Østasien
Læsetid: 8 min.

Med Ruslands invasion af Ukraine stiger frygten for kinesisk invasion af Taiwan

Chokbølgen fra krigen i Ukraine har også ramt Østasien, hvor frygten for en kinesisk invasion af Taiwan stiger. Selv om sammenligninger mellem Ukraine og Taiwan afvises af regeringer fra begge sider, markerer kineserne sig militært, og de taiwanske styrker er gået i forhøjet alarmberedskab
Foran det russiske handelskontor i Taipei i Taiwan står demonstrerende ukrainere side om side med hongkongere og taiwanere, der holder bannere, hvor der står »Hongkong står sammen med Ukraine« og »Taiwan står sammen med Ukraine«. Vadim Komisar råber mængden op: »Hongkong faldt i går, Ukraine er under angreb i dag, og hvis I ikke er klar, kan det være Taiwan i morgen.«

Foran det russiske handelskontor i Taipei i Taiwan står demonstrerende ukrainere side om side med hongkongere og taiwanere, der holder bannere, hvor der står »Hongkong står sammen med Ukraine« og »Taiwan står sammen med Ukraine«. Vadim Komisar råber mængden op: »Hongkong faldt i går, Ukraine er under angreb i dag, og hvis I ikke er klar, kan det være Taiwan i morgen.«

Frederik Kelter

Udland
17. marts 2022

Vadim Komisar træder frem fra gruppen af demonstrerende ukrainere, der er mødt op ved det russiske handelskontor i det centrale Taipei i Taiwan. Med bevæget stemme og ild i øjnene henvender han sig til den taiwanske presse og fordømmer på det kraftigste Ruslands invasion af Ukraine.

»Jeg kalder på det russiske folk, det taiwanske folk og det internationale samfund og bønfalder jer om at gøre alt, hvad I kan for at støtte Ukraine i disse desperate tider og hjælpe med at gøre en ende på Putins overgreb mod mit land,« siger han.

Og de øvrige demonstranter svarer: »Ære til Ukraine! Ukraine over alt! Putin er et røvhul!«

Gruppen tæller også hongkongere og taiwanere, der holder bannere, hvor der står »Hongkong står sammen med Ukraine« og »Taiwan står sammen med Ukraine«.

Begivenheden er ikke blot et ukrainsk foretagende, men organiseret i fællesskab af en række forskellige ngo’er i Taiwan, der samtidig har formuleret fælles krav og fordømmelser af Ruslands invasion i Ukraine, som de agter at overdrage til en repræsentant for det russiske handelskontor. Det er en fælles modstand mod, hvad de opfatter som autokratiets fremmarch anført ikke bare af Rusland, men også af Kina.

Inden han træder tilbage ind i mængden af meddemonstranter, ridser Vadim Komisar kampen mod autokratiet skarpt op: »Hongkong faldt i går, Ukraine er under angreb i dag, og hvis I ikke er klar, kan det være Taiwan i morgen.«

Fakta: Kina og Taiwan

Siden Den kinesiske borgerkrigs afslutning i 1949 har Taiwan under navnet Republikken Kina været en ikkeanerkendt, men reelt selvstændig østat.

Taiwan har sit eget frie, demokratiske system, egen hær, møntfod, nationalsang og flag.

Langt størstedelen af verdenssamfundet anerkender dog hverken Republikken Kina som repræsentant for Kina eller Taiwan som en selvstændig nation.

I stedet vedkender de fleste lande, inklusive Danmark, sig en ét-Kina-politik.

Det er en anerkendelse af, at Fastlandskina, Hongkong, Macau og Taiwan tilsammen udgør ét Kina.

Det betyder i praksis, at andre nationer officielt kan have diplomatiske forbindelser med enten Folkerepublikken Kina (Kina) eller Republikken Kina (Taiwan), men ikke med begge.

Taiwan har siden 1990’erne aktivt søgt og accepteret dobbelt anerkendelse, men som led i den kinesiske regerings hårdere linje over for Taiwan, har Kina de seneste år slået hårdt ned på udlandets forsøg på at styrke forbindelserne til Taiwan. Litauen oplever for eksempel disse dage en kinesisk økonomisk boykot, efter landet styrkede sine diplomatiske forbindelser med Taiwan sidste år.

For at kunne opretholde et godt forhold til Kina uden at miste forbindelserne til Taiwan har de fleste lande deres officielle repræsentation i Kina og uformelle poster såsom institutter og handelskontorer i Taiwan.

Den danske ambassade ligger for eksempel i Kina, men Danmark har også har et erhvervskontor i Taiwans hovedstad, Taipei.

Stigende spændinger

Samme dag som russiske tanks rullede ind over grænsen til Ukraine, trængte kinesiske jagerfly ind i Taiwans luftforsvarszone.

Det ene ændrede verden, mens det andet knap var en nyhed.

At de kinesiske jagerfly ikke skabte overskrifter, skyldes formentlig, at verdens opmærksomhed var rettet mod den første konventionelle krig på europæisk jord i mands minde. Derudover er de kinesiske krænkelser af den taiwanske luftforsvarszone hen over det seneste år nærmest blevet en daglig hændelse. I november 2021 var der for eksempel i alt 159 såkaldte indfald i den taiwanske luftforsvarszone af kinesiske militærfly, hvilket var det højeste antal på en måned siden 1996.

De aggressive flyvninger er blevet fulgt op med lige så aggressive udfald fra kommunistpartiets talspersoner mod den taiwanske regering. Det afspejler det faktum, at forholdet mellem Beijing og Taipei er det værste, det har været i årtier.

Forholdet er ikke blevet bedre af den tiltagende strid mellem Kina og USA og amerikanernes øgede tilstedeværelse på den østasiatiske scene. Dette har blandt andet udmøntet sig i en stigende diplomatisk og militær støtte til Taiwan, som er USA’s gamle allierede fra Den Kolde Krig, men som Kina ser som en rebelsk udbryderprovins.

Det har for eksempel længe været en uofficiel kendsgerning, at amerikanerne har soldater i Taiwan. Men da den taiwanske præsident, Tsai Ing-wen, i oktober 2021 direkte bekræftede soldaternes tilstedeværelse, var der tale om et nybrud i det taiwansk-amerikanske forhold. Det amerikanske forsvarsministerium cementerede forholdet yderligere, da man den efterfølgende måned erklærede, at antallet af amerikanske soldater i Taiwan ville blive fordoblet.

Soldater demonsterer deres geværer over for Taiwans præsident Tsai Ing-wen (tv.) under et besøg i en militærlejr.

Soldater demonsterer deres geværer over for Taiwans præsident Tsai Ing-wen (tv.) under et besøg i en militærlejr.

RITCHIE B. TONGO

Tilnærmelserne mellem USA og Taiwan har skabt bestyrtelse i Beijing, hvis udenrigspolitiske kardinalpunkt er, at Taiwan skal genforenes med Kina. Talspersoner for den kinesiske regering har kaldt den amerikanske politik for en fornærmelse, en provokation og et brud på ét-Kina-politikken, som vil få fatale (men dog udefinerede) konsekvenser.

Efterfølgende viste amerikanske satellitbilleder fra den kinesiske Xinjiang-provins, at kineserne havde konstrueret modeller af amerikanske destroyere og hangarskibe angiveligt til brug som skydeskiver i testningen af kinesiske krydsermissiler.

Den hårde retorik og anspændte stemning til trods var frygten for en snarlig kinesisk invasion faktisk aftagende i Taiwan. En meningsmåling fra januar 2022 viste, at næsten to tredjedele af den taiwanske befolkning ikke troede på, at Kina ville bruge magt til at overtage Taiwan.

Så invaderede Rusland Ukraine.

Militærforberedelser

Krigen i Ukraine har udfordret troen på fred med Kina, og Vestens Afghanistan-exit har ligeledes sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt USA er villig til at komme sine allierede til undsætning.

For Taiwans nabolande i Østasien har rystelserne forårsaget af den russiske invasion også haft en mærkbar effekt. En meningsmåling foretaget i Japan efter Ruslands indtog i Ukraine viser for eksempel, at godt tre ud af fire japanerne er bange for, at krigen i Ukraine vil resultere i, at Kina kommer til at udføre militære angreb mod Taiwan.

Og disse dage tøver de taiwanske myndigheder ikke med at styrke øens muligheder for at modstå sådanne eventuelle militære angreb.

Præsident Tsai Ing-wen har hævet militærets beredskabsniveau. Samtidig har det taiwanske parlament vedtaget et nyt militærbudget for at fremskynde udviklingen af en række militære isenkram, blandt andet krydsermissiler, der hurtigt og præcist kan ramme militære mål ved de kinesiske kyster, skulle en kinesisk invasion forekomme uundgåelig.

Det taiwanske militær har også løftet sløret for et nyt træningssystem med det mål at øge reservestyrkens kampklarhed og evne til hurtigt at kunne bistå hovedstyrkerne i tilfælde af et angreb. Den 2. marts gjorde den taiwanske vicepræsident derudover opmærksom på sit lands ønske om at blive optaget i det amerikanskledede strategiske militærsamarbejde for Stillehavet og Det Indiske Ocean også kendt som QUAD. Myndighederne har også over for befolkningen givet en orientering om antallet og placeringen af de 105.000 beskyttelsesrum, der er på øen.

I samme periode efter den russiske invasion har kineserne ikke gjort meget for at dulme naboernes bekymringer om deres hensigter. Ud over at sende jagerfly afsted mod Taiwan spottede det taiwanske militær kinesiske krigsskibe ud for den taiwanske østkyst den 3. marts.

I lyset af den tilspidsede situation er det ikke kun ukrainske Vadim Komisar, der er kommet med advarsler. Både i ind- og udland er Taiwan flere gange blevet erklæret for Østasiens svar på Ukraine.

På trods af tiltagene for at styrke det militære beredskab har den taiwanske regering dog forsøgt at mane til besindelse og nægtet, at Taiwan skulle være i samme situation som Ukraine.

Fortællingen fra Moskva om Ukraine og fortællingen fra Beijing om Taiwan minder dog meget om hinanden. Putin ser et skæbnefællesskab mellem det ukrainske og russiske folk og nægter at lade Ukraine sætte sin egen politiske kurs. På samme måde har det kinesiske kommunistparti altid set Taiwan som en uadskillelig del af Kina.

De ildevarslende fællestræk ændrer dog ikke ved, at både Beijing og Taipei er enige om, at Taiwan ikke er Ukraine.

Uden at uddybe har Beijing nægtet, at Taiwans situation skulle være ligesom Ukraines. Fra Taipeis side har man forsøgt at markere forskellene med lidt flere detaljer. Taiwan er først og fremmest en ø, hvilket gør, at et invasionsscenario ville udspille sig anderledes end i Ukraine. Samtidig er Taiwan en vigtig geopolitisk brik i amerikanernes inddæmning af Kina og verdens primære producent af halvledere, der er essentielle komponenter i stort set al moderne elektronik.

En kinesisk magtovertagelse af Taiwan ville derfor smadre USA’s position i Østasien og muligvis kaste verden ud i en økonomisk krise, idet produktionen af elektroniske komponenter ville blive voldsomt udfordret.

Sandheden i ukrainernes øjne

Tilbage ved demonstrationen mener taiwanske Jiang Min-Yen, der er formand for ngo’en Den Demokratiske Økonomiske Union og medarrangør af begivenheden, dog ikke, at Taiwan kan føle sig sikker i disse tider på trods af forskellene mellem den ukrainske og den taiwanske situation.

»Vi ved, at det kinesiske kommunistparti har et urokkeligt mål om at indlemme Taiwan. Hvad vi ikke ved er, hvor langt de er villige til at gå for at opnå det mål.«

Han påpeger, at vi de sidste par år flere gange er blevet overrasket over de midler, som autoritære stater har taget i brug for at tvinge deres vilje igennem.

»Vi stod overrasket tilbage, da den kinesiske regering fratog hongkongerne deres frihedsrettigheder i 2019 og 2020, og i dag er vi alle i chok over Ruslands invasion af Ukraine. Vi lever i uforudsigelige tider, hvor det utænkelige desværre sker med jævne mellemrum.«

Der er pludselig aktivitet inde fra det russiske handelskontor. En skikkelse omringet af politi træder ud for at møde demonstranterne. Det viser sig dog ikke at være den russiske handelsrepræsentant, men en lidt småforvirret taiwansk medarbejder, der tydeligvis er utilpas ved situationen med pressens kameraer på den ene side og demonstranternes slagord på den anden.

Formanden for Taiwans Forening For Menneskerettigheder, Shih Yi-Hsiang, overrækker ham den fælles udtalelse og giver ham et par ord med på vejen, inden medarbejderen hurtigt forsvinder tilbage ind i handelskontoret.

Jiang Min-Yen observerer skuffet seancen.

»Det var vist bare en stakkels sikkerhedsvagt, som de sendte ud,« fortæller han. »Den russiske repræsentant er tydeligvis ikke interesseret i at se sandheden og ukrainerne i øjnene.«

Jiang Min-Yen ved ikke, om man kan kalde Taiwan for Østasiens Ukraine.

»Men jeg er ikke i tvivl om, at Kina er Asiens Rusland, og derfor er jeg enig med Vadim Komisar om, at Taiwan er nødt til at være klar.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Ole Mortensen

Tja.- Det er nok , kun , et spørgsmål om tid før Kina syntes de står geopolitisk stærkt nok til et militært engagement , i det de kalder " Det Kinesiske Sydhav "

Og så kan vi minde Joe Bidden om hans egne ord. - Vi kan ikke risikere en verdenskrig ved at involverer Nato militært.

Kurt Nielsen, Elsebeth Christiansen, Holger Nielsen, Dan Jensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

Den internationale fascisme står stærkere end nogensinde siden 1930'erne!
Putin hjælper Assad med at bombe og gasse sin egen befolkning. Rusland og Kina nærmer sig hinanden mere og mere, og det er ikke utænkeligt, at de med deres fælles, imperialistiske mentalitet, indgår et strategisk samarbejde.
Erfaringen fra 2. verdenskrig viser, at når Chamberlainerne og Scaveniuserne har magten, og giver fascismen længere og længere snor, ja, så stopper de ikke før de har opnået verdensherredømmet, og har begået etnisk udrensning på alle befolkningsgrupper - tibenarere, uighuere, ukrainere, krim-tartarere... Vi har ikke brug for "peace in out time"-foregøgling fra den kulturradikale højrefløj - vi har brug for Churchill- og FDR-typer, der sætter foden ned over for fascisterne!

og 10 kr. på, at dette opslag bliver mødt med den sædvanlige "whataboutism"-argumentation fra de pro-russiske, højreorienterede læsere her på Information.

Brian Andersen, Holger Nielsen, Kim Houmøller og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

@Dennis

Det mest groteske er faktisk, at de fleste pro-russiske debattører er venstreorienterede. Det er højst mærkværdigt at observere.

Holger Nielsen, Bent Nørgaard, Kasper Pedersen, Thomas Janhøj og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Putins juhu-piger her på Information vil nok blive noget fornærmet over at blive kaldt højreorienterede.
PS.: Hvor er Putins heppekor henne?
Jeg savner deres velformulerede indlæg, selvom jeg normalt er uenig.

Dennis Laursen

@Lasse Schmidt og Kasper Pedersen:
Hmm, er de nu de-facto det (altså venstreorienterede)? Der er helt sikkert en flok "boomer-kommunister", der i deres koldkrigs-romantik støtter op om Putin - og som definerer deres holdninger i opposition til USA, frem for på en basis af universalistiske værdier.
Det yderste højre - i form af Marie Krarup, Le Pen, AfD, Lega nord, Orban etc. - ved jo godt, at Putins højrenationale værdier er i overensstemmelse med deres egen, hvorfor de har støttet op om ham i lang tid.
Derfor ser vi en sjov alliance imellem gammel-kommunister og (alt-right) nationalkonservative. Måske er de ikke så forskellige igen?

Brian Andersen, Inge ambrosius, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er klart, at Taiwan står for tur. Der mangler lige en lejlighed. Tibet faldt for længe siden. Man kan altid finde nogle små øer og på den måde holde gryden i kog.

Nej, hvis ikke man får den store afspændingsproces i gang, er alt forgæves: Skrot atomvåben, nedrust, forbyd militære løsninger, lav retfærdige handels aftalers ingen lande skal leve af socialhjælp, lav ærlige folkeafstemninger om tilhørsforhold. Der er nok at gå i gang med.

Anders Reinholdt, Brian Andersen, Steen K Petersen og Bent Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

sjovt som en masse kommentatorer her er helt sikre på at alle andre end USA har skumle imperialistiske planer, men det er vel ikke specielt sært når hele USA/NATOs propaganda-apparat totalt dominerer hvad vi får at vide om hvad USAs selvskabte "fjender" pønser på, det eneste vi aldrig får noget at vide om er USAs egne planer, for de bliver projiseret over på alle de andre, altså det man også kalder overføring,
I ved splinten i broders øje

Mads Kjærgård

Jeg ved ikke om jeg er kommunist, men jeg ved, at jeg vil ski.. Ukraine og Rusland langt væk. Hvad USA angår, så kan man da bare læse United Fruit Companys historie, for at se præcis, hvor demokratiske de er i USA, siger navnet Guatemala jer noget? Chile? Men i orden, at gå ind for en unipolar verdensorden med USA i spidsen, det er der da ikke noget galt i. Men stop alt det moralske opkast, det bliver man syg at høre på! Men når i ligger på gaden gennemristet af et Kasandra missil, lad være med at kalde på mig, for så har I selv bedt om det! Tag lige fat i "Kreig dem Kreige, og se så lige arbejderen, der har fået en tur i "stålbadet!" Han er squ nok ligeglad om det er kommunister eller liberale, der har gjort det!