Krigen i Ukraine
Læsetid: 5 min.

Udenrigsminister Liz Truss er Storbritanniens hårdeste krigshøg

At jagte et definitivt og entydigt russisk nederlag til Ukraine er den nye linje for USA og Storbritannien, men det er en leg med ilden, mener kritiker – det styrker den indenrigspolitiske profilering, men fremmer farlig eskalering
Står det til Storbritannien og udenrigsminister Liz Truss, skal Ukraines forsvarsstyrker ikke stoppe, før alle russiske tropper er slået tilbage fra alt ukrainsk territorium, inklusive Krim-halvøen.

Står det til Storbritannien og udenrigsminister Liz Truss, skal Ukraines forsvarsstyrker ikke stoppe, før alle russiske tropper er slået tilbage fra alt ukrainsk territorium, inklusive Krim-halvøen.

Janek Skarzynski

Udland
30. april 2022

Få magter i Europa er mere ivrige end Storbritannien for levere våbenhjælp til Ukraine – og få regeringer tæller hårdere høge end den britiske, når det drejer sig om at stille skrappe betingelser for at stifte fred med Putins Rusland.

Skarpest indtil videre kom dette til udtryk i en tale, den britiske udenrigsminister, Liz Truss, holdt onsdag. I den lod hun forstå, at står det til Storbritannien, skal Ukraines forsvarsstyrker ikke stoppe, før alle russiske tropper er slået helt tilbage fra alt ukrainsk territorium. 

Vil Rusland have fred skal det altså også rømme halvøen Krim, som det annekterede i 2014, og de områder i den østlige Donbas-provins, som russiskstøttede separatister holdt frem til Ruslands invasion den 24. februar.

I talen betegnede udenrigsministeren Ruslands præsident, Vladimir Putin, som en rogue operator – en uberegnelig aktør – irrationel og uden interesse i »internationale normer«. Og derfor, forsikrede hun, »vil vi nu gå videre og hurtigere frem for at presse Rusland ud af hele Ukraine«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Niels Ivar Larsen

Skarpest indtil videre kom dette til udtryk i en tale, den britiske udenrigsminister, Liz Truss, holdt onsdag. I den lod hun forstå, at står det til Storbritannien, skal Ukraines forsvarsstyrker ikke stoppe, før alle russiske tropper er slået helt tilbage fra alt ukrainsk territorium.
citat fra artiklen

Det er bare så helt præcist formuleret af Liz Trust.

Målet må være at genoprette Ukraines territoriale integritet som garanteret i Budapest Memorandum on Security Assurances i 1994 med UK, USA & Rusland som garantors.

I bagklogskabens klare lys skulle Ukraine dengang i 1994 selvfølgelig aldrig i livet have udleveret sine 1.800 atomsprænghoveder til Rusland - hvis Ukraine stadigvæk var atombevæbnet ville hverken 2014 eller 2022 invasionen have fundet sted.

Vi ved nu, at Rusland slet ikke er til at stole på, og at det er omsonst at indgå aftaler med landet.

Willy Johannsen, Flemming Olsen, Herdis Weins, Thomas Janhøj, Frank Hansen, René Arestrup, Jacob Nielsen, Peter Hansen, Lasse Schmidt og Ole Olesen anbefalede denne kommentar

Nu må Europæiske ledere til at træde i karakter, dvs til forhandlingsbordet, før de to største krigsførende lande i verden gennem tiderne, ødelægger hele Europa, deres system har aldrig virket, det gør det heller ikke nu. Man påstår ting, man ikke ved noget om, en atomkrig er for farlig at lege med, det er ikke et computerspil, man bare kan starte forfra. Drop USA og Storbritannien, i det her, og ta' selv ansvar, det er os der kommer til at betale prisen. Da mine børn begyndte at cykle i trafikken, fortalte jeg dem konstant, det ikke hjalp noget, de lå nede under lastbilen og havde ret, jeg vil heller ikke ligge under murbrokker, og ha' ret.

Anders Reinholdt, Flemming Berger, Lars Løfgren, erik jensen, Tina Petersen, Jens Thaarup Nyberg, Carsten Munk, Erik Karlsen, Issa Chaaban, olivier goulin, Steen K Petersen, Pietro Cini, Hans Aagaard, Karsten Nielsen, Inger Pedersen, Anders Graae og sys jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Niels Ivar Larsen

Det er ulideligt at læse om og se på TV disse evindelige raketnedslag i Ukraine.

Det er nødvendigt at sende nogle raketter den anden vej også.

Afstanden fra Kiev til Moskva er ca. 750 km og fra grænsen til
Moskva under 500 km.

Hvis vi har noget i det danske forsvar, der rækker så langt, så
bør vi sende det til Ukraine - jo før jo bedre -
og raketterne bør kalibreres til at ramme direkte ned i Putins kontor i Kreml.

Willy Johannsen, Herdis Weins, Frank Hansen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Niels Ivar Larsen

Afstanden fra Odesa til Putin Palads ved Sortehavet er ca. 1.200 km.

Hvis vi har raketter, der kan flyve så langt, så bør vi øjeblikkeligt sende
hele arsenalet ned til Ukraine - de ved, hvad de skal gøre med dem !!

Eva Schwanenflügel

"Men skulle NATO blive part i krigen, vil det styrke Putins hjemlige popularitet markant, hævder Jenkins – for så står Rusland ikke i en ’specialoperation’, men i en eksistentiel ny ’fædrelandskrig’."

Jenkins holder sig åbenbart ikke opdateret på, hvad der foregår i de russiske statsmedier.

Her er tredie verdenskrig godt igang, og russerne er selvfølgelig nødsaget til at forsvare sig imod den krig (ja, nu må ordet 'krig' gerne nævnes) som Vesten og NATO har påført Moderlandet, der bare var ude på en lille udflugt for at hjælpe det russisktalende mindretal i Ukraine mod nazisternes folkemord.

Den store leder (er det mon V eller Z..?) har heldigvis verdens største atombomber, lyder det, så NATO er godt nok begyndt at ryste i bukserne.

Vi må forstå, at Rusland enten er ved at lykkes med sin specielle operation, der dag for dag vokser sig større, fordi ukrainerne slutter sig til den russiske hær, eller også er Rusland nødt til at besvare den vestlige aggression med atomvåben.
Vælg selv.

Og det hele kan ses på Deadline fra 29/4/22.

Herdis Weins, René Arestrup, Ole Olesen, Rolf Andersen, Jørgen Mathiasen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Havde vi fulgt Simon Jenkins råd, var Ukraine allerede en russisk vasalstat. Det fremgår af hans første klummer om krigen, men forhindrer ikke, at han som en anden blind høne kan finde et korn: Lis Truss anvender en skærpet retorik for at profilere sig i kampen om formandsposten i det konservative parti, hvor Boris Johnson sidder på en post, han næppe kan beholde ret længe.

Det er ukrainerne, som er udsat for den russiske terror. Det er dem, der dør og dem, som får deres land smadret, og EU-landenes opfattelse er, at ukrainerne sætter krigsmålet. Der kan spekuleres i spaltninger mellem vestlige lande, især hvis man tager Krim med, men man bør nok tænke i to mål: For det første må krigen føre til et russisk nederlag, for det andet må den føre til en ny sikkerhedsstruktur. Om det sidste indebærer en russisk rømning af Krim er ikke godt at vide, men man skal uden at gentage fejlen fra Weimar-traktaten sørge for, at Ukraine fortsætter som suveræn stat, som ikke er truet af Rusland.

Det er ikke det mest nærliggende, at UK definerer den løsning, bl.a fordi Ukraine meget gerne vil være medlem af EU, og det er Tyskland, der har taget imod 390.000 ukrainske flygtninge. Briterne tager imod færrest mulige.

Jørgen Larsen, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Thomas Janhøj, René Arestrup, Jacob Nielsen, Peter Hansen, Rolf Andersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Lizz Truss:

Til BBC:
“…we are supplying and offering extra support into our Baltic allies across the Black Sea.”

Til Lavrov og Journalister om de Russiske regioner Voronezh og Rostov:
“…the U.K. will never recognize Russian sovereignty over these regions.”

Lars Bækgaard

Vestens nuværende adfærd vil med stor sandsynklighed optrappe den reelle konflikt mellem USA og Rusland.

Hvem har fordel af dette?

Hvem har fordel af, at Vesten fører proxykrig mod Rusland via Ukraine?

Hvem har fordel af, at Rusland presses til at anvende kernevåben?

Steen K Petersen, Flemming Berger, Karsten Nielsen, Lars Løfgren, erik jensen, Pietro Cini, Tina Petersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

@Lars Bækgaard

Rusland har startet denne konflikt - ikke NATO. Jeg har ondt af befolkningerne i de tidligere sovjet-vasalstater, der ikke nåede ind under NATOs beskyttelse i tide. Rusland har nydt godt af, at NATO ikke nåede at udvide sig endnu mere, for Rusland har angrebet naboer og tidligere vasaller siden 1990'erne, hvor angrebene i Georgien og Moldova lagde kimen til, at de Baltiske Stater søgte beskyttelse mod Rusland ved at komme med i NATO.

Hvem har fordel af den optrappede konflikt:
Befolkningerne i de tidligere sovjetvasaller har fordel af, at Rusland bliver tævet sønder og sammen. Selv i Moldova - som ikke engang grænser op til Rusland - lever de stadig med frygten for russiske repressalier. Det er svært at forestille sig, når man sidder trygt og godt i Danmark.

Hvem har fordel af kernevåben-truslen:
Jeg kan ikke komme i tanke om andre end russisk-venlige debattører på Information, der er ved at løbe tør for argumenter for deres støtte til et Rusland, der invaderer nabo-stater og dræber og voldtager civile.

Carsten Troelsgaard, Jørgen Larsen, Willy Johannsen, Eva Schwanenflügel, Emil Davidsen, Rolf Andersen, Flemming Olsen, Herdis Weins, Thomas Janhøj, Jacob Nielsen, Torben Lindegaard og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Lars,
hvis (som du skriver) Vesten fører proxykrig mod Rusland via Ukraine, så må det jo også gælde den modsatte vej, altså at Rusland fører proxykrig mod Vesten via Ukraine.
Det er jo ikke stakkels lille Rusland, der er blevet invaderet af store, slemme Vesten i Ukraine, vel?

Jørgen Larsen, Willy Johannsen, Eva Schwanenflügel, Emil Davidsen, Rolf Andersen, Herdis Weins, René Arestrup, Jacob Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Palle Holm

Hvad er der at forhandle om, hvad skal Ukraine byde ind med som ikke vil belønne Putins agression og overtrædelse af al international lov, ret og orden?

@Lars Bækgaard

Der er ingen der har fordel af konflikt, men ingen har nogen fordel af at det Putinske regime overlever på sigt eller får udbytte af dets krigsforbrydelser. Hvad er dit alternativ til at løse den nuværende situation når det i forvejen viser sig at Putin rusland ikke er til at stole på eller ikke overholder alle de internationale aftaler osv. der i forvejen forlængst er indgået?

Vi ser en stor stat og dets præsident, ministre osv. der sidde og lyve direkte på TV mod bedrevidende overfor deres egen befolkning og resten af verden, jeg har godt nok svært ved at se hvordan man kan forhandle på troværdigvis med sådan et regime.

Budapest memorandummet, med flere aftaler og almindelig folkeret, international lov, skulle jo netop forebygge den nuværende situation og stadfæste at Ukraine var en suveræn stat inklusiv hele dets territoriale integritet som det havde ved selvstændigheden, specielt Krim halvøen.

Jeg er ikke meget for det, men jeg ser store ligheder med en anden diktator der også indtog lande og dele af andre lande for ca. 80 år siden, ham blev man også nødt til at stoppe til sidst, for han stoppede ikke af sig selv, han havde i hele tiden planer for nye eventyr og hans interessesfære blev større jo mere succes han havde.

