De seneste uger har tusindvis af demonstranter fyldt gaderne i den srilankanske by Colombo. De er vrede over manglen på fødevarer, brændstof, medicin og elektricitet og beskylder den siddende regering for ikke at gøre noget ved det, der betegnes som den værste økonomiske krise siden uafhængigheden fra Storbritannien i 1948.
»Det eneste, vi kan gøre nu, er at drikke gift. Vi er færdige. Jeg elsker mit land, men jeg ved ikke, om der vil være et land tilbage til mine børn,« sagde den 50-årige indbygger Chanda Upul til The Guardian under en protest. Han er far til fire børn og overlever lige nu på ris og vand, fordi alt andet såsom grøntsager, kød og mælkeprodukter er for dyrt.
En anden demonstrant kalder situationen for »enormt dyster for unge mennesker«.
»Jeg er bange for, hvad der vil ske. Det er alles pligt at protestere,« lød det fra 26-årige Vasi Samudra Devi, der er kunstner.
Sri Lankas regering indførte for et år siden et forbud mod kunstgødning i et forsøg på at indføre økologisk landbrug i landet. Det skete meget pludseligt og har medført at landmænd, som tidligere solgte af deres produktion, enten beholder høsten til dem selv og familien, eller at de har droppet landbrug, hvilket har medført markante prisstigninger på fødevarer. Nu er forbuddet mod kunstgødning droppet igen.
https://www.theguardian.com/world/2022/apr/20/sri-lanka-fertiliser-ban-p...
Med verdensmarkedets voldsomt stigende priser, der lige passerede $1000 (and counting) per ton kunstgødning, har de i-k-k-e en chance. :(
Læg dertil at Rusland og Belarus normalt står for ca. 20% af den globale export af NPK gødning, samt at gas (metan) og energi er essentielt for produktionen.