Sanktioner mod Rusland
Læsetid: 4 min.

Storbritannien nøler, mens EU indfører nye sanktioner mod russiske rigmænd

Hvis sanktionerne mod de russiske oligarker for alvor skal virke, kræver det, at flere lande bakker op om de europæiske tiltag, siger ekspert. Ellers flytter rigmændene bare deres penge til en ny ’sikker havn’
Den kendte oligark Mikhail Fridman, der er hovedaktionær og stifter af russiske Alfa Bank, og som her trykker hånd med Ruslands premierminister Dmitrij Medvedev, blev ramt af EU’s sanktioner mandag, men siger selv til Reuters, at han ikke ved, om han også vil blive ramt af sanktioner fra Storbritannien eller USA.

Den kendte oligark Mikhail Fridman, der er hovedaktionær og stifter af russiske Alfa Bank, og som her trykker hånd med Ruslands premierminister Dmitrij Medvedev, blev ramt af EU’s sanktioner mandag, men siger selv til Reuters, at han ikke ved, om han også vil blive ramt af sanktioner fra Storbritannien eller USA.

DMITRY ASTAKHOV

Udland
2. marts 2022

Mandag annoncerede EU, at yderligere 26 russiske oligarker, militærpersoner og rigmænd inden for bank- og finanssektoren vil blive tilføjet listen over sanktionerede russere.

I alt 680 personer og 53 selskabskonstruktioner har nu fået indefrosset deres midler i EU og er pålagt indrejseforbud. Det betyder blandt andet, at de ikke længere har adgang til bankkonti og andre finansielle aktiver.

Foreløbig har USA og Storbritannien ikke matchet EU’s skærpede sanktioner. Særligt den britiske reaktion er bemærkelsesværdig, fordi russiske rigmænd har enorme milliardbeløb placeret i britiske aktiver. Indtil mandag var blot otte personer omfattet af Storbritanniens sanktioner, mens ti er ramt af de amerikanske.

Den britiske udenrigsminister Liz Truss sagde dog mandag, at den britiske regering har en såkaldt hit list over oligarker, som de arbejder på. Mandag aften offentliggjorde briterne så, at nye restriktioner ville ramme mere end 100 selskaber og oligarker »i hjertet af Putins regime«.

De nye europæiske sanktioner er et vigtigt skridt, siger Elisabeth Schimpfössl, der er lektor på Aston University i Birmingham og forsker i forbindelser mellem penge og magt i Rusland og Storbritannien, hvilket hun også har skrevet en bog om.

Men samtidig siger hun, at sanktionerne fra EU ville virke langt bedre, hvis de også blev fulgt op af eksempelvis USA og Storbritannien.

»Der er brug for, at oligarkerne bliver ramt over det hele. Hvis de kun bliver ramt af et enkelt land og nemt kan gå videre til et andet, så er det rimelig ligegyldigt.«

Storbritannien nøler med sanktioner

Elisabeth Schimpfössl forklarer, at selv om USA faktisk har forsøgt at ramme oligarkerne via blandt andet sanktioner mod russiske banker, der er ejet af de russiske rigmænd, rammer amerikanerne ikke individer i lige så høj grad som EU.

Værre ser det ud i Storbritannien, hvor de otte sanktionerede personer ikke engang er klassiske oligarker, men en del af Putins inderkreds. De er blevet rige gennem deres venskab med Putin og gennem korruption, og de er ikke rigtig til stede i Storbritannien eller i resten af Vesten, hverken personligt eller forretningsmæssigt, for de ved godt, at de ikke nødvendigvis er velkomne.

Derimod er de rigtige oligarker, der typisk er blevet rige på at opkøbe billige ejendomme i 1990’erne, i høj grad til stede i London, forklarer Elisabeth Schimpfössl. Deres liv er tæt forbundet til Vesten, både personligt, men i høj grad også forretningsmæssigt. De har derfor helt andre interesser end Putins inderkreds, selv om de naturligvis også har forbindelser til Putin.

»London er et paradis for dem, fordi de kan slippe afsted med meget, og fordi det britiske establishment i høj grad har åbnet armene for dem,« siger hun.

Derfor har premierminister Boris Johnson heller ikke lyst til at sanktionere dem, vurderer Schimpfössl, for de er alt for vigtige for industrien i Storbritannien.

