Analyse
Læsetid: 5 min.

Flere våben til Ukraine: Danmark lover, Tyskland tøver

Statsminister Mette Frederiksen lover flere våben til Ukraine, mens tyskerne rasende debatterer, om Olaf Scholz gør alt for lidt. Kanslerens kommunikation er ulden, og hans popularitet er i frit fald, men der er også gode grunde til den tyske tilbageholdenhed
Ukrainere inspicerer en ødelagt russisk kampvogn lidt uden for Kyiv. Mens den danske statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag under et besøg i Kyiv lovede at sende flere våben til Ukraine, er den tyske kansler Olaf Scholz mere tilbageholdende med sine løfter om hjælp.

Ukrainere inspicerer en ødelagt russisk kampvogn lidt uden for Kyiv. Mens den danske statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag under et besøg i Kyiv lovede at sende flere våben til Ukraine, er den tyske kansler Olaf Scholz mere tilbageholdende med sine løfter om hjælp.

Sergey Dolzhenko

Udland
22. april 2022

Det så lidt skingert ud, da statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag blev fotograferet med skudsikker vest ved sit besøg i Kyiv ved siden af den spanske premierminister Pedro Sanchéz, som var troppet op i skjorte og jakke. Men uanset om der efterhånden er tale om et pligtbesøg for europæiske statsledere, og om den skudsikre vest mest var for fotografernes skyld, stillede de to statsledere deres lande i et langt mere gunstigt lys, end det er lykkedes for lederne af Europas suverænt største økonomi og nation: Tyskland.

For det første kom Mette Frederiksen igennem i medierne med budskabet: Vi vil hjælpe Ukraine mere ved at levere flere våben – om end det torsdag ikke blev specificeret hvilke våben og hvornår.

For det andet fik Frederiksen og Sanchez leveret billeder af sig selv fra det krigshærgede land. Det er mere, end hvad det er lykkedes for den tyske kansler Olaf Scholz, for slet ikke at nævne den tyske præsident, Frank Walter Steinmeier, der i lyset af sin og SPD’s tidligere ruslandspolitik har fået et nej tak til et besøg i Kyiv op til påske.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Ok at Scholz har "ULD" i munden, for russerne skal ikke vide, hvad der leveres! Sikkert også fint, at der laves en "trekant", selvom ukrainerne nok ville kunne lære tyske betjeningsanvisninger på et splitsekund, når der står en russer foran dem. MEN, tyskerne er utroligt "fodslæbende", de vil hellere producere, på bekostning af ukrainernes ve og vel/overlevelse! Produceres der stadig tyske biler i Rusland Scholtz? - og hvorfor?

Søren Kristensen

Appropos uld.

Uddrag af Putins tale til WEF, World Economic Forum, Davos 2021:

"Franske ledere nævner behovet for at skabe et fælles rum og evt. en udvidelse af eurozonen helt til Vladivostok. Personligt har jeg samme holdning som den tidligere tyske kansler Helmuth Kohl, som mente at den europæiske kulturs overlevelse afhænger af en sammensmeltning af Rusland og Europa. Det kan man kun være enig i. "

Og videre:

" Rusland deler kultur med Europa. Russisk territorium er noget større end hele Europa og jeg vil ikke opremse alt hvad vi har at byde på, men kun sige det kunne være nyttigt for både Rusland og Europa.
Det vigtige her er følgende: Vi skal dyrke dialog. Det gælder om at slippe af med tidligere fobier. Vi skal ikke, i vore interne politiske processer, bruge problemer som vi har arvet fra tidligere århundreder. Vi skal se ind i fremtiden og hvis vi er i stand til at overkomme disse fobier og problemer, kan vi skabe et positivt grundlag for vore relationer. Det er vores mål. Men det kommer ikke til at ske med en unilateral tilgang, det bliver en almindelig tilgang."

Hvad "en almindelig" tilgang så end betyder. Kan selvfølge også være det bare var den russiske tolk, der ikke fik det hele med over i engelsk. Den fælles kultur til trods.

Inger Pedersen, Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

@Søren Kristensen

Enig, det var en solid omgang uld. Eller stand-up comedy.

Det er utroligt, at Putin - som repræsentant for et land, der på talens tidspunkt havde besættelsestropper i Georgien, Moldova, og Ukraine - ikke blev grinet ud af scenen, da han talte om dialog.

Inger Pedersen, René Arestrup, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Peter Hansen, Danny Hedegaard, Torben Siersbæk, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Søren Kramer og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det besynderlige ved tyskernes linje er, at de er med - og alligevel ikke. De er med på sanktioner vendt mod Rusland, i hvert fald delvis, og de bidrager også til våbenhjælpen til Ukraine; Alligevel kører de med håndbremsen delvis trukket. De er ikke med på en total gas/olie-embargo - af indlysende årsager. De vil gerne levere våben til Ukraine, men kun nogle typer våben. Spørgsmålet er om man kan være halvt med? Og hvad er meningen? At sende bestemte signaler til Putin?

Jacob Nielsen, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Et halvt nanosekund efter en fredsaftale er underskrevet vil Tyskland foreslå alle restriktioner mod Rusland ophævet, og de vil godkende Nord Stream 2 - "For at støtte de stridende parter på deres vej mod fredelig sameksistens" - "Vi skal komme videre" - Business as usual - Arbeit macht frei.

Er det direktionen hos VW, der er den tyske regering?

Inger Pedersen, Thomas Janhøj, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, John Andersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Kasper Pedersen - 22. april, 2022 - 15:16.

Nå!

Danny Hedegaard

Under forudsætning af at krigen kan holdes indenfor Ukraines grænser, og at der ikke bliver anvendt atom våben.
Så vil vi i vesten i princippet kunne genforsyne Ukraine for vores økonomiske regning, under en krig der trækker ud i måneder eller år.
Ukrainerne vil betale med liv, og et ødelagt land:-(

Undervejs vil sanktionerne virke så hårdt på Rusland, trods direkte og indirekte hjælp fra Kina og Indien mfl lande.
At Rusland taber en industriel kamp mod vesten, om genforsyning af egne styrker.
Versus Ukraine som vesten kan producere erstatninger til, for deres tab i krigen.

Undervejs i en sådan proces vil Putin kunne komme i den situation, at han risikerer et regime skifte, og at et regime skifte vil kunne bringe krigen til ophør.
Her bliver det virkelig farligt, for Putin vil kunne vælge at bruge taktiske atomvåben i en sådan situation.

Ukraine vs Russia - Who wins a war of hardware attrition?
https://www.youtube.com/watch?v=F2ptG1IxZ08

Personligt mener jeg at vi ikke bør risikere en atom krig her og nu, med en direkte Nato intervention.
Men jeg mener at vi bør øge indsatsen, tage en større risiko og indføre en krigs økonomi.
Hvis hele formål er at stå industrielt og økonomisk bag Ukraine hele vejen til Ukrainsk sejr.

Vi må alle bære byrden heraf, lide de nødvendige afsavn og betale mere af regningen hver især.

Under den tyske besættelse lød slagordet "Norske tilstande", og samme mantra bør lyde her i 2021 til støtte for Ukraine.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Kim Folke Knudsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

De var godt nok pakket godt ind, både statsministerinden og departementchefen. Og når alle omkring dem så var iført mere eller mindre normalt forårstøj, så virkede det ret overdrevent. Men Barbara plejer jo at stå for sikkerheden, så måske vidste hun noget som ikke andre vidste - ligesom med minkene...?

Og Pedro havde ikke skudsikker vest under jakken? Og nu har Putin Ruslands retorik taget et sving mere: alt hvad der foregår i Ukraine er Vestens skyld.

