Især de øverst ansvarlige for massakren i Butja bliver svære at retsforfølge

På få dage er billederne af massegrave og dræbte civile i Kyiv-forstaden Butja efterhånden nået verden rundt, og det gør nu spørgsmålet om, hvordan man kan stille Rusland til ansvar for krigsforbrydelser begået i Ukraine, endnu mere presserende.

410 personer er ifølge den ukrainske anklagemyndighed blevet fundet dræbte i Butja og andre forstæder til Kyiv. Mens verdens ledere har været ude at fordømme massakren, fralægger Rusland sig ansvaret og fastholder en anden forklaring. Mandag indkaldte Rusland således til møde om »Ukraines provokationer« i FN’s Sikkerhedsråd og påstår altså, at billederne fra Butja er orkestreret af Ukraine selv for at provokere. FN har imidlertid afvist Ruslands anmodning om et møde mandag og henviser i stedet til et planlagt møde vedrørende Ukraine tirsdag.

Allerede søndag blev det meldt ud af FN, at man vil efterforske hændelser i Butja. Men selv om der altså er massevis af billeder fra byen, kan det vise sig at blive en langvarig og kompliceret proces at stille nogen til ansvar. Det vurderer Sergej Vasiliev, der er lektor ved Amsterdam Universitet og forsker i international strafferet:

»Det virker umiddelbart åbenlyst, at Putin er ansvarlig. Men hvis man skal bevise sådan en sag i retten, er det mere kompliceret end som så,« udtaler Sergej Vasiliev.

Han fortæller, at efterforskningen af russiske krigsforbrydelser på nuværende tidspunkt både finder sted i Ukraine og i mange andre europæiske lande, hvor der er blevet nedsat krigsforbrydelsesenheder, der arbejder sammen.

Dokumentation for krigsforbrydelser

Lige nu er det formentlig de ukrainske myndigheder, der arbejder på at samle dokumentation for krigsforbrydelser. Det fortæller Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet og har speciale inden for krigens love.

Han peger på, at efterforskningen først og fremmest skal dokumentere, at der ikke er tale om civile, der tilfældigvis befandt sig midt i en skudveksling mellem tropper eller selv tog del i krigshandlingerne, men at de dræbte blev skudt direkte af russerne og eventuelt blev taget til fange forinden:

»Og det kræver jo, at man kan bevise, at det er sket. Her er der nogle vidner, som skal afhøres, og der vil være nogle retsmedicinske beviser fra ofrene, hvor man ville kunne se, om de for eksempel er blevet ramt på nært hold i nakken. Dette ville klart være noget, der pegede i retning af krigsforbrydelser,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Han peger på, at det næste og mere udfordrende skridt i efterforskningen vil være at finde frem til dem, der kan stilles til ansvar.

»Det med at finde ud af, hvem der konkret har trykket på aftrækkeren, kan godt være svært, men det er ikke umuligt. Erfaringer fra Balkankrigene viser, at det rent faktisk kan lade sig gøre at finde frem til de skyldige,« siger han.

Den vurdering bakkes op af Sergej Vasiliev, der peger på, at informationer om, hvilke bataljoner og enheder der kontrollerede specifikke områder på det pågældende tidspunkt, blandt andet er   tilgængelige gennem de russiske statskontrollerede medier:

»I de russiske medier har der været flere beretninger om, hvordan konkrete enheder har ryddet specifikke områder for de såkaldte nazielementer,« siger han.

På den måde kan efterforskerne komme tættere på, hvilke anførere der er ansvarlige for specifikke hændelser som dem i Butja. Samtidig har også ukrainerne selv været gode til at holde overblikket over slagmarken, påpeger Kenneth Øhlenschlæger Buhl:

»De har en efterretningstjeneste, der har været i stand til at monitorere signaltrafik, og de vil derfor have en chance for at finde ud af, hvem der har været hvor og hvornår,« siger han.

Der, hvor det bliver vanskeligere at stille nogen til ansvar, er, når man bevæger sig længere op i hierarkiet til den militære og politiske topledelse.

»Her skal man selvfølgelig konstatere, hvilke ordrer der er blevet udstedt. Var de ordrer åbenlyst kriminelle? Eller kunne de blive fortolket på en måde, der ville gøre dem kriminelle?« siger Sergej Vasiliev.

Rusland vil forvirre

En væsentlig opgave ligger altså i at sammenkæde højtstående individer med de hændelser, der er sket på landjorden. Når det er vanskeligt, skyldes det, at det er svært at skaffe skriftlige beviser på de ordrer, der er givet, og at det kriminelle i disse ordrer ofte skal læses mellem linjerne. Det kan derfor blive nødvendigt med læk eller oplysninger fra insidere, hvis man skal placere et ansvar længere oppe i hierarkiet, vurderer Sergej Vasiliev.

Han vurderer, at der er en rimelig chance for at få retsforfulgt nogle af de ansvarlige:

»Men når det kommer til ansvaret hos dem, der er mest ansvarlige, må vi vente og se. Det kommer an på den politiske situation, og det er ikke særligt sandsynligt, at for eksempel Putins ministre af sig selv vil rejse til lande, hvor de kan blive tilbageholdt.«

Og der kan gå længe, før efterforskerne dels finder frem til de skyldige og endnu længere, før de kan stilles for en domstol, påpeger Kenneth Øhlenschlæger Buhl. Det kan også ske, at der vil være mistænkte krigsforbrydere blandt de russiske soldater, som Ukraine fremover tager til fange på slagmarken. På den måde vil Ukraine selv have mulighed for at retsforfølge dem eller udlevere dem til Den Internationale Straffedomstol i Haag.

Når Rusland gør en stor indsats ud af at afvise anklagerne om krigsforbrydelser, er det et forsøg på allerede tidligt i processen at skabe forvirring omkring hændelsesforløbet. Det vurderer Sergej Vasiliev, der peger på, at det er en strategi, russerne oftest har gjort brug af, når de har været udsat for international kritik. For eksempel da et Malaysia Airlines-fly i 2014 blev skudt ned over Donetsk, og Putin forsøgte at fjerne beskyldningerne om, at prorussiske separatister skulle stå bag nedskydningen.

»Det er for at vise, at sandheden er svær eller endda umulig at fastslå. Jo flere versioner af hændelsen, der bliver kastet op i luften, jo mere forvirrede vil folk blive, og jo mindre vil de tro på, at det er muligt at klarlægge, præcis hvad der er sket,« siger Sergej Vasiliev.

Han forudser samtidig, at muligheden for at nå frem til en forhandlet løsning mellem Ukraine og Rusland er forværret efter massakren.

»Det efterlader et indtryk af, at man ikke engang anser ukrainerne som nogen, der har ret til at eksistere. Så under de omstændigheder er det virkelig vanskeligt at forestille sig, at man kan sætte sig ned og forhandle om fred.«