»Industrien lever af deres beskidte penge. De har også veletablerede lobbyorganisationer, og establishmentet har relationer til mange af oligarkerne.«

Og det er netop dem – de rigtige oligarker – og ikke Putins inderkreds, der i særlig grad bør rammes af sanktioner.

»De personer i Putins inderkreds, der allerede er på sanktionslisterne, de har hele tiden forventet, at det ville ske. Men for de rigtige oligarker vil det være enormt smertefuldt, fordi de mister store værdier.«

Opbakning fra Schweiz og Monaco

De europæiske sanktioner fik dog mandag overraskende opbakning fra Schweiz og Monaco, der ellers historisk har været en sikker havn for blandt andre russiske rigmænd.

Mandag fortalte prins Albert af Monaco ifølge Reuters, at fyrstedømmet vil indføre sanktioner identiske med dem, der er taget af de fleste europæiske stater. Han nævnte dog ikke, hvilke specifikke russere der vil blive ramt af sanktionerne.

Samtidig forklarede den schweiziske præsident og udenrigsminister Ignazio Cassis på et pressemøde mandag, at også Schweiz vil indføre samme sanktioner som EU. Data fra den schweiziske nationalbank viser ifølge The Guardian, at russiske selskaber og individer havde aktiver for mere end 11 milliarder dollar i schweiziske banker i 2020.

Med de nye sanktioner bryder både Monaco og Schweiz dermed med deres traditionelle neutrale status, hvor de kun få gange har indført sanktioner mod rigmænd.

Selv om de nye sanktioner fra Schweiz og Monaco kan være et stort skridt, er Elisabeth Schimpfössls begejstring dog lunken, for sanktionernes effekt kan vise sig begrænset.

»Hvis de har en sikker havn et andet sted, så vil de bare gå derhen,« siger hun og henviser til eksempelvis Storbritannien.

»Jeg holder vejret for at se, om Storbritannien har samme form for anstændighed som Schweiz. Men jeg vil ikke blive overrasket, hvis de sidder den ud og forsøger at holde deres venner og penge sunde og tæt på.«

Oligarkerne kan ramme Putin

Blandt de russere, der nu er kommet på EU’s sanktionsliste, finder man blandt andre Sergej Roldugin. Han er gudfar til Putins ældste datter og ifølge EU en del af det finansielle netværk ’Putins pung’ i Moskva, hvor han blandt andet har kanaliseret milliarder af dollar gennem banker og offshorevirksomheder.

Samtidig er Mikhail Fridman, der er hovedaktionær og stifter af russiske Alfa Bank, ramt af sanktionerne. Han er en af de rigmænd, der på det seneste er begyndt at sige Putin imod og efterspørge et stop for krigshandlingerne. Det har også rigmænd som Oleg Deripaska, Alexei Mordashov og Oleg Tinkov.

De er nogle af dem, som Elisabeth Schimpfössl kalder for de ’rigtige’ oligarker, og dem som sanktionerne bør rettes mod.

»Putin har brug for oligarkernes støtte frem mod præsidentvalget i 2024. Men lige nu mister mange af dem så meget, at de vil bruge enhver chance for at gøre noget. De spiller en slags dobbeltspil, hvor de på den ene side forsøger at gøre Putin glad, og på den anden side indirekte taler imod krigen,« siger hun.

Og det er netop derfor, at sanktionerne i højere grad bør rettes mod oligarkerne i både EU, Storbritannien og USA, forklarer hun.

»Sanktionerne kunne virke godt, men navnene på den europæiske liste er ikke helt tilstrækkelige, og flere lande må følge trop.«

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Johnson indfører sanktioner, med flere dages varsel! Så er pengene væk, Johnson, men så har du heller ikke skadet nogen af dine økonomiske støtter!
USA er ligeså og pengemagt må ikke begrænses!
CH, her sidder Putins fraskilte kone! Hvorfor gør hun det og hvad laver hun der?
Malta! Her køber de rige sig et EU-pas, så der er fri rejse indenfor Schengen.
Vi har flere brodne kar i EU og sanktioner virker ikke, før disse er rettet på plads.
Spil for galeriet, politikkerne er ikke grundige nok!

Kurt Nielsen, Jørgen Tryggestad, Dan Jensen, Brian Andersen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar