De enorme, kulsorte slaggebjerge hæver sig op som en fysisk manifestation af områdets stolte fortid. Som gigantiske muldvarpeskud i et landskab, der ellers er fladt som en pandekage. Gennem årtier blev der hentet enorme mængder af kul og andre mineraler ud af undergrunden i minebæltet ved byen Loos-en-Gohelle i det nordlige Frankrig.
Mineskakterne i byen gik op mod 1.000 meter ned i jorden, og op hentede minearbejderne kul og en status som dem, der var med til at genopbygge Frankrig efter Anden Verdenskrig. Minearbejderen blev portrætteret som en helteskikkelse, der skabte håb og fremdrift i efterkrigstidens republik. Det var en stærk identitet. Men også en identitet, som blev revet brutalt bort, da kulminerne lukkede i 1980’erne, da det ikke længere var rentabelt at hente kul op af jorden.