Kim Folke Knudsen

@Deutschland

Forfulgt af fortidens alliancer med Rusland.

1917 Brest Litovsk freden, hvor Kejserriget Tyskland sluttede fred med Kommunisterne, som med Kejserrigets aktive hjælp indsmuglingen af Lenin fik fremprovokeret det russiske Kejserriges og Mensjevikkernes regerings undergang. De blev væltet ved den russiske november revolution i 1917. Der på fulgte længere fredsforhandlinger med Rusland på den ene side og Kejserriget Tyskland og Kejserriget Østrig Ungarn på den anden side sekunderet af Bulgarien. Resultat meget store områder af det russiske kejserrige blev indlemmet under Centralmagternes herredømme. Året efter i 1918 gik det tyske Kejserige under og lige så Dobbeltmonarkiet Østrig Ungarn. Våbentilstand indtræder den 11 November 1918, Tyskland er omfattet af revolutionære tilstande Østrig Ungarn ender i borgerkrigslignende tilstande og opløses. Versailles traktaten med de hårde fredsbetingelser til Centralmagterne som danner grundlaget for tysk revanchisme og for fortsættelsen af den 1. Verdenskrig i den 2. Verdenskrig.

23 August 1939 Det nationalsocialistiske Tyskland og Det kommunistiske Sovjetunionen indgår en ikke angrebspagt med en hemmelig deling af Østeuropa mellem tysk og sovjetisk interessesfære. De 2 diktaturer baner hermed vejen for at destruere de resterende demokratier i Europa, så længe de kan enes. Det kan de kun indtil den 22 Juni 1941, så overfalder Tyskland Sovjetunionen og det påstås at Sovjetunionen lå inde med lignende planer for at iværksætte et overfald på Det Nationalsocialistiske Tyskland.

7. Oktober 1949 Den Tyske Demokratiske Republik DDR etableres i kølvandet på at Vesttyskland er genopstået som den første demokratiske tyske statsdannelse efter Weimar Republikken, dog under massiv allierede overvågning. I DDR opstår en virkelighed med russerne som hverdagens aktører på godt og ondt.

Skæbnefællesskabet synes at bære Tyskland mod Rusland eller omvendt Rusland mod Tyskland de to nationers geografiske placering betinger denne tiltrækning. Nu har forholdet så fået et skud for boven med Vladimir Putins forsøg på at generobre Europa og føre stedfortræderkrig mod NATO og USA i Ukraine.

Vladimir Putin synes som besat af en djævel tryllebundet af tanken om hævn over Kosovo aktionen i 1998, Irak krigen i år 2003 med flere sammenstød med USA. Med Ukraine som offer skal dette land trampes flad af Den Røde Hærs horder som en rygende ødemark, for at den russiske diktator kan få luft for hævnfølelsen og ønsket om igen at kunne skabe frygt og rædsel i nabolandene for russisk imperialisme drømmen om Det Storrussiske rige der herser rundt med alle de små hjælpeløse nationer i Europa og i nærområdet af Asien, som grænser op til Rusland. Om det er Vladimir Putin selv som har haft denne hævnplan fra år 2000 af står hen i det uvisse, eller er han selv fanget af hans kriminelle støtter i Den Røde Hær i den kriminelle russiske Verden, og er det dem som nu presser på for # Die Endlösung Ruslands #. Vi ved det ikke ?.

Inden det tyske socialdemokrati kritiseres helt ned under gulvbrædderne for deres håbløse tro på, at de via samhandel kunne flytte den russiske klan under Vladimir Putin over imod et mere forhandlingsvenligt regime bør det erindres at en 3 Verdenskrig vil have uoverskuelige konsekvenser for hele vort kontinent. Det er mere sikkert at opholde sig i Canada, Grønland, og USA under en 3. Verdenskrig med anvendelse af Kernevåben, men Nordeuropa især er meget udsat for total udslettelse.

Jeg er ikke enig med de tyske socialdemokrater i et og alt, men jeg respekterer denne tøven, fordi der står uhyggeligt meget på spil, hvis vi lige som under den 1 Verdenskrig glider ind i den store krig, samtidig med at alle parter bedyrer, at det vil de undgå. Med Kernevåben i brug bliver den krig meget ødelæggende for os Alle.

Tyskland har en meget stor russisk og ukrainsk diaspora. Ingen i Tyskland ønsker at krigen i Ukraine udvikler sig til en borgerkrig mellem de to befolkningsgrupper, som begge har bidraget til efterkrigstidens Tysklands udvikling.

Det logiske træk i Ukraine krisen er at Tyskland leverer kraftigere våben og flere våben til Ukraine men at Tyskland ikke ophører med at bruge russisk gas omgående. Dog skal der lægges en plan for den hurtigst mulige omstilling af tysk energi, så kul, olie og gas fra Rusland afkobles, indtil den dag, hvor Rusland har et mere reformvenligt styre. Med denne strategi vil Tyskland kunne bringe sig i overensstemmelse med de andre NATO nationer og kompensere for de store ulykker gassamarbejdet med Rusland desværre har anrettet.

Det er meget nemt i øjeblikket at pege anklagende på Tyskland. Men inden vi gør det må vi spørge os selv, er vi indstillet på at blive krigspart og krigsdeltager i en 3. Verdenskrig med det russiske diktatur for at Ukraine kan få alle territorier tilbage ?

Besvar venligst dette spørgsmål først. Ens egen forsvarsvilje må måles med hvornår vi selv anser det for uundgåeligt at gå i krig med det russiske diktatur. Svaret er ikke enkelt.

Jeg hører folk her i Danmark sige, at hvis Estland Letland og Litauen samt andre lande Rumænien ??? bliver overfaldet af Rusland, så skal vi ikke fra dansk side erklære krig mod Rusland.

Problemet i denne holdning er for mig at se, at den understøtter den tro som hersker i russiske militære kredse. De er ikke en pind bange for NATO. De anser NATO og EU for at være to bureaukratiske papir tigere, som med lethed kan blæses omkuld. Hvorfor ? helt enkelt ingen af nutidens mennesker er parate til at deltage i en 3. Verdenskrig med alt det djævelskab, som vi har af våben.

Den Røde Hær er ligesom Adolf Hitler var det i September 1939 overbevist om, at de kan invadere Litauen, Letland, Estland, angribe Polen og Finland, for modparten NATO vil indskrænke sig til et par små nålestiks operationer og dernæst krybe i skjul. Adolf Hitler var i September 1939 overbevist om, at Frankrigs og Englands krigserklæringer mod Tyskland var en skueproces, som over tid ville ende med en forhandlingsløsning mellem Tyskland, England og Frankrig, hvor de to sidstnævnte parter accepterede et fait accompli opløsningen af den polske stat punktum.

Derfor mit standpunkt rykker russerne ind i et NATO land, så er enhver tvivl fortid. Vi er i krig med Rusland og kampen står mellem os eller dem. Der er desværre ingen vej udenom ligegyldig hvor grusomt det bliver. Det er ikke en krig der er ønsket af os men den er påtvunget os af det russiske diktatur. Reagerer vi ikke så vil det betyde vort eget demokratis og nations undergang.

VH
KFK

Thomas Janhøj, Henrik Ilskov-Jensen, Torben Siersbæk og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Jeg synes det er fremragende, at statsministeren har givet tilsagn om yderligere våbenhjælp til Ukraine for ca. 600 mio. kr. For min skyld måtte det gerne have været dobbelt op. Skåret helt til benet, kæmper ukrainerne en civilisations-krig på vores alles vegne.

Kim Folke Knudsen, Ole Olesen, Jacob Nielsen, Thomas Janhøj, Frederik Schwane, Nels Friis Christensen, Torben Siersbæk og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Jeg har til nu haft indtrykket af, at hvis Tyskland trak stikket her og nu til import af olie og gas mm fra Rusland, så ville Tyskland gå i sort fra den ene dag til den anden?

Men hvis ikke de værst tænkelig konsekvenser for Tyskland, og os andre med er større end 1,3 billioner kr = tab af 5 % af Tysklands bruttonationalprodukt.
Hvis Tyskland trækker stikket, så går Tyskland jo ikke i stå, sulter eller fryser ikke som under hyper inflationen 1921 - 1923

Business-update: Stop for russisk gas vil koste Tyskland over 1.300 milliarder kroner
Tysk nationalbank advarer om økonomiske konsekvenser, hvis der lukkes for Putins gas
Siden krigens udbrud har der været pres på EU og særligt Tyskland for at lukke for importen af russisk naturgas, der udgør en stor del af det europæiske gasforbrug.

Men nu advarer den tyske nationalbank, Bundesbank, om de ufattelige økonomiske konsekvenser ved at lukke for den russiske gas her og nu.

Ifølge dem vil det således koste 180 milliarder euro svarende til 1.330 milliarder kroner i tabt produktion i 2022, skriver Financial Times. Det svarer til fem procent Tysklands BNP i 2021.

En sådan manøvre vil således kaste Tyskland ind i »en af de værste recessioner i nyere tid«.
https://www.berlingske.dk/business/business-update-stop-for-russisk-gas-...

Det burde vi kunne overvinde sammen med Tyskland, USA, Japan, Sydkorea og Australien, samt vores uappetitlige allierede i mellem østen og Afrika, som vi desværre har brug for i situationen.

Jeg er med på at vi ikke må gå i sort, helt i stå, men er dette ikke omkostningerne værd, for en kortere krig, og et fremskyndet russisk nederlag?

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Jørgen Mathiasen

Tyske politikere vil for nuværende ikke påtage sig opgaven at lukke større dele af den nationale kemiske industri og sende medarbejderne hjem på nedsat løn. Det betyder, at man opretholder en kompliceret balance mellem hver dag at sende penge til Rusland for gas og nedkæmpe den russiske armé i Ukraine med en strøm af våben og penge til Ukraine.

Den danske offentlighed er i færd med at skyde sig ind på den aktuelle tyske debat om våbenhjælpen. Man skal holde øje med to ting: For det første handler Tyskland koordineret, især med Frankrig og USA, for det andet vil den borgerlige opposition i den kommende uge stille et beslutningsforslag om våbenhjælpen. SPD burde have undgået det, men nu kommer de i hvert fald i ilden - igen.

Man skal lige gøre sig klart, at der indirekte er tale om en tillidsafstemning for kansler Scholz. Scholz leder ikke partiet, og han er muligvis mere enig med sine kritikere, end han lader. Hans virkelige problem er de SPDere, som har en aktie i den gamle ruslandspolitik eller i partiets pacifisme eller begge dele. Forudsat at Macron vinder i Frankrig, bliver afstemningen i Forbundsdagen et knudepunkt.

Kim Folke Knudsen, Torben Siersbæk, Lars Hansen, Inger Pedersen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Nu har Schweiz under dække sin neutralitet, nægtet Tyskland at levere Schweizisk ammunition til tyske panserkøretøjer til Ukraine:-(

På trods af at neutrale lande som Sverige og Finland i stor stil leverer våben og ammunition til Ukraine.

Vi kender Schweiz for landets rolle som bank for Nazityskland under 2 verdenskrig, og landets på alle måder historiske væbnede egoistiske forlorne neutralitet.

Der bør vente et opgør med både Schweiz og Ungarn når Ukraine har sejret.

Schweiz bør betale en pris for at profitere af altid, at undslå sig for at vise international solidaritet, og lade andre om det.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard