Den første mand på Mars bliver næppe russer. De kommende årtiers gennembrud udi kunstig intelligens, mrna-vacciner og grøn energi sker formentlig ikke i Moskva. Rusland læner sig ikke ind i fremtiden, det er ikke et land, der spurter ind i 2020’erne.
Rusland opfatter sig som en stormagt, opfører sig som en stormagt og er bevæbnet som en stormagt, men ser man bort fra det enorme militær – og det er, indrømmet, lidt af en øvelse i disse dage – ligner Rusland ikke umiddelbart ikke en toneangivende nation.
Uanset den sværm af koldkrigsmetaforer, som fyger rundt i offentligheden disse dage, står vi næppe over for et civilisatorisk kapløb på linje med det, der udspillede sig i efterkrigstiden.
»Rusland er jo ikke stærkt,« siger sir Andrew Wood, der var Storbritanniens ambassadør i Moskva fra 1995 til 2000. »De har mange soldater, men det er ikke det samme.«
Den russiske økonomi er verdens 11.-største, den er mindre end Italien og Sydkoreas og under halvt så stor som Tysklands. De har lav produktivitet, lav vækst, lav innovation, og økonomien er i høj grad bundet op på at eksportere fossil energi, som resten af verden forsøger at udfase.
Teknologisk er Rusland en »andenrangsnation«, forklarer Christopher Miller, der er adjunkt ved Tufts University og forfatter til bøgerne Putinomics og The Struggle to Save the Soviet Economy.
»Og kulturelt har de en begrænset tiltrækningskraft.«
Sådan kunne man fortsætte. Rusland har også en aldrende befolkning, som faktisk skrumpede med 0,2 procent i 2020 – russiske kvinder får i gennemsnit kun 1,5 børn. Der er et tiltagende lukket politisk system, endemisk korruption, Europas højeste selvmordsrate, næsthøjeste ulighed og en gennemsnitlig middellevealder for mænd på 68 år.
Man kan altså fortælle en historie om Putins Rusland som en nation i åbenlyst forfald. Om supermagten, der blev til stormagt, som blev irrelevant. En tom skal med utroligt mange atomvåben. Måske er det rigtigt, måske kommer historikere en dag til at kigge tilbage og konstatere, at det helt indlysende var tilfældet, at alt pegede i den retning.
Men mens bomberne falder i Kharkiv, og tanks kører i kolonner mod Kijev, er det svært at påstå, at Rusland er ubetydeligt.
Hvis Putins Rusland er et ekko fra det 20. århundrede, er det i disse uger øredøvende.
Utroligt uvæsentligt
Mest bemærkelsesværdigt uimponerende er den russiske økonomi. Som Harvard-professoren Jason Furman sagde til The New York Times forleden: »Rusland er en utroligt uvæsentlig del af den globale økonomi, undtagen når det kommer til olie og gas. Det er grundlæggende bare en stor benzintank.«
Andre benzintankslande, såkaldte petrostater som Saudi-Arabien, Qatar og Kuwait investerer febrilsk i andre sektorer for at forberede sig på den dag, olien ikke er eftertragtet længere. »Stenalderen sluttede ikke, fordi folk løb tør for sten, og oliealderen vil slutte lang tid før, verden løber tør for olie,« konstaterede en saudisk olieminister allerede for årtier siden.
Den omstilling er ikke for alvor i gang i Rusland
Det er svært ikke at sammenligne Rusland med Kina. Om ikke andet fordi ideen om ’en ny kold krig’ indtil for ganske få måneder siden var reserveret til samtaler om Kina. Rent økonomisk er der afgrundsdyb forskel på de to landes pladser i verdensøkonomien. Kina investerer massivt i ny teknologi og er viklet ind i de globale forsyningskæder på alle niveauer.
Kina eksporterer computere, telefoner og mikrochips, mens Rusland – foruden energi – eksporterer hvede, jern og tømmer.
Det ligner ikke en bæredygtig økonomi for en stormagt i det 21. århundrede, men som Andrei Kolesnikov fra tænketanken Carnegie Moscow Center skrev i november: »Ruslands herskende klasse synes at have mottoet ‘der er nok til resten af vores livstid’«.
Siden 2014 har Rusland til gengæld samlet en enorm beholdning af guld og valutareserver, »krigskassen«, som vestlige medier har døbt det den seneste uge. Man har bevidst forsøgt at polstre Rusland mod sanktioner, nedbragt den private og offentlige gæld og præsenteret pæne overskud på statsbudgetterne. Prisen har været lav vækst og øget isolering, som igen har betydet mindre teknologisk udveksling, mindre dynamik, mere stilstand.
Med sanktionerne er Rusland kun blevet yderligere isoleret og kommet yderligere langt fra at besvare spørgsmålet: Hvad skal landet leve af, når »oliealderen« er forbi?
Foreløbig synes svaret at være: Der er nok til resten af vores livstid.
Som den tidligere ambassadør Andrew Wood påpeger: Alt det, der gør Rusland stærkt, er levn fra en svunden tid. Atomvåbnene, ressourcerne i undergrunden, det store territorium. Men der bliver ikke lagt noget til, intet bliver udviklet.
»Jeg vil ikke acceptere det som definitionen på en stor magt,« siger han.
Undervurderer Rusland
Men der er også en anden fortælling om Rusland, mener Flemming Rose, som er chefredaktør på Frihedsbrevet og tidligere korrespondent i Moskva gennem 15 år. Han mener, at man har en tendens til at undervurdere Rusland.
»I årtier har vi jo fortalt hinanden i Vesten, at Putins regime var ved at falde sammen, fordi økonomien var på vej ned i et sort hul, og Rusland er en tredjerangsmagt,« siger han.
I 2012 sagde John Kerry, at Rusland opførte sig som »et land i det 19. århundrede«, og det var ikke Harvard-professoren Furman, der i sidste uge fandt på formuleringen om »en stor benzintank«. Det er efterhånden en trope i vestlig politik. John McCain turnerede med den i 2015, »Det er en benzintank forklædt som et land, det er kleptokrati, det er korruption«.
Man er nødt til at spørge sig selv, om fortællingen har hjulpet os til at forstå Rusland bedre. Med afsæt i de præcis samme argumenter – svag økonomi, teknologisk tilbagestående, politisk dysfunktionelt – om en »verden uden Rusland«. Her 25 år efter må vi konstatere, at vi ikke lever i sådan en verden.
Adunkt Christopher Miller mener, at vi har en tendens til at overdrive forfaldet. Rusland er ikke Saudi-Arabien eller Kuwait, siger han. Rusland er ikke en »benzintank«. Ganske vist udgør energi cirka 40 procent af økonomien, men »Rusland har også en tilstrækkelig diversificeret industriel kapacitet, som blandt andet gør dem relativt selvforsynende i forhold til den militære produktion. Og det er et helt uomgængeligt omdrejningspunkt for den russiske strategi: militæret. Den kapacitet, Rusland trods alt har til teknologisk udvikling og innovation, er i høj grad blevet investeret militært, forklarer Miller.
Det kan man mene er bagudskuende, primitivt eller dumt, påpeger han, men det er ikke helt underordnet i forhold til Ruslands indflydelse.
Når vi afskriver Rusland som en økonomisk, teknologisk og kulturelt tilbagestående nation, som dog har et stort militær og atomvåben, skøjter vi måske lidt for hurtigt forbi det sidste.
»Jason Furman har jo ret, når han siger, at den russiske økonomi er uvæsentligt og det er rigtigt, at landet på nogle måder er teknologisk tilbagestående, og ingen af os har lyst til at bo der,« siger han.
»Men vi kan ikke bare tælle BNP og innovationsevne og kalde det magt. Samlet set er Vestens økonomi 20 gange større end Ruslands. Men har vi 20 gange mere magt?«
Den minimale definition af magt i international politik er at få sin vilje mod nogle andres vilje.
»Det har Rusland formået en del gange de seneste halvandet årti. Og det er langtfra utænkeligt, at det også ender med at blive tilfældet i Ukraine,« siger Miller.
Genrejsning
Da Flemming Rose boede i Moskva i starten af 1990’erne, var situationen langt, langt værre. »Det var et samfund i ruiner,« siger han. Teltlejre, humanitær hjælp, gennemsnitsløn på 15 dollar om måneden og folk på sultegrænsen.
En anden fortælling er altså, at Rusland har rejst sig fra et meget dårligt udgangspunkt.
»Indenfor rammerne af den økonomi, Putin overtog fra Boris Jeltsin, kan man argumentere for, at han har lavet en relativt succesfuld omstilling af energisektoren,« siger Flemming Rose. Gennem 00’erne steg Ruslands energieksport markant, og landet havde årlige væksttal på op til ti procent.
Det åbenlyse problem, konstaterer Rose, er, at man ikke ved, hvad der skal komme efter olien. At Rusland har vendt sig indad de senere år og nu bliver ramt af meget hårde sanktioner fra Vesten, gør naturligvis kun den øvelse sværere.
»Nu risikerer Rusland for alvor at blive hægtet mere af, end landet var i forvejen,« siger han.
Grundlæggende insisterer Rose dog på, at vi – også fremover – må opfatte Rusland som en stormagt. En væsentlig geopolitisk aktør.
»Rusland har en proportional, anderledes magt koncentreret på udvalgte områder, især energipolitisk og militært,« siger han.
Sammenligner man med Kina og USA, er Rusland »en økonomisk dværg«. Det er klart, mener Rose.
Men han mener stadig, at man må opfatte Rusland som et af de tre geopolitiske knudepunkter på landkortet. En af de tre væsentlige aktører; USA, Kina og Rusland.
»Det er dem, der tænker geopolitisk, det er dem, der projicerer magt,« siger han.
»Det er rigtigt, at der er meget i det russiske samfund, som peger bagud, og noget mindre der peger fremad. Men vi har før været for hurtige til at afskrive Rusland«.
Den første mand på Mars bliver næppe en russer, men fortiden kan strække sig et godt stykke ind i fremtiden, og en stormagt kan være under afvikling ganske længe.
Ny krig i Europa
Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.
Seneste artikler
Denne serie lukker. Tilmeld dig nyt nyhedsbrev for at få overblik over krigen i Ukraine
21. marts 2022Vi lukker denne serie den nye krig i Europa og erstatter serien med et nyhedsbrev, som vi har valgt at kalde ’Krigen og verdensordenen’. Det giver et dagligt overblik over krigen, men kaster også et nyt blik på en verden i hastig forandringPutin stempler provestlige russere som »afskum og forrædere«
18. marts 2022I en retorisk eskalerende tv-transmitteret tale har Ruslands præsident bekræftet bange anelser om, at hans krig mod Ukraine kun er et første slag i en krig mod Vesten, som ifølge ham er opsat på at tilintetgøre RuslandUanset hvordan det går med krigen i Ukraine, har Putin tabt
17. marts 2022Prisen for at vinde krigen mod Ukraine og holde landet besat er blevet så høj, at Rusland ikke har råd. Putin har nu kun ringe handlemuligheder, men hvilken form nederlaget vil tage, er et åbent spørgsmål, skriver den franske sikkerhedspolitiske tænker Jean-Baptiste Jeangène Vilmer
Bortset fra Roses noget mere realistiske vurdering er det artikler som denne der sårer russerne og nogen gange gør dem vrede. Det er verdens største land med en befolkning på størrelse med USA, med masser af uudnyttede råstoffer og produktionskapacitet, gode og helt opdaterede uddannelser osv osv.
Men vesten og især USA har en geopolitisk interessere i at fremstille landet som tilbagestående og ubetydeligt.
Jeg er enig i, at vesten og især USA har en geopolitisk interesse i at fremstille Rusland som tilbagestående og ubetydeligt. Den interesse har længe haft en konfliktoptrappende effekt i relationen mellem vesten og Rusland.
Et aktuelt opslag viser, at USA har en befolkningsstørrelse på 329,5 mio, Rusland har 144 mio.
I 1968 opgjorde Henrik Bertelsen den russiske befolkning til 197 mio (Sovjetunionen til 240 mio). Over to generationer er den russsiske befolkning skrumpet med godt 25%.
Rudlanf har under halvdelen af USA's befolkning men er næsten dobbelt så stort.
Rusland
@ JCJ
Faktatjek!
USA har 333,310,254 indbyggere.
Rusland har 146,748,590 indbyggere (wiki)
Berlingske mente for nyligt noget lidt andet om russisk økonomi:
https://www.berlingske.dk/oekonomi/oekonomisk-set-har-rusland-maaske-ald...
Vestens tilgang og forståelse af Rusland er fejlagtig og burde være bekymrende.
I Sovjet-tiden var der hånd-i-hanke med A-våben arsenalet.
Efter opløsningen af Sovjet fik Rusland den fulde magt over A-arsenalet. Offentlige institutioner og værdier blev privatiseret og gjorde få oligarker stinkende rige mens resten af befolkningen måtte leve nøjsomt.
Nu presser det vestlige "sort/hvide" syn på Rusland/Ukraine-konflikten, russerne op i en krog uden udveje.
Er man blevet totalt blinde for hvor det kan føre hen ?
I stedet for at udstøde Rusland som nation burde vi samkvemme med de enkelte russiske borger. Oven i det kunne vi så sanktionere Oligarkerne og Putin, hvilket kunne give de russiske vælgere mulighed for flytte magten til mere tolerente politikere uden krig på dagsordenen.
Birthe Drews skriver
"Jeg er enig i, at vesten og især USA har en geopolitisk interesse i at fremstille Rusland som tilbagestående og ubetydeligt."
Fortæl, fortæl
Hvornår har nogen mødt et russisk produkt på hylderne?
Kender nogen et top-ti hit fra Rusland?
Hvor er dét vi andre ikke ser?
Ja, der huskede jeg forkert, og befolkningsprognoserne er endda værre endnu. Nogle anslår at den russiske befolkning vil være skrumpet til 110 mill. indenfor de næste årtier.
@Carsten Troelsgaard
Man kan ikke opgøre et lands eksport ud fra hvad der står på hylderne i et dansk supermarked. Dels fordi du ikke kan se volumen og værdien af hverken delfabrikata eller råvarer, dels fordi et land som Rusland lever af at eksportere andet end supermarkedsprodukter.
jens christian jacobsen skriver
"dels fordi et land som Rusland lever af at eksportere andet end supermarkedsprodukter."
fortæl, fortæl
Der er en aluminium-produktion. Den er energi-krævende og sikkert et godt fit i et land med fri adgang til energi.
Kort før (en uge, tror jeg) Ruslands invasion af Ukraine, bragte Information en artikel, hvor en diplomatisk ekspert blev interviewet om Ukraine og Ruslands forhold og en mulig, ny international orden, fremlagt af denne danske diplomat. Der stod i artiklen noget om at Zelenskij selv havde ytret sig positivt om denne plan. Det med at Zelenskij selv havde ytret tillid til denne plan, var dig ikke hovedemnet for artiklen.
Men... pga. det overvældende antal Ukraine artikler lige nu på Information, har jeg svært ved at finde artiklen her igen. Især fordi den sætning om diplomatens eller ekspertens plan ikke var hovedemnet for artiklen. Er der nogen, der kan genkende hvilken Information-artikel med sætningen om Zelenskij var enig i denne eksperts plan?
*dog, ikke dig, sidst i første afsnit. (Skriver på en ny Samsung Galaxy med en meget dårlig dansk ordbog, der ikke kan dansk).
@BlørnPedersen
Har samme problem med min Galaxy. Irriterende at skulle gennemse alt hvad man skriver flere gange...
Det er muligt at Rusland kan betegnes som økonomisk og teknologisk tilbagestående - men kulturelt? På ingen måde.
Rusland er en stor og vigtig kulturnation, som har bidraget væsentligt til europæisk kultur indenfor litteratur, musik, ballet, videnskab, arkitektur, skak m.m. At underkende deres bidrag på kulturens område er virkelig udtryk for kulturhistorisk ignorance.
I år er det eksempelvis 200-året for Dostoevsky, som fejres hele verden over; en forfatter hvis værker har haft stor betydning langt ud over litteraturens rækker.
Tag ned i Moskva-metroen og herefter Københavns Metro - og fortæl mig hvor du synes der er mest kulturel kapital?
/O
olivier goulin skriver
"Det er muligt at Rusland kan betegnes som økonomisk og teknologisk tilbagestående - men kulturelt? "
Jeg har ikke rigtig kulturel indsigt. Vi klapper alle sammen os selv på maven i velbehag når vi oplever vores egne nationale klassikere (musik, ballet, arkitektur). Om litteratur, er der så noget at lede efter, hvis ikke dét der er sluppet under radaren på det officielle Rusland? Og, sport snakker vi ikke om ...
Jeg prøver ikke på at gøre Rusland mindre end det er, men, hvad er dét der er tilbage på det kontemporære kulturelle område som gør Rusland relevant?
@ Carsten Troelsgaard
'Fortæl, fortæl' skriver du nok så muntert.
Det gør jeg gerne.
Et enkelt opslag i en EU-statistik:
Ud over olie og gasprodukter kan næves (fra høj til lavere værdier) :
Natur- og kulturperler (sic)
Jer og stål
Træ- og træprodukter
Kobber og kobberprodukter
Nikkel- og niukkelprodukter
Kunstgødning
og først her:
Alluminium der udgør en 20nde del af værdien af natur- og kulturperler (sic)
osv osv
Forventer du at se disse varergrupper i et supermarked?
Og hvis jeg må blande mig i din anden debat: Rusland har mere musik (kultur) indenfor særlig de klassiske kategorier end noget andet land målt ift. befolkningstallet...
@Carsten Troelsgaard.
Glem ikke Rumforskning og i den anden ende, Lada :-)
Ruslands store problem er og har altid været dets enorme størrelse, der har indebåret, at ingen nogensinde har fundet nøglen til at holde sammen på landet uden via en hierarkisk stejl økonomisk og politisk organisering understøttet af voldsom militær magt. I Rusland repræsenterer den militære magt ikke kun en geopolitisk magt men en overalt synlig intern trussel, der som en kulturbærer sikrer statens og den økonomiske elites ubestridte magt.
Igennem 90erne var der udover Rusland forestillinger om, at regionerne kunne udvikle en form for autonimi og dermed en distribuering af magten. Imidlertid, henholdsvis qua den historisk funderede forståelse af magtens ovennævnte organisering og i konsekvens heraf udviklingen af regionale kongedømmer/kleptokratier henholdsvis i kraft af Moskvas (dumaens og Putins) modstand mod reel autonomi udvikledes i stedet det diktatur (kleptokrati), der er fungerende i dag.
Søren Nørgaard, enig - og det store areal er også med til at gøre landet mindre spiseligt for en indlemmelse af landet i EU.
Iht. historieskrivningen i nyere tid, bør det vel også nævnes at 90'ernes kolossale udsalg af russiske værdier (som dels røg til vestlige kapitalhavere og dels finansierede oligarkiets fremvækst - foruden at resultere i et brat fald i den russiske folkesundhed m.m.) på forhånd havde udelukket en distribution af magten nedad og samtidig svækket mulighederne for at udvikle bl.a. autonome, lokale/regionale fællesskaber med demokratistyrkelse til følge?
Hanne Utoft, enig tilbage. Eu vil aldrig komme på tale af netop den grund, at Rusland så vidt jeg kan se ville være nødt til at blive opsplittet i mange nationer eller nå frem til at blive en form for en egentlig forbundsstat, med udstrakt autonomi for de enkelte stater, reel ytringsfrihed osv.
Jeg har svært ved at forstå hvad meningen med denne artikel egentlig er!
Det er ikke engang de sædvanlige fjendebilleder, men rendyrkede rasisme. Man sidder tilbage med forestillingen om russerne bestående af et folk af undermennesker.
Jeg skal omtale Mathias Sindberg største brøler, der sætter ham selv i bås med de skrækscenarier, han fremmaner om russerne og Rusland.
Han postulerer at Rusland er kulturelt tilbagestående. Den er fæl for som alle ved er Ruslands bidrag til verdens kulturelle arv indenfor: kunst, kultur, litteratur, musik, ballet, teater, film, arkitektur – overtruffen og anerkendt overalt i verden.
Det samme siger olivier goulin 02. marts, 2022 - 12:36 Omvendt lufter Carsten Troelsgaard 02. marts, 2022 - 13:55 en afgrundsdyb uvidenhed om Russisk kultur og kulturhistorie.
Rusland værner om denne kulturskat og udvikler den hele tiden. Man har ikke en ballet, et koncerthus eller et teater, man har i hundredvis af sådanne kulturinstitutioner. Od de største fremmer hele tiden interessen for kultur i landet, ligesom de store kunstmuseer, har gode tilbud til børn og unge.
Hvad sker der på Mariinskij-teatret lige nu: https://www.mariinsky.ru/en/
Og hvad sker der på Bolsjojteatret : https://www.bolshoirussia.com/
Hvad sker der på Tretjakovgalleriet: https://bm.tretyakovgallery.ru/
Se også Det russiske museum i Skt. Petersborg: https://www.hermitagemuseum.org/wps/portal/hermitage/?lng=da
Når vi kommer til forskning, skal jeg bare komme med et eksempel, fra mit eget speciale: antropologi/etnografi. I Rusland har man mange forskningsuniversiteter som forsker i antropologi. I Moskva findes den største afdeling, som jeg har besøgt nogle gange. Der er ansat over 300 super professorer, dvs. sådanne der er undervisningsfrie og kan bruge al tid på forskning.
Til sammenligning havde vi i sin til på antropologi i København 1 superprofessor!
Det tungestvejende land i europæisk partiturmusik er Tyskland hhv. det tysksprogede område. Rusland gør sammen med Italien krav på at indtage pladsen derefter, og det kan musikfolk have mange interessante drøftelser af, men ikke ud fra begrebet "miniput".
Nu vi er ved generaliseringer som artiklens, så har journalister nok et større øre for populærkultur end finkultur, men det er alligevel underligt, hvis en avis som Information anvender sådan en målestok. Nå, men nu tror jeg, at jeg sætter Rachmaninovs 2. klaverkoncert på. Adagioen har en stor ro.
Adagioen fra Rachmaninovs 2. klaverkoncert findes også i en populærudgave, nemlig Eric Carmens “All by myself” - ganske vist en bleg afglans af originalen, men alligevel …
Claus Oreskov skriver
"Jeg har svært ved at forstå hvad meningen med denne artikel egentlig er!"
Den handler om Ruslands fortsatte berettigelse som stormagts-medlem af FN - med veto-ret til at friholde sig selv fra ansvar.
citat fra artiklen:
»Og kulturelt har de en begrænset tiltrækningskraft.«
... yep
jeg er igang med bogen, putinomics power and money in resurgent russia.
Og putins økonomiske strategi, er følge bogen en styret økonomi hvor sikkerhed internet og eksternt er før profit.
generelt så har putin faktisk bare udskiftet boris jelsins venner med sine egne judo kammerater og ex KGB agenter. som der mere eller mindre heldigt har styret ruslands stats ejede virksomheder, hvor gasprom er den afgjort største.
russisk økonomi er hvad man med et amrikansk udtryk kalder "Up shit creak with out a padel" jeg er faktisk måløs over hvordan man har overvuderet rusland, i debatten op til krigen, for rusland er ikke i nærheden af at være så hverken militært eller økonomisk stærkt som debatten har antydet.
Det er et faktum om rusland, man ofte glemmer. i debatten det faktum at ruslands demografi er LANGT værre end den er i eksembelvis Vesteuropa, hvor den så også er ret slem, jeg er lige færdig med kapiltet om pentioner, og tro mig hvis man tror, at rusland er stærk, ja så bør man læse det kapitel. rusland har bogstaveligt konskifiseret private pentioner for at lade staten udbetale pengene nu i et pentions system, der er ja, "cluster fuck" sagt med et andet godt amrikansk udtryk
Et system der er totalt afhængelig af profitten fra olien og gassen, med en befolkning der om få år ja 2030, har en i arbejde for hver pentionist selv om den russiske median alder er bare 39 ( danmarks median alder er faktisk højere med omkring 41.5 år) forskelen er at man ikke bliver ret gammel i rusland. af velkendte kram faktore. ( hvilket så er økonomisk set godt for dette ret katastofale system)
konklusionen er dog ret enkel. med den data i mente putins magtbase i befolkningen er svindende og det er ikke en langsom process men en lyn process da den forventede levealder for mænd i rusland er bare 65 år. putin er selv født i år 1952 og er i rusland og se som en "gammel boomer". og her er hele kernen i problemet
Dem der husker kommunismen som noget godt, er ganske enkelt i deres terminale del af livet i rusland. og de udgør kernen i putins magtbase, de er her man har troen på den gamle doktrin, om behovet for randstater og forståelsen af rusland som en supermagt .
Samtdigt har vi en relativt stor ung befolkning, trods. ruslands åbenlyse demografiske problemer, og her er kernen i problemet den, ønsker at rusland er del af verdens samfundet, ja den vil langt hellere ha en big mac og en cola end magten over ukraine, og er faktisk bedøvende ligeglad med den doktrin om randstater som man ikke ser noget behov for da man bare vil være del af verden.
Den del er ruslands håb. for den russiske befolkning er faktisk veluddannet. og derfor vil saktionerne slå hårdt og ramme hårdt og målrettet. og være årsag til at krigen bliver afgjort i moskvas og snt peterborgs gader og IKKE på slagmarken i ukraine, putin er ganske enkelt en postomdeling for sent ude med sin krig. og nu hvor rublen allerde er nærmest total smadret, er vi faktisk sat tilbage til krisen i 1998 hvor rusland var tæt på et statsbankerot
alt i alt hade afdøde senator McCain ret i sin konklusion om rusland, da han konkluderede at rusland var et kleptokrati og kom med sit ret berømte citat.
'Russia is a gas station masquerading as a country'...
og det faktum, at man smed alle logiske økonomiske begrænsninger som man ellers var godt igang med at indføre for at følge putins økonomiske doktrin, der basat set skulle holde ham på magten som det eneste foremål, ved at belønne den gamle klasse af offenligt ansatte. og ruslands gamle generelt. på bekostning af den unge del af befolkningen, bliver putins fald.
for putin sider på vippen i sin populariet og demografien arbejder ikke i putins retning. allerde nu kan putin ikke vinde et ærligt valg uden man manipulere med resultatet som set i sidste valg. og som ligene kommer hjem i hobetal fra krigen og økonomien er totalsmadret ja så vil der ske tre senarier, som et muligt udfald det ene bliver det som der sker
Senarie et. oligaker og militær folk bag kulissen tager magten i et statskup. og søger befolknings, støtte gennem reformer der tilgode ser den lidt yngre del af befolkningen, en Dmitrij Medvedev tidligere præsident og nu sat på et sidespor af putin, kunne være den figur, man samledes om. som ny leder
Senarie to, gaderne i rusland bliver sort af mendesker i protest mod krigen. og vi vil se et reelt russisk forår, med to krav stop krigen, og putin skal gå af som præsident, senarie et kan nu følge i enden af dette senarie eller man kan helt enkelt tage magten fordi man bliver så mange, fordi militær folk desatere og der er total kaos her tror jeg så på en kompination af senarie et og to.... i enden af senarie to.
Senarie tre, tredje verdens krig.
jeg ser senarie et og to som de mest sansynslige jeg har ikke et senarie hvor ukraine taber krigen, det senarie tror jeg ikke på moralen i mellem de russiske soldater er så lav at man ikke kan selv om man på papiret har den stærkeste hær slå et ukraine der er ved og omdanne sig til et militært set Schweiz om hvem man siger Schweiz har ikke en hær Schweiz er hæren,
putindoktrinen er reelt Bresjnevdoktrinen i en lettere opdateret version, og krigen mod, ukraine er da også født af denne tanke. hvorfor tænker putin sådan
jo hvem var rusisk leder da putin gik i kgb skole, ...... "fanfare."... Leonid Bresjnev
der var manden der stoppede det tjekoslovaktiske forår. ( og herfra at man siden har kaldt alle regime skifte der sker i et forår for et ja "forår") .
af den grund som beskrevet tror jeg på et rusisk forår. som den realistiske afslutning på krigen hvis ikke en junta lader putin lyn pentionere med et par kugler. fra et automat våben. inden da. modstanden i ukraine bliver kun værre og som rusland sider fast militært. vil modstanden mod krigen vokse hjemme i rusland
putins lille lænkehund. Aleksandr Lukasjenko for nogenlunde samme skæbte som putin, og vi vil se to nye lande som del af det vestlige samfund, hvilket så sender sorteper vidre til bejing. og fætter Xi.....
Der er ingen grund til at straffe det russiske folk for putins forbrydelser når han er væltet.
.
Jeg kan så anbefale komponisten Andrej Esjpaj fra Mir-folket der bor ved Volga. Han er overset, men fantastisk - lidt a la Shostakovitj plus Bartok. Hør fx hans 5. symfoni der tankevækkende nok hedder 'Militær.'
Martin Sørensen,
Hvor eksklusivt at du 'løfter op i kjolen' på din kommende.
Og, hvor befriende at læse andet end det forudsigelige.
@Martin Sørensen.
Martin Sørensen, er du selv demokrat ?
Det er jo ikke op til dig at udpege nye ledere i Rusland. Det er det man benytter valg til (valg som russerne selv foretager)
Frie demokratiske valg? Hvis det var tilfældet skal vi at tage hensyn til den menige russer. Et kleptokrati med masse ødelæggelses våben er virkeligheden. Derfor skal vi bruge økonomiske sanktioner i stor målestok!
@Kim Houmøller.
De HAR frie valg i Rusland.
Valgperioden er længere end den danske men må til gengæld kun blive i to perioder.
Bevares, der foregår en stor portion manipulering gennem den russiske presse men det er jo ikke anderledes her i Danmark.
@nils valla - så du mener vi har valgsvindel i D.K? Herregud du er jo på herrens mark!
Det er jo nemt nok at have frie valg, når der intet er at vælge imellem andet end en forudbestemt leder..
@Kim Houmøller.
Jeg skrev ikke vi har valgsvindel i Danmark.
Jeg skrev vi som alle andre bliver manipuleret af pressen.
@Eva Schwanenflugel.
Så vidt jeg husker havde russerne fire partier at stemme på.
Er nok enig i de ikke har samme muligheder som her. Men der er jo andre nationer med færre udvalg, endda også i Vesten :-)
@ nils valla
Hvis alle de andre kandidater er ligegyldige og går i ét med tapetet, og dem der truer den enevældige det mindste bliver ombragt eller indespærret, og der derudover er massiv censur, forbud mod at reklamere for sit parti eller demonstrere mod herskeren, og i tilgift omfattende valgsvindel, så giver jeg ikke en pot pileurt for modkandidaternes chancer..
Jeg mener det russiske valgsystem i sig selv er legitimt, demokratiske valg og uafhængige domatole. (uden det dog på nogen måde bliver så gennemskueligt som vores).
At der så bliver "kreeret" forordninger til holde Putin ved magten ser ikke pænt ud men tilsyneladende godkendes det af vælgerne.
@Eva Schwanenflugel.
Inden vi bliver for selvfrelste lad os se på nogle specifikke hjemlige forhold.
Flere sager omk PET og FE hemmeligholdes for befolkningen, hvilket i realiteten muliggører regeringen kan styre hen over hovedet på befolkningen.
Sågar møgsager for folketinget kan hemmeligholdes over hovedet på vælgerne.
Under Coronaen havde vi en regering der (for at sige det mildt) handlede på "forkant" af lovgivningen. (personligt synes jeg Mette og co klarede den fortrinligt).
Men det korte af det lange, vi er allerede stået på glidebanen der lidt efter lidt fører til værre.
Det russiske system er dog, set med danske øjne, langt mere korrupt.
Derovre opereres med bestikkelse. Her i landet handles med Returkommission.
Derovre angriber de naboerne. Her lader vi andre magter styre vort militær i krig udenom FN.
Derovre er censur. Her overlader vi til vestlige nyhedsbureauer at sortere vores nyheder.
Til syvende og sidst, er det måske kun størrelsen på vores to nationer der er adskiller sig. De har et kæmpe militær. Vi har kun nok til at sende slædepatrulje til Grønland :-)
Prøv og leg med tanken om det var Danmark der var Kæmpen.
I såfald var det nok os der havde sat dybe spor på Balkan, i Afghanistan, Irak og Libyen. For ikke at tale om den mængde af "fredsbevarende" styrker vi ville have haft i Baltikum og Østeuropa.
PS Jeg mente Putin var et af de mest troværdige udenlandske statsoverhoved - indtil invasionen.
Tænker i øvrigt ikke han kunne havde været lige så kreativ en statsleder her i landet hvis han var dansk, og det i sig selv et plus til vores system.
@ nils valla
Vi kan sagtens blive rørende enige om, at vi i Vesten lever i et pseudodemokrati, hvor de virkelige beslutninger ikke træffes af vælgerne, men af storkapitalens interesser.
Men sammenlignet med hvordan det er i Rusland, vil jeg foretrække at leve her til hver en tid.
I det mindste kommer jeg ikke i fængsel i 15 år for at kritisere regeringen ;)
Demokratiets standarder og fuldbyrdelse kan iagttages på mere end én måde, herunder på 1) hvilke formelle og faktiske frihedsrettigheder, en befolkning har - såvel individuelle som kollektive. 2) Hvilken formel og faktisk informationsfrihed, som gives befolkningen, herunder hvilken demokratisk kontrol der er med denne regulering. 3) Hvilke demokratisk resultater høstes; i hvor høj grad styrer folket? 4) Hvilke interessegrupper tilgodeser lovgivningstiltag og regeringsudøvelse? 5) Hvor transpararente og demokratisk kontrollerede er valghandlinger til repræsentative organer? 6) I hvilken grad sker der formel og faktisk inddragelse af befolkningen i opståede, væsentlige samfundsspørgsmål? Hvilken grad af økonomisk demokrati findes? Der bør ikke herske tvivl om at vestlige demokratier på enkelte af ovenstående punkter er tættere på demokratisk praksis og standard end Rusland, og at undertrykkelsesmekanismer systemisk varierer, men svaret er ikke entydigt. Og væsentligst er det vel at konstatere at folket langt fra styrer i hverken vest eller øst, hvorfor det vel næppe er demokratisk sindet at iagttage den igangværende konflikt som et spil sorteper, hvor der skal vælges en vinder og udpeges en taber. I forvejen er befolkningerne og demokratiet taberne - og har været det længe. Denne basale tilstand skal og bør efter min (og andres) opfattelse gennemsyre vore vurderinger og tilgange til den igangværende krig (som primært er et symptom på dybere systemiske, internationale/globale problemstillinger i konsekvens af det globale klassesamfunds reproducerede konflikter), hvorfor krigens udfald bør være dens omgående ophør, med alle de tiltag af diplomatisk art, som kan gøres - herunder at give Rusland nogle tilbud, de ikke kan afslå (og da slet ikke i egen befolknings øjne). At skabe demokrati betyder langtfra kun et oprør med et udemokratisk Rusland, og derfor er det næppe klogt at de vestlige lande gør sig mere afhængige af, og forstærker tilhørsforholdet hos USA, hvis herskende magter/elite bestemt også er modstander af demokrati (og fred), men blot sælger frihedsgas og popcorn.