Hungersnød
Læsetid: 9 min.

Den ’perfekte storm’ udspiller sig i Afrika, og det vil få voldsomme konsekvenser

Klimaforandringer og stigende fødevarepriser som følge af coronakrisen og krigen i Ukraine har skubbet millioner af afrikanere ud i ekstrem fødevareusikkerhed. Eksperter kalder det et wakeupcall til afrikanske ledere og Vesten om at forbedre fødevaresystemerne i Afrika
En etiopisk kvinde skændes med andre kvinder om fordelingen af den mad, som nødhjælpsarbejdere har uddelt. De stigende fødevarepriser samt klimaforandringerne skaber flere og hyppigere fødevarekriser, og særligt Afrika er hårdt ramt.

En etiopisk kvinde skændes med andre kvinder om fordelingen af den mad, som nødhjælpsarbejdere har uddelt. De stigende fødevarepriser samt klimaforandringerne skaber flere og hyppigere fødevarekriser, og særligt Afrika er hårdt ramt.

Ben Curtis

Udland
12. april 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Hele verden er ramt af markante prisstigninger som konsekvens af krigen i Ukraine. Fødevarer bliver dyrere. Energiressourcer bliver dyrere. Og dem, der i høj grad kan blive ramt, er de fattige befolkningsgrupper i det globale syd, der i forvejen kæmper med tørke, oversvømmelser, væbnet konflikt og konsekvenserne af coronapandemien.

»Det er den ’perfekte storm’,« siger Malene Kamp Jensen, der er UNICEF’s kommunikationsdirektør for det sydlige og østlige Afrika og bosat i Kenya.

»Du har Afrikas Horn, hvor det for tredje år i træk ikke har regnet på grund af klimaforandringerne, og hvor millioner sulter og har mistet alt. Hvis de stigende fødevarepriser fortsætter, vil det gøre en usædvanlig kritisk situation endnu værre. Vi står over for en humanitær katastrofe flere steder i Afrika,« siger hun.

I Somalia har Adan Farah, der er humanitær rådgiver for Red Barnet, samme melding. Han beskriver, hvordan han de seneste uger har mødt adskillige somaliske kvinder, der har vandret flere hundrede kilometer for at nå frem til et område med vand og mad. Deres kvæg er døde, og børnene er voldsomt underernærede.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvis det bare kun handlede om Afrika, så kunne resten af verden gøre en stor indsats, men alle andre lande har jo selv store problemer de står overfor med klimaet med store omkostninger som følge.
På et tidspunkt er selv den dybeste lomme tom.
Vesten har rigeligt selv at bruge penge på i fremtiden i klima kampen.
Der er en krig der koster og sikkert en økonomisk krise på vej.
Vesten kan heller ikke have hele verden boede.
På et tidspunkt skal der tages nogle rigtig grimme beslutninger.

Erik Fuglsang, Jacob Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Glimrende og oplysende artikel. Tak for den.

Inge Lehmann, Carsten Munk, erik pedersen, Olaf Tehrani, Ole Olesen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Rene Madsen, værdier opstår af det, der gøres, ikke i en trykmaskine i en nationalbank. Så længe arbejdskraft og ressourcer kan føre til den nødvendige fremstilling af infrastruktur og livsnødvendige, er der ingen, der løber tør for noget.

Peter Beck-Lauritzen

SG: problemet er jo også despoters ego'er, som spænder ben for samfundsforsyninger. Rwanda er et ret enestående eksempel på det modsatte, desværre. Men glædeligt, at nogle despoter også kan være kløgtige.

Gad vide om vi vil se det samme som ved en forrige fødevarekrise. Her var den største del af prisstigningerne forårsaget af ren og skær spekulation i stigende priser.

Claus Nielsen, Steffen Gliese og Kai Birk Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Bentsen

Rene Madsen, og Mogens Kjær kan få det samme svar. For langt største delen af svaret så er det baseret på en falsk illusion af udgifter, der er forbundet med de ting vi foretager os.
Mht danske fødevarepriser så skyldes en stor del af stigningerne at man i supermarkedsleddet nægter at aflevere et dårligere resultat end året før. Som jeg nævnte forleden i anden tråd, så bærer hele dagligvare markedet præg af karteldannelse. Bare på mælk har danskere betalt ca. 30mia kr. i overpriser sammenlignet med tyske forbrugere over de seneste 5år. Der er ingen sammenhæng mellem priser og verdensmarkedspriser. Danske butikker malker forbrugerne. Olieprisen er ikke højere end for få år siden og dengang steg inflationen ikke med 5-10% årligt. Og selve energi prisen er kun en brøkdel af den samlede pris på en vare. Der er varer som frugt der rejser jorden halvvejs rundt som sikkert burde koste 100% mere end de gør, men hvem gider at betale 16kr. for en avocado? Så kan de ligeså godt stoppe salget. Husk når i ser prissammenligseksempler i aviser, så ser i 10 kæder der tager ca. det samme for alle 25 varer. Vel vidende at Danmark et et af de dyreste lande at handle i, så at se alle avancer ligge på mellem 95 og 100% hver gang, det stinker af karteldannelse hvor de aftaler priser direkte eller indirekte!
Rene Madsen, verden ledes af inkompetente mennesker, der kun ser omsætning og profit i øjnene. Det ville være nemt at løse mange problemer over tid. Men vi løser jo ingenting ved at vente på at det sker af sig selv. Man kan jo sagtens designe sig ud af mange problemer til gavn for alle. Men hvis regeringer mener de løser verdens problemer ved at købe eksisterende løsninger, der ikke har virket hidtil, så gør de det nok heller ikke fremadrettet. Jeg har tidligere sagt at man under kunstigt lys kan høste op til 10-12 gange om året, og du bruger 10% vandmængde til det indendørs. Men det koster penge at gøre det til noget der er direkte brugbart og skal en afrikaner købe det så skal det kunne sælges billigt som ready to start på et par timer.
Vertical farming er allerede populært og er i kraftig vækst men høje salgspriser gør det svært anvendeligt i vores del af verden.
Men generelt kan regeringer tillade sig at investere i en fremtid som man selv ser den, og har råd til at lave fejl.
I øvrigt kan vi jo lave mad på andre måder, man er ret ensporet på at mad SKAL dyrkes i jord. Jeg har set en beboer i en ørken med tanke med fisk i og i låget havde han salat, der levede af næring fra fisk. Men man kan jo også lave mel af alger,

nanna Brendstrup, Issa Chaaban, Steffen Gliese og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Der er masser af ressourcer i Afrika.

Men i samarbejde med politikernes ufravigelige understøttelse, har det finansielle system hjulpet/hjælper despoterne med, at fjerne enorme mængder af rigdomme fra de afrikanske befolkninger.

Disse ressourcer ville være rigeligt til at klare udfordringerne uden økonomisk støtte fra resten af verden.

Problemet er at vores politikere vælger, at disse ressourcer ender i få menneskes lommer godt gemt i skattely og deslige. Det drejer sig selvfølgelig om ønskede økonomiske flygtninge. Ordentlig kontrol af det finansielle system ville også have den uønskede effekt, at ramme blødningen af de hjemlige ressourcer ud af landende til skattely. Nogen der husker Panamapapirerne og de jævnlige hvidvaskningsskandaler, altid med bankernes velvillige samarbejde.

Politikernes handlekraft gør så, at gamle fru Hansen som 40årig kunde i filialen, skal identificere sig med pas og godtgøre for 100 kr overført som gave til barnebarnet. Sjovt nok ingen hindring for Britta Nielsen.

Derfor bliver løsningen på Afrikas problemer massevandringer, lidelse, død og ødelæggelse, mens politikerne vil fortælle os, at det er realpolitiks nødvendighed (se Rene Madsen) og at det kun drejer sig om uønskede økonomiske emigranter.

De få økonomiske midler i ulandshjælp til selvhjælp, der er dråber i havet i forhold til, hvad der økonomisk fjernes fra Afrika saboteres også jævnligt af de selvsamme politikere.

Det ser ud til folk glemmer, at hjælpeprojekter bliver stoppet midtvejs eller lovede projekter annuleret. For nu skal der spares på udlandshjælpen, vi må ikke understøtte abort eller urigtige adfærd eller vi har fået for mange flygtninge og derfor mangler vi penge.

Realiteten er, der har aldrig været reel politisk vilje til, at hjælpe fattige lande. Det står for meget i vejen for de fede fortjenester.

Issa Chaaban, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Ruth Sørensen og Kai Birk Nielsen anbefalede denne kommentar
Kai Birk Nielsen

Mogens Kjær
Det er sandt, spekulanter er altid i det skjulte en årsag til prisstigninger, sørgeligt at alle de "dygtige" økonomer ikke kan afdække hvorfor priserne stiger. Under oliekrisen var det ikke fordi jordens olie var brugt, det var spekulation, og skruen på mogle oliehaner. Er der nu pludselig mangel på olie, gas og el, vi kan stadig holde varmen og benzinen fosser ned i bilens tank, min varmepumpe kører upåklageligt. I TV-Avisen så jeg i går aftes, cheføkonomen fra Danske Bank vise rundt i en butik for at fortælle danskerne, at det kun var risen der ikke var steget, godt fortalt økonom, og så som altid i dansk TV en fra Danske Bank, findes der ikke mere troværdige økonomer??

Mogens Kjær, Issa Chaaban, Steffen Gliese, John Andersen, Peter Beck-Lauritzen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Ps urigtige= utugtige

Steffen Gliese

Liberalismen vender op og ned på sandt og falsk, ideologi og pragmatik.
Hvis man hjalp de fattige lande til udnytte deres rigelige ressourcer selv, ville det være en fordel for alle, men vi lider under kapitalismens overudnyttelse og misbrug af de fineste menneskelige kvaliteter: behovet for at gøre nytte og for at gøre noget for andre.
Kapitalismens hierarkisering tvinger disse behov ind i et system, hvor det, man gør, er organiseret med berigelse for øje, ikke 'blot' stadigt bedre løsninger af opgaverne med stadig større tilfredshed som udkomme. Man skal ikke blive bedre, man skal blive bedre til at leve op til standarder, der fastsættes som balancen mellem fremstillingspris og folks accept af et dårligt eller middelmådigt produkt. Kapitalismen kan nemlig slet ikke finde ud af at operere med kvalitet, kun med kvantitet. Derfor bryder mennesker sammen i et moderne arbejdsliv, og derfor bliver verden stadigt mere uretfærdig pga. falske værdier om egen sikkerhed ved at kunne dominere andre, mens en langt større forståelse af den indbyrdes lighed mellem mennesker i al deres forskellighed er, hvad vi har brug for, hvis vi virkelig skal bruge kræfterne positivt i stedet for at fastholde en nedbrydende konkurrence, som hører et fortidigt mangelsamfund til.
Denne ide om 'mangel' er jo kernen i kapitalistisk tænkning, men der er virkelig forskel på ikke at kunne regne med at sætte tilstrækkeligt med mad på bordet og så ikke på åbningsdagen at kunne hjembringe en ny iphone-model. Hvad reel mangel angår, er vi forlængst forbi det punkt - i en sådan grad, at vi kasserer lige så meget ubrugt, som vi forbruger, på verdensplan. Vi overproducerer, fordi vi kun kan finde ud af, indenfor de seneste 30 år, at påskønne det, der kan organiseres på et arbejdsmarked og påføres en pris. - Men alt det væsentlige for mennesker er reelt umuligt at kvantificere.

nanna Brendstrup, Kai Birk Nielsen, Inge Lehmann og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Anders Bentsen: Nu er det altså "den perfekte storm" i Afrika, som artiklen handler om - ikke danske supermarkedspriser. Spekulationen m.h.t. korn lå fortrinsvis i finanskapitalens spekulationer og ikke i detailledet. Hvad angår "vertical farming", så er det nok mest velegnet til grøntsager og mindre velegnet til kornproduktion. Og det er altså her, at fødevarekrisen truer.

Morten Balling

@Anders Bentsen

"Jeg har tidligere sagt at man under kunstigt lys kan høste op til 10-12 gange om året"

Al den energi som mennesker bruger "internt" /dvs via stofskiftet) kommer ét sted fra, og kun ét sted fra: Fotosyntese.

Hvis du planter noget under kunstigt lys, så erstatter man sollys med kunstlys, som indeholder energi ligesom sollys. Denne energi opstår ikke ud af ingenting. Hvis man vil lave lys her på planeten, så SKAL!!! man bruge energi, og energi er "ved at blive en mangelvare". Til gengæld er der rigeligt sollys.

Jorden er et lukket system. Den udveksler stort set kun energi og entropi med omgivelserne. Energien modtages fra Solen og sendes tilbage til rummet i form af varmeudstråling. Derved skabes en energibalance. Bemærk at det ikke er "energi" som får systemet til at fungere, men omdannelse af energi, og derved dumpning af entropi til rummet, fordi IR indeholder flere fotoner (højere entropi) end sollys.

Man kan godt sætte et solpanel op, som opfanger noget af Solens energi. Så kan man bruge denne energi til at skabe lys via en lampe over en plante. For det første kunne man også bruge sollyset direkte (væsentligt mere energieffektivt), og for det andet har vi absolut ikke uanede mængder energi til rådighed. Vi har masser af sollys, men det kniber med at få bygget solpaneler og vindmøller.

Den globale fødevarekrise vi ser nu er toppen af isbjerget. Om noget der ligner 30 år kommer vi med stor sandsynlighed til at mangle føde til ca. halvdelen af menneskeheden. Det er ikke nogen hemmelighed. Vi har blot for travlt med Covid og Putin til at en global hungersnød om 30 år er noget der fylder i medier og bevidsthed. Men hey, en ting af gangen...

Carsten Munk, Inge Lehmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

En anden - og ofte overset - problematik i fødevarekrisen er den manglende diversitet i afgrøderne. Dvs at afgrøderne ikke kan leve med de klimaændringer vi oplever eller at vores monokulture går til pga angreb af sygdomme.

https://www.theguardian.com/food/ng-interactive/2022/apr/14/climate-cris...

Anders Bentsen

Mogens Kjær, hvis du er i Afrika og sulter, så er det min tese, at du vil være ligeså glad for en skål kål med masser af protein som du vil være for en russisk franskbrød.
Vertical farming ER en del af fremtiden, uanset om du kan lide det, jeg perfektionerer det bare, men nu må jeg jo gentage mig selv.
Andrea Rossi HAR opfundet en LED lampe der yder det samme som en 100watt LED lampe, men den skal kun have 3,6watt/h i input. Lampen blev ikke sat i produktion fordi der manglede interesse. I USA er der et firma der laver vinduer med solceller i som yder ca. 10watt/h døgnet rundt. Dette betyder at du kan købe et grow telt med 2 vinduer og 4lamper, så du derved har kunstig sol 18 timer i døgnet, hvorved du kan høste løbende mens de vokser eller du kan høste hver måned. Har du 60 kålhoveder i dit telt svarer det til at du kan høste 2 kålhoveder om dagen som du kan spise selv eller fodre høns med.
Du nævner korn mangel, det problem kan vi ikke bare lige løse, men det er ikke noget problem at lave mel af alger dyrket under sol eller kunstig belysning.
Du har vel hørt om spirulina der er langt sundere end mel lavet af korn.

Anders Bentsen

Morten Balling, læs lige foregående indlæg først, svaret vedrører også din kommentar.
Energi er IKKE en mangelvare!!!!
EU og ingen andre har meddelt at de ikke længere vil købe energi i Rusland. Det betyder sammen med et par detaljer at EU har fået reduceret vores energi tilførsel med 5-10%. Manglen på energi internt i EU betyder at prisen er steget voldsomt og at EU derfor presser prisen op de steder i verden, hvor vi ønsker at købe fra.
Mig bekendt er der ikke mangel på solceller forstået sådan, at du kan købe alle de tyndfilm solceller du vil i Kina. De er billige og der er ingen mangel.
Hvorfor bilder du dig ind at fødevare mangel er et altovervejende problem om 30år.? Der har været problemer på det punkt de sidste mange år, nærmest hele mit liv.
I har vel opdaget at vertical farming allerede er her? Bønder i EU er ved at blive udkonkurreret på alt hvad der hedder småt grønt/urter som allerede i dag dyrkes indoor verticalt.