Sjældent har et land stået i et så bittert selvopgør, som Tyskland gør det i disse uger.
I kampen om leverancer af tunge våben til Ukraine og i spørgsmålet om den forestående oprustning i Europa er Olaf Scholz’ SPD presset til det yderste. Ja, hele Tysklands militære tilbageholdenhed er så truet, at selv De Grønnes frontfigur Robert Habeck har kaldt pacifisme for »en fjern drøm«.
Lige så svært ser det ud i forhold til den energi, som er med til at holde industrinationen Tyskland kørende. Den tyske udgave af en grøn omstilling med russisk gas som central »overgangsteknologi« ligger i ruiner – sammen med en stor del af Angela Merkels politiske eftermæle, som er uløseligt forbundet med hendes trefoldige juniorpartner: altså det socialdemokratiske SPD, der historisk endda påbegyndte den store energiimport fra Sovjet som en del af tilnærmelsen mod øst under Den Kolde Krig.
I dette bitre opgør gned den ukrainske præsident Zelenskyj salt i såret, da han i sidste uge bad den tyske præsident, Frank Walter Steinmeier fra SPD, om at blive væk fra Kyiv.
Tyskland er for længe om at vågne op! Besparelser på energi er muligt. Danske virksomheder kan spare op til 30% ved 4-dags arbejdsuge! Tyske energiselskaber betaler danske vindmøller for at stå stille! Tyskerne er tilbageholdende med at understøtte Ukraine militært! Dumme Deutsche! (Plejer at være Dänen).
Der kan siges meget om det bidrag Peter Beck-Lauritzen har stående her, men sådan er betingelserne for offentlig debat.
Hvis man ulejliger sig med at kigge efter politisk information, vil man opdage, at det, som står i vejen for kansler Scholz, er SPD! Kansleren er ikke formand for partiet, og der er stærk mistanke om, at det bl.a. er formandskabet i SPD, der sætter hælene i. Den videre forklaring er, hvis man støtter sig på Marie-Agnes Strack-Zimmermann (forsvarsudvalget), at ikke så få af partiets medlemmer endnu ikke har gjort sig fri af den gamle og forliste ruslandspolitik.
Der tegner sig på ny et mønster, hvor politisk overbevisning står i vejen for handling. Det har vi også set i dansk politik. For SPD er det næppe holdbart ret længe, men politiske partier har tungt ved at at smide gammel ideologisk ballast over bord.
OK, man man skal da give Scholz den kredit, at han - langt om længe - ER vågnet op.
Stor tysk oprustning, og - nu - stor økonomisk og militær-hjælp til Ukraine. Bedre sent end aldrig. Men det hele skal hele tiden godkendes af Bundestag'en.
Men det er rigtigt at længere nede i det politiske hieraki og ude i forbundslandende er tyskerne enormt langsomme til at indse realiteterne. Både klima-mæssigt og sikkerheds-mæssigt.
Tysklandskyndige kan her med Ralf Stegner som eksempel se, hvordan SPD-medlemmer optræder som bremseklods i ukrainepolitikken:
https://www.zdf.de/gesellschaft/markus-lanz/markus-lanz-vom-20-april-202...
Hvorlænge det varer, inden SPD har fået ligene ud af skabet, er ikke godt at vide.
Mon ikke gassen ryger nu her når det bliver varmere i vejret og så har Tyskland og resten af Europa et halvt år til at finde løsninger før vinteren igen begynder at banke på døren for alvor.
Men jo før jo bedre!
Jeg forstår ikke al virakken omk vore energi forsyninger. Målet i EU & DK er en reduktion på 40% CO2 i 2030. Energi forsyningen fra Rusland svarer til ca. 40% af vort forbrug. Så kører det ikke bare efter planen?