Informationskrig
Læsetid: 8 min.

Putins propaganda: »Hvis jeg prøver at oplyse min bedstefar, siger han, at jeg er ung og ikke forstår politik«

Samtidig med invasionen i Ukraine har Putin sat alle kræfter ind i den informationskrig, der raser sideløbende. Den russiske propagandaindsats er blevet styrket de seneste otte år, men har også sine udfordringer, påpeger eksperter
Ifølge eksperter har Putin gennem de senere år sikret sig en stærk uformel kontrol over nærmest alle landets medier og ikke mindst tv-stationerne. Unge russere fortæller, at de ikke ser tv og finder deres nyheder på udenlandske medier, mens ældre generationer tror på alt, hvad de bliver fortalt af de statskontrollerede medier.

Ifølge eksperter har Putin gennem de senere år sikret sig en stærk uformel kontrol over nærmest alle landets medier og ikke mindst tv-stationerne. Unge russere fortæller, at de ikke ser tv og finder deres nyheder på udenlandske medier, mens ældre generationer tror på alt, hvad de bliver fortalt af de statskontrollerede medier.

Sergey Ponomarev

Udland
16. marts 2022

Midt inde i en liveudsendelse på den statskontrollerede russiske tv-kanel Channel One blev den kvindelige nyhedsvært mandag aften afbrudt af sin kollega, der ud af det blå dukkede op i baggrunden med et skilt.

»Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for dig,« stod der på skiltet, som journalist og redaktør Marina Ovsjannikova holdt op til skue for tv-kanalens millioner af seere, inden billedet få sekunder efter blev afbrudt.

Siden er klippet med Ovsjannikovas protest gået verden rundt til stor begejstring for Putin-kritikere i og uden for Rusland. Protesten illustrerer nemlig et sjældent angreb på den ellers hårdnakkede propagandamaskine, som Putin og Kreml har opbygget de senere år.

Særligt siden annekteringen af Krim i 2014 har man set, hvordan Putin har intensiveret sin propagandaindsats – blandt andet ved at øge sin kontrol med tv-kanaler, der er vigtige kilder til information, på tværs af næsten alle befolkningsgrupper i Rusland.

Det fortæller Yevgeniy Golovchenko, der er postdoc ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i blandt andet desinformation og russisk propaganda.

Siden Putin kom til magten, har han øget sin uformelle kontrol over medierne gennem ejerforholdene, hvor mediebranchen i stigende grad styres af regeringensvenlige chefer. Samtidig har han de seneste otte år i større og større omfang dikteret mediernes dækning gennem censurlovgivning.

»På den måde har han gradvist skabt et medielandskab, hvor de største tv-kanaler allerede for nogle år siden blev meget loyale over for regeringen og mere eller mindre belyser alt fra Kremls perspektiv,« siger Yevgeniy Golovchenko.

På den måde har Putin været godt forberedt på den nuværende informationskrig og har allerede længe inden den aktuelle konflikt sørget for at sikre sig kontrol over de oplysninger, der kommer ud til almindelige russere.

Folkedrab og nazister

Når den russiske propaganda er særligt interessant netop nu, skyldes det naturligvis den verserende konflikt og den indtil videre 21 dage lange russiske invasion af Ukraine. Allerede længe inden invasionen kunne man følge med i de russiske mediers beskrivelser af Vesten som »hysterisk«.

Siden invasionens begyndelse har den russiske forklaring lydt, at der var tale om en »militær specialoperation« med det formål at forhindre nazister i at begå folkedrab på russisktalende borgere i Ukraine, hvilket unægtelig lyder som de forklaringer, man brugte til at legitimere annekteringen af Krim i 2014, påpeger Yevgeniy Golovchenko.

Samtidig består det russiske narrativ af en fortælling om, at man ikke rammer civile mål – det kom eksempelvis til udtryk i forbindelse med bombardementet af et hospital i den ukrainske by Mariupol, hvor billedet af den højgravide kvinde Mariana Vishegirskaya, der med blod i ansigtet flygtede ud af ruinerne, blev anklaget for at være opstillet. Kvinden var slet ikke gravid, men skuespiller, lød det blandt andet fra russisk side.

På den måde er den russiske propaganda effektiv i forhold til at gribe ind over for de fortællinger, der strider mod ens egne, som eksempelvis bliver spredt online:

»Putins regering indså ret tidligt, at den ikke kan udelukke al information fra udlandet, for folk vil også opsøge ting på internettet. Derfor har vi set en opskalering gennem lidt mere end ti år af både regeringsvenlige hjemmesider, men også mere skjulte påvirkningskampagner rettet mod russerne selv,« siger Yevgeniy Golovchenko.

Et af de seneste tiltag i propagandaindsatsen har været at begrænse adgangen til en række sociale platforme, herunder Facebook og Instagram. På den måde består den russiske propaganda både i at producere og sprede information, men også i at begrænse den.

Og netop beslutningen om at lukke helt ned for nogle tjenester, sådan at russerne skal bruge VPN for at flytte deres lokation til et andet sted i verden for at logge på, kan være en effektiv propagandaindsats. Her viser forskning, at stater kan begrænse aktiviteten på sociale medier ved at besværliggøre muligheden for at bruge dem, siger Yevgeniy Golovchenko.

»Så hvis du sænker den tid, det tager at komme på Facebook, med bare nogle sekunder, så vil det tage en stor del af den onlineaktivitet, der er på platformen. Især hvis der er alternative platforme,« siger han og nævner de statskontrollerede sociale medier.

Omvendt kan de sociale medier gøre brug af såkaldt anticensurteknologi, som kan nedkæmpe begrænsningerne, og effekten af onlinecensur afhænger derfor i høj grad af, hvem der anvender den bedste teknologi.

Zombieficering

Selv om en stor andel af den russiske befolkning har adgang til internettet og bruger sociale medier – og derfor har adgang til udenlandsk information og billeder af krigens rædsler – tyder alt på en forholdsvis stor tilslutning til invasionen af Ukraine.

Præcis hvor stor andelen af russere, der bakker op om krigen, reelt er, er vanskeligt at sige, men ifølge en meningsmåling fra begyndelsen af marts skulle det være omkring 58 procent, mens 23 procent på den anden side er modstandere.

En af dem er 22-årige Tatiana, der er journalist og bor i millionbyen Samara og af hensyn til sin sikkerhed kun står frem med sit fornavn.

»Det er skræmmende at forestille sig, hvordan ukrainerne har det, når de forlader deres hjem, der er blevet ødelagt af den russiske hær. Jeg skammer mig og kan ikke komme af med følelsen af skyld, selv om jeg aldrig har støttet den russiske regering,« siger Tatiana på en krypteret forbindelse til Information.

Hun fortæller, at hun får information om krigen gennem uafhængige russiske og udenlandske medier på internettet, men at det er blevet vanskeligere, fordi flere af mediernes sider er blevet blokeret.

Samtidig er de statskontrollerede medier dygtige til at fremstille russerne som de undertrykte, mener hun. For eksempel ved at bruge billeder af grædende russiske børn, fortæller Tatiana og nævner en artikel med rubrikken »Små nazister voksede op: Et netværk af lejre, hvor børn blev lært at hade russere, arbejdede i Ukraine i årevis«.

Selv ser Tatiana aldrig tv, og det gør hendes jævnaldrende venner heller ikke. Det gør en stor del af hendes familie til gengæld, og særligt hendes bedstefar tror hårdnakket på det, han bliver fortalt af de statskontrollerede medier.

»En dag så han de russiske nyheder og sagde, at vi bare burde smide en atombombe ned over Ukraine. Jeg bad ham om ikke at sige det foran mig. Det er sårende at høre de ord fra en mand, som har opfostret mig med kærlighed. Tv hjernevasker virkelig folk. De bliver til zombier og tror på hvert et ord,« siger Tatiana.

Hun oplever, at flere af hendes venner har lignende oplevelser med deres familier og tror, at særligt de ældre generationer, som har levet en stor del af deres liv under Sovjetunionen, har svært ved at forholde sig kritisk til medierne.

»Jeg plejede at diskutere med folk, som tror på propagandaen. Men det har sjældent ledt til noget godt. Hvis jeg prøver at oplyse min bedstefar, siger han, at jeg stadig er ung og ikke forstår politik.«

Den opfattelse deler 49-årige Lyudmila, der bor i Moskva og arbejder for en reklamevirksomhed.

»Hvis du ser på det fra et professionelt synspunkt, så har de virkelig gjort et godt stykke arbejde. Alle deres historier er baseret på løgne, og størstedelen af den russiske befolkning er zombieficerede,« siger Lyudmila.

Hun deler Tatianas erfaringer med, at krigen ofte bliver genstand for skænderier i familien. Selv har hun foreslået sine forældre og andre i sin omgangskreds helt at undlade at tale om det, men oplever ofte, at diskussionerne opstår alligevel.

»Det er den største smerte. Jeg er stoppet med at snakke med mange af mine venner, fordi vores holdninger er for forskellige. Når du viser dem adskillige videoer af ødelæggelser i Ukraine, tror de, at det er forfalsket,« siger Lyudmila.

»Det er stadig et mysterium for mig, hvordan det kan ske i et land, hvor enhver familie har mistet deres elskede i krigen mod Hitler.«

Hun får i dag en stor del af sin information om krigen fra Twitter og udenlandske medier, men frygter, at den russiske stat vil stramme grebet yderligere og gøre adgangen til information vanskeligere endnu.

Propagandaens udløbsdato

Når man kan konstatere, at opbakningen til både Putin og invasionen af Ukraine er relativt høj blandt russerne, er det naturligvis svært at sige, om det er en afledt effekt af propagandaen.

Men det billede af Ukraine og Vesten, som den russiske propaganda tegner, stemmer overens med den opfattelse, som allerede eksisterer hos en stor del af russerne, og som desuden har været det dominerende billede i de russiske medier i årevis. På den måde er selve formålet med propagandaen i mindre grad at ændre folks overbevisning, hvilket havde været vanskeligere, siger Yevgeniy Golovchenko.

»Vi ved, at hvis du gerne vil påvirke folks holdninger, er det nemmere, hvis du prøver at forstærke det, folk allerede tror på, end hvis du prøver på at overbevise dem om at skifte mening,« siger han.

Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved DIIS, vurderer ligeledes, at propagandaen virker efter hensigten internt i Rusland. Men når det kommer til at nå udlandet, mener han, at den russiske informationskampagne virker »overraskende svag«.

»Alt, hvad der lugter af russiske medier, det holder vi jo ud i strakt arm i dag. Det er, som om at en del af den russiske informationskampagne er blevet fyret af lidt for hurtigt og har været for aggressiv,« siger han.

Men også indadtil står den russiske propagandaindsats over for en række udfordringer. En af dem er ifølge Yevgeniy Golovchenko den udløbsdato, der er på Putins narrativ om, at der ikke er krig.

»Forestil dig, at denne her krig kommer til at vare et år. Hvor længe kan Putin så blive ved at overbevise folk om, at de ikke er i krig? Hvor længe kan en militær specialoperation vare, før folk begynder at stille spørgsmål til det?« spørger han.

Det sætter ifølge Golovchenko Putin i et dilemma, hvor han skal tage stilling til, hvorvidt han skal sadle om og finde på en anden forklaring eller holde sig til fortællingen om den militære specialoperation og fastholde, at billederne af de døde ukrainere er forfalskede.

Også Flemming Splidsboel peger på nogle sprækker i den russiske propagandamaskine.

»Noget af det, jeg går og venter på, er, at tabstallene begynder at sive igennem til det russiske samfund. Der kan russerne efterhånden begynde at fornemme, at der er noget, der ikke passer. Så man kan ikke servere hvad som helst for dem,« siger Flemming Splidsboel.

Han mener også, at tv-protesten fra Marina Ovsyannikova – der ifølge russiske myndigheder har fået en bøde og er blevet løsladt – kan vise sig at få stor betydning, selv om det næppe er det, der får hidtidige Putin-støtter til at gå på gaden.

»Men det kan måske få nogen til at tage en samtale med en nabo eller en nede i supermarkedet og spørge: ’Så du det der i går? Kan det virkelig passe?’. I mange autoritære samfund kan det være svært at være den første, der gør noget. Og her er der måske en anledning til, at der er flere, der stiller spørgsmål til det og måske begynder at tale om det, der sker i Ukraine.«

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Svend Jespersen

Ja, sociale medier spiller en stor rolle i informationskrigen. Det så man allerede i det, man en gang håbefuldt kaldte det arabiske forår.

Selv om Rusland forsøger at sprede fake news og forvanskninger af begivenheder på sociale medier, så kan deres bestræbelser ofte ende med at blive til nogle spektakulære selvmål.

I 2014 besluttede journalisten og bloggeren Eliot Higgins sig for at spore brug af våben i Syrien, og det har i dag udviklet sig til foretagenet Bellingcat. Bellingcat (og efterhånden flere og flere) benytter i stor grad billeder og videoer fra krigszoner til at overvåge troppebevægelser og be- eller afkræfte påstande. De var bl.a. medvirkende til, at sandheden om nedskydningen af Malaysia Airlines 17 i 2014 over Ukraine kom frem.

Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Ole Olesen, erik pedersen, Jens Christensen, Niels Jacobs, Steffen Gliese, Kim Houmøller og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Når tilstrækkeligt mange værnepligtige kommer hjem i bodybags, og dine penge er værdiløse bliver det svært at opretholde illusionen om den lille rare Putin.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Arne Albatros Olsen, Bent Nørgaard, Svend Erik Sokkelund, David Zennaro, Rolf Andersen, Ole Olesen, Kim Morten Nissen, Holger Nielsen, Jørgen Mathiasen, Claus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Glem bedstefar, det handler om dine jævnaldrende og jeres børn.

