Krigen i Ukraine
Læsetid: 9 min.

Ingen vil længere være venner med Putin, men mange tidligere sovjetlande har intet valg

I mange tidligere sovjetlande frygter man at blive det næste Ukraine, men man tør ikke tage afstand fra krigen på grund af den økonomiske og sikkerhedspolitiske afhængighed af Putin
En antikrigsdemonstration foran den russiske ambassade i Tbilisi i Georgien den 12. marts 2022. Mange tidligere sovjetlande frygter, at hvis det lykkes Rusland at presse Ukraine til at afgive suverænitet eller territorium, vil russerne sandsynligvis forsøge sig med samme strategi i andre lande.

En antikrigsdemonstration foran den russiske ambassade i Tbilisi i Georgien den 12. marts 2022. Mange tidligere sovjetlande frygter, at hvis det lykkes Rusland at presse Ukraine til at afgive suverænitet eller territorium, vil russerne sandsynligvis forsøge sig med samme strategi i andre lande.

Laetitia Vancon

Udland
21. april 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

På det højeste punkt i den georgiske hovedstad Tbilisi oplyste byens tv-tårn en onsdag i februar nattehimlen i blå og gule farver. Episoden fandt sted på Ukraines genforeningsdag den 16. februar kort inden den russiske invasion og blev ledsaget af en udtalelse fra Tbilisis rådhus om »solidaritet og støtte til det ukrainske folk«.

Det er langt fra eneste gang, at det ukrainske flags farver har været synlige i byrummet i Tbilisi.

»Hvis du går gennem hovedgaderne, vil du se det ukrainske flag overalt, det bliver vist i alle tv-udsendelser, og næsten en gang om ugen er der demonstrationer, hvor det er fremme,« fortæller Zarina Burkadze, lektor i statskundskab ved Ilia State University i Tbilisi. Hendes universitet har sørget for et seks måneders stipendium til ukrainske studerende.

Minder fra 2008

Også den georgiske ceremonielle præsident, Salome Zourabichvili, har åbent erklæret sin støtte til Ukraine.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Mein Kampf, udgivet 1920'erne/Putins tale i 2005!
Franco fik hjælp, Guernica/Assad, Aleppo!
Rhinlandet hjem/Tjetjenien,Georgien!
Sudeten, Czech/Luhansk, Donetsk, resten af Ukraine!
Anschluss Østrig/ næste kunne være Belarus!
Polen/næste Baltikum og så har vi NATO involveret?
Leningrad belejret, udsultet/Mariupol ditto!
Tyskland blev underlagtVersailletraktaten/Putin bliver omringet og begrænses af sanktioner!
Intet nyt under solen, bare ca. 60 år senere!

Torben Larsen

Angående paralleller mellem Hitlers Tyskland og Putins Rusland, så må vi håbe, at Putin ikke (som Hitler) er villig til sin egen nations udslettelse som alternativ til sejr.
Men trusler om brug af kernevåben i form af ord, og i form af en test affyring af et missil med rækkevidde til USA, er advarsler som ikke må tages for let.
Angående artiklen, så kan efterspillet af en forhåbentligt ophørt krig, betyde yderligere svækkelse eller helt umuliggøre Ruslands intentioner om dominans af nærområderne.
Antagelsen, om Ruslands mægtige militære styrke, har lidt et alvorligt knæk. Dette har Ruslands nuværende allierede i nærområderne nok bemærket med interesse. Disse nationer ønsker sandsynligvis ikke at blive domineret, selv ikke Hviderusland. Med mindre respekt for det russiske militær vover de nok pelsen og trodser Rusland når det passer dem. De finder nok en mere balanceret position mellem EU og Rusland.
Rusland er kun en mægtig militær magt når kernevåben medregnes. Men det er ikke reel magt, når man ikke kan bruge dem uden egen udslettelse som konsekvens.
Et andet efterspil er forhåbentlig, at alle kerne våben magter bortskaffer denne uhyrlige trussel imod verdens civilisationer.

Steffen Gliese, Torben Siersbæk, Alvin Jensen, Torben Bruhn Andersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar