Reportage
Læsetid: 12 min.

En stille grøn revolution rejser sig oven på de gamle kulminebjerge i Nordfrankrig

Franskmændene har i høj grad mistet tilliden til politikere og demokrati. Det har ført til, at mange stemmer på populistiske partier, men i den lille by Loos-en-Gohelle blandt minebjerge, der minder om fortidens tabte storhed, forsøger de lokale at skabe en grøn omstilling båret af borgerne selv
En stille grøn revolution er i gang i den lille nordfranske by Loos-en-Gohelle, efter at minedriften i området er nedlagt. Den bæredygtige omstilling er især båret af borgernes egne initiativer. Eksempelvis dyrker flere af egnens landmænd jord i fællesskab, og de er gået sammen om at købe landbrugsmaskiner. Her er de til møde i landbrugsfagforeningen Confédération Paysanne.

En stille grøn revolution er i gang i den lille nordfranske by Loos-en-Gohelle, efter at minedriften i området er nedlagt. Den bæredygtige omstilling er især båret af borgernes egne initiativer. Eksempelvis dyrker flere af egnens landmænd jord i fællesskab, og de er gået sammen om at købe landbrugsmaskiner. Her er de til møde i landbrugsfagforeningen Confédération Paysanne.

Anders Rye Skjoldjensen

Udland
6. april 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

De enorme, kulsorte slaggebjerge hæver sig op som en fysisk manifestation af områdets stolte fortid. Som gigantiske muldvarpeskud i et landskab, der ellers er fladt som en pandekage. Gennem årtier blev der hentet enorme mængder af kul og andre mineraler ud af undergrunden i minebæltet ved byen Loos-en-Gohelle i det nordlige Frankrig. 

Mineskakterne i byen gik op mod 1.000 meter ned i jorden, og op hentede minearbejderne kul og en status som dem, der var med til at genopbygge Frankrig efter Anden Verdenskrig. Minearbejderen blev portrætteret som en helteskikkelse, der skabte håb og fremdrift i efterkrigstidens republik. Det var en stærk identitet. Men også en identitet, som blev revet brutalt bort, da kulminerne lukkede i 1980’erne, da det ikke længere var rentabelt at hente kul op af jorden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her