Svend Erik Sokkelund og Kim Morten Nissen anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

Hvis du ikke læser avisen, er du uinformeret.
Hvis du læser avisen, er du misinformeret.
Mark Twain

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Svend Erik Sokkelund, Mogens Holme, Ture Nilsson, Kim Morten Nissen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

Det er uhyggeligt at se, hvordan Goebbels drejebog bliver efterlignet nærmest 1:1 af de russiske medier. Og de lader til at være dygtige til det. Selv i dag, selv i vesten, er der folk der tror på dette propaganda.
Eliten, diktatoren, elsker en dum befolkning, der blindt tror på deres propaganda. Det stærkeste våben imod fascismen, er et oplyst og frit tænkende folk!

Først bombede de Tjetjenien, men jeg sagde ikke noget.
Så bombede de Syrien, men jeg sagde ikke noget.
Så bombede de Ukraine, men jeg sagde ikke noget.
Og så bombede de mig...

Holger Nielsen, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Malte Nielsen

Lars Bækgaard, du læser jo tydeligvis Information.

Kan man overhovedet lave en artikel, det på én gang belyser en sag fra alle vinkler, uden at artiklen bliver alt for lang, er dagevis gammel, før den er færdigskrevet, ikke vil få nogle læsere, og i øvrigt nok vil være temmelig mudret pga. alle vinklingerne?
Nej, vel!

Det essentielle er, at journalister og andet godtfolk ikke får bøder, kommer bag tremmer, eller det der er værre, når de publicerer.

Vi må så håbe, at journalisterne er dygtige til at verificere de informationer, de viderebringer, hvilket ikke er en let sag i krigszoner, hvor rapportere risikerer at miste livet.

Hvor ser du helt seriøst, at der systematisk manipuleres* med historiefortællingen i Vesten?

*ja, politikere er særdeles dygtige til at gå med skyklapper, men lad os forsøge at forholde os til de profesionelle formidlere af information. Selv det statsfinansierede DR har da taletid til en bred vifte af stemmer på P1 over de seneste dage, lige fra Anders Samuelsen til Maria Krarup, og alle mulige såkaldte eksperter.

(det er useriøst at kalde politikere for manipulerende i denne sammenhæng, for det ved alle, at de er, men det gælder hele det politiske spektrum. Vi ved allesammen godt, at der er et helt erhverv omkring kommunikation, og vi kender alle til spindoktorers betydning. Det du lægger op til er kritik af mediernes og historikernes fortælling, så hvad er det, der skal kritiseres ved disse, Lars?)

Rolf Andersen

Det er tankevækkende, at Kreml's censur af de russiske medier blev en EU-censur af russiske medier i EU.

Den ene censur bekæmper den anden censur :)

Mikael Velschow-Rasmussen, Holger Nielsen, Inger Pedersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Hvad skete der med mit indlæg?

Her er det:
"Jeg savner en journalist, der vil lave en kritisk reportage om manipulation og ensidighed i vestlige medier."

Måske skal jeg tilføje: Og om censur.

Mikael Velschow-Rasmussen, Pietro Cini og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

I en krig manipulerer og propaganderer begge parter, men det er ikke ensbetydende med, at de er lige upålidelige. I denne konflikt ser det ikke umiddelbart (som man nu kan bedømme det på afstand) ud til, at ukrainerne behøver at lyve ligeså groft som russerne. Måske overdriver ukrainerne tal på civile tab og skader på ikke-militære installationer, men russerne nævner dem helst slet ikke. Vi, der står udenfor, kan via vores egne medier konstatere, at disse ting er realiteter, og det er vanskeligt at forestille sig, at ukrainerne skulle bombe deres egne byer for at miskreditere russerne, eller at vestlige medier rapporterer om ting, der slet ikke foregår.
Det handler ikke om objektivitet, men om grader af pålidelighed.

Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

For øvrigt synes jeg, det er helt forkert at bortcensurere russiske medier i det vestlige mediebillede. Lad deres historier stå side om side med vore egne mediers, og lad folk selv dømme.

Per Dørup, Erik Karlsen, Holger Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

New York Times berettede om en ukrainer, der ringede fra Ukraine til sin far, som var bosat i Rusland. Sønnen, der var voksen og havde hus og hjem, fortalte om russiske bombardementer, civilforsvar og flytninger. Faren, der kun havde sin viden fra russiske medier, kunne hverken begribe eller tro på, hvad sønnen sagde til ham.