Analyse
Læsetid: 4 min.

Atomaftalen mellem Iran og USA er højst nødvendig, men befinder sig lige nu på vippen

Politiske knaster truer med at kortslutte de forhandlinger i Wien, der er endt med et udkast til en ny atomaftale, der teknisk kan tiltrædes af alle parter
Efter et års forhandlinger i Wien har Iran og USA fået de tekniske detaljer på plads i en ny fælles atomaftale. Politiske og økonomiske knaster kan dog være med til at sætte hele aftalen over styr. På billedet ses Irans præsident Ebrahim Raisi (i midten) i selskab med chefen for The Atomic Energy Organization of Iran (AEOI).

Efter et års forhandlinger i Wien har Iran og USA fået de tekniske detaljer på plads i en ny fælles atomaftale. Politiske og økonomiske knaster kan dog være med til at sætte hele aftalen over styr. På billedet ses Irans præsident Ebrahim Raisi (i midten) i selskab med chefen for The Atomic Energy Organization of Iran (AEOI).

Handout

Udland
7. maj 2022

For hver dag forekommer et højst nødvendigt kompromis mellem Iran og USA om genoptagelse/fornyelse af den kuldsejlede 2015-atomaftale at fortone sig.

Sagen haster i lyset af, at Iran siden 2018, da Donald Trump ensidigt trak USA ud af den gensidige aftale, kendt som JCPOA (Joint Comprehensive Plan of Action) indgået med Barack Obama og tiltrådt af Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland (de såkaldte 4+1 magter), har opgraderet sin uranbeholdning i omfang og med en berigelsesprocent på 60 – betænkeligt tæt på de 90 procent, der er fornødent for fremstilling af et kernevåben.

Ganske vist er parterne nået til enighed om de tekniske detaljer efter et års forhandlinger i Wien – berigelsesgraden af uran, inspektion og så videre er på plads i et nyt aftaleudkast, der sikrer iransk tilbagerulning af atomprogrammet til 2015-niveau til gengæld for ophævelse af vestlige/amerikanske sanktioner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her