Første gang Francesco Zanardi blev voldtaget af den lokale præst, var han 11 år gammel. Det var i år 1981. De følgende fem år blev han voldtaget ugentligt.
Han var ikke det eneste offer for præsten i den lille by Spotorno nær Genova. Over flere årtier voldtog Herrens tjener mindst 40 drenge, skulle det senere blive afsløret.
Overgrebene fandt blandt andet sted, når præsten tog små grupper på fire drenge med på ekskursioner. Han medbragte to telte, et med plads til tre personer og et til to personer. Hver nat skulle en af drengene sove i tomandsteltet sammen med præsten.
»Alle frygtede at sove i telt med præsten,« fortæller Francesco Zanardi. »Vi var alle ofre og vidste, hvad der ventede inde i det telt.«
Først som 15-årig slap han væk fra præsten og overgrebene. Men han var et ødelagt menneske, siger han. Årelange misbrugsproblemer tog fart. Han blev alkoholiker og begyndte at tage heroin. På hans arm har han stadig mærkerne fra sin fortid som narkoman.
Tak for en yderst relevant artikel, der belyser cølibatets frygtelige virkninger i pavekirken.
De undergraver deres eksistensgrundlag. Bare synd at det tilsyneladende tager så langt tid.
En ting jeg aldrig har forstået er hvordan kirke og præstevæsen kan stå udenfor/over loven? Det burde ikke være muligt, hvordan kan man bare lade dem selv bestemme?
Endda selv bestemme om de vil følge loven, lade sig undersøge?
Det er så himmelråbende absurd, og en utrolig hjernevask i et helt samfund!
Den Katolske undertrykkelse har eksisteret lige så længe som det verdslige samfunds opfindelse. En undertrykkelse som skyldes den totalitære kirkes enevældige magt - helt tilbage til Inkvisitionens tid, uden væsentlige ændringer op gennem historien - har fortsat, og fortsat... !
De imperialistiske missionærers` adfærdsformer har været uforandret over lange perioder - tanken om at overgreb udført af præsteskabet kunne være SYNDEFRIT
har eksisteret - og eksisterer stadig hvor præste-cølibatets regler gælder.
At katolske præster skulle underkaste sig det naturlige - og samtidig fremhæve de kristne dyder, har skabt en unaturlig og "kristen-magt-kultur" - en flok fromme præster uden samvittighedskvaler.
I århundreder har biskopper og præster gået foran som det dårlige eksempel, uden indblanding fra de "såkaldte gode kristne borgere" som ikke har fordømt overgreb og incest, af angst for den magtfulde tro, angsten for Gud .
Nu bruges religion også til at kontrollere og styre folk, Allan og derfor tror jeg ikke den påstand holder vand.
Den katolske kirkes indstilling og åbenbart også rettigheder til selvbestemmelse ligger langt udenfor en retsstats og et demokratis rammer, - så måske er Italien slet ikke hverken et demokrati eller en retsstat, når alt kommer til alt.
Kirkens mænd har til alle tider følt sige hævet over masserne ganske som den økonomiske elite, - kirkens solgte tilgivelse og forhåbninger til massernes drømme om et bedre liv, det kunne de ikke til herremændene, baronerne og det bedre borgerskav, som de i stedet tjente med undertrykkelse af masserne påstande om helvede ventede dem hvis ikke "de tjente gud i ånden".
Det er rædselshistorier der kommer fra ofrene for Kirkens pædofili igennem tiden, fromheden kom vist i anden række for lysterne, - cølibatet var kirkens og livsløgnen overfor meningheden og omverdenen.
- Det er kun naturligt disse uhyrer stillet for retten og dømmes for deres pædofile forbrydelser mod i deres varetægt, og når det er sagt, så er det mig ganske uforståeligt på den baggrund, hvordan kvinder fortsat sender deres små drenge hen i kirken for at blive messedrenge for disse uhyrer af kirkens pædofile præster.
- Køber disse kvinder sig da en plads i himmerrige med deres små drenge som messedrenge, siden de fortsat gør det efter de mange skandaler som igennem tiden har været fremme overalt?!
- Hvorfor fornægter kvinderne ikke kirken for de forbrydelser der gør og har gjort mod deres børns liv!, det ville jo være en naturlig reaktion?
Espen Høgh,
du har fat i et vigtigt spørgsmål : hvorfor tog kvinder (og fædre) ikke denne forbrydelse alvorligt ? at deres drenge blev udsat for overgreb, voldtægt og ydmygelse vægtede åbenbart ikke så højt som selve den fordelagtige STATUS der tilkom de "udvalgte" drenge og forældre.
Den gunst som forældrene kunne opnå , byggede på religiøse betingelser og ærefrygt - at angiver en i den højere magts kristne verden, kunne være en straf ned ad den sociale-rangstie - den underdanighed for præsteskabet /og kirkens interesser er opretholdt i flere hundrede år - og fortsat -
- den krænkelse som incest-ofre oplever - var (og er stadig ) TABU verden over.
Den kristne af god tro og ærlig overbevisaning skal ikke sidestilles med de hyklere jeg skriver om her !