Essay
Læsetid: 9 min.

Russernes tavshed blev det samtykke, der muliggjorde Butja

Drab og vold heroiseres i Putins Rusland, skriver Andrej Kolesnikov, projektleder ved tænketanken Carnegie Moscow Center og tidligere chefredaktør for den russiske oppositionsavis Novaja Gazeta. Nationens tragedie er, at så få evner at føle skam over den terror, Rusland har udøvet i Mariupol, Butja og andre steder under angrebet på Ukraine
Drab og vold heroiseres i Putins Rusland, skriver Andrej Kolesnikov, projektleder ved tænketanken Carnegie Moscow Center og tidligere chefredaktør for den russiske oppositionsavis Novaja Gazeta. Nationens tragedie er, at så få evner at føle skam over den terror, Rusland har udøvet i Mariupol, Butja og andre steder under angrebet på Ukraine

Jesse Jacob

Udland
16. april 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Lad de andre råbe i fortvivlelse,
I forargelse, i smerte, i sult!
For vi på vores side ved, det betaler sig at tie
Og tavshed er trods alt guld!

– Alexander Galitj, Guldgraverens vals, 1963

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg har ikke kendskab nok til at skrive noget her, men kan skrive tak for dette indlæg og så i mine tanker og ønsker have den største medfølelse med de russere som lukker øjnene, og måske desværre af den vej kan blive medskyldige i klodens undergang.

Torben Siersbæk, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Anders Olesen, Dennis Tomsen, Ole Meyer, Kim Houmøller og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Atter en væsentlig artikel. På linje med Sjisjkin.

Olaf Tehrani, Rolf Andersen, Anna Louise Finck-Heidemann, Steffen Gliese, Ole Olesen og Anders Olesen anbefalede denne kommentar
Ilja Wechselmann

'Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller'.

Gælder den tekst kun for ukrainere? Er det så moralsk forsvarligt at vi i Vesten hepper på tilskuerrækkerne og som aflad stikker dem en tank hist og et stinger missil her? Er det vores adgangsbillet til en kamp på liv og død mellem en mikrohær mod en mastodont? Det er blevet sagt at det er bedre at dø med oprejst pande end at krybende underkaste sig - men det kan jeg jo have misforstået.

Søren Kristensen

Følger man med på den indiske nyhedsplatform WION, vi man opdage at stemningen i kommentarsporet er stort set lige så kold i røven overfor volden, som hos russerne. If you pardon my french.

Dér har jeg daglig, siden konfllikten startede, forsøgt at få bare én eneste inder til at indrømme, at Indien burde have stemt imod den russiske invation i Ukraine, om ikke andet så af humanitære grunde. Men det er ikke lykkedes. Jeg får notorisk at vide at US/NATO selv er ude om det, pga. alle angrebs-/interventionskrigene, mod brune mennesker, gennem de seneste havtreds år.

Indernes stålsatte pro-russiske holdninger overrasker mig og nogle gange får jeg ligefrem en fornemmelse at de nærmest hepper på Rusland, som en slags hævn for kolonitiden og jeg var slet ikke forberedt på det nag de bærer på. Men de bringer det selv på bane og jeg har sat mig for at finde ud af hvor slemt det egentligt var, den måde primært englænderne behandlede inderne på.

Omvendt, er det måske bare mig der overreagerer. Kan også være inderne bare passer deres forretninger og indstiller deres synspunkter med lige så stor opportunisme, for nu ikke at sige hykleri, som vi passer vores? Hykleri er nemlig også en "dyd" man bliver nødt til at inddrage i det store regnskab, hvis man begiver sig ud over Valby bakke. For man hører det hele tiden, når man prøver at forstår "de andre".

Så er det vist etableret, at jeg anser inderne for at være nogle hyklere, når de ikke tør undsige russerne, bare fordi de bygger deres atomkraftværker og sælger olie til vennepris. Jeg kan bare ikke rigtigt finde ud af om de har ret i, at det er vi så sandelig også?

Forhåbentlig er operation Donbas snart overstået og gerne ved forhandlingsbordet og så behøver vi kke tænke mere over det.

Viggo Okholm, Steffen Gliese, Søren Kramer, Carsten Bjerre og Ole Meyer anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Søren Kristensen - 18. april, 2022 - 09:43

"Forhåbentlig er operation Donbas snart overstået og gerne ved forhandlingsbordet og så behøver vi kke tænke mere over det."

Jeg deler dit håb men ikke din optimisme. Og hvis man har alle verbale udfald fra Moskva i baghovedet - og tænker på både geografien og den vilde russiske fremfærd i Donbass - så kan jeg slet ikke se, hvordan nogen kan stole på en aftale med Kreml. Desværre.

Torben Siersbæk

@Søren Kristensen.

Du nævner også hykleri som en "dyd" i dit indlæg.

En diskussion om moral og etik i international politik er selvfølgelig interessant, men de to begreber har aldrig været og er ikke nu nogen retningsgiver, hvilket man selvfølgelig kan beklage.
Spørgsmålet er dog, HVIS moral og etik, der skal anvendes, for det er ikke begreber med samme indhold globalt.
I 20. årh. har det været forsøgt anvendt i stor skala, nemlig efter 1. verdenskrig, hvor den amerikanske præsident Woodrow Wilson prøvede at implementere det i freden.
Han kom dog i strid modvind fra især Frankrig - og vi ved alle hvordan det gik siden.
Havde USA satset mere på en fredsslutning, der mere lignede slutningen på 2. verdenskrig, kunne meget måske have været anderledes.