Min tanke er, at jo længere man vente, jo dyrere bliver prisen, og det her drejer sig om højere principper for hele verden, ikke bare en lokal krig. Hvis Putin vinder det mindste ved hans angrebskrig og krigsforbrydelser, så slipper man kræfter, til eksempel, løs ude i hele verden. Det vil ikke på nogen måde gøre verden mere tryg at leve i og vi vil komme til at se lignende konflikter, og undskyldninger for disse, mange steder ude i verden.

Birgitte Fisker, Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard, Rolf Andersen, Herdis Weins, René Arestrup, Lasse Schmidt og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Hvor langt vil Ukrainerne være med ?

René Arestrup

Man kunne vende spørgsmålet om:

Hvad er alternativet til UKs og USAs målsætning om at tilføje russerne et endegyldigt militært nederlag i Ukraine?

For nuværende er der så godt som intet grundlag for forhandlinger. Russerne synes fast besluttet på at fortsætte deres terroristiske kampagne og ukrainerne er - helt naturligt - ikke til sinds at opgive deres forsvarskamp.

Vesten kan naturligvis lægge pres på Zelensky og true med at trække støtten, hvis ikke han slår knuder på sig selv og sætter sig til forhandlingsbordet. I den forstand kan Vesten forære en sejr - eller i hvert fald en delvis sejr - til Putin & Co, altså belønne den russiske aggression. Det vil i bedste fald betyde en meget skrøbelig fred eller en lavintens og fastfrosset konflikt, der kan stå på i årevis og som med jævne mellemrum vil blusse op i nye kampe.

Dertil kommer overvejelsen om hvorvidt Vesten virkelig ønsker at give indirekte støtte til et autokratisk forbryder-regime, som igen og igen har demonstreret imperialistiske ambitioner. En del af overvejelsen må nødvendigvis handle om hvor og hvornår russerne slår til igen...

På den baggrund synes der ærlig talt ikke at være et reelt alternativ til målsætningen om at tilføje russerne et endegyldigt militært nederlag i Ukraine.

Peter Hansen, Torben Lindegaard og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Jens Thaarup Nyberg, 01. maj, 2022 - 11:37

Det kommer an på, hvem blandt dem, man spørger.

CNN havde et reportagehold sammen med ambulancefolk inde i en boligblok i Kharkiv, da de blev bombet. Det er åbenbart den nye russiske taktik: man bomber de samme boligkaréer to gange i streg, første gang for at trække civile ambulancefolk til stedet og anden gang for at ramme netop dem.

Ambulancefolkene fortalte bagefter til CNN-holdet, at deres forældre opfordrede dem til at stoppe redningsarbejdet, fordi det er så farligt. Men ambulancefolkene bliver ved, drevet frem af en indre nødvendighed, ligesom de danske modstandskæmpere under besættelsen.

Peter Hansen, Willy Johannsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Pietro Cini

Er det rigtigt forstået, at Zelenskyj tumler med fredsplaner, men Liz Russ vil gerne have hans hjælp formedelst flere ofre til at fordrive russerne ud af hele Ukraine?
Er det rigtigt forstået, at russerne ikke må drømme om at restaurere deres imperium, mens englænderne gerne må drømme om at genetablere deres eget ?
Svækkes Rusland, styrkes nemlig både England og USA.That’s it!Det er logikfor perlehøns, men er det også logik for ukrainerne og de fleste europæere?
Både England og USA er gennem historien kendt for ikke at sky nogen midler i deres imperiale ambitioners navn.
Eksemplerne herpå er legio, et af de ældste er vel det engelske bombardement af den københavnske civilbefolkning i Herrens år 1807.
I sammenligning med atombomber er det selvfølgelig det rene vand. Men immervæk!

Lasse Schmidt

Hej Pietro

Nej.
Man må gerne drømme, man må ikke invadere.
Din logik er ikke en perlehøne værdig.

Peter Hansen, Torben Lindegaard og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Morten Hansen

Jeg ville ikke overfortolke Liz Truss’ bombastiske retorik. Hun er har gjort sig bemærket som en, selv efter britiske forhold, ekstremt opportunistisk og ryggesløs politiker, der siger hvad som helst.

Det er ret uklart, om hun egentlig har nogen faste, politiske overbevisninger, eller om hun bare siger hvad end hun tror vil være passende for at profilere hende og placere hende forrest i opløbet når/hvis BoJo bliver udskiftet som leder af Toryerne.

Tidligere har Truss lavet en kovending fra Remainer til ekstremt hår Brexiteer og dette lader til at være karakteristisk for hendes opportunisme og mangel på reelle, politiske standpunkter.

At hun nu buldrer løs om Ukraine skal formentligt mest ses som

1) Et forsøg på at få flyttet fokus væk fra hendes partis lidet imponerende håndtering af Brexit og COVID-19 i almindelighed og BoJos “Partygate” i særdeleshed.

2) Give hende en stærkere national profil så hun kan fremstå “lederagtig” og som én der kan slå i bordet i udenrigspolitikken (hun kørte samme stil ift. Brexit, selvom hun oprindeligt var Remainer) og dermed komme forrest i køen når/hvis BoJo bliver udskiftet op til næste parlamentsvalg.

Med Rishi Sunaks kollaps i meningsmålingerne efter hans thatcheristiske økonomiske synspunkter blev tydelige (i modsætning til da han stod som afsender af COVID-19 hjælp), er Truss en af de oftest nævnte bud som BoJos afløser.

Man behøver ikke være en konspiratorisk sølvpapirshat for at se Truss’ retoriske bulder som et forsøg på at lancere sig selv som en ny, hård, kvindelig leder, der kan hævde Storbritannien på den internationale scene. Dette ligger i tråd med en fortælling om Thatcher, der vækker en noget bredere, nostalgisk genklang end Sunaks thatcheristiske politik på det økonomiske område.

Men vil ansvarlige toppolitikere i et land som Storbritannien virkelig lade udenrigspolitikken styre af en så snævertsynet, kortsigtet og (parti)politisk taktik?

Ja, det er der faktisk deprimerende mange nylige fortilfælde for. Man kan i flæng nævne:

A) Cameron udskrev Brexit-afstemningen for at lukke munden på dele af sit eget parti.

B) BoJo kørte sin Brexit-kampagne i den tro, at han aldrig behøvede at levere noget (fordi han ikke regnede med at vinde) og primært for at pudse sin nationalistiske “street cred” som springbræt til at blive Toryernes leder.

C) BoJo og resten af toppen af Toryerne havde tydeligvis ikke regnet med, at de rent faktisk skulle overholde aftalen med EU efter Brexit og har fortsat ikke fået deres kontrolfunktioner på plads. Hele pointen med aftalen var tilsyneladende, at BoJo kunne sige “I got Brexit done!”

D) Nordirlands-protokollen bliver i en alliance mellem Toryerne og de ekstreme unionister i Nordirland (især DUP) præsenteret som roden til alt ondt og ikke som det den er: Et forsøg på at forene Brexit med forpligtelserne i Langfredags-aftalen. Som med den generelle aftale med EU er det igen kortsigtet, parti-/indenrigspolitik, der er i centrum, hvilket også hænger direkte sammen med det næste punkt.

E) Toryerne lader til at være villige til at gå meget langt ift. at lade DUP forsøge at få genantændt en voldelig konflikt i Nordirland og få skabt en “hård” grænse til Republikken Irland.

erik jensen

Den britiske minister virker helt ude af balance,nærmest vanvittig. Krigeren Johnson er efterhånden europæisk mester i dobbelt moralsk adfærd og laver gerne en masse støj når det alligevel drejer sig om en konflikt temmelig langt væk. Faktisk er netop hele optrapningen af konflikten forværret siden især omkring 2017 - takket være hundrede af militær rådgivere og våben leverancer fra USA,Canada og England . Desværre lykkedes det ikke for Tyskland,Frankrig og bl.a. Italien at stoppe denne forplumring af hele situationen .

Man fristet til at spørge om ikke "vi" i vesten ikke bare skulle tage et rigtigt mandfolkeskridt og gå i åben og direkte konflikt med Rusland ? Vi er vel rigtige krigere -også selv om ens familie,hjemstavn og naboer så bliver smadret ...
Beklager hvis dette lydigt spydigt .