordan kan det så være???? Vi har gennem tiden klappet manden på ryggen og gjort os afhængige. Hvis vi virkelig ville stoppe ham skulle vi den dag i dag stoppe med at købe olie og gas af ham. Men vi vil ikke fryse !!!!! Vi tror at vores sanktioner hjælper. Det er faktuelt at sanktioner blot går ud over de menige befolkninger. Magthaverne lider ingen nød. Og så lige en ting til. Vi skal huske her i vesten at en flygtning er en flygtning uanset hvor han/hun kommer fra. Vi skulle skamme os, når vi deler dem op i A og B hold. Og lige en ting til. Vi kunne formentlig have forhindret den krig som nu sender uskyldige ukrainere på flugt. Denne krig minder om optakten til Irakkrigen. Som i sin rå enkelhed handlede om olie og behovet herfor. Husk vi køber stadig olie og gas fra Rusland, medens Putin smadrer deres land. Hav en dejlig dag

Nej Anne-Mari Esmann - vi er de rene!
Det er os der sidder med sandheden! Men tænk nu hvis sandheden viser sig at være en løgn! Så styrter verden sammen.

Et glimrende indblik i og eksempel på, hvordan magtens psykologi indfinder sig og eksekveres i enkeltmennesker, med opbakning fra røvslikkerne.