Miljø og sundhed
Læsetid: 4 min.

EU vil forbyde tusindvis af farlige kemiske stoffer

Den hidtidige proces med granskning af kemiske stoffer ét for ét går alt for langsomt – nu skal de kunne forbydes op til flere tusind ad gangen, fastslår EU-Kommissionen. Stort spring fremad, siger europæiske miljøgrupper, godt nyt, siger dansk miljøminister
De såkaldte PFAS-forbindelser, der både er sundhedsfarlige og næsten umulige at nedbryde, er nogle af de stoffer, der nu skal håndteres gruppevis fremfor enkeltvis. PFOS, et af PFAS-stofferne, blev sidste år opdaget i oksekød fra køer i Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening– det viste sig at stamme fra Korsør Brandskole, hvor PFOS er blevet brugt i brandslukningsskum.

De såkaldte PFAS-forbindelser, der både er sundhedsfarlige og næsten umulige at nedbryde, er nogle af de stoffer, der nu skal håndteres gruppevis fremfor enkeltvis. PFOS, et af PFAS-stofferne, blev sidste år opdaget i oksekød fra køer i Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening– det viste sig at stamme fra Korsør Brandskole, hvor PFOS er blevet brugt i brandslukningsskum.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Udland
26. april 2022

Nu skal der ryddes op i den jungle af kemiske stoffer, der omgiver de europæiske forbrugere i alverdens produkter, og som for manges vedkommende er eller mistænkes for at være sundhedsskadelige og farlige for miljøet. EU-Kommissionen spillede mandag ud med en Restriction Roadmap, der skruer markant op for den træge proces med at gennemgå de enkelte kemiske stoffer med henblik på at få luget ud i de farlige.

Globalt er der i størrelsesorden 100.000 industrielt fremstillede kemiske stoffer i omløb, heraf omkring 23.000 på det europæiske marked, og af disse skønnes omkring 12.000 at være problematiske, fordi de vides eller mistænkes for at være kræftfremkaldende, forårsage hormonforstyrrelser og infertilitet, skade immunsystemet, ophobes i fødekæder, være meget svært nedbrydelige eller rumme andre sundhedsmæssige risici.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vibeke Wegener

Ville det ikke være lettere at operere med en positivliste?

Lillian Larsen, Steffen Rahdoust Boeskov, svend christian tychsen, Eva Schwanenflügel, Rasmus Kristiansen, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, Maia Aarskov, Mogens Holme, Nicolaj Knudsen, Torben Arendal og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Man ønsker en fleksibilitet, så industrien for eksempel kan introducere en ny bisphenol-forbindelse, hvis en af de markedsførte forbydes.
EEB har kritiseret, at det blot vil føre til nye stoffer på markedet, hvis sundhedsrisici man ved for lidt om.

Det er et nærmest overjordisk åndssvagt påfuld fra industrien at komme med.
Det er jo ikke for at genere industrien, man vil forbyde bl.a PFAS-forbindelser, men for at vi har jord og vand, levevilkår, som ikke er giftige.

I øvrigt er PFAS forbindelser så ekstremt vanskelige at fjerne, når de først er sluppet ud, fordi de ikke kan fjernes sammen med andre kemiske forureninger, men man skal tage det enten før eller efter anden forurening.
Og det koster. Indtil videre har man vist kun udviklet mulighed for at brænde det af under særlige forhold. Tyskland har et særligt behandlingsanlæg til afbrænding af PFAS-holdigt materiale. Det er ikke sådan bare lige..

Sara Arklint, Lillian Larsen, svend christian tychsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Steen Obel, Rasmus Kristiansen, Alvin Jensen, Ib Christensen, Inge Lehmann, David Zennaro og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Nicolaj Knudsen

Lige præcis Vibeke. Indfør positivlister og lad ansvaret og omkostningerne for godkendelse til brug i samfundet ligge hos producenten, på samme måde som vi i øvrigt gør med lægemidler. Det er utroligt at det skal foregå på bagkant på skatteydernes regning når stofferne har gjort skade, i nogle tilfælde irreversibelt på mennesker og miljø.

Der bliver stadig anvendt bly i brændstof til propelfly, til trods for at det har været forbudt på landjorden i mange år og at der ikke er nogen sikker grænseværdi for indtagelse overhovedet. Det var i øvrigt allerede ved indførelsen i 1923 almindeligt kendt at det var noget giftigt skidt (5 døde og 35 blev alvorligt syge på fabrikken). Det er det klareste eksempel jeg kender på, at det er ufattelig svært at få noget forbudt når først det er i omløb. Men vi har jo set det samme med pftalater, hormonforstyrrende stoffer etc. etc. PFAS/PFOS er kun det seneste eksempel.

Sara Arklint, Lillian Larsen, Rene Bolvig, svend christian tychsen, Dan Jensen, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Carsten Munk, Rasmus Kristiansen, Alvin Jensen, Ib Christensen, Inge Lehmann, Vibeke Wegener og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Globalt er der i størrelsesorden 100.000 industrielt fremstillede kemiske stoffer i omløb, heraf omkring 23.000 på det europæiske marked, og af disse skønnes omkring 12.000 at være problematiske, fordi de vides eller mistænkes for at være kræftfremkaldende, forårsage hormonforstyrrelser og infertilitet, skade immunsystemet, ophobes i fødekæder, være meget svært nedbrydelige eller rumme andre sundhedsmæssige risici."

12.000 kemikalier som bla. er kræftfremkaldende, det er jeg sikker på at folk der har fået kræft er galde for bliver fjernet nu eller om nogle år.
Hvorfor har man ikke gjort noget ved det for mange år siden, nu ligner det igen en "panik" opgave og måske fjerner man kemi som er vigtige i madvarer/produkter ect. og som måske ikke er farlige for os.

Hvorfor er alle de kemikalier overhovedet blevet godkendt på et tidspunkt når de er så farlige?

svend christian tychsen, Rasmus Kristiansen, Alvin Jensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Rene Madsen det simple svar er, fordi der er penge i skidtet.

På et tidspunkt var der et belgisk firma, der af et irsk firma blev betalt for korrekt bortskaffelse af giftigt affald. Det belgiske firma videresolgte affaldet som sodavandssirup.

Hvad tænker sådanne mennesker.? Hvad tør de spise? De må da realisere, at hvis de kan finde på det kan andre også.

Men f.eks. selv romerne vidste, at de slaver, der brød asbest døde som fluer. Man kunne i 1910ernes USA ikke få en livsforsikring, hvis man arbejdede med asbest. De engelske healthinspectors opdagede folk, der arbejdede med asbest, fik kol og døde af det i samme tidsrum. Alligevel blev asbest først forbudt i flere trin i 1980erne. Vi har af samme grund ikke opnået toppen af folk, der dør af asbest endnu og alligevel kunne FSB forleden i Tingbjerg sanere uden hensyntagen til asbests farlighed både for beboerne og håndværkerne. Man ville ikke overbelaste beboerne mentalt og holde lejen nede.

Så igen det simple svar må være, at der er en del mennesker, hvor skaden ikke ses med samme, eller de mener sandsynligheden er lille for dem selv, mener penge er meget vigtigere.

Ps efter PBC erfaringerne blev politikerne faktisk advaret mod at godkende meget kemisk stabile forbindelser igen. De spredes over hele kloden, det tager årtier at finde årsagssammenhæng og hvis man finder ud af de er skadelige, kan man ikke mere gøre noget.

Så sig mange tak til politikkerne for bromerede flammehæmmere og PFASer.

svend christian tychsen, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Rasmus Kristiansen, Alvin Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Rene Madsen
"Hvorfor har man ikke gjort noget ved det for mange år siden, nu ligner det igen en "panik" opgave og måske fjerner man kemi som er vigtige i madvarer/produkter ect. og som måske ikke er farlige for os." skriver du.

Fordi rækkefølgen er,
1. man tager et kemisk produceret stof i brug fordi a) "det virker" ifølge erfaringen, eller b) producenten har et restprodukt fra anden virksomhed, han gerne vil af med og blander det derfor op i andre produkter.

2. Producenter og brugere afventer fra myndighederne, at eventuelle skadevirkninger viser sig, bliver undersøgt og der dokumenteres en skadevirkning, og bliver forbudt eller at produktet udkonkurreres af et andet produkt.
I så fald starter processen forfra med 1 og 2.
Myndighederne er altid på bagkant af producenterne, fordi det er dem der skal løfte bevisbyrden ifølge det nuværende system, og man kan ikke undersøge alle mulige og umulige kemiske forbindelse på forhånd. Der er nogle skatteborgere (og vælgere) at tage hensyn til.

Hvad er det for kemi, du forestiller dig, vi ikke kan undvære i madvarer??

svend christian tychsen, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Carsten Munk og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Her har vi vist den rigtige definition på en tragedie - og alt sammen for vækst, manon og shit !

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen og svend christian tychsen anbefalede denne kommentar
svend christian tychsen

Her er mange glimrende kommentarer til en fortræffelig artikel med yderst relevant indhold. Tanken om`positivlister` for industriens tusindvis af nye stoffer fremførtes første gang, og det skal nævnes, af Danmarks første Miljøminister Jens Kampmann, søn af statsminister Viggo Kampmann. som desværre i sin tid kæmpede forgæves for tanken, indenfor det daværende Fællesmarked. Men tænk sig, at der skulle gå omkring 50 år, før en, også dengang, så indlysende idé omsider begynder at vinde almen tilslutning. Med det tempo ser det sort ud for menneskehedens fremtid.

Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann, Rene Bolvig